TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om delpension

BEK nr 193 af 20/03/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

For lønmodtagere, der ved overgangen til delpension modtager efterløn efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv., opgøres arbejdstiden på grundlag af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen til efterløn.

§ 2

For lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, opgøres den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved at dividere den ugentlige indtægt med den gennemsnitlige timeløn for ikke-faglærte mandlige henholdsvis kvindelige arbejdere i hele landet (incl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg), som offentliggjort af Danmarks Statistik hvert år for foregående års april kvartal.

§ 3

Den årlige lønindtægt, der anvendes ved den første pensionsberegning efter lovens § 4, stk. 4, er de indtægter, der efter Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel henregnes til lønindtægt. Har modtageren haft selvstændig erhvervsindtægt, indgår den i opgørelsen af modtagerens indtægt inden overgang til delpension.

Stk. 2

Efter en udtræden af delpensionsordningen på mindre end et helt kalenderår anvendes ved genindtræden den andel af lønindtægten efter stk. 1, der svarer til den arbejdstid, lønmodtageren har haft efter sin udtræden.

§ 4

For delpensionister, der overgår fra efterløn, svarer basisbeløbet efter § 4, stk. 1, i lov om delpension til den beregnede efterlønssats ved overgangen til delpension omregnet til årsbasis. Oplysningspligt, udbetaling og ophør

§ 5

Kommunalbestyrelsen kan pålægge arbejdsgiveren at give de oplysninger om arbejdstid og indtægt, der er nødvendige for at beregne og udbetale delpension.

§ 6

Delpension skal udbetales månedsvis bagud, således at den er til disposition for modtageren senest den sidste bankdag i den måned, delpensionen vedrører. Dispositionsdagen skal meddeles til delpensionisten og pengeinstituttet.

§ 7

Retten til delpension ophører med udgangen af den måned, hvori modtageren dør. Årlig fastsættelse af delpension for personer med selvstændig erhvervsindtægt og fravigelse af lovens §§ 7-9 og § 10, stk. 3.

§ 8

For personer med selvstændig erhvervsindtægt fastsættes delpensionen hver 1. oktober på grundlag af modtagerens seneste årlige selvstændige erhvervsindtægt efter de regler, der er fastsat i § 5, stk. 5 og stk. 6, i Socialministeriets bekendtgørelse om delpension til personer med indtægt ved selvtændig erhvervsvirksomhed m.fl.

§ 9

Modtageren af delpension skal over for kommunalbestyrelsen godtgøre, at arbejdstiden er nedsat.

Stk. 2

Medarbejdende ægtefæller, der modtager delpension, skal dokumentere nedsættelsen af arbejdstiden og bekæftigelsens omfang efter overgangen

  1. ved at godtgøre, at der er sket en nyansættelse eller køb af medhjælp i et omfang, der svarer til arbejdstidsnedsættelsen,
  1. ved at der sker en synlig nedgang i virksomhedens udadvendte aktiviteter, eller
  1. ved at opgive et lønmodtagerarbejde, der enten sammen med de ændringer, der er nævnt under nr. 1 eller nr. 2 eller alene, dokumenterer en nedsættelse af arbejdstiden med mindst halvdelen af det antal timer, der er nævnt i lovens § 4, stk. 2, 2. pkt., jf. § 4, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl.

§ 10

Retten til delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor modtageren ikke længere opfylder betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i Socialministeriets bekendtgørelse om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl. Delpensionen bortfalder med udgangen af den måned, hvor betingalsen i § 4, stk. 2, i nævnte bekendtgørelse ikke længere er opfyldt, herunder ved virksomhedens ophør.

§ 11

Når deltidsarbejdet genoptages, efter at delpension har været bortfaldet på grund af sygdom efter lovens § 10, stk. 1, kan udbetaling af delpension genoptages, uanset at betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 3-6, i Socialministeriets bekendtgørelse om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl. ikke er opfyldt.

§ 12

Personer med selvstændig erhvervsindtægt kan ikke genindtræde i delpensionsordningen efter Socialministerets bekendtgørelse om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl., hvis delpension er bortfaldet

  1. på grund af indtægtens størrelse ved den årlige fastsættelse efter § 8,
  1. fordi betingelsen i § 4, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl., ikke er opfyldt, eller
  1. på grund af virksomhedens ophør.
Stk. 2

Genindtræden kan dog ske, når delpensionen er bortfaldet som følge af varetagelse af borgerligt ombud. Udbetaling af delpension genoptages efter de regler, der er fastsat i § 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 13

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. april 1990. Samtidig ophæves Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 710 af 25. november 1988.

Stk. 2

§ 12, stk. 2 har også virkning for personer, der er udtrådt af delpensionsordningen før den 2. april 1990.

pre_paragraph Efter lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987, som ændret ved lov nr. 854 af 20. december 1989 fastsættes: Opgørelse af arbejdstid og lønindtægt mv.


Socialstyrelsen, den 20. marts 1990, den 20. marts 1990

/Ole Høeg Gunner Harder Andersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990