TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af forretningsorden for skatteankenævnene

BEK nr 202 af 23/03/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Skatteankenævnets medlemmer og stedfortrædere vælges i henhold til skattestyrelseslovens § 6, stk. 1 og 2, af kommunalbestyrelsen på dennes konstituerende møde. Nævnets funktionsperiode følger kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Stk. 2

Skatteankenævnet i Københavns Kommune vælges af borgerrepræsentationen. Nævnet består af 15-35 medlemmer. Nævnets funktionsperiode løber fra den 1. april i det år, borgerrepræsentationens funktionsperiode begynder, til den 31. marts i året efter afslutningen af borgerrepræsentationens funktionsperiode. Valg af formand og næstformand

§ 2

Det nyvalgte skatteankenævn afholder snarest muligt efter valget sit første møde. Indkaldelse til mødet foretages af det medlem, der længst har været medlem af skatteankenævnet eller, hvis flere har været medlem lige længe, af den ældste af disse.

Stk. 2

På det første møde vælger skatteankenævnet uden for København blandt sine medlemmer en formand. Valget sker ved et flertalsvalg og ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet, og har gyldighed for hele funktionsperioden.

Stk. 3

Ved valget af formand er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af skatteankenævnets tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelse ved lodtrækning.

Stk. 4

Så snart valget af formand har fundet sted, vælger skatteankenævnet blandt sine medlemmer en eller to næstformænd til at fungere, når formanden er forhindret. Valgene ledes af den nyvalgte formand eller i dennes fravær af det medlem, der har ledet formandsvalget, og foregår i øvrigt efter samme regler som dette.

Stk. 5

Skatteankenævnet i København vælger på det første møde et formandskab, der består af en formand og 2-4 næstformænd. Valget foretages under eet efter den i kommunestyrelseslovens § 24, stk. 3, beskrevne forholdstalsvalgmåde. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet, og har gyldighed for hele funktionsperioden. Blandt de øvrige medlemmer foretages der derefter valg til et antal udvalg, således at der vælges 4-6 medlemmer til hvert udvalg. Dette valg ledes af den nyvalgte formand eller i dennes fravær af en næstformand og foretages ligeledes under eet efter forholdstalsvalgmåden.

Stk. 6

Skatteankenævnet kan efter anmodning fritage formand og næstformænd for deres hverv som sådanne for resten af funktionsperioden. Når en formand eller en næstformand fritages for sit hverv, dør eller udtræder af skatteankenævnet i funktionsperioden, foretages der nyt valg efter stk. 2-5. Ved dødsfald eller udtræden foretages valget først efter at kom-munalbestyrelsen/borgerrepræsentationen har udpeget et nyt medlem til nævnet efter skattestyrelseslovens § 9. Indkaldelse af stedfortræder

§ 3

Når et medlem af skatteankenævnet er forhindret i at deltage i et møde, skal vedkommende underrette formanden herom, og formanden afgør, om stedfortræderen skal indkaldes. Hvis det medlem, der er forhindret, forlanger det, skal stedfortræderen indkaldes. Stedfortræderen skal endvidere indkaldes, hvis medlemmet vil være fraværende i mindst 2 måneder.

Stk. 2

Når et medlem er forhindret i at deltage i det første møde, jf. § 2, skal stedfortræderen indkaldes.

Stk. 3

Den, der indkaldes som stedfortræder for formanden eller en næstformand, deltager som almindeligt medlem i skatteankenævnets afgørelser. Sekretariatsbistand

§ 4

Sekretariatsbistand til skatteankenævnet ydes som udgangspunkt af den kommunale skattemyndighed, jf. skattestyrelseslovens § 11, stk. 1. Nævnet kan anmode sekretariatet om at være repræsenteret i nævnets møder. Sekretariatets repræsentanter har dog ikke stemmeret.

Stk. 2

Nævnet skal påse, at den eller de sekretariatsmedarbejdere, der bistår nævnet i den enkelte sag, ikke har behandlet sagen i 1. instans, jf. skattestyrelseslovens § 11, stk. 2. Konstaterer nævnet, at en medarbejder har behandlet sagen tidligere, skal nævnet anmode sekretariatet om at få stillet en anden medarbejder til rådighed, jf. dog stk. 5.

