Bekendtgørelse af den sociale styrelseslov
Social- og Boligministeriet
LBK nr 174 af 14/03/1990
Lovens område
Lovens område
(Stk. 2)
§ 1. Loven omfatter den kommunale og centrale styrelse af sociale anliggender og af de sundhedsmæssige anliggender, hvis styrelse ikke er fastlagt i særlig lovgivning. Stk. 2. Københavns kommune omfattes ikke af lovens § 5 samt kap. 4 og 5. Frederiksberg kommune omfattes ikke af lovens kap. 4 og 5.
Kommunalbestyrelsens funktioner
Kommunalbestyrelsens funktioner
(Stk. 2)
§ 2. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om kommunens virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område. Kommunalbestyrelsen kan endvidere varetage visse arbejdsmarkedsmæssige forhold. Stk. 2. Sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner kan dog ikke behandles i den samlede kommunalbestyrelse. Afgørelse i disse sager træffes af det eller de udvalg, i kommuner med magistratsordning det eller de magistratsmedlemmer, som efter kommunens styrelsesvedtægt varetager de pågældende sagsområder.
(Stk. 4)
§ 3. Kommunalbestyrelsen nedsætter et udvalg til forvaltning af opgaverne efter afsnit VIII i lov om social bistand. Stk. 2. Udvalget består af 5 eller 7 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Samtidig vælges for hvert medlem en stedfortræder ligeledes blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Stedfortræderen kan indkaldes til at give møde ved medlemmets forfald. Stk. 3. I øvrigt finder bestemmelserne i kapitel III om udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse på udvalget, medmindre andet fremgår af bistandslovens afsnit VIII. Stk. 4. Socialministeren kan godkende en særlig ordning for magistratskommuner med hensyn til udvalgets sammensætning og funktion.
§ 4. (Ophævet)
(Stk. 2)
§ 5. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om godkendelse af offentligt støttede private eller selvejende institutioner eller private foranstaltninger, der skal virke på de i § 2 nævnte områder, og påser, at tilskudsbetingelserne opfyldes. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de i stk. 1 nævnte institutioner og foranstaltninger, i det omfang tilsynet ikke ved særlig lovgivning er henlagt til anden myndighed.
Amtsrådets funktioner
Amtsrådets funktioner
(Stk. 3)
§ 10. Amtsrådet vejleder kommunerne i sociale og sundhedsmæssige anliggender. Stk. 2. Amtsrådet er i sin vejledningsvirksomhed berettiget til at forlange oplysninger meddelt af de kommunale myndigheder. Stk. 3. Sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner kan ikke behandles i det samlede amtsråd. Afgørelse i disse sager træffes af det eller de udvalg, som efter amtskommunens styrelsesvedtægt varetager de pågældende sagsområder.
§ 11. (Ophævet)
§ 12. Amtsrådet bistår kommunerne med rådgivning om projektering af institutionsbyggeri, i det omfang kommunalbestyrelserne ønsker det.
§ 13. (Ophævet)
(Stk. 2)
§ 14. Amtsrådet kan træffe beslutning om iværksættelse af foranstaltninger, herunder oprettelse af institutioner, på sociale og sundhedsmæssige områder, når disse foranstaltninger ikke skal varetages af kommuner. Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om godkendelse af projekter til institutioner eller foranstaltninger, som i almindelighed iværksættes med henblik på at betjene et større område end amtskommunen.
§ 15. (Ophævet)
Nævn i amtsrådskredsen
Nævn i amtsrådskredsen
§ 16. (Ophævet)
§ 17. (Ophævet)
(Stk. 4)
§ 18. I hvert amt nedsættes et revaliderings- og pensionsnævn, der består af 1 formand og 7 medlemmer samt det nødvendige antal stedfortrædere, som udpeges for en periode af 4 år. 2 medlemmer udpeges af amtsrådet, 2 medlemmer udpeges af kommuneforeningen, 2 medlemmer udpeges af socialministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedsnævnet, og 1 medlem udpeges af socialministeren efter indstilling fra De samvirkende Invalideorganisationer. Formanden, der skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet kandidateksamen, udpeges af socialministeren. Stk. 2. Nævnet træffer afgørelse i sager om sociale pensioner, dagpenge og social bistand, i det omfang lovgivningen om disse ydelser henlægger sådanne sager til nævnet. Stk. 3. Socialministeren fastsætter nævnets forretningsorden. Ministeren kan bemyndige nævnet til efter nærmere fastsatte regler at henvise sager, i hvilke afgørelse ikke skønnes at frembyde tvivl, til formandens afgørelse. Stk. 4. Udgifterne ved nævnets virksomhed afholdes af staten.
§ 18 a. I hvert amt nedsættes et ankenævn. Statsamtmanden er nævnets formand. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer, der sammen med det nødvendige antal stedfortrædere udpeges af amtsrådet for en periode af 4 år. Som medlemmer eller stedfortrædere kan ikke udpeges personer, der er ansat inden for den offentlige social~ og sundhedsforvaltning eller på institutioner med socialt formål, og som der er beskæftiget med sagsbehandling, klientbehandling eller lignende.
