Bekendtgørelse om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel

I denne bekendtgørelse forstås ved: Indenrigsfart: Fart udelukkende mellem danske havne. Udlandet: Fremmede stater samt Færøerne og Grønland. Dagpengeloven: Lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Dagpenge efter denne bekendtgørelse ydes til personer, der hører til en af følgende persongrupper: Almindelige betingelser

1. Søfarende, der er tjenestegørende på et dansk skib, medmindre skibet udelukkende sejler i indenrigsfart.

1. Søfarende, der i udlandet er tilmeldt som hyresøgende ved godkendt dansk udbetalingskontor, og som inden for de sidste 2 måneder har været forhyret med dansk skib.

1. Andre søfarende, der opholder sig i udlandet, og som inden for de sidste 2 uger har været tjenestegørende på dansk skib, for så vidt de ikke efter tjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse.

1. Søfarende, hvis tjenesteforhold ikke er knyttet til et bestemt skib (rederiansatte) under tjenstligt ophold i udlandet.

1. Søfarende af de grupper, der er nævnt under punkt 1 eller 4, under rejse til eller fra skibet.

1. Søfarende, som anses for at være beskæftiget i Danmark efter bestemmelserne i nordisk konvention om social tryghed, fordi de gør tjeneste om bord på et skib, som fører et andet nordisk lands flag og er udlejet hovedsagelig ubemandet til en reder i Danmark.

Dagpenge efter denne bekendtgørelse ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst eller ved barsel. Dagpenge ydes af:

1. arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (private arbejdsgivere), til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag,

1. offentlige arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær fra 1. hele fraværsdag, og

1. Søfartsstyrelsen.

Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægt som søfarende.

Søfartsstyrelsen kan beslutte,

1. i hvilket omfang personer med indtægter, som ikke er skattepligtige her i landet, har ret til dagpenge, og

1. at personer, der har ret til dagpenge i et andet land, ikke har ret til dagpenge her i landet.

Søfarende, som ikke får udbetalt hyre under sygdom, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis de

1. har været ansat i de sidste 13 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og

1. i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 120 timer.

Har den søfarende tidligere været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver, og udgør den samlede beskæftigelse hos denne mindst 120 timer inden for de sidste 13 uger, gælder betingelsen efter stk. 1, nr. 1, dog ikke.

Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om ansættelsen ophører inden for de første 2 uger fra 1. fraværsdag.

Retten til dagpenge fra en offentlig arbejdsgiver består herudover, så længe den søfarende er ansat, jf. dog dagpengelovens §§ 22 og 23.

Ret til dagpenge fra Søfartsstyrelsen har søfarende, der

1. har været tilknyttet det danske arbejdsmarked i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigesesforhold, eller

1. ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge fra godkendt dansk udbetalingskontor, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, eller

1. inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller

1. er lærlinge med lærekontrakt eller som led i en erhvervsfaglig uddannelse er i praktik hos en arbejdsgiver.

Til beskæftigelsesperioder efter stk. 1, nr. 1 medregnes perioder, hvor den søfarende har været beskæftiget på det europæiske arbejdsmarked, jf. sammenlægningsprincippet i EF-forordningen 1408/71.

Retten til dagpenge fra Søfartsstyrelsen indtræder fra 1. hele fraværsdag eller 1. fraværsdag, efter retten til dagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt.

Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Udbetaling af dagpenge ophører den dag, den søfarende er arbejdsdygtig, selv om den pågældende undlader at træde i arbejde eller raskmelde sig.

Anmeldelse og dokumentation

Anmeldelse og dokumentation

Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til arbejdsgiveren (rederiet eller skibsføreren).

Arbejdsgiveren kan forlange, at den søfarende inden for en rimelig frist dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.

Arbejdsgiveren kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen betales af arbejdsgiveren.

Retten til dagpenge fra Søfartsstyrelsen er betinget af, at der uden unødigt ophold afgives en erklæring til Søfartsstyrelsen om årsagen til uarbejdsdygtigheden, om indtægts- og arbejdsforhold og andre forhold af betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om den søfarendes ret til dagpenge. Erklæringen skal være ledsaget af en lægeerklæring. Udgifter til lægeerklæring afholdes af Søfartsstyrelsen.

Det påhviler arbejdsgiveren (rederiet eller skibsføreren) at foretage indberetningen til Søfartsstyrelsen.

For de søfarende, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, påhviler indberetningspligten den søfarende. I disse tilfælde indsendes erklæringen til Søfartsstyrelsen gennem nærmeste danske udenrigsrepræsentation eller godkendt dansk udbetalingskontor. Bortfald af dagpenge

Retten til dagpenge bortfalder,

1. hvis den søfarende mod lægens opfordring hertil nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling, eller

1. hvis den sikrede ved sin adfærd forhaler helbredelsen.

Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, Dagpengenes størrelse

1. hvis den søfarende har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed,

1. hvis den søfarende ved stillingens overtagelse har fortiet helbredsoplysninger af væsenlig betydning for ansættelsesforholdet,

1. under strejke eller lockout, eller

1. så længe den søfarende ikke opfylder sin pligt til anmeldelse af eller dokumentation for fraværet, jf. § 8. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at den søfarende ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt gør indsigelse mod for sen anmeldelse eller mod dokumentationens form eller forsinkelse.

Dagpenge udbetales i de første 2 uger med et beløb af samme størrelse som hyre under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven.

Dagpengene fra Søfartsstyrelsen, herunder forskud på og refusion af dagpenge pr. uge, kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb pr. uge, der er fastsat efter dagpengeloven.

Søfartsstyrelsen kan, når omstændighederne taler derfor, bestemme, at dagpengene udbetales med et andet beløb end sygehyren, jf. dog stk. 2.

Dagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som den sikrede kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Særlige regler om dagpenge ved graviditet og barsel

Særlige regler om dagpenge ved graviditet og barsel

En kvindelig søfarende er berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen.

Kvinden er berettiget til dagpenge inden 4 ugers perioden før fødslen, hvis

1. det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fostret, eller

1. hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret, eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.

Der kan ydes dagpenge i de første 24 uger efter fødslen. Moderen har ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Faderen har i samme periode ret til dagpenge i 2 uger.

Herudover har forældrene tilsammen ret til dagpenge i yderligere 10 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen. Faderen har dog kun ret til dagpenge, såfremt begge forældre har lønindtægt eller selvstændig erhvervsindtægt. Dagpenge kan kun ydes til den ene af forældrene ad gangen.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan den periode, hvor der er ret til dagpenge, forlænges eller udsættes.

Såfremt den søfarende ikke genoptager arbejdet, forlænges den periode, hvor der er ret til dagpenge, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 24 uger efter fødslen. Dagpengeperioden kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge dagpengeperioden gælder ikke faderens ret til dagpenge i 2 uger efter § 13, stk. 1, 3. pkt.

Hvis den søfarende fortsætter eller genoptager arbejdet ved indlæggelsen, udsættes retten til dagpenge for den resterende periode. Det er en betingelse, at den pågældende ophører med arbejdet ved udskrivelsen, og at udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra fødslen.

Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.

Den søfarende kan uden at miste retten til dagpenge deltage i fritidsundervisning af begrænset omfang, når hensynet til barnet ikke taler imod dette.

Dagpenge efter dette kapitel udbetales til søfarende, der ved påbegyndelsen af fraværet

1. opfylder de beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 6, stk. 1,

1. ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, såfremt fraværet på grund af barsel m.v. ikke fandt sted, eller

1. inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

Ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1 medregnes perioder, hvor den søfarende på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, eller det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at den sikrede var skånet for arbejde, selv om betingelserne i § 12, stk. 2, ikke var opfyldt.

Dagpengenes størrelse beregnes på samme måde som angivet i § 11.

Under ophold i udlandet udbetaler Søfartsstyrelsen dagpenge for de dagpengeperioder, der tilkommer en søfarende efter dette kapitel.

Ved ophold her i landet eller ved ankomst her til landet overgår udbetalingen af dagpenge ved graviditet og barsel til den søfarendes bopælskommune efter dagpengelovens regler.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for indgivelse af anmodning om dagpenge i anledning af fravær ved graviditet og fødsel.

Dagpengeret ved arbejdsskade

Dagpengeret ved arbejdsskade

Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, som omfattes af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag efter arbejdsskadens indtræden.

Finanisering og refusion

Finanisering og refusion

Private arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom, mens de øvrige udgifter til dagpenge afholdes af Søfartsstyrelsen/kommunen.

Offentlige arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge under sygdom i hele fraværsperioden jf. dog dagpengelovens §§ 3 og 22-23.

Retten til dagpenge ved sygdom fra Søfartsstyrelsen ophører senest 18 uger efter 1. hele fraværsdag.

Søfartsstyrelsen kan, når omstændighederne taler derfor, forlænge den periode, der er nævnt i stk. 1.

I de tilfælde, hvor udbetaling af dagpenge påhviler Søfartsstyrelsen, finansieres dagpengene af staten.

De søfarende, der har opbrugt retten til at få udbetalt dagpenge efter stk. 1, overgår til at få udbetalt dagpenge efter dagpengelovens regler, såfremt de tager ophold her i landet og iøvrigt opfylder betingelserne for at få udbetalt dagpenge efter dagpengeloven.

En arbejdsgiver, der yder løn eller sygehyre under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til fra Søfartsstyrelsen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum.

Den erstatning, der ydes efter sømandslovens § 45, jf. § 44, stk. 2 og § 47, stk. 3, til en skibsofficer og til en skibsfører, som afskediges på grund af sygdom, anses efter denne bekendtgørelse som løn.