Stk. 3

Meddeler sekretariatet, at der ikke kan stilles en medarbejder til rådighed for nævnet, som opfylder betingelsen i skattestyrelseslovens § 11, stk. 2, skal nævnet indstille til kommunalbestyrelsen, at der engageres ekstern bistand til løsning af den konkrete sekretariatsopgave, jf. dog stk. 5. Nævnet udtaler sig i indstillingen om, hvorfra bistanden foreslås hentet, men kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge forslaget. Nævnet kan, forinden indstillingen afgives, indhente en vejledende udtalelse fra den kommunale skattemyndighed.

Stk. 4

Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om engagering af ekstern sekretariatsbistand til nævnet i en konkret sag, har den engagerede i enhver henseende de samme funktioner og pligter, som tilkommer sekretariatet efter skattestyrelsesloven og de i medfør af denne udstedte regler.

Stk. 5

Klageren kan uanset reglerne i stk. 2 og 3 anmode om, at sekretariatsbehandlingen foretages af en medarbejder, som også har deltaget i behandlingen af sagen i 1. instans. Møder i skatteankenævnet uden for København

§ 5

Skatteankenævnet udøver sin virksomhed i møder, herunder møder i eventuelle besluttende led. Møderne er ikke offentlige. Båndoptagelse af møderne kan ikke finde sted.

Stk. 2

Formanden fastsætter tid og sted for nævnets møder og foretager indkaldelse hertil. Mødeindkaldelsen skal så vidt muligt fremsendes med mindst 7 dages varsel.

Stk. 3

Når mindst 1/3 af medlemmerne forlanger det, skal formanden inden 14 dage indkalde til møde.

Stk. 4

Formanden fastsætter mødets dagsorden, der skal udsendes samtidig med mødeindkaldelsen.

Stk. 5

Sammen med mødeindkaldelsen skal medlemmerne modtage det nødvendige materiale i de sager, som skal behandles på mødet, herunder de i § 11 nævnte sagsfremstillinger og klagernes eventuelle kommentarer dertil, jf. § 11, stk. 3. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmerne tidligere har modtaget materialet. Nævnet fastsætter retningslinier for, hvilket materiale der som minimum skal udsendes til medlemmerne, og hvilket materiale der alene skal fremlægges til gennemsyn i sekretariatet, samt i hvilket tidsrum materialet skal ligge til gennemsyn.

Stk. 6

I dagsordenen skal det angives, om klagerne i de enkelte sager har anmodet om møde med skatteankenævnet, jf. § 13, stk. 3. Møder i skatteankenævnet i København

§ 6

Skatteankenævnet i København udøver sin virksomhed dels i plenarmøder og dels i udvalgsmøder. Møderne er ikke offentlige. Båndoptagelse af møderne kan ikke finde sted.

Stk. 2

Formanden bestemmer sagernes fordeling på de enkelte udvalg.

Stk. 3

Formanden fastsætter tid og sted for nævnets møder og foretager indkaldelse hertil. Formanden kan til enhver tid forlange møder afholdt såvel i det samlede nævn som i de enkelte udvalg. Mødeindkaldelsen skal så vidt muligt fremsendes med mindst 7 dages varsel.

Stk. 4

Når mindst 1/3 af medlemmerne eller 2 næstformænd forlanger det, skal formanden inden 14 dage indkalde til møde i det samlede nævn.

Stk. 5

§ 5, stk. 4-6, anvendes tilsvarende ved møder i skatteankenævnet i København. Beslutningsdygtighed

§ 7

For at det samlede skatteankenævn kan træffe nogen afgørelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage deri. Formanden eller, hvor denne er forhindret, en næstformand skal deltage i alle afgørelser.

Stk. 2

Skatteankenævnet kan uden for København opdele sig i besluttende led bestående af mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden. Ved opdelingen skal de besluttende led så vidt muligt sikres en alsidig sammensætning. Ethvert medlem af skatteankenævnet skal have sæde i mindst et besluttende led.

Stk. 3

For at et besluttende led kan træffe nogen afgørelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller, hvor denne er forhindret, en næstformand skal deltage i afgørelsen. Når et andet medlem end formanden er forhindret i at deltage i et møde i et besluttende led, kan det pågældende led ved enstemmighed beslutte at supplere sig med et medlem fra et andet besluttende led.

