Bekendtgørelse om uddannelsen til væksthusgartner

På erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til væksthusgartner.

Specialefag fremgår af § 11.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det faglige Fællesudvalg for Gartneri.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om 1. skoleperiode samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som væksthusgartner.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer 3 år og 8 måneder.

Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger, efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode, jf. erhvervsuddannelseslovens § 10, stk. 3.

For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse (1. praktikperiode) i stedet for 1. skoleperiode. 2. skoleperiode er på 20 uger eller opdelt i 2 gange 10 uger.

Skoleundervisningen inkl. 1. skoleperiode varer 60 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor: ----------------------------------------------------- 20 20 P 10 P 10 P uger uger uger uger ----------------------------------------------------- 1. skole- 2. skole- 3. skole- 4. skole- periode periode periode periode ----------------------------------------------------- P 20 P 10 P 10 P uger uger uger ----------------------------------------------------- 2. skole- 3. skole- 4. skole- periode periode periode -------------------------------------------------------------------- P 10 P 10 P 10 P 10 P uger uger uger uger -------------------------------------------------------------------- 2. skole- 2. skole- 3. skole- 4. skole periode periode periode periode -------------------------------------------------------------------- P Praktik Fritagelse for dele af uddannelsen

1. 1. skoleperiode, 20 uger eller 1. praktikperiode.

1. 1. skoleperiode, 20 uger eller delt i 2 gange 10 uger.

1. 1. praktikperiode, ca. 52 uger eller delt i 2 perioder.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. 1. praktikperiode, ca. 52 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. 1. praktikperiode indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Gennemførelse af 2. skoleperiode i følgende uddannelser giver fritagelse for 2. skoleperiode i væksthusgartneruddannelsen:

1. Produktionsgartneruddannelsen.

1. Anlægsgartneruddannelsen.

Elever, som kan dokumentere teoretisk eller praktisk erfaring inden for jordbrugsområdet, kan efter ansøgning fritages for dele af væksthusgartneruddannelsen i overensstemmelse med § 7 i hovedbekendtgørelsen.

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede væksthusgartner kan selvstændigt varetage et arbejdsområde på erhvervsuddannelsesniveau efter givne instruktioner og udføre alle de arbejdsprocesser, der normalt forekommer inden for væksthusgartnerområdet, på en arbejdsteknisk korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Uddannelsen bidrager endvidere til den uddannedes personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling samt til at give den uddannede grundlag for efter- og videreuddannelse. Skoleundervisningen

Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for at den uddannede ved efter- og videreuddannelse kan udbygge sine kvalifikationer. Undervisningen skal endvidere bidrage til elevernes personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.

Skoleundervisningen efter 1. skoleperiode varer 40 uger og omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på skoleperioder og vejledende uddannelsestid i uger: -------------------------------------------------------------------- Skoleperiode: 2. 3. og 4. I alt uger -------------------------------------------------------------------- Fag: Grundfag 6,9 6,5 13,4 -------------------------------------------------------------------- Biologi X Arbejdsmarkedsforhold 1/3 2/3 Økologi X Sundhed X Førstehjælp X Branchekendskab og teknologiudvikling X Produktudvikling X Informationsbehandling X Virksomhedslære B X Områdefag 9,6 4,0 13,6 -------------------------------------------------------------------- Planteernæring 1,2 1,0 Redskabs- og maskinlære 1,2 Fagmetodik ) 3,3 (4,8) Plantekendskab 1,2 Plantesundhedslære 1,2 Plantedyrkning 3,0 Traktorkørekort ) 1,5 (0) Specialefag 6,5 6,5 -------------------------------------------------------------------- Plantesundhedslære 0,6 Plante- og kulturkendskab 1,2 Planteernæring 1,2 Kulturforhold under glas 3,5 Valgfag 3,5 3,0 6,5 -------------------------------------------------------------------- I alt 20,0 20,0 40,0 -------------------------------------------------------------------- ) Elever med uddannelsesaftale som væksthusgartner skal ikke have områdefaget traktorkørekort. Områdefaget fagmetodik udvides da tilsvarende (som anført i parentes).

Mål og øvrige rammer for undervisningens indhold samt vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag og valgfag følger reglerne for disse fag bortset fra stk. 3.

Grundfaget arbejdsmarkedsforhold har følgende delmål og øvrige rammer for indhold af 2. skoleperiode: Eleven skal Der tages udgangspunkt i elevens situation herunder erfaringer som elev på en arbejdsplads. Undervisningen skal tilgodese såvel enkelte emneområder som sammenhængen mellem disse og skal sikre, at eleven opnår indsigt i forskellige organisationsforhold såvel på den enkelte arbejdsplads som i samfundet som helhed. Eleven skal opnå forståelse af, hvordan disse forhold har ændret sig i takt med udviklingen i produktionsformerne.

1. opnå indsigt i det danske arbejdsmarkeds struktur, opbygning og udvikling samt

1. opnå kendskab til sammenhæng mellem samfundsudviklingen og arbejdsmarkedet.

Skolen fastsætter inden for rammerne i §§ 10-11 i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen.

