TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring

BEK nr 162 af 09/03/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Denne bekendtgørelse omhandler levnedsmidler bestemt til særlig ernæring.

Stk. 2

Ved levnedsmidler bestemt til særlig ernæring forstås levnedsmidler, som på grund af deres særlige sammensætning eller den særlige måde, hvorpå de er fremstillet, klart adskiller sig fra almindelige levnedsmidler, er egnede til det angivne ernæringsmæssige formål og forhandles på en sådan måde, at det fremgår, at de er egnede til dette formål.

Stk. 3

Særlig ernæring skal opfylde særlige ernæringsbehov:

  1. hos visse kategorier af personer, hvis fordøjelse eller stofskifte er i uorden, eller
  1. hos visse kategorier af personer, som befinder sig i en særlig fysiologisk tilstand, og som derfor kan have særlig gavn af en kontrolleret indtagelse af visse stoffer i levnedsmidler, eller
  1. hos sunde spædbørn og småbørn.
Stk. 4

Betegnelserne »diætetisk« eller »til diætkost« er forbeholdt de i § 1, stk. 3, nr. 1 og 2 omhandlede levnedsmidler bestemt til særlig ernæring.

Stk. 5

De i bilaget nævnte grupper af levnedsmidler bestemt til særlig ernæring skal, såfremt specielle regler er gældende, kun opfylde kravene i § 2 og § 3, stk. 1, nr. 1 og stk. 2.

§ 2

Levnedsmidler bestemt til særlig ernæring må kun sælges færdigpakkede.

§ 3

Levnedsmidler bestemt til særlig ernæring skal være mærket med følgende oplysninger:

  1. levnedsmidlets betegnelse, suppleret med dets særlige ernæringsmæssige egenskaber, dog skal varebetegnelsen for levnedsmidler til sunde spædbørn og småbørn suppleres med den personkategori, som levnedsmidlet angives at være bestemt for,
  1. arten og mængden af de særlige bestanddele eller den særlige fremstillingsmåde, som giver levnedsmidlet dets særlige ernæringsmæssige egenskaber, og
  1. varens indhold af energi, udtrykt i kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal), samt protein, fedt og kulhydrat, udtrykt i gram pr. 100 g eller pr. 100 ml af varen, således som den sælges, samt hvis hensigtmæssigt, for angivet mængde af varen, således som den foreslås indtaget. Såfremt energiværdien er mindre end 50 kJ (12 kcal) pr. 100 g eller 100 ml af varen, som den sælges, kan den i stedet forsynes med en oplysning herom.
Stk. 2

De angivelser, der er fastsat i stk. 1, skal være anført på dansk. I stedet for dansk kan andre sprog, der kun ved uvæsenlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, anvendes.

§ 4

Før markedsføring af et levnedsmiddel bestemt til særlig ernæring, skal producenten eller importøren fremsende et eksempel af den anvendte mærkning af produktet til Levnedsmiddelstyrelsen, i givet fald suppleret med oplysning om hvilken myndighed inden for De Europæiske Fællesskaber, der tidligere har fået underretning.

Stk. 2

Levnedsmiddelstyrelsen kan kræve yderligere oplysninger, herunder dokumentation for at produktet opfylder kravene i § 1, stk. 2 og 3 og § 3, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3

Stk. 1 og 2 gælder ikke for levnedsmidler bestemt til særlig ernæring, som er omfattet af en af de i bilaget nævnte grupper.

§ 5

Levnedsmiddelstyrelsen kan fastsætte regler om gennemførelse af kontrollen med de af denne bekendtgørelse omfattede levnedsmidler, herunder regler om prøveudtagning og om hvilke analysemetoder, der skal anvendes.

§ 6

Overtrædelser af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes i henhold til § 63, stk. 1 og 2, i lov om levnedsmidler m.m. med bøde eller hæfte.

§ 7

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 16. marts 1990. Levnedsmidler bestemt til særlig ernæring kan lovligt markedsføres i overensstemmelse med hidtil gældende regler indtil 16. maj 1991.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 598 af 28. november 1978 om levnedsmidler bestemt til en særlig ernæring ophæves samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden. Sundhedsministeriet den 9. marts 1990 Ester Larsen / J. Bartels Petersen

pre_paragraph I medfør af §§ 21, 24, 25, 28, 29, 41, 43, 44, 55, og 63 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m., med senere ændringer og under hensyn til Rådets direktiv nr. 89/398/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring fastsættes følgende:


§ 4

Før markedsføring af et levnedsmiddel bestemt til særlig ernæring, skal producenten eller importøren fremsende et eksempel af den anvendte mærkning af produktet til Levnedsmiddelstyrelsen, i givet fald suppleret med oplysning om hvilken myndighed inden for De Europæiske Fællesskaber, der tidligere har fået underretning.

/J. Bartels Petersen/

Bilag

Grupper af levnedsmidler bestemt til særlig ernæring

  1. Modermælkserstatninger.
  1. Mælkeblandinger og vegetabilske blandinger til spædbørn og til småbørn.
  1. Børnemad.
  1. Levnedsmidler med lavt eller nedsat energiindhold til afmagringsformål.
  1. Diætpræparater til særlige medicinske formål.
  1. Natriumfattige levnedsmidler, herunder natriumfattige eller natriumfri diætetiske salte.
  1. Glutenfri levnedsmidler.
  1. Levnedsmidler til indtagelse i forbindelse med stærkt krævende muskelarbejde, især for sportsfolk.
  1. Levnedsmidler til personer, der lider af forstyrrelser i kulhydratstofskiftet (sukkersyge).

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990
Bekendtgørelse om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring | TheLawyer.sh