Stk. 4

For at et udvalg under Københavns skatteankenævn kan træffe nogen afgørelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller efter dennes bestemmelse en af næstformændene skal deltage i afgørelsen. Når et andet medlem end formanden er forhindret i at deltage i et udvalgsmøde, og stedfortræderen ikke er indkaldt efter § 3, stk. 1, kan udvalget supplere sig med et andet nævnsmedlem, som er valgt af samme gruppe i borgerrepræsentationen.

Stk. 5

Selv om skatteankenævnet er delt op i besluttende led/udvalg, har alle nævnets medlemmer ret til at deltage i ethvert møde. Et medlem af skatteankenævnet kan over for formanden fremsætte begæring om at få tilsendt indkaldelser til møder i besluttende led/udvalg, hvoraf vedkommende ikke selv er medlem. De nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led/udvalg, har ikke stemmeret, men har som de øvrige medlemmer ret til at udtale sig og til at forlange sager forelagt til afgørelse for det samlede skatteankenævn.

Stk. 6

Skatteankenævnet kan bemyndige formanden til på nævnets vegne at afgøre, om der i en sag skal udarbejdes en sagsfremstilling og forslag til sagens afgørelse, eller om sagen skal forelægges nævnet med indstilling om, at der gives klageren fuldstændigt medhold, jf. § 10, stk. 3. Mødeledelse og afstemning

§ 8

Formanden for skatteankenævnet leder såvel det samlede nævns som eventuelle besluttende leds møder. Når formanden er forhindret i at deltage i et møde, leder næstformanden mødet, og i skatteankenævn, der har konstitueret sig med 2 næstformænd, træder 2. næstformand i funktion, når såvel formanden som 1. næstformand er forhindret. Møder i udvalg under Københavns skatteankenævn ledes af formanden eller efter formandens bestemmelse af en næstformand.

Stk. 2

Skatteankenævnet træffer sine afgørelser ved afstemning. Afstemningen foregår ved håndsoprækning og afgøres ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller, hvor denne ikke deltager i mødet, næstformandens stemme afgørende. Undlader et medlem at stemme, anses det for at have stemt for det forslag, der er til afstemning.

Stk. 3

Skønner formanden eller i dennes fravær næstformanden, at nævnets stilling til et forslag er så entydig, at en afstemning er overflødig, meddeler vedkommende dette med oplysning om den opfattelse, vedkommende har af nævnets stilling til spørgsmålet. Forlanges der herefter ikke afstemning om forslaget, kan formanden erklære sagen for afgjort i overensstemmelse med den angivne opfattelse. Mødeprotokol

§ 9

Skatteankenævnets beslutninger skal indføres i en mødeprotokol. I protokollen skal desuden indføres oversigter, der kan danne tilstrækkeligt grundlag for identifikation af alle afgørelser, som nævnet træffer. Protokollen skal således indeholde den skattepligtiges navn, adresse, CPR- eller SE-nummer, den kommunale skattemyndigheds afgørelse og nævnets tilsvarende afgørelse.

Stk. 2

Hvis et medlem på grund af inhabilitet er blevet udelukket fra at deltage i forhandlingen og afgørelsen af en sag, skal protokollen indeholde oplysning herom. Det medlem, som er blevet anset for inhabilt, kan kræve sin indvendinger mod nævnets beslutning om inhabilitetsspørgsmålet tilført protokollen.

Stk. 3

Hvis et medlem er uenig i en afgørelse, der er truffet af nævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger tilført protokollen.

Stk. 4

Et medlem, som efter stk. 2 eller 3 har fået tilføjet sine indvendinger til protokollen, kan forlange, at en kopi af protokollatet indsendes til Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 5

Hvis et medlem af skatteankenævnet i København efter stk. 2 eller 3 har fået tilføjet sine indvendinger til en udvalgsafgørelse til protokollen, forelægges en kopi af protokollatet snarest formandskabet, som beslutter, hvorvidt sagen skal genoptages til behandling i et plenarmøde. Hvis det besluttes ikke at genoptage sagen, kan medlemmet forlange, at en kopi af protokollatet indsendes til Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 6

Protokollen skal ved hvert mødes afslutning underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Ved plenarmøder i skatteankenævnet i København skal protokollen dog kun underskrives af de tilstedeværende medlemmer af formandskabet. Medlemmerne kan ikke under henvisning til deres stemmeafgivning eller af andre grunde vægre sig ved at underskrive protokollen. Sagens forberedelse

§ 10

Klage over en kommunal skattemyndigheds ansættelse af indkomst eller formue indgives til den kommunale skattemyndighed. Hvis denne ikke på grundlag af klagen finder anledning til at genoptage sagen og give klageren fuldstændigt medhold, overgives klagen til skatteankenævnet. Med klagen skal følge en udtalelse fra den kommunale skattemyndighed og de bilag, som har ligget til grund for afgørelsen.

