Bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel
BEK nr 153 af 05/03/1990
§ 1
Til lønindtægt regnes
- de indkomstarter, der efter kildeskattelovgivningen anses for A-indkomst og er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand,
- arbejdsløshedsdagpenge, uddannelses- og iværksætterydelse, voksenuddannelsesstøtte, kursusgodtgørelse ydet som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge,
- A-indkomst, som en aktionær eller anpartshaver har indtjent ved arbejde for selskabet.
Til lønindtægt regnes endvidere følgende indkomstarter, selv om de ikke anses for A-indkomst, jf. stk. 1
- løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning,
- værdi af fri kost og andre naturalydelser, der ydes som vederlag i tjenesteforhold,
- løn udbetalt af fremmede magter, herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne, samt af fremmede magters herværende udsendte konsuler,
- anden B-indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.
Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret er omfattet af de bestemmelser, der er fastsat for lønindtægt.
§ 2
Til indtægt som selvstændig erhvervsdrivende regnes erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke efter § 1 regnes som lønindtægt.
Indtægt som medarbejdende ægtefælle regnes som selvstændig erhvervsindtægt, medmindre der er tale om en lønaftale efter kildeskattelovens § 25 A.
Godtgørelser for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelse, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som i væsentlig grad skyldes den sikredes egen arbejdsindsats, regnes til selvstændig erhvervsindtægt.
Dagpenge til personer, der ikke er skattepligtige her i landet eller
Dagpenge til personer, der ikke er skattepligtige her i landet eller
§ 3
Personer med indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet (Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland), kan opnå dagpenge på grundlag af lønindtægt eller selvstændig erhvervsindtægt, når
- indtægten er skattepligtig i et andet land, på Færøerne eller i Grønland,
- de ikke har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter et andet lands lovgivning eller efter de bestemmelser, der gælder for Færøerne og Grønland, og
- en af de følgende to betingelser er opfyldt:
a) de har bopæl her i landet, eller
b) de har bopæl i Island, Finland, Norge, Sverige, Grønland eller på Færøerne, og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib.
Personer, der efter EF-reglerne om social sikring er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring, kan ikke opnå dagpenge efter stk. 1.
§ 4
Personer, der efter EF-reglerne om social sikring, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til dagpenge, selv om deres indtægt ikke er skattepligtig her i landet.
§ 5
Personer med skattepligtig indtægt her i landet kan ikke opnå dagpenge, hvis de har ret til dagpenge eller en anden erstatning for tab af indtægt
- efter et andet lands lovgivning eller efter de bestemmelser, der gælder for Færøerne og Grønland,
- efter EF-reglerne er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring.
§ 6
Får en person løn under sygdom, barsel eller adoption, har arbejdsgiveren ret til at få udbetalt dagpengerefusion, jf. lovens § 26.
§ 7
Dagpenge, der udbetales af kommunen til en person, som bor i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, udbetales af den kommune, hvor arbejdsgiverens virksomhed ligger.
Dagpenge til nyansatte lønmodtagere m.v.
Dagpenge til nyansatte lønmodtagere m.v.
§ 8
Ved anmodning om dagpenge fra kommunen efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1 og efter § 11 skal lønmodtageren ved lønsedler eller lignende dokumentere
- hos hvilke arbejdsgivere vedkommende har været ansat inden for de sidste 13 uger før sygemeldingen,
- hvornår ansættelsesforholdet begyndte i hvert enkelt arbejdsforhold og hvor længe det varede,
- beskæftigelsens omfang i hvert enkelt arbejdsforhold angivet i uger og timer.
§ 9
Ved anmodning om dagpenge fra kommunen til en nyansat skal den arbejdsgiver, hos hvem den aktuelle sygemelding fandt sted, oplyse
- hvornår lønmodtageren blev ansat i virksomheden,
- omfanget af lønmodtagerens beskæftigelse angivet i uger og timer,
- om lønmodtageren tidligere har været ansat hos arbejdsgiveren og i så fald hvornår senest og i hvor mange uger og timer.
§ 10
Ved vurderingen af om lovens § 4, stk. 1 er opfyldt, bortses fra perioder på indtil 2 år, hvori der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandsloven.
Dagpenge til nyuddannede, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 3, udgør samme beløb, som pågældende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.
Nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom,
Nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom,
§ 11
Til lønmodtagere ydes nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, Nedsatte dagpenge ydes kun, når den delvise uarbejdsdygtighed afskærer fra arbejde i mindst 4 timer pr. uge.
- når lægen skønner, at et arbejde efter en fraværsperiode kun kan bestrides delvis, eller
- når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet.
Til personer med selvstændig erhvervsindtægt ydes nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, når lægen skønner, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
§ 12
Til lønmodtagere ydes nedsatte dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Nedsatte dagpenge udbetales, når fraværet fra arbejdet udgør mindst 4 timer pr. uge.
- under delvis fravær fra arbejdet før 4-ugersperioden før forventet fødsel,
a) når lægen skønner, at arbejdet kun kan bestrides delvist på grund af sygeligt forløbende graviditet, der medfører risiko for kvindens helbred eller for fostret, eller
b) når to eller flere behandlinger, der af samme årsag er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet,
- under delvis fravær fra arbejdet i 4-ugers perioden før fødslen,
- under delvis fravær fra arbejdet med godkendelse af de adoptionsundersøgende myndigheder.
Til personer med selvstændig erhvervsindtægt udbetales nedsatte dagpenge ved graviditet, barsel og adoption i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. la, 2 og 3, når den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
§ 13
Til lønmodtagere udbetales nedsatte dagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. For arbejdsledige nedsættes dagpenge i sygdomstilfælde i forhold til lægens skøn over graden af uarbejdsdygtigheden.
Til personer med selvstændig erhvervsindtægt udbetales nedsatte dagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af dagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.
§ 14
Til lønmodtagere og personer med selvstændig erhvervsindtægt ydes nedsatte dagpenge i forbindelse med varetagelse af borgerligt ombud i begrænset omfang i fraværsperioden ved barsel eller adoption.
Nedsættelsen af dagpengene pr. uge sker med et beløb, der svarer til den godtgørelse, sikrede oppebærer i den pågældende uge for varetagelse af ombudet.
Deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse eller undervisning og i
Deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse eller undervisning og i
§ 15
Til personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan der ydes dagpenge uanset deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse, når uddannelse og erhvervsarbejde før sygefraværet er foregået sideløbende. Der kan endvidere ydes dagpenge, hvis en erhvervsmæssig uddannelse påbegyndes under sygefraværet, når der højst er 4 timers undervisning pr. uge, når uddannelsen er forenelig med sygebehandlingen og ikke forhaler helbredelsen, og når den ikke udskyder iværksættelse af erhvervsmæssig revalidering.
En person kan deltage i erhvervsmæssig uddannelse udover de 4 timer, som er nævnt i stk. 1, fra det tidspunkt, der er truffet beslutning om iværksættelse af revalidering.
§ 16
Retten til dagpenge bortfalder for den/de dag(e) i fraværsperioden ved barsel og adoption, hvor en person deltager i
- undervisning og lignende af begrænset omfang og med erhvervsmæssigt formål,
- i et kortvarigt erhvervsbetonet kursus eller deltagelse i eksamen for ikke væsentligt at forsinke et uddannelsesforløb, der er påbegyndt før barsel og adoption.
Der kan ydes dagpenge uanset deltagelse i fritidsundervisning eller andre fritidsaktiviteter nogle få timer om ugen i fraværsperioden ved barsel og adoption.
Særlige tilfælde hvor faderen kan overtage moderens ret til dagpenge
Særlige tilfælde hvor faderen kan overtage moderens ret til dagpenge
§ 17
Faderen kan overtage moderens ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen, hvis moderen er død eller på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet.
Moderen har ret til dagpenge fra kommunen i den periode, hvor faderen har overtaget moderens ret efter stk. 1, hvis hun på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet og iøvrigt opfylder lovens betingelser.
Anmeldelse og dokumentation ved anmodning om dagpenge fra
Anmeldelse og dokumentation ved anmodning om dagpenge fra
§ 18
Anmeldelse af sygdom til arbejdsgiveren foretages telefonisk senest 2 timer efter, at lønmodtageren skulle have mødt på arbejde, medmindre der i personalecirkulære er fastsat andre regler.
Hvis lønmodtageren ikke har adgang til telefon, påhviler det den pågældende ved ansættelsen at indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, hvordan anmeldelse af sygdom skal foretages.