Undervisningen i områdefag har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal kunne redegøre for næringsstoffers og vands betydning for planternes vækst, for anvendelse af gødninger for at dække planternes næringsstofbehov, samt for forhold vedrørende fremskaffelse af vand i passende kvalitet. Undervisningen foregår ved teoretisk indlæring og praktiske øvelser på skole og ved virksomhedsbesøg. Eleven skal kunne anvende almindeligt forekommende håndværktøj og redskaber, samt motortrukne redskaber, maskiner og køretøjer samt kunne håndtere disse fagteknisk og ergonomisk korrekt. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal opnå kendskab til og forståelse af de arbejdsfunktioner, der er knyttet til gartneridriften, og efter instruktion selvstændigt kunne udføre de almindeligste af disse fagligt og sikkerhedsmæssigt korrekt. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal opnå kendskab til, hvorledes nye forædlinger fremkommer og nyhedsbeskyttes samt kunne identificere og navngive planter. Endvidere skal eleven opnå kendskab til kulturens elementære dyrknings- og håndteringsforhold. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal kunne give forslag til en begrundet diagnose ved iagttagelse af skadevoldere og kunne give begrundet forslag til forebyggelse mod og bekæmpelse af disse. Endvidere skal eleven gennem en generel gennemgang af pesticiders anvendelse og tekniske forhold omkring sprøjtning og andre udbringningsmetoder opnå viden om og færdighed i at udføre de elementære plantebeskyttelsesforanstaltninger, der forekommer i gartneriet. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal kunne gennemføre en kultur efter instruktion med klargøring af vækstplads, formering, potning, plantning, pasning og høst af kulturen, herunder skal eleven kunne anvende de tekniske installationer, som forefindes til dyrkning af kulturer. Desuden skal eleven kunne udfylde nødvendige registreringsskemaer, salgspapirer m.m. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal kunne bestå den i henhold til færdselslovens § 62 krævede prøve for opnåelse af kørekort til traktor. Undervisningen omfatter følgende dicipliner:

1. Planteernæring

A) 2. skoleperiode omfatter følgende discipliner:

a) Planternes behov: Eleven skal opnå kendskab til de vigtigste næringsstoffer, der er nødvendige for planter, og redegøre for virkninger ved over- og underskud af næringsstoffer.

b) Næringsstofforsyning: Eleven skal opnå kendskab til jordvæskens betydning for planternes næringsoptagelse samt til de kemiske, fysiske og biologiske forhold, som har indflydelse på næringsstofferne.

c) Analyser: Eleven skal opnå kendskab til grundanalyser og til formålet med denne analysetype samt kunne udtage prøver til analyser.

d) Gødninger: Eleven skal opnå kendskab til almindeligt brugte natur- og handelsgødninger og kunne redegøre for disses indhold, egenskaber, anvendelsesområder, opbevaring og håndtering.

e) Gødningsberegninger: Eleven skal ud fra analyseresultater kunne foretage simple gødningsberegninger.

Undervisningen i specialefag har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Med hensyn til mål og øvrige rammer for indholdet af specialefaget plantesundhedslære henvises til mål og rammer for områdefaget plantesundhedslære, idet specialefaget bygger videre på områdefaget og retter sig specielt mod iagttagelse, bekæmpelse og forebyggelse af skadevoldere i væksthuse. Ud over de discipliner, der er indeholdt i områdefaget, omfatter specialefaget: »Rygekursus« (X-middel certifikat): Eleven skal gennemgå det af Miljøstyrelsen foreskrevne pensum samt bestå prøven for opnåelse af kursusbevis fra kursus, som omtalt i bekendtgørelsen om kemiske bekæmpelsesmidler af 10. december 1987, § 29, stk. 2. Eleven skal opnå kendskab til hvorledes nye sorter fremkommer og nyhedsbeskyttes, samt kunne identificere og navngive planter. Endvidere skal eleven opnå kendskab til væksthuskulturer, således at eleven er i stand til at planlægge og anvise et dyrkningsprogram. Specialefaget omfatter: Med hensyn til mål og øvrige rammer for indholdet af specialefaget planteernæring henvises til mål og rammer for områdefaget planteernæring, idet specialefaget bygger videre på områdefaget. Indholdet retter sig specielt mod betydningen af korrekt næringstilførsel for væksthuskulturer. Ud over de dicipliner, der er indeholdt i områdefaget, omfatter specialefaget følgende discipliner: Eleven skal kunne redegøre for kulturforhold, der har betydning for planternes væksthastighed, udvikling og form, samt for mulighederne for at regulere disse. Specialefaget omfatter: Praktikuddannelsen

1. Plantesundhedslære

1. Plante- og kulturkendskab

a) Forædling: Eleven skal opnå kendskab til, hvorledes nye sorter fremkommer ved krydsning, mutation og ved selektion. Desuden skal eleven kunne redegøre for plantenyhedsbeskyttelse, der fremgår af lovgivningen.

b) Planteidentifikation: Eleven skal kunne identificere, navngive og placere planter i det botaniske system.

c) Kulturkendskab: Eleven skal ud fra indsamlede kulturdata kunne angive en elementær dyrkningsanvisning.

1. Planteernæring

a) Vækstsubstrater: Eleven skal kunne nævne de almindeligt forekommende vækstsubstrater i væksthusgartneri og champignongartneri samt deres ernæringsmæssige egenskaber. Eleven skal kunne redegøre for jordbehandling af samt tilførsel af jordforbedringsmidler til væksthusets naturlige jord.

b) Analyser: Eleven skal opnå kendskab til, hvilke analysetyper der anvendes inden for væksthusgartneriet og formålet med disse analyser, samt kunne udtage prøver til analyser.

c) Gødningsberegninger: Eleven skal ud fra analyseresultater og kulturens behov kunne foretage gødningsberegninger.

1. Kulturforhold under glas

a) Lys: Eleven skal kunne redegøre for lysets sammensætning, lysmåling og lysformer herunder for dagslysets varierende strålemængder, samt kunne redegøre for kunstlyskilder