Stk. 2

Sekretariatet udarbejder et kortfattet referat af sagen og indstiller, om der efter sekretariatets vurdering skal gives klageren fuldstændigt medhold i klagen eller ej.

Stk. 3

Sekretariatets referat og indstilling, jf. stk. 2, forelægges for skatteankenævnet. Nævnet beslutter på grundlag heraf, om der straks kan gives klageren fuldstændigt medhold i klagen, eller om der skal udarbejdes sagsfremstilling, jf. § 11.

Stk. 4

Klage over en kommunal skattemyndigheds afslag på en anmodning om genoptagelse af en ansættelse af indkomst eller formue indgives til den kommunale skattemyndighed. Stk. 1-3 og §§ 11-12 anvendes tilsvarende.

§ 11

I tilfælde, hvor det er besluttet efter § 10, stk. 3, skal der udarbejdes en sagsfremstilling.

Stk. 2

Sagsfremstillingen skal som minimum indeholde følgende punkter:

  1. identifikationsoplysninger,
  1. talmæssig opgørelse, som for hvert klagepunkt viser sammenhængen mellem det selvangivne og ansættelsen,
  1. klagens indhold med specifikation af klagepunkter,
  1. fyldestgørende redegørelse for sagens faktiske forhold,
  1. henvisning til relevante lovregler,
  1. henvisninger til relevant teori og praksis.
Stk. 3

Sagsfremstillingen og et forslag til sagens afgørelse godkendes af skatteankenævnet i et møde og tilsendes herefter klageren. Klageren skal samtidig underrettes om, at vedkommende har ret til at kommentere sagsfremstillingen og forslaget skriftligt eller mundtligt. Klagerens skriftlige udtalelse eller anmodning om lejlighed til en mundtlig udtalelse skal foreligge inden for en frist, der almindeligvis fastsættes til 14 dage. Fremkommer der ingen henvendelse fra klageren, viderebehandles sagen på det foreliggende grundlag.

§ 12

I de i § 10, stk. 1, nævnte sager er skatteankenævnet uanset klagens indhold berettiget til at optage ansættelsen i sin helhed til bedømmelse, jf. dog fristerne i skattestyrelseslovens § 35.

Stk. 2

Hvis nævnet beslutter at tage ikke påklagede dele af ansættelsen op til bedømmelse, eller hvis der fremkommer nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som klageren ikke er gjort bekendt med tidligere, skal en redegørelse herfor indgå i den i § 11 nævnte sagsfremstilling. Er sagsfremstillingen tidligere tilsendt klageren, udarbejdes der et supplement til sagsfremstillingen og et nyt forslag til sagens afgørelse, og § 11, stk. 3, anvendes tilsvarende.

Stk. 3

Hvis det oplyses over for skatteankenævnet, at revisionsmyndighederne, jf. skattestyrelseslovens § 14 og § 16, stk. 2, har indledt en revisionsmæssig undersøgelse af den påklagede afgørelse, skal nævnet midlertidigt standse klagebehandlingen. Klageren skal snarest underrettes skriftligt herom. Sagens afgørelse

§ 13

Skatteankenævnets afgørelse meddeles ved en kendelse, der afsiges under et møde som nævnt i §§ 5 eller 6.

Stk. 2

Nævnet kan bemyndige formanden til at afsige kendelse på nævnets vegne i overensstemmelse med det til klageren fremsendte forslag til sagens afgørelse i sager, hvor klageren ikke er fremkommet med en skriftlig udtalelse eller har anmodet om lejlighed til at fremsætte en mundtlig udtalelse inden for den i § 11, stk. 3, fastsatte frist.