§ 19
Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren ved indsendelse af en skriftlig sygemelding (tro- og loveerklæring) dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.
Arbejdsgiveren kan tidligst kræve den skriftlige sygemelding i hænde på 2. fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke.
Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at den skriftlige sygemelding afleveres den dag, hvor arbejdet genoptages.
§ 20
Arbejdsgiveren kan forlange en lægeerklæring efter personlig konsultation hos lægen.
Lægeerklæringen kan tidligst forlanges udstedt på 4. sygedag og ikke på lørdage og helligdage.
Arbejdsgiveren kan tidligst forlange lægeerklæringen i hænde på 5. fraværsdag fraregnet søn- og helligdage.
Når særlige omstændigheder foreligger, kan arbejdsgiveren forlange, at lægeerklæringen udstedes på 1. sygedag, dog ikke på lørdage, søn- og helligdage. I så fald skal arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig rekvisition til lægen, hvoraf det fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en bestemt periode, der begrunder ønsket om en 1. dags lægeerklæring.
Anmeldelse og dokumentation ved anmodning om dagpenge fra kommunen
Anmeldelse og dokumentation ved anmodning om dagpenge fra kommunen
§ 21
Anmeldelse af sygdom til kommunen skal ske på en blanket, der udleveres af kommunen. Kommunen kan i særlige tilfælde forlange tidligere anmeldelse end fastsat i lovens § 6, stk. 2 og § 10, stk. 4.
§ 22
Hvis anmodning om dagpenge fra kommune indgives senere end fastsat i lovens § 6, stk. 2 og § 10, stk. 4, eller fastsat af kommunen efter § 21, indtræder retten til dagpenge først fra anmodningens modtagelse.
§ 23
Kommunen kan kræve, at den sikrede indenfor en rimelig frist afleverer lægeerklæring som dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom.
Hvis lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har angivet, bortfalder retten til dagpenge fra kommunen indtil det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget erklæringen.
Dispensation fra anmeldelses- og dokumentationsfrister ved anmodning
Dispensation fra anmeldelses- og dokumentationsfrister ved anmodning
§ 24
I de tilfælde, hvor anmodning indgives efter udløbet af de frister, der er angivet i lovens § 6, stk. 2 og § 10, stk. 4, kan kommunen efter omstændighederne udbetale dagpenge for tiden før anmodningen, når pågældende på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret, eller når der iøvrigt er særlige undskyldende forhold, der har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt.
§ 25
Når anmodningen indgives mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden, er dispensation fra anmodningsfristen udelukket.
§ 26
I de tilfælde hvor en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan kommunen bortse herfra, når der foreligger fyldestgørende begrundelse for dette, jf. § 24.
Arbejdsgiveres anmeldelse af fravær og krav om refusion
Arbejdsgiveres anmeldelse af fravær og krav om refusion
§ 27
En privat arbejdsgiver, der yder løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens bopælskommune senest 2 måneder efter 1. fraværsdag, hvis fraværet strækker sig udover den periode, hvori arbejdsgiveren har pligt til at udbetale dagpenge.
§ 28
En arbejdsgiver, der efter lovens § 26 er berettiget til dagpengerefusion, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens bopælskommune. Der ydes kun refusion for løn under fravær på grund af sygdom for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Ved en lønmodtagers fortsatte fravær kan krav om refusion ikke anmeldes oftere end med en måneds mellemrum.
Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder iøvrigt taler derfor.
En arbejdsgiver, der yder løn under graviditet, barsel og adoption, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens bopælskommune senest 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Hvis kravet ikke er indgivet inden denne frist, bortfalder retten til refusion.
§ 29
Anmeldelse af sygefravær og refusionskrav indgives på en blanket, som udleveres af kommunen, og underskrives af både arbejdsgiver og lønmodtager.
Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger på blanketten, når ganske særlige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på anden fyldestgørende måde dokumenterer fravær eller krav på refusion.
Beregning af dagpenge ved ikke på forhånd fastlagt arbejdstid,
Beregning af dagpenge ved ikke på forhånd fastlagt arbejdstid,
§ 30
Til lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid eller timefortjeneste beregnes dagpenge under sygefraværet på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden.