Søfartsstyrelsen fastsætter regler om arbejdsgivers pligt til at anmelde den søfarendes sygefravær samt om anmeldelse af krav om udbetaling af dagpenge (refusion) til arbejdsgiveren.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for refusionsanmodningens form og indhold.

Mod at betale et bidrag til staten efter de administrative bestemmelser, der er fastsat efter dagpengelovens § 27, jf. § 29, stk. 2, kan visse arbejdsgivere tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til at få refunderet et beløb fra Søfartsstyrelsen, som svarer til de dagpenge, som den søfarende har ret til fra arbejdsgiveren. Klageregler

Søfartsstyrelsens afgørelse om dagpenge efter denne bekendtgørelse kan indbringes for det Dagpengeudvalg, der er nedsat efter dagpengelovens § 32, dog således at udvalget suppleres med et medlem fra redernes og et medlem fra de søfarendes organisationer.

Dagpengeudvalgets afgørelse træffes af de 6 medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. To af udvalgets medlemmer kan forlange, at den opmand, der er udnævnt efter dagpengelovens § 33, stk. 1, 2. pkt. tilkaldes, og i så fald træffes Dagpengeudvalgets afgørelse af denne. Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Undlader en arbejdsgiver helt eller delvis at udbetale dagpenge efter reglerne i denne bekendtgørelse, og skønner Søfartsstyrelsen, at undladelsen er uberettiget, eller skyldes undladelsen manglende betalingsevne, skal Søfartsstyrelsen udbetale forskud på dagpengene. Træffes der afgørelse om udbetaling af forskud, skal arbejdsgiveren underrettes herom.

Når Søfartsstyrelsen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget.

Klage til Dagpengeudvalget skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dagpengeudvalget kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af formanden for Dagpengeudvalget.

Træffer Dagpengeudvalget afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, når Søfartsstyrelsen har udbetalt forskud efter § 26, stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskudet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan inddrives ved udlæg. Administration m.v.

Administrationen af denne bekendtgørelse varetages af Søfartsstyrelsen.

Søfartsstyrelsen skal i den tid, hvor Søfartsstyrelsen yder dagpenge, påse, at betingelserne for at modtage dagpenge fortsat er opfyldt.

Søfarende, der modtager ydelser efter denne bekendtgørelse skal underrette arbejdsgiveren og Søfartsstyrelsen om forandringer i deres økonomiske forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af ydelserne.

Hvis en søfarende har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget ydelser efter denne bekendtgørelse, skal denne tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne bekendtgørelse kan modregnes i ydelser efter dagpengeloven, i delpension og i social pension.

Den myndighed, der behandler en sag efter denne bekendtgørelse, kan kræve de oplysninger fra arbejdsgivere, søfarende, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, sygehuse, klinikker, behandlende læger m.v., der er nødvendige for afgørelse om dagpenge og beregning heraf, herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Socialministeren kan pålægge Søfartsstyrelsen at tilvejebringe statistiske oplysninger.

Med bøde eller hæfte straffes, medmindre strengere straf er forskyldt efter den borgerlige straffelov, den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne bekendtgørelse eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser.

Med bøde straffes den arbejdsgiver, der undlader at

1. opfylde pligten til at udbetale dagpenge, jf. § 3, stk. 1,

1. efterkomme et krav om oplysninger efter § 31, stk. 1, eller

1. opfylde pligten til at anmelde den søfarendes fravær efter § 9, stk. 2.

Er lovovertrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Med bøde straffes den søfarende, der undlader at efterkomme et krav om oplysninger efter § 31, stk. 1.

Krav på ydelser efter denne bekendtgørelse kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige. Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. april 1990. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 383 af 13. juni 1988 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel.

Ved fravær på grund af sygdom finder bekendtgørelsen anvendelse på tilfælde, hvor 1. hele fraværsdag er den 2. april 1990 eller senere. Ved fravær på grund af barsel finder bekendtgørelsen anvendelse på tilfælde, hvor fødslen finder sted den 2. april 1990 eller senere.

§ 15 har virkning fra den 2. april 1990, uanset om fødslen har fundet sted før den 2. april 1990.

Søfarende, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden har ret til at modtage dagpenge på grund af graviditet, vil i den restende del af fraværsperioden være berettiget til at modtage dagpenge med mindst samme beløb pr. uge, som i tiden inden bekendtgørelsens ikrafttræden.

Ved beregningen af beskæftigelsesperioder efter §§ 5, 6 og 16 medregnes beskæftigelse, der ligger før bekendtgørelsens ikrafttræden.

§ 27 får virkning for afgørelser, der er truffet efter denne bekendtgørelse. Afgørelser vedrørende fravær, hvor første hele fraværsdag er før bekendtgørelsens ikrafttræden, træffes efter de hidtil gældende bestemmelser.

Socialministeriet, den 13. marts 1990, den 13. marts 1990

/Aase Olesen Ib Valsborg/