Stk. 3

Hvis klageren har anmodet om lejlighed til at forelægge sagen for en beslutningsdygtig del af nævnet, eller hvis nævnet anser det for hensigtsmæssigt at indhente en mundtlig udtalelse fra klageren, indkaldes klageren skriftligt til mødet med mindst 14 dages varsel. Klageren skal samtidig underrettes om, at vedkommende i stedet kan vælge at udtale sig skriftligt.

Stk. 4

Klageren må ikke være til stede under nævnets drøftelser og afstemning.

Stk. 5

Hvis nævnet i en sag, som efter § 10, stk. 3, er forelagt nævnet med indstilling om, at der gives klageren fuldstændigt medhold, beslutter, at indstillingen ikke skal følges, udsættes sagen, og § 11 anvendes tilsvarende. Endelig afgørelse træffes på et nyt møde, der afholdes efter udløbet af den i § 11, stk. 3, nævnte frist.

§ 14

Skatteankenævnets kendelse skal være dateret og underskrevet af formanden og skal, medmindre der gives klageren fuldstændigt medhold, indeholde en begrundelse.

Stk. 2

Af kendelsen må det fremgå, om ansættelsen i sin helhed eller kun en del af denne er påkendt, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 3

Kendelsen tilsendes klageren. Hvis kendelsen ikke giver klageren fuldstændigt medhold, skal den ledsages af en kopi af sagsfremstillingen, jf. § 11, og klageren skal vejledes om fristerne for at indbringe nævnets afgørelse for Landsskatteretten.

Stk. 4

I sager som nævnt i § 10, stk. 4, skal det fremgå af kendelsen, om nævnet stadfæster det tidligere meddelte afslag. Hvis nævnet finder, at genoptagelse burde have fundet sted, skal nævnet i kendelsen pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage ansættelsen. Tilbagekaldelse

§ 15

Klageren kan til enhver tid tilbagekalde en klage. Tilbagekaldelsen kan ske skriftligt eller mundtligt. Sker tilbagekaldelsen under et møde med skatteankenævnet, jf. § 13, gøres der notat herom i protokollen. Ved enhver tilbagekaldelse skal nævnet skriftligt meddele klageren, at klagen er henlagt i skatteankenævnet efter tilbagekaldelsen af klagen.

Stk. 2

Hvis klageren indbringer sagen for Landsskatteretten efter skattestyrelseslovens § 21, stk. 5, anses klagen til skatteankenævnet for bortfaldet. Nævnet meddeler skriftligt klageren, at sagen herefter er henlagt i nævnet. Genoptagelse

§ 16

Hvis en klager efter skattestyrelseslovens § 22 anmoder om genoptagelse af en påkendt klage, afgør skatteankenævnet i et møde, jf. §§ 5-6, om genoptagelse kan tillades. Tillades genoptagelse, anvendes §§ 10-15 tilsvarende.

Stk. 2

Afslag på en anmodning om genoptagelse kan påklages til Landsskatteretten efter reglen i skattestyrelseslovens § 23. Beslutter Landsskatteretten, at genoptagelse burde have fundet sted, meddeler retten dette til skatteankenævnet, som genoptager sagen. §§ 10-15 anvendes tilsvarende. Repræsentation

§ 17

Klageren kan til enhver tid bemyndige en anden person til at varetage klagerens interesser under sagen. Skatteankenævnet betragter herefter - indtil klageren meddeler nævnet, at bemyndigelsen er tilbagekaldt - den bemyndigede som legitimeret til at optræde på klagerens vegne.

Stk. 2

Fra reglen i stk. 1 gælder dog følgende undtagelser: Skatteankenævnets medvirken i landsskatterets- og ligningsrådssager

  1. Skatteankenævnets sagsfremstilling og forslag til sagens afgørelse tilsendes både klageren og klagerens repræsentant.
  1. Klageren har adgang til alene eller sammen med sin repræsentant at udtale sig mundtligt over for nævnet, jf. § 13, stk. 3, og indkaldelse hertil sendes både til klageren og repræsentanten.
  1. Nævnets kendelse tilsendes både klageren og klagerens repræsentant.
  1. Meddelelser fra nævnet om henlæggelse af en klage, jf. § 15, tilsendes både klageren og klagerens repræsentant.

§ 18

Når en kendelse, der er afsagt af skatteankenævnet, er påklaget til Landsskatteretten, underretter Landsskatteretten nævnet om klagen. Nævnet skal herefter inden for en frist på 1 måned indsende det materiale, som har dannet grundlag for afgørelsen. Hvis Landsskatteretten anmoder om det, skal nævnet tillige indsende sine kommentarer til sagen.