Samme beregningsmåde kan anvendes til lønmodtagere, hvis beskæftigelse ved sygdommens indtræden er eller under sygeperioden midlertidigt ville have været afbrudt på grund af produktionsstop som følge af råvaremangel, vejrlig og lignende, såfremt timefortjenesten ikke kan fastslås.
Hvis antallet af arbejdstimer i 4 ugers perioden ikke kan anses for sædvanlig, anvendes det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste inden for de sidste 13 uger før sygdommens indtræden.
Medmindre andet er oplyst, udbetales dagpenge efter stk. 1-3 efter en 5 dages uge med lige store andele pr. dag.
§ 31
Ved skiftende arbejdstid i en på forhånd fastlagt turnus, hvor arbejdstiden i enkelte uger i turnusperioden overstiger normaltimetallet, kan der udbetales mere end det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2.
Efter de første 2 ugers sygdom kan dagpengene pr. arbejdstime ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2 divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.
§ 32
For lønmodtagere med ukendt arbejdstid anvendes samme beregningsmåde som efter ATP-loven ved opgørelse af det gennemsnitlige ugentlige timetal inden for de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. For provisionslønnede sælgere foretages beregningen dog på grundlag af indtægten i de sidste 9 måneder før sygdommens indtræden.
Dagpengebeløbet udgør det efter lovens § 9, stk. 2 beregnede timebeløb ganget med det gennemsnitlige antal timer opgjort efter stk. 1, jf. dog lovens § 9, stk. 4.
Medmindre andet er oplyst, udbetales dagpenge efter en 5 dages uge med lige store andele pr. dag.
§ 33
Feriegodtgørelse medregnes ikke ved beregningen af timeindtægten i medfør af lovens § 9, stk. 1.
§ 34
Dagpenge til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er delvist arbejdsledige og har et varierende antal arbejdstimer pr. uge, jf. § 30, beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden.
Hvis medlemmet har været ledigt i mindre end 4 uger, beregnes dagpenge på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i den tid, lønmodtageren har været ledig.
§ 35
Dagpenge til personer, der modtager godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandsloven, beregnes på grundlag af den beskæftigelse, som pågældende ville have haft, hvis denne havde været i arbejde.
Beregning af dagpenge til personer med selvstændig erhvervsvirksomhed
Beregning af dagpenge til personer med selvstændig erhvervsvirksomhed
§ 36
Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til dagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden dog højest det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2.
Selvstændige, der har tegnet en frivillig forsikring efter lovens § 20, er berettiget til mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste.
Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Hvis der er bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen, anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår.
Hvis den selvstændige har drevet virksomhed i en kortere periode, således at selvangivelse som selvstændig ikke er indgivet, anvendes i stedet
- den seneste årsopgørelse som lønmodtager, eller
- et revisor-attesteret regnskab for virksomheden opgjort efter samme principper som årsopgørelsen.
Det er en betingelse for retten til dagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende afleverer dokumentation i overensstemmelse med stk. 3 og 4.
§ 37
Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 36, stk. 1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om
- overskud af virksomhed og udlejningsejendom korrigeret for renteudgifter og renteindtægter, der vedrører virksomheden,
- indtægt overført til medarbejdende ægtefælle,
- egne sygedagpenge og andet, jf. § 2, stk. 1 og 3,
- henlæggelser til investeringsfond.
Som beregningsgrundlag for en medarbejdende ægtefælle, jf. § 36, stk. 1 anvendes årsopgørelsens oplysninger om
- indtægt overført til medarbejdende ægtefælle,
- egne sygedagpenge og andet, jf. § 2, stk. 1 og 3.
Dagpengebeløbet beregnet efter stk. 1 og 2 kan ikke reguleres som følge af senere ændring af arbejdsfortjenesten. Dagpengene udbetales efter en 6 dages uge med lige store andele pr. dag. Beskæftigelse
§ 38
For selvstændige medregnes forudgående beskæftigelse som lønmodtager ved opgørelsen af, om betingelsen i lovens § 10, stk. 2 er opfyldt.
§ 39
Ved vurderingen af om lovens § 10, stk. 2 er opfyldt, bortses fra perioder på indtil 2 år, hvori der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandsloven.
