Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker

På erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til elektriker.

Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer:

1. Installationsteknik.

1. Industrianlæg.

Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er El-Fagets Lærlingeudvalg.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår erhvervskompetence som elektriker inden for det valgte speciale.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer i alt 4 år.

Uddannelsen indledes i en praktikvirksomhed eller med 2. skoleperiode, jf. § 10 stk. 3 i erhvervsuddannelsesloven.

I 6. skoleperiode afholder skolen en eksamen, der samtidig gælder som svendeprøve.

Skoleundervisningen varer 55 uger. Skoleundervisning og praktikuddannelse veksler som vist i nedenstående figur: Fritagelse for dele af uddannelsen

1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i virksomhed.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Gennemførelse af 2. skoleperiode i nedennævnte uddannelser giver fritagelse for 2. skoleperiode i uddannelsen til elektriker:

1. Automatik- og procesmekaniker.

1. Datamekaniker.

1. Elektronik- og svagstrømsmekaniker.

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den færdiguddannede elektriker skal selvstændigt kunne installere, fejlfinde, reparere og vedligeholde elektriske anlæg.

Den færdiguddannede elektriker med specialet installationsteknik skal kunne udføre de i stk. 1. nævnte arbejdsfunktioner på såvel stærkstrøms- som svagstrømsinstallationer under overholdelse af gældende love og regler.

Den færdiguddannede elektriker med specialet industrianlæg skal kunne udføre de i stk. 1 nævnte arbejdsfunktioner på industrianlæg under overholdelse af gældende love og regler. Skoleundervisningen

Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder give eleven forudsætninger for at varetage de arbejdsområder, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal endvidere bidrage til elevens personlige udvikling og give forståelse for samfundet og dets udvikling. Undervisningen skal samtidig give eleven grundlag for at deltage i efter- og videreuddannelse.

Undervisningen omfatter følgende grundfag:

1. Branchekendskab og teknologiudvikling.

1. Førstehjælp.

1. Fremmedsprog B.

1. Dansk (60 timer).

1. Fysik.

1. Matematik.

1. Værkstedsteknik.

1. Automation og styringsteknik.

1. Naturfag.

1. Kundebetjening.

1. Teknisk databehandling.

Grundfagene branchekendskab og teknologiudvikling, førstehjælp, fremmedsprog B, dansk, fysik, matematik og værkstedsteknik indgår i og afsluttes i 2. skoleperiode.

Grundfagene automation og styringsteknik samt naturfag indgår i og afsluttes i 3. skoleperiode.

Grundfaget kundebetjening indgår i og afsluttes i 4. skoleperiode.

Grundfaget teknisk databehandling indgår i og afsluttes i 5. skoleperiode.

Mål, indhold og vejledende undervisningstid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

Undervisningen omfatter følgende områdefag med en vejledende uddannelsestid på ca. 20,2 uger og har de undervisningsmål, som er beskrevet i stk. 2 - 7:

1. El-teknik.

1. El-maskiner.

1. Måleteknik.

1. Love og regler.

1. Installationer.

1. Styring og regulering.

Målet i faget el-teknik er, at eleven opnår kendskab til el-tekniske grundbegreber samt bliver i stand til at foretage beregninger på AC- og DC-kredsløb, opnår kendskab til elektromekaniske og elektroniske komponenters virkemåde og anvendelsesmuligheder samt til belysningsanlæg. Eleven skal blive i stand til at foretage afprøvning, justering, fejlfinding og reparation på analoge og digitale kredsløb.

Målet i faget el-maskiner er, at eleven opnår kendskab til el-maskiners principper, opbygning, virkemåde og anvendelsesområder, især med henblik på motorer og transformere, samt bliver i stand til at tilslutte vekselstrømsmotorer med igangsætnings- og reguleringsudstyr. Eleven skal blive i stand til at udføre fejlfinding og vedligeholdelse på el-maskiner.