Stk. 2

Hvis det fremgår af materiale modtaget fra Landsskatteretten, at der vil være basis for en genoptagelse af skatteankenævnets kendelse, jf. skattestyrelseslovens § 22, meddeles dette skriftligt klageren. Det skal så vidt muligt angives, hvilke ændringer der påtænkes. Klageren opfordres til inden en frist på 14 dage at tilkendegive, om vedkommende ønsker genoptagelse. Det meddeles klageren, at genoptagelse vil medføre, at klagen til Landsskatteretten betragtes som tilbagekaldt. Tilkendegiver klageren, at genoptagelse ønskes, meddeler nævnet straks dette til Landsskatteretten. Fremkommer der ingen henvendelse fra klageren, kan genoptagelse ikke finde sted.

Stk. 3

I de i skattestyrelseslovens § 26, stk. 4, nævnte tilfælde underretter Landsskatteretten skatteankenævnet om klagen. Nævnet indhenter en udtalelse fra vedkommende kommunale skattemyndighed og anmoder samtidig myndigheden om at indsende det materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen. Materialet og den kommunale skattemyndigheds udtalelse samt skatteankenævnets kommentarer dertil skal indsendes til Landsskatteretten inden for en frist på 1 måned. Landsskatteretten kan forlange, at nævnets udtalelse skal afgives i den i skattestyrelseslovens § 21, stk. 2, angivne form, og at nævnet skal fremkomme med et forslag til sagens afgørelse.

Stk. 4

Stk. 3 anvendes tilsvarende, hvor Landsskatteretten undtagelsesvis i andre tilfælde beslutter at behandle en sag, som ikke har været påkendt af skatteankenævnet, jf. skattestyrelseslovens § 26, stk. 4.

Stk. 5

Kommer skatteankenævnet eller sekretariatet i besiddelse af nye oplysninger, som kan være af betydning for en sag, der er påklaget til Landsskatteretten, skal oplysningerne straks videregives til Landsskatteretten til brug for dennes behandling af sagen.

§ 19

Har Landsskatteretten anmodet om, at skatteankenævnet er til stede ved en forhandling med klageren, træffer nævnets formand eller, når denne er forhindret, en næstformand bestemmelse om, hvem der skal repræsentere nævnet, herunder om nævnet skal være repræsenteret af sekretariatet.

Stk. 2

Stk. 1 anvendes tilsvarende, når Ligningsrådet har anmodet nævnet om at være til stede under et møde i rådet. Ikrafttræden

§ 20

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1990. Samtidig bortfalder følgende bekendtgørelser:

  1. bekendtgørelse nr. 646 af 14. december 1978 af forretningsorden for amtsligningsråd, som ændret ved bekendtgørelse nr. 349 af 2. juni 1987,
  1. bekendtgørelse nr. 109 af 22. marts 1985 af forretningsorden for Ligningskommissionen i København samt regler om Ligningskommissionens organisation, som ændret ved bekendtgørelse nr. 346 af 2. juni 1987,
  1. bekendtgørelse nr. 110 af 22. marts 1985 af forretningsorden for ligningskommissioner uden for København, som ændret ved bekendtgørelse nr. 347 af 2. juni 1987.
Stk. 2

Fra 1. oktober 1990 bortfalder følgende bekendtgørelser:

  1. bekendtgørelse nr. 639 af 28. november 1978 af forretningsorden for skatteråd uden for København, som ændret ved bekendtgørelse nr. 350 af 2. juni 1987,
  1. bekendtgørelse nr. 640 af 4. december 1978 af forretningsorden for Skatterådet i København, som ændret ved bekendtgørelse nr. 348 af 2. juni 1987.

pre_paragraph I henhold til § 10, stk. 6, i lov nr. 824 af 19. december 1989 om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (Skattestyrelsesloven) fastsættes følgende forretningsorden for skatteankenævn. Valg af skatteankenævn


Skatteministeriet, den 23. marts 1990, den 23. marts 1990

/ANDERS FOGH RASMUSSEN Hans Refslund/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990
Bekendtgørelse af forretningsorden for skatteankenævnene | TheLawyer.sh