Dagpenge til personer, der modtager godtgørelse efter stk. 1, beregnes på grundlag af den arbejdsfortjeneste ved virksomheden, som pågældende ville have haft, hvis denne havde været i arbejde.
Frivillig sikring
Frivillig sikring
§ 40
Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i Socialstyrelsen tilmelde sig en forsikringsordning, der giver ret til dagpenge i de første 3 uger af sygeperioden.
Langvarigt eller kronisk syge personer kan optages i forsikringsordningen mod en forhøjet præmie. Til vurdering heraf kan Socialstyrelsen forlange en lægeerklæring, som betales af ansøgeren.
Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed uden for dansk område, kan sikre sig dagpenge i de første 3 uger af sygeperioden, hvis de pågældende efter bestemmelser i nordisk konvention om social tryghed, EF-forordning nr. 1408/71 eller overenskomster med andre stater er omfattet af dansk lovgivning om dagpenge ved sygdom eller fødsel for så vidt angår beskæftigelse som selvstændig. Ventetid
§ 41
Retten til dagpenge indtræder 6 måneder efter, at anmodningen om optagelse er modtaget i Socialstyrelsen.
Personer, der kommer til skade ved et ulykkestilfælde, har ret til dagpenge, selvom ventetiden efter stk. 1 ikke er udløbet.
Personer, der er ophørt med at have lønindtægt, kan optages uden ventetid, hvis de anmoder om optagelse inden 3 måneder efter ophøret, og de opfylder betingelserne i lovens § 4, stk. 1. Forsikringssatser
§ 42
Dagpenge kan sikres med 2/3 (minimumsydelsen) eller med det højeste beløb efter lovens § 9, stk. 2 (maksimumsydelsen). Denne sikring gælder, selvom den pågældende samtidig har indtægt som lønmodtager. Forhøjelse
§ 43
Ved anmodning om forhøjelse af den sikrede sats gælder de regler, der er fastsat i §§ 40 og 41. Nedsættelse og udmeldelse
§ 44
Ændring af den sikrede sats fra det højeste beløb til 2/3 heraf og den tilsvarende nedsættelse af præmien samt udmeldelse af forsikringen kan ske med virkning fra udgangen af et kvartal, hvis anmodning herom er modtaget i Socialstyrelsen mindst 20 dage før kvartalets udgang. Opkrævning af præmie
§ 45
Præmien fastsættes i overensstemmelse med lovens § 29, stk. 1.
Præmien beregnes fra den 1. i måneden efter tilmeldingen.
Opkrævningen af præmien sker halvårsvis forud i marts og september.
Præmien skal indbetales senest den 15. april, henholdsvis den 15. oktober.
Hvis indbetaling ikke sker rettidigt, betales et restancegebyr på 50 kr.
Den sikrede udelukkes af ordningen, hvis indbetaling af præmie ikke er sket inden den 5. juni, henholdsvis den 5. december. Udelukkelsen har virkning fra den 30. juni, henholdsvis den 31. december.
Den første opkrævning efter tilmeldingen sker i marts, hvis tilmeldingsdatoen falder i perioden fra 16. september til 15. marts, og i september ved tilmelding i perioden fra 16. marts til 15. september. Forsikringens ophør og fornyet optagelse
§ 46
Når forsikringen er ophørt ved udgangen af et kvartal efter udmeldelse eller udelukkelse, ophører retten til dagpenge efter forsikringen.
Fornyet optagelse efter udmeldelse eller udelukkelse forudsætter, at betingelserne for optagelse, jf. §§ 40 og 41 er opfyldt, og at eventuelt skyldig præmie er betalt. Klage vedrørende forsikringsordningen
§ 47
Socialstyrelsens afgørelser vedrørende den frivillige sikring kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Forlængelse af dagpengeperioden
Forlængelse af dagpengeperioden
§ 48
Kommunen forlænger dagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i lovens § 22, stk. 1,
- når det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering herunder arbejdsprøvning vil blive iværksat,
- når den pågældende er under eller venter på lægebehandling, der må antages at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger.
§ 49
Forlængelse udover 26 uger kan ske, når særlige omstændigheder taler for det. Dette vil bl.a. være tilfældet,
- hvis den pågældende lider af alvorlig sygdom, der kræver langvarig behandling. Det er en betingelse, at pågældende umiddelbart forud for sygeperioden har været mere stabilt erhvervsaktiv og - efter en lægelig vurdering - skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for de følgende 26 uger,
- hvis pågældende lider af en alvorlig lidelse, hvor mulighederne for helbredelse ikke skønnes at være til stede.