Målet i faget måleteknik er, at eleven bliver i stand til at vælge og anvende måleinstrumenter til forskriftsmæssig afprøvning af brugsgenstande og installationer samt anvende egnede instrumenter i forbindelse med afprøvning, justering og fejlsøgning.

Målet i faget love og regler er, at eleven opnår kendskab til gældende love, regler, normer og anvisninger inden for el-området, således at eleven bliver i stand til at overholde disse i forbindelse med installationsarbejde.

Målet i faget installationer er, at eleven opnår kendskab til installationsformer og principper for stærk- og svagsstrømsområdet samt til den dokumentation, der anvendes i forbindelse med udførelsen af el-installationer. Endvidere skal eleven blive i stand til at udarbejde og vedligeholde el-teknisk dokumentation. Eleven skal blive i stand til at foretage dimensionering af stik, hoved- og gruppeledning, udføre lys-, varme- og motorinstallation efter tegninger og beskrivelser, vælge rigtigt materiel og anvende dette i forhold til anvisninger og gældende normer samt foretage fejlfinding og reparation på disse installationer.

Målet i faget styring og regulering er, at eleven opnår kendskab til princip, virkemåde og anvendelsesområde for styre og føleorganer samt til styrings- og reguleringsprincipper. Eleven skal derudover opnå kendskab til dokumentation for opbygning af automatiske anlæg og blive i stand til at udarbejde og vedligeholde el-teknisk dokumentation. Eleven skal blive i stand til at udføre automatiske anlæg med elektromekanisk, pneumatisk, elektronisk og programmerbart udstyr efter tegninger og beskrivelser, vælge rigtigt materiel hertil samt foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på disse anlæg.

Undervisningen i specialet installationsteknik omfatter følgende specialefag med en vejledende uddannelsestid på ca. 7,3 uger og har de undervisningsmål, som er beskrevet i stk. 2 og 3:

1. Kommunikationsanlæg.

1. Overvågningsanlæg.

I kommunikationsanlæg skal eleven opnå kendskab til installationsformer og principper inden for tele-, data- og antenneområdet samt blive i stand til at udføre installationer inden for disse områder ud fra tegninger og beskrivelser. Eleven skal blive i stand til at vælge rigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer. Eleven skal blive i stand til at foretage måling og afprøvning af antenne- og datanet, derudover at fejlfinde og reparere teleanlæg.

I overvågningsanlæg skal eleven opnå kendskab til installationsformer og principper inden for sikring, brand og alarmanlæg samt opnå kendskab til adgangskontrol og tekniske alarmer og blive i stand til at udføre installation af tekniske alarmer.

Undervisningen i specialet industrianlæg omfatter følgende specialefag med en vejledende uddannelsestid på ca. 7,3 uger og har de undervisningsmål, som er beskrevet i stk. 2 og 3:

1. Regulering.

1. Maskinanlæg.

I regulering skal eleven opnå kendskab til forskellige regulerbare processer, regulatorer og reguleringsformer samt blive i stand til at foretage behandling af analoge signaler. Eleven skal blive i stand til at foretage tilslutning og kalibrering af analoge og digitale transmittere og konvertere, foretage tilslutning og optimering af elektroniske regulatorer samt fejlfinde og vedligeholde procesanlæg.

I maskinanlæg skal eleven opnå kendskab til hydrauliske anlæg, CNC-maskiner, håndteringsmaskiner og robotter. Eleven skal blive i stand til at udføre fejlfinding, fejlretning og vedligeholdelse på maskinanlæg ud fra tegninger og beskrivelser af disse anlæg.

I 2. skoleperiode indgår områdefagene el-teknik, el-maskiner, måleteknik, love og regler samt installationer med en vejledende uddannelsestid på ca. 6,4 uger.

Delmål for undervisningen i 2. skoleperiode er:

1. Eleven opnår kendskab til virksomhedens og branchens placering på arbejdsmarkedet set i forhold til teknologi og brancheudvikling.

1. Eleven udvikler sin viden, færdighed og forståelse for begreber og metoder, der anvendes inden for regning, matematik, fysik og el-teori.

1. Eleven udvikler sine evner til at forstå og udtrykke sig på fremmedsprog i faglige sammenhænge.

1. Eleven udvikler færdigheder i brug og vedligeholdelse af håndværktøj og værktøjsmaskiner.

1. Eleven bliver i stand til at foretage sammenføjnings- og montageteknik.

1. Eleven bliver i stand til at foretage målinger og beregninger på DC- og AC-kredsløb og opnår kendskab til de almindeligt anvendte svagstrømskomponenter.

1. Eleven bliver i stand til at foretage beregninger på 1-fasede transformere.

1. Eleven bliver i stand til at tilslutte 1-fasede transformere og 3-fasede kortslutningsmotorer.

1. Eleven bliver i stand til at udføre lys- og varmeinstallationer i boliger, vælge det rigtige installationsmateriel og anvende dette i henhold til fabrikantens anvisninger og reglementets krav samt foretage forskriftsmæssige afprøvninger.

I 3. skoleperiode indgår områdefagene el-teknik, el-maskiner, måleteknik, love og regler samt styring og regulering med en vejledende uddannelsestid på ca 4,9 uger.

Delmål for undervisningen i 3. skoleperiode er:

1. Eleven opnår færdigheder i fysik og matematik og bliver i stand til at foretage beregninger på vekselstrømskredsløb.

1. Eleven opnår kendskab til jævn- og vekselstrømsmotorers opbygning og virkemåde.

1. Eleven opnår kendskab til trykluftsforsyningsanlæg og til pneumatiske styringer.

1. Eleven bliver i stand til at foretage målinger og beregninger på AC-kredsløb og opnår kendskab til de almindeligt anvendte stærkstrømskomponenter.

1. Eleven bliver i stand til at foretage tilslutning af vekselstrømsmotorer med igangsætningsudstyr.

1. Eleven bliver i stand til at opbygge relæstyringer og PLC-orienteret relæteknik.

1. Eleven bliver i stand til at udarbejde og vedligeholde relætekniske dokumentationer.

1. Eleven bliver i stand til at foretage systematisk fejlfinding på automatiske anlæg.

I 4. skoleperiode indgår områdefagene el-teknik, måleteknik, love og regler samt installationer med en vejledende uddannelsestid på ca. 2,5 uger.

Delmål for undervisningen i 4. skoleperiode er:

1. Eleven opnår forståelse for kundebetjeningens betydning for virksomheden.

1. Eleven bliver i stand til at foretage beregninger på vekselstrømskredsløb.

1. Eleven opnår kendskab til offentlige forsyningsanlæg og bliver i stand til at tilslutte installationer til det offentlige net.

1. Eleven bliver i stand til at foretage dimensionering af stik samt hoved- og gruppeledninger.

1. Eleven opnår kendskab til de krav, der stilles til belysningsanlæg, og bliver i stand til at vejlede i valg af belysning.

1. Eleven bliver i stand til at montere og fejlfinde på lys- og el-varmestyringer, som indeholder elektromekaniske og elektroniske komponenter, efter tegninger og beskrivelser.

1. Eleven opnår kendskab til metoder for beskyttelse mod indirekte berøring og bliver i stand til at foretage forskriftsmæssige afprøvninger.

1. Eleven opnår kendskab til mindre telefonanlæg.

I 5. skoleperiode indgår områdefagene el-teknik, el-maskiner, måleteknik, love og regler samt styring og regulering med en vejledende uddannelsestid på ca. 4,9 uger.

Delmål for undervisningen i 5. skoleperiode er:

1. Eleven opnår kendskab til hard- og softwareinstallation samt til datakommunikation.

1. Eleven bliver i stand til at anvende fagrelevante applikationer.

1. Eleven opnår kendskab til forskellige PLC-systemer.

1. Eleven opnår kendskab til hastighedsregulering af vekselstrømsmotorer.

1. Eleven bliver i stand til at foretage dimensionering af motor- og svejsegrupper.

1. Eleven bliver i stand til at tilslutte og indjustere hastighedsreguleringsudstyr.

1. Eleven bliver i stand til at foretage opbygning, montering og programmering af styringer, hvori der indgår analoge og digitale signaler.

1. Eleven bliver i stand til at foretage systematisk fejlfinding på PLC-anlæg.

I 6. skoleperiode i specialet installationsteknik indgår områdefagene måleteknik, love og regler, installationer samt styring og regulering med en vejledende uddannelsestid på ca. 1,6 uger.

Delmål for undervisningen i 6. skoleperiode er:

1. Eleven opnår kendskab til installationsformer og principper inden for sikrings- brand-, alarm-, og overvågningsanlæg samt bliver i stand til at udføre tele-, data-, og antenneinstallationer efter tegninger og beskrivelser, vælge rigtigt materiel og anvende dette i henhold til fabrikantens anvisninger og gældende normer.

1. Eleven bliver i stand til at foretage måling og afprøvning på antenneanlæg og datanet samt foretage fejlfinding og afprøvning på teleudstyr.

1. Eleven efter egen dokumentation bliver i stand til at udføre automatiske anlæg, indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr.

I 6. skoleperiode i specialet industrianlæg indgår områdefagene måleteknik, love og regler, installationer samt styring og regulering med en vejledende uddannelsestid på ca. 1,6 uger.

Delmål for undervisningen i 6. skoleperiode er:

1. Eleven opnår kendskab til regulerbare processer, måleudstyr og reguleringsformer, bliver i stand til at foretage tilslutning, kalibrering og optimering af reguleringsudstyr.

1. Eleven opnår kendskab til hydrauliske anlæg, CNC-maskiner, håndteringsmaskiner, robotter og andet automatisk udstyr og bliver i stand til ud fra tegninger og beskrivelser at fejlfinde og fejlrette på disse anlæg samt foretage forebyggende vedligeholdelse.

1. Eleven bliver i stand til efter egen dokumentation at udføre automatiske anlæg indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr.

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen. Der anvendes ca. 9,2 uger til valgfag.

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring i almindeligt forekommende el-arbejde i forbindelse med bolig-, kontor-, institutions- og industri-installationer, herunder arbejde med lys-, varme-, og motorstyringer, svagstrømsinstallationer og arbejde med automatiske anlæg.

Uddannelsen i virksomheden skal søges tilrettelagt således, at eleven beskæftiges med og opnår praktiske færdigheder og rutine i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået i det eller de forudgående skoleperioder.

Efter de enkelte skoleperioder skal eleven beskæftiges med de praktiske arbejdsopgaver, der er beskrevet i stk. 2 - 7:

Efter 2. skoleperiode bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Husinstallation.

1. Rør- og kabelarbejde.

1. Tilslutning af 3-fasede motorer.

1. Montering og demontering.

1. Kontrol og afprøvning af motortilslutninger.

1. Anvendelse af værktøjer, måleinstrumenter og dokumentationsmateriel samt love og regler for husinstallationer og vekselstrømsmotorer.

Efter 3. skoleperiode bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Motorinstallationer.

1. Kabelarbejde.

1. Montering og demontering.

1. Kontrol og afprøvning af motorinstallationer.

1. Anvendelse af værktøjer, måleinstrumenter, dokumentationsmateriel samt love og regler for motorinstallationer.

Efter 4. skoleperiode bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Bolig-, kontor- og institutionsinstallationer.

1. Rør- og kabelarbejde.

1. L-AUS arbejde.

1. Svagstrømsinstallationer.

1. Montering og demontering.

1. Kontrol og afprøvning af installationer.

1. Anvendelse af værktøjer, måleinstrumenter, dokumentationsmateriel samt love og regler for bolig-, kontor- og institutionsinstallationer, for svagstrømsinstallationer og for arbejde under spænding.

Efter 5. skoleperiode bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Industri-installationer.

1. Kabelarbejde.

1. Montering og demontering.

1. Kontrol og afprøvning af industri-installationer.

1. Anvendelse af værktøjer, måleinstrumenter, dokumentationsmateriel samt love og regler for industri-installationer.

Efter 6. skoleperiode bør elever med speciale inden for installationsteknik beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Svagstrømsinstallationer (tele-data-antenne-overvågning).

1. Rør- og kabelarbejde.

1. Montering og demontering.

1. Kontrol og afprøvning af svagstrømsinstallationer.

1. Anvendelse af værktøjer, måleinstrumenter, dokumentationsmateriel samt love og regler for svagstrømsinstallationer, for eksempel inden for tele, data, antenne og overvågning.

Efter 6. skoleperiode bør elever med speciale inden for industrianlæg beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Industri-installationer.

1. Rør- og kabelarbejde.

1. Styringer og reguleringer.

1. Montering og demontering.

1. Kontrol og afprøvning af styringer og reguleringer.

1. Anvendelse af værktøjer, måleinstrumenter, dokumentationsmateriel samt love og regler for industri-installationer.

Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinjer om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en afsluttende praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Praktikvirksomheden kan rekvirere blanketterne på skolen.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale, jf. § 3.

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 27, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 25, stk. 2, og når den eksamen (svendeprøve), som er beskrevet i §§ 33-35 er bestået.

I uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angives uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1, speciale, jf. § 1, stk. 2, samt oplysning om den opnåede karakter fastsat i henhold til § 35, stk. 5.

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis.

Når samtlige skoleperioder i uddannelsen med det valgte speciale er gennemført og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:

1. Eleven har opnået mindst 6 som karakter ved skolens bedømmelse efter § 32, stk. 4.

1. Den eksamen, som er omtalt i §§ 33 - 35 skal være bestået.

Skolebeviset skal indeholde:

1. Betegnelse for uddannelsen og speciale.

1. Angivelse af de specialefag som eleven har gennemført.

1. Oplysning om den karakter, skolen har fastsat efter § 32, stk. 4.

1. Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 32, stk.1 og stk. 3.

Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 30, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.v.

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen. Hvis et fag ikke er afsluttet med eksamen giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af den opnåede karakter, hvis karakteren ikke fremgår af skolebeviset.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven, således at der er mulighed for at rette konstateret manglende viden eller færdigheder inden næste skoleperiode samt at give grundlag for udstedelse af skolevejledning og at evaluere undervisningens indhold og metode.

Ved afslutningen af hver skoleperiode løser eleven en skriftlig opgave. Opgaverne stilles af skolen i samarbejde med det faglige udvalg. En repræsentant for det faglige udvalg overværer bedømmelsen af en af eleven udført praktisk opgave inden for områdefag.

Skolen orienterer det faglige udvalg om de enkelte skoleperioder, ved fremsendelse af klasselister ved skoleperiodens start. Det faglige udvalg og skolen aftaler tidspunkt for bedømmelsen.

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 27, stk. 2, nr. 1. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om:

1. Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 31, stk. 1.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 27, stk. 2 eller 4, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning i grundfag, områdefag og specialefag anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen.

Ved karaktergivning i eksamen (svendeprøven) i områdefag og specialefag anvendes følgende karakterskala, idet alene en af de anførte betegnelser uden tal anføres på uddannelsesbevis (svendebrev): 0 - 5,9 Ikke bestået 6,0 - 7,9 Bestået 8,0 - 9,9 Vel udført 10,0 - 13 Særdeles vel udført Afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i følgende grundfag:

1. Fremmedsprog B.

1. Dansk.

1. Fysik.

1. Matematik.

1. Naturfag.

Endvidere afholdes afsluttende eksamen efter reglerne i §§ 33-35.

Skolen giver i øvrigt karakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen efter stk. 1.

I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag, jf. §§ 10, 11 og 12, på grundlag af en helhedsvurdering.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamen består af en skriftlig og en praktisk opgave, jf. § 34.

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.

Det faglige udvalg udpeger herefter de censorer (skuemestre), der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om udpegelsen. Tidspunkt for bedømmelse af prøven aftales mellem skole og det faglige udvalg.

Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i § 34 af en lærer, udpeget af skolen, og 2 censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Censorerne skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Elever, der ønsker det, kan få opgaverne læst op.

Den skriftlige prøve består af opgaver inden for område- og specialefag. Skriftligt opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskiner må anvendes af eleverne under løsningen af opgaven. Opgaven skal løses inden for den fastsatte tid.

Den praktiske opgave inden for område- og specialefag består af en opgave, udført i forbindelse med skoleundervisningen, samt en mundtlig overhøring med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold.

Ved bedømmelsen af opgavebesvarelserne ved den skriftlige prøve, jf. § 34, stk. 1, giver læreren og de to censorer hver en karakter, under anvendelse af talværdierne i karakterskalaen i § 31, stk. 1. Karakteren ved prøven fremkommer som et gennemsnit af de tre afgivne karakterer.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve, jf. § 34, stk. 2, giver læreren og de to censorer hver en karakter under anvendelse af talværdierne i karakterskalaen i § 31, stk. 1.

Karakteren for den praktiske prøve fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, som gives efter stk. 2.

For at bestå den afsluttende eksamen (svendeprøve) kræves, at gennemsnitskarakteren af den skriftlige prøve og den praktiske prøve er mindst 6.

Karakteren for den afsluttende eksamen (svendeprøve) fremkommer som gennemsnittet af den skriftlige og den praktiske prøve og udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i § 31, stk. 2.

Ved de beregninger, som er forudsat i stk. 1, 3 og 4 foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af karakter efter stk. 5, foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler.

De beregninger, som er forudsat i stk. 1, 3 og 4, foretages af skolen. Skolen indsender resultatet af beregningen og oplysninger om de enkelte karakterer, som er givet efter stk. 1 og 2, til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning.

Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Elever, der har gennemført en efg-basisuddannelse inden for bygge- og anlægsområdets eller jern- og metalområdets elektrolinie, er fritaget for 2. skoleperiode.

Elever, der har gennemført første halvdel af en efg-basisuddannelse, kan fortsætte deres uddannelse i 2. skoleperiode.

Efg-elever, der har gennemgået skoleuddannelsen til og med modul A i den tidligere elektrikeruddannelse, fortsætter deres skoleuddannelse med 3. skoleperiode og får en samlet skoleuddannelse på 31 uger.

Efg-elever, som har indgået uddannelsesaftale senest 31. december 1990, men endnu ikke har gennemgået modul A i den tidligere elektrikeruddannelse, gennemgår modul A og fortsætter deres skoleuddannelse med 3. skoleperiode og får en samlet skoleuddannelse på 31 uger.

Lærlinge, der har gennemgået skoleuddannelsen til og med modul A i den tidligere elektrikeruddannelseuddannelse, fortsætter deres skoleuddannelse med 3. skoleperiode og får en samlet skoleuddannelse på 40 uger.

Lærlinge, som har indgået uddannelsesaftale senest 31. december 1990, men endnu ikke gennemgået modul G og A i den tidligere eleltrikeruddannelse, gennemgår modul G og A og fortsætter deres skoleuddannelse med 3. skoleperiode og får en samlet skoleuddannelse på 40 uger.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 7. december 1990, den 7. december 1990

/Bertel Haarder Birgit Bududu/