Bekendtgørelse om studie- og eksamensordning ved Det Kgl. danske Musikkonservatorium, Det jydske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium, Det fynske Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium

Optagelse ved konservatorierne forudsættter, at en optagelsesprøve, der dokumenterer de fornødne musikalske evner og færdigheder, er bestået.

Der afholdes optagelsesprøver ved studiets start og til overbygningsuddannelserne bortset fra til komponistklassen og til musikteoretisk specialklasse, hvor optagelse sker efter imødekommet ansøgning.

Optagelsessøgende kan indplaceres på senere studietrin af en uddannelse end 1. studieår.

Bestemmelser om optagelsesprøver herunder prøvekrav fastsættes af konservatorierne i fællesskab.

uddannelserne omfatter undervisning i eet eller flere hovedfag, almene og specielle bifag, samt for visse uddannelsers vedkommende et tilvalgsfag/specialfag.

Formål, indhold, eksamensbestemmelser og -krav for hovedag og tilvalgsfag/specialfag fastsættes af konservatorierne i fællesskab.

Bestemmelser om, hvilken hovedfag/hovedfagskombinationer de afsluttende eksaminer kan aflægges med, fastsættes af konservatorierne i fællesskab.

Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan det enkelte konservatorium iværksætte forsøgsordninger af indtil 3 års varighed. Konservatoriet giver Kulturministeriet og de øvrige konservatorier meddelelse herom.

Øvrige udfyldende bestemmelser vedr. uddannelsernes indhold fastsættes af det enkelte konservatorium.

En afsluttende konservatorieeksamen omfatter eksaminer i hovedfag, i eventuelt tilvalgsfag/specialfag samt i almene og specielle bifag.

Udover afsluttende eksaminer afholdes delprøve i hovedfag ved afslutningen af 1. del og 2. del, medmindre der aflægges musiklærereksamen. Desuden afholdes efter konservatoriets nærmere bestemmelse standpunktsprøver.

Med konservatoriets godkendelse kan eksaminer og prøver bortfalde, såfremt den studerendes kvalifikationer dokumenteres på anden vis (»meritoverførsel«). Bortset fra eksaminer og delprøver i hovedfag og eksamier i tilvalgsfag/specialfag kan eksaminer og prøver efter konservatoriets næmere bestemmelse helt eller delvist erstattes af tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (»attest«).

Ingen studerende eller privatist, jf.§ 29, kan indstille sig til samme eksamen eller prøve mere end 3 gange på landsbasis. Konservatoriet kan under særlige omstændigheder give tilladelse til yderligere eksamens- og prøvindstilling. Adgangen til genindstilling til eksaminer og prøver giver ikke den studerende adgang til undervisning, medmindre konservatoriet i særlige tilfælde godkender dette.

Konservatoriet fastsætter øvrige bestemmelser for afholdelse af eksaminer og prøver.

Ved optagelsesprøver til 1. del og dirigentklassen medvirker følgende 5 censorer ved bedømmelsen af hovedfagspræstationen: Rektor kan udpege en eller flere stedfortrædere.

1. Rektor

1. To af Kulturministeriet beskikkede censorer valgt blandt lærerne ved musikkonservatorierne. Beskikkelsen sker efter indstilling fra konservatorierne i fællesskab. De pågældende censorer medvirker ved optagelsesprøverne i alle hovedfag ved samtlige konservatorier.

1. Formanden for subsidiært en af fagrådet udpeget lærer fra den pågældende faggruppe.

1. En censor udpeget af det pågældende fagråd blandt faggruppens lærere i den optagelsessøgendes hovedfag.

Ved optagelsesprøver i de almene bifag bedømmes præstationen af 2 censorer udpeget af fagrådet blandt lærerne i den pågældende faggruppe.

Ved optagelsesprøver til solistklassen og specialklassen for pianister medvirker følgende 3 censorer: Rektor kan udpege een eller flere stedfortrædere.

1. Rektor

1. En af Kulturmnisteriet beskikket censor, der ikke er lærer ved det pågældende konservatorim. Beskikkelse sker efter indstilling fra konservatorierne i fællesskab. Censoren medvirker ved optagelsesprøver i alle hovedfag ved samtlige konservatorier.

1. To censorer udpeget af det pågældende fagråd blandt faggruppens lærer-heraf en lærer i den optagelsessøgendes hovedfag.