§ 50
Kommunen kan forlænge dagpengeperioden for personer under 70 år, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i lovens § 23, stk. 1, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at den pågældende inden for et kortere tidsrum, dog højst 26 uger, på ny vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.
Opfølgning
Opfølgning
§ 51
Efter anmeldelse af sygefravær og derefter mindst hver 3. måned skal kommunen tage dagpengemodtagerens forhold op til vurdering.
§ 52
Når sygefraværet har varet i 2 måneder, skal kommunen snarest muligt indhente lægeerklæring. Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af erklæringen. Overskridelse af fristen, som skyldes dagpengemodtagerens forhold, medfører, at retten til dagpenge bortfalder, indtil erklæringen modtages, jf. lovens § 8, stk. 2.
Kommunen kan undlade at indhente lægeerklæring i de tilfælde, hvor der allerede foreligger en egnet erklæring, eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra hospital/klinik kan indhentes.
§ 53
De oplysninger, der er indhentet i sagen, skal vurderes af kommunen eventuelt i samråd med dagpengemodtageren, praktiserende læge, lægekonsulent og arbejdskonsulent. Der skal tages stilling til, om raskmelding skal afventes, eller om der er behov for yderligere behandling, arbejdsprøvning - der ikke er led i revalidering - optræning, revalidering, overgang til pension eller andre former for bistand.
Retten til dagpenge kan ikke bortfalde alene på grundlag af lægens erklæring om, at helbredstilstanden er stationær.
§ 54
Den fortsatte opfølgning skal foretages efter de retningslinier, der er angivet i §§ 52 og 53, og der indhentes supplerende fyldestgørende lægeerklæring eller anden form for lægelig oplysning.
Aftale ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.
Aftale ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.
§ 55
Arbejdsgiveren kan ved aftale med lønmodtageren opnå ret til at få refunderet et beløb, der svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af sygefraværet.
En sådan aftale kan indgås, Aftalen gælder for 1 år ad gangen og omfatter kun fravær på grund af lidelsen. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det forløbne år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.
- når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse. Fraværet på grund af lidelsen skal skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år. I tvivlstilfælde kan det faktiske hidtidige fravær på grund af lidelsen tillægges betydning i vurderingen,
- når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og indlæggelsen eller behandlingerne var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller
- når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge eller løn i 2 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingerne påbegyndelse.
Arbejdsgiverens ret til refusion omfatter dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser, behandlinger, efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og eventuelt nødvendig rekreation i forbindelse hermed.
Ved arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke, hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af bestemmelser i arbejdsmiljøloven.
Aftalen skal være skriftlig og skal godkendes af den kommune, hvor lønmodtageren har bopæl ved aftalens indgåelse. Den skal indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Retten til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og omfatter kun det bestående ansættelsesforhold.
§ 56
Kommunen kan indhente lægeerklæring om, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i væsentlig omfang forøger den normale fraværsrisiko og dokumentation for, hvornår indlæggelse eller behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringen betales af kommunen.
Kommunen kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen.
§ 57
Anmodning om refusion fremsættes over for lønmodtagerens bopælskommune.
Ved anmeldelse af refusionskrav ydes der kun refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Ophold i udlandet
Ophold i udlandet
§ 58
Der kan i forbindelse med en sygeperiode udbetales dagpenge under rekreationsophold i udlandet, hvis opholdet inden afrejsen er anbefalet af lægen af helbredsmæssige grunde.
Der kan udbetales dagpenge i forbindelse med sygebehandling i udlandet, når Sundhedsstyrelsen eller vedkommende sygehusmyndighed har givet tilladelse til behandlingen.
Kommunen kan efter anmodning sende dagpenge til opholdsstedet.
§ 59
Ved sygdom under ferieophold eller lignende i udlandet, kan der kun udbetales dagpenge, så længe det af helbredsgrunde, dokumenteret ved fyldestgørende lægeerklæring, skønnes nødvendigt at udsætte hjemrejsen. Dagpengene udbetales først efter hjemkomsten og løber fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten efter almindelige regler ville indtræde her i landet.
§ 60
Personer, der af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet udsendes til midlertidig beskæftigelse i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, kan opnå ret til dagpenge efter loven, hvis de er skattepligtige her i landet.
§ 61
Dagpenge efter §§ 58 og 59 udbetales af den sikredes bopælskommune eller af arbejdsgiveren.
Udbetaling af dagpenge efter § 60 sker efter lovens almindelige regler. Efter udløbet af perioden, hvori arbejdsgiveren betaler dagpenge, finder § 59 tilsvarende anvendelse.
§ 62
Bestemmelserne efter §§ 58-61 gælder ikke for personer, der er omfattet af EF-reglerne om social sikring og af den nordiske konvention om social tryghed.
Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelse
§ 63
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. april 1990. Samtidig ophæves: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 166 af 23. marts 1988 om dagpengegivende indtægter, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 406 af 16. august 1983 om ret til dagpenge for personer, der ikke er skattepligtige her i landet m.v., Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 241 af 23. marts 1988 om lempelse af arbejdsgiveres pligt til at betale dagpenge til nyansatte lønmodtagere, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 537 af 4. december 1980 om nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og delvis fravær ved graviditet, barsel og adoption, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 1983 om dispensation fra fristen for anmodning om dagpenge fra det sociale udvalg, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 244 af 30. marts 1988 om arbejdsgiveres pligt til at anmelde fravær for lønmodtagere med løn under sygdom samt om anmeldelse af krav om udbetaling af dagpenge (refusion) til arbejdsgivere, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 242 af 28. marts 1988 om beregning og udbetaling af dagpenge til lønmodtagere i arbejdsturnus med skiftende ugentlig arbejdstid, Socialministeriets bekendtgørelse nr. 382 af 7. juni 1988 om den frivillige sikring, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 325 af 20. juni 1988 om arbejdsgiveres mulighed for at blive fritaget for dagpengepligten over for løsarbejdere, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 243 af 30. marts 1988 om arbejdsgiveres fritagelse for at udbetale dagpenge i særlige tilfælde, Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 956 af 30. december 1986 om forlængelse af dagpengeperioden, Socialministeriets bekendtgørelse nr. 254 af 22. april 1988 om aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om arbejdsgiverens fritagelse for at betale dagpenge og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 23. september 1975 om udbetaling af dagpenge under ophold i udlandet.
Socialministeriet, den 5. marts 1990, den 5. marts 1990
/Aase Olesen Ib Valsborg/
Bilag 1
Indholdsfortegnelse
Løn- og erhvervsindtægt
Lovens § 2, stk. 2, nr. 1.
Dagpenge til personer, der ikke er skattepligtige her i landet eller
Lovens § 2, stk. 2, nr. 2 og 3.
Dagpenge til nyansatte lønmodtagere m.v.
Lovens § 4, stk. 3.
Nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom,
Lovens § 5, stk. 2, nr. 1.
Deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse eller undervisning og i
Lovens § 5, stk. 2, nr. 2, og § 16, stk. 4.
Særlige tilfælde hvor faderen kan overtage moderens ret til dagpenge.
Lovens § 16, stk. 4.
Anmeldelse og dokumentation ved anmodning om dagpenge fra
Lovens § 7, stk. 3.
Anmeldelse og dokumentation ved anmodning om dagpenge fra kommunen.
Lovens § 7, stk. 3.
Dispensation fra anmeldelses- og dokumentationsfrister ved anmodning
Lovens § 8, stk. 3.
Arbejdsgiveres anmeldelse af fravær og krav om refusion.
Lovens § 26, stk. 3.
Beregning af dagpenge ved ikke på forhånd fastlagt arbejdstid,
Lovens § 9, stk. 6.
Beregning af dagpenge til personer med selvstændig
Lovens § 10, stk. 5.
Frivillig sikring.
Lovens § 20, stk. 5.
Forlængelse af dagpengeperioden.
Lovens § 22, stk. 2 og § 23, stk. 6.
Opfølgning.
Lovens § 24, stk. 3.
Aftale ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.
Lovens § 28.
Ophold i udlandet.
Lovens § 40, stk. 2.
Ikrafttrædelse.
Lovens § 42.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990