(Stk. 7)
§ 18 b. Ankenævnet er klageinstans for afgørelser truffet af de kommunale myndigheder, der er nævnt i § 2, stk. 2, 2. punktum, i det omfang det fastlægges i lovgivningen. Stk. 2. Nævnets afgørelser kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, ophævelse eller ændring af den påklagede afgørelse. Nævnet kan endvidere hjemvise sagen til fornyet behandling eller henvise den til behandling hos en myndighed, der ikke tidligere har truffet afgørelse i sagen. Nævnet er ikke herved bundet af parternes påstande. Stk. 3. Nævnet er i sin virksomhed uafhængigt instruktioner vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Stk. 4. Ingen må medvirke som særligt sagkyndig i en sag, når vedkommende har medvirket ved behandlingen af sagen i 1. instans. Stk. 5. Socialministeren fastsætter nævnets forretningsorden og kan herunder bemyndige nævnet til efter nærmere fastsatte regler at henvise sager, i hvilke afgørelsen ikke skønnnes at frembyde tvivl, til formandens afgørelse. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at formanden i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, kan træffe en foreløbig afgørelse. Stk. 6. Nævnets afgørelser udfærdiges skriftligt og skal være ledsaget af en begrundelse samt vejledning om eventuel klageadgang. Stk. 7. Udgifterne ved nævnets virksomhed afholdes af staten.
§ 18 c. Socialministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer og De samvirkende Invalideorganisationer regler om oprettelse af rådgivende forbrugerorganer i amtet.
§ 18 d. Amtskommunerne yder sekretariatsbistand til de nævn, der er omhandlet i §§ 18 og 18 a.
Københavns og Frederiksberg kommuner
Københavns og Frederiksberg kommuner
§ 19. For Københavns og Frederiksberg kommuner nedsættes et revaliderings- og pensionsnævn med funktioner svarende til det i § 18 omhandlede nævns. Nævnet består af 1 formand og 7 medlemmer samt det nødvendige antal stedfortrædere, der udpeges for en periode af 4 år. 3 medlemmer udpeges af Københavns borgerrepræsentation og 1 medlem af Frederiksberg kommunalbestyrelse, 2 medlemmer udpeges af socialministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedsnævnet for Københavnsområdet og 1 medlem udpeges af socialministeren efter indstilling fra De samvirkende Invalideorganisationer. Formanden, der skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen, udpeges af socialministeren.
§ 19 a. Socialministeren fastsætter efter forhandling med Københavns og Frederiksberg kommuner og De samvirkende Invalideorganisationer regler om oprettelse af rådgivende forbrugerorganer i kommunerne.
Centrale myndigheder
Centrale myndigheder
§ 20. Der oprettes under socialministeriet en socialstyrelse, der, i det omfang socialministeren bestemmer, varetager den centrale forvaltning af sociale anliggender.
§ 21. (Ophævet)
§ 22. Socialministeren fører tilsyn med kommunernes og amtskommunernes socialvæsen og med offentligt støttede eller anerkendte institutioner, der virker inden for det sociale område.
§ 23. Socialministeren og indenrigsministeren kan af kommunerne, amtskommunerne og af institutioner, der virker med offentlig anerkendelse eller støtte, fordre alle oplysninger, som skønnes fornødne.
§ 24. Socialministeren kan bemyndige socialstyrelsen eller en anden central styrelse til i nærmere angivet omfang at udøve beføjelser, som i denne lov er tillagt socialministeren.
§ 25. (Ophævet)
§ 25 a. Socialministeren fastsætter regler om nedsættelse af et centralt handicapråd og om rådets sammensætning og opgaver. Staten afholder udgifterne ved rådets virksomhed.
Analyse og information
Analyse og information
(Stk. 2)
§ 26. Socialministeren indhenter oplysninger om kommunalbestyrelsers og amtsråds forventninger og beslutninger om udviklingen på det sociale område. Socialministeren fastsætter nærmere regler for oplysningernes omfang, ajourføring og indsendelse. Stk. 2. Socialministeren kan gennemføre mere detaljerede informations- og analyseprogrammer i forbindelse med særlige områder.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
(Stk. 2)
§ 2. I lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejerskeordninger ophæves § 3, stk. 2. Stk. 2. I lov nr. 409 af 13. juni 1973 om sundhedsplejerskeordninger ophæves § 3, stk. 2.
(Stk. 2)
§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1984. Stk. 2. § 26, stk. 5, som affattet ved denne lovs 1, nr. 7, finder i 1984 tilsvarende anvendelse på 1984-88-planen. Lov nr. 156 af 11. april 1984 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1990.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1975. § 1, nr. 4, 6, 7, 8, 10 og 12 træder dog først i kraft den 1. april 1976. Lov nr. 258 af 8. juni 1978 indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lov nr. 54 af 20. februar 1985 indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
(Stk. 2)
§ 6. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1980. Stk. 2. Samtidig ophæves: Lov nr. 163 af 27. april 1983 indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
- Lov nr. 21 af 27. januar 1950 om foranstaltninger vedrørende døve og tunghøre.
- Lov nr. 117 af 11. maj 1956 om foranstaltninger vedrørende blinde og stærkt svagtsynede.
- Lov nr. 192 af 5. juni 1959 om forsorgen for åndssvage og andre særlig svagtbegavede.
(Stk. 2)
§ 7. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1985. Stk. 2. (Overgangsbestemmelser, udeladt) Lov nr. 196 af 29. marts 1989 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 1989. Dog træder § 7, nr. 2 og 3 i kraft den 1. januar 1990. Lov nr. 389 af 7. juni 1989 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 23. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
(Stk. 4)
§ 24. Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. §§ 12, 13, 18 og 22 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Stk. 3. §§ 14 og 17 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Stk. 4. § 6 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 136 af 7. marts 1990 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 27. Loven træder i kraft den 1. juli 1970. (Overgangsbestemmelse udeladt).
§ 28. (Overgangsbestemmelse, udeladt)
§ 29. (Ophævet)
§ 30. (Overgangsbestemmelse, udeladt)
§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 224 af 12. juni 1975 indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
Socialministeriet, den 14. marts 1990, den 14. marts 1990 /Aase Olesen Jørgen Lund/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. marts 2007