Ved eksaminationen i hovedfag ved diplomeksamen, musikpædagogisk diplomeksamen, musiklærereksamen og dirigenteksamen medvirker følgende 3 censorer: Rektor kan udpege een eller flere stedfortrædere.

1. Rektor

1. En af Kulturministeriet beskikket censor, der ikke er lærer ved det pågældende konservatorium. Beskikkelsen sker efter indstilling fra konservatorierne i fællesskab.

1. En censor udpeget af det pågældende fagråd blandt faggruppens lærer - dog ikke eksaminandens lærer i faget.

Ved delprøver i hovedfag medvirker følgende 3 censorer: Rektor kan udpege een eller flere stedfortrædere.

1. Rektor

1. To censorer udpeget af det pågældende fagråd blandt faggruppens lærer- dog ikke eksaminandens lærer i faget.

Ved eksaminer og standpunktsprøver i tilvalgsfag/specialfag samt almene og specielle bifag medvirker følgende 2 censorer:

1. En censor udpeget af det pågældende fagråd blandt faggruppens lærere.

1. Den studerendes lærer i faget.

Ved aflæggelse af hovedfagsdelen af den præliminære orgelprøve medvirker følgende 3 censorer: Rektor kan udpege een eller flere stedfortrædere.

1. Rektor

1. En censor udpeget af konservatorierne i fællesskab blandt lærere i de kirkemusikalske faggrupper ved konservatorierne.

1. Den studerendes lærer i faget.

Ved ekstraordinært afholdte stanpunktsprøver fastsætter det enkelte konservatorium censorkomiteens sammensætning.

Ved eksamination af privatister, jf. § 29, substitueres den i henhold til § 21, pkt. 2 og § 22, pkt. 3 udpegede censor af en censor udpeget blandt den pågældende faggruppes lærere af fagrådet ved det konservatorium, hvor eksamen afholdes.

De i §§ 17, 18 og 19 nævnte censorer, der beskikkes af Kulturministeriet, beskikkes for 3-årige perioder.

Den i § 22, pkt. 2 nævnte censor udpeges for en 2-årig periode.

De i § 19, pkt. 3, § 20, pkt. 2 og § 21, pkt. 1 nævnte censorer udpeget blandt faggruppens lærere kan, såfremt en censor ikke kan udpeges blandt faggruppens lærere, af fagrådet erstattes med en anden lærer ved det pågældende konservatorium.

Bestemmelser om karaktergivning ved musikkonservatorierne er fastsat i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 155 af 7. marts 1990

Eksamenspræstationen i et fag kan opdeles i discipliner og enkeltprøver med selvstændig bedømmelse. Bestemmelser herom for hovedfag og tilvalgsfag/specialfag fastsættes af konservatorierne i fællesskab, jf. § 12, stk. 2.

Karaktergivning skal anvendes ved afsluttende eksaminer i alle fag. Ved øvrige prøver anvendes efter konservatoriets nærmere bestemmelser karaktergivning eller bedømmelsen »bestået/ikke bestået« eventuelt suppleret med en udtalelse.

For at bestå de i § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 11, stk. 2 og 3 nævnte eksaminer skal den studerende i samtlige under eksamen hørende fagområder, fag, discipliner og enkeltprøver have opnået karakteren 6 eller bedømmelsen »bestået«, medmindre der er opnået fritagelse for eksamens- eller prøveaflæggelse i henhold til § 14.

Anvendes karaktergivning, kan bedømmelsen for et fag eller en disciplin bestående af flere prøver efter konservatoriets nærmere bestemmelse betragtes under eet, samlekarakter, jf. herved bekendtgørelse nr. 155 af 7. marts 1990, 5 § stk. 2. For at bestå faget eller disciplinen kræves, at samlekarakteren er 6. samlekarakteren kan ikke anvendes inden for hovedfagsområdet. Regler om anvendelse af samlekarakter i tilvalgsfag/specialfag fastsættes af konservatorierne i fællesskab.

Anvendes karaktergivning, kan den samlede bedømmelse for et større fagområde udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. For at bestå fagområdet kræves, at gennemsnitskvotienten uforhøjet er 6. Beregning af gennemsnitskvotient kan kun anvendes inden for området af almene og specielle bifag.

Samtlige konservatorieeksaminer, den prælimiære orgelprøve samt musikpædagogisk eksamen med hovedfaget orgel kan efter imødekommet ansøgning aflægges af privatister, d.s.v. eksaminander, der ikke er indskrevet som studerende ved et af musikkonservatorierne.

Der aflægges eksamen i samtlige under uddannelsen hørende fag. Kravene ved disse eksaminer er de samme som ved tilsvarende eksaminer for konservatoriestuderende, ligesom de almindelige bestemmelser om eksamination og bedømmelse, karaktergivning, karakteroverførsel m.v. finder anvendelse.

Konservatoriet fastsætter øvrige bestemmelser vedr. privatisters eksamensaflæggelse.

Konservatoriet kan pålægge privatisten at betale et gebyr til hel eller delvis dækning af de med eksamensafholdelsen forbundne udgifter.

Blinde og svagtseende kan aflægge den præliminære orgelprøve, kirkemusikalsk diplomeksamen, musiklærereksamen, musikpædagogisk diplomeksamen samt musikpædagogisk eksamen med hovedfaget orgel efter særlige bestemmelser.

Konservatoriet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en studieordning.

Klager over et konservatoriums afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse indgives til det pågældende konservatorium.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1990.

Ministeriet for kulturelle anliggenders bekendtgørelse nr. 390 af 28. juni 1973 om studie- og eksamensordning ved musikkonservatorierne i København, Århus, Esbjerg, Odense og Ålborg og bekendtgørelse nr. 337 af 29. juni 1978 om ændring af bekendtgørelse om studie- og eksamensordning ved musikkonservatorierne i København, Århus, Esbjerg, Odense og Ålborg ophæves herved.

Studerende, der er optaget og har fulgt uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 390 af 28. juni 1973 med senere ændringer, forsætter og afslutter uddannelsen efter disse regler, dog således at censorordningerne efter denne bekendtgørelse finder anvendelse.

Studerende, der er optaget til 1., 2. og 3. del, overbygningsuddannelserne og den præliminære organistuddannelse i 1984 og senere, gennemfører uddannelsen i henhold til denne bekendtgørelse, dog således at uddannelsens 3. del er 2-årig for studerende, der har påbegyndt 2. del 1. september 1989 eller tidligere.

Uddannelsesstruktur

Uddannelsesstruktur

Uddannelserne ved musikkonservattorierne er opdelt i 1., 2. og 3. del, hvortil kommer overbygningsuddannelserne, Operaakademiet samt særlige kurser.

Uddannelsernes 1. del er 2-årig og har til formål at kvalificere den studerende til fortsatte studier på 2. del.

Uddannelsernes 2. del er 2-årig og har til formål at kvalificere den studerende til musiklærereksamen og/eller videregående studier på 3. del.

Uddannelsernes 3. del er 1-årig og har til formål at kvalificere den studerende til diplomeksamen og/eller musikpædagogisk diplomeksamen samt evt. til optagelse på overbygningsuddannelserne.

Uddannelser og afsluttende eksaminer

Uddannelser og afsluttende eksaminer

Musiklæreuddannelsen er 4-årig og afsluttes med musiklærereksamen. Den videregående musikpædagogiske uddannelse er 5-årig og afsluttes med musikpædagogisk diplomeksamen.

Musiklæreruddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til foruden kunstnerisk virksomhed at varetage undervisning af elever på begynderstadiet, for visse uddannelsers vedkommende også af elever på mellemstadiet. Den videregående musikpædagogiske uddannelse har til formål at kvalificere den studerende til foruden kunstnerisk virksomhed også at varetage videregående undervisning.

Musiklærereksamen og musikpædagogisk diplomeksamen kan aflægges med instrumentalt hovedfag (bortset fra orgel), sang og andre godkendte hovedfag. Den musikpædagogiske uddannelse med hovedfaget orgel gennemføres i henhold til § 11. Ved musiklærereksamen skal undervisningsfærdighed på begynderniveau opnåes i mindst to fag, d.v.s. i et eller flere hovedfag eventuelt i kombination med et tilvalgsfag/specialfag. Såfremt uddannelsen med konservatoriets godkendelse undtagelsesvis alene omfatter undervisningsfærdighed i et hovedfag, skal den studerende til supplering af undervisningsfærdigheden i hovedfaget gennemføre yderligere undervisningsorienterede studieelementer i et omfang svarende til et tilvalg. Kulturministeriet orienteres herom.

1. del af den musikpædagogiske uddannelse kan påbegyndes af studerende, der har bestået delprøven efter en 1. del

Til 3. del af den musikpædagogiske uddannelse kan optages studerende, der har aflagt musiklærereksamen, og som iøvrigt skønnes i besiddelse af de fornødne kvalifikationer til at gennemføre uddannelsen. Konservatoriet træffer afgørelse om, hvorvidt optagelse kan finde sted. Diplomuddannelsen

Udannelsen er 5-årig og afsluttet med diplomeksamen.

Diplomuddannelsen har til formål at udvikle den studerendes kunstneriske og praktiske færdigheder med sigte på solistisk og ensemblemæssig virksomhed m.v.

Diplomeksamen kan aflægges med instrumentalt hovedfag, sang og komposition. Diplomeksamen med hovedfaget orgel benævnes kirkemusikalsk diplomeksamen.

Til diplomuddannelsens 2. del kan efter konservatoriets nærmere bestemmelse optages studerende, der har bestået delprøven efter 1. del. Til diplomuddannelsens 3. del optages studerende, som har bestået delprøven efter 2. del.

Endvidere kan studerende, der har aflagt musiklærereksamen, og som iøvrigt skønnes i besiddelse af de fornødne kvalifikationer til at gennemføre uddannelsen, optages til diplomuddannelsens 3. del. Konservatoriet træffer afgørelse herom.

Studerende med hovedfaget orgel aflægger den præliminære orgelprøve senest samtidig med delprøven efter 1. del. Overbygningsuddannelserne Solistklassen

Solistuddannelsen er 2.årig og afsluttet med en offentlig debutkoncert.

Til solistklassen kan optages studerende, der har bestået diplomeksamen eller musikpædagogisk diplomeksamen med instrumentalt eller vokalt hovedfag eller som besidder hertil svarende kvalifikationer. Specialklassen for pianister

Specialklasseuddannelsen for pianister (akkopagnements-, repetitions- og kammermusikklasssen) er 2-årig og afsluttes med en offentlig debutkoncert.

Til specialklassen for pianister kan optages studerende, der har bestået diplomeksamen eller musikpædagogisk diplomeksamen med hovedfaget klaver, eller som besidder hertil svarende kvalifikationer. Musikteoretisk specialklasse

Den musikteoretiske specialklasseuddannelse er 1-årig og afsluttes med offentliggørelsen af en afhandling inden for det særligt studerede område.

Til den musikteoretiske specialklasse kan optages studerende, der har bestået musikpædagogisk diplomeksamen med musikteori og/eller musikhistorie som hovedfag, eller som besidder hertil svarende kvalifikationer. Komponistklassen

Komponistuddannelsen er 2-årig og afsluttes med en koncert med fremførelse af nogle af den studerendes kompositioner.

Til komponistklassen kan optages suderende, der har bestået den diplomeksamen eller musikpædagogisk diplomeksamen, eller som besidder hertil svarende kvalifikationer. Dirigentklassen

Dirigentuddannelsen er 3- eller 4-årig og afsluttes med dirigenteksamen efter 3. år med specialet kor- eller orkesterdirektion. Særligt kvalificerede studerende kan få tildelt yderligere1 års uddannelse, der afsluttes med en offentlig debutkoncert. Andre uddannelser og særlige kurser Operaakademiet

Udover ovennævnte uddannelser er der til uddannelse af operasangere etableret et operaakademi, der ledes af Det Kgl. danske Musikkonservatorium og Det Kgl. Teater i fællesskab. Om bestemmelser for optagelse, uddannelse m.v. henvises til Kgl. anordning nr. 5 af 6. januar 1956 om oprettelse af et operaakademi, som ændret ved Kgl. anordning nr. 152 af 19. maj 1961. Særlige kurser

Uden for den egentlige konservatorieundervisning kan konservatoriet foranstalte kortere kurser til imødekommelse af forskellige behov inden for musiklivet.

Den præliminære organistuddannelse, der er tilrettelagt som et særligt kursus af indtil 2 års varighed, afsluttes med den præliminære orgelprøve. Optagelse forudsætter, at en optagelsesprøve er bestået.

Den musikpædagogiske uddannelse med hovedfaget orgel, der er tilrettelagt som et særligt kursus i pædagogik af 1 års varighed, afsluttes med musikpædagogisk eksamen. Til uddannelsen kan efter konservatoriets nærmere bestemmelse optages studerende, der har aflagt kirkemusikalsk diplomeksamen.

Kulturministeriet, den 7. marts 1990, den 7. marts 1990

/TINA OVERGAARD/