TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indvinding af sand fra havbunden til anvendelse ved større opfyldnings- og kystfodringsopgaver. SANDFYLD

BEK nr 168 af 12/03/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Denne bekendtgørelse gælder for indvinding på søterritoriet og kontinentalsoklen af sand til større opfyldnings- og kystfodringsopgaver.

§ 2

Indvinding på søterritoriet og kontinentalsoklen af mere end 1 mill. m3 sand til anvendelse ved samme opfyldnings- eller kystfodringsopgave må ikke foretages uden særlig tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2

En tilladelse vil være gældende for et afgrænset havområde og kan bl.a. indeholde vilkår om:

  1. Tilladt mængde,
  1. at der anvendes bestemte indvindingsmetoder,
  1. at tilladelsesindehaveren deltager i kortlægning og efterbehandling af området eller helt eller delvist udreder udgifterne hertil,
  1. at materialet alene anvendes til den ansøgte opgave,
  1. at der foretages særlig indberetning af indvindingen, og
  1. at der betales råstofafgift, jf. lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, § 1.

§ 3

Indvinding af mere end 250.000 m3 sand til anvendelse ved samme opfyldnings- eller kystfodringsopgave skal anmeldes til Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2

Anmeldelsen skal være Skov- og Naturstyrelsen i hænde 4 uger forinden indvindingen påbegyndes.

Stk. 3

Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om:

  1. Mængde der skal indvindes.
  1. Hvor indvindingen vil blive foretaget.
  1. Hvilke skibe og hvilken indvindingsteknik der vil blive anvendt.
  1. Tidspunkt for indvindingen.
  1. Anvendelse af sandet.

§ 4

Skov- og Naturstyrelsen kan efter en vurdering af indvindingen og en afvejning af interesserne på det valgte indvindingssted, gøre indsigelse mod indvindingen indenfor en periode på 4 uger efter anmeldelsen er modtaget i Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2

Såfremt Skov- og Naturstyrelsen indenfor 4 uger efter anmeldelsen er modtaget fremkommer med en indsigelse, må indvindingen ikke gennemføres.

Stk. 3

Indvinderen kan efter modtagelse af en indsigelse efter § 4, anmelde forslag til alternativ indvindingsposition. Anmeldelsen skal indeholde de i § 3, stk. 3 nævnte oplysninger.

Stk. 4

Såfremt indvindingen skal foretages i et havområde, der er udlagt til indvinding af sand til opfyldnings- og kystfodringsopgaver i medfør af råstoflovens § 18, og såfremt indvinderen har tilladelse til at indvinde i dette område i medfør af råstoflovens § 19, kan Skov- og Naturstyrelsen kun gøre indsigelse mod den anmeldte indvinding, såfremt ganske særlige forhold taler herfor.

§ 5

Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med indvindinger omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen har efter forudgående meddelelse til indvinderen adgang til at besigtige indvindingsfartøjet og udlosningsvirksomheden.

§ 6

Skov- og Naturstyrelsens afgørelser i henhold til § 2 og indsigelse i henhold til § 4 kan påklages til miljøministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 7

Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde, jf. råstoflovens § 36, stk. 2 og kontinentalsokkellovens § 5, stk. 3. Ved grov eller gentagen overtrædelse, kan tilladelsen blive inddraget, jf. råstoflovens § 24.

Stk. 2

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller tilsvarende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 8

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 21. marts 1990.

pre_paragraph I medfør af §§ 17 og 36, stk. 2 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 30. januar 1989 og §§ 2, stk. 6 , 5, stk. 3 og 6 b i lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979 fastsættes:


Miljøministeriet, den 12. marts 1990, den 12. marts 1990

/Lone Dybkjær Ole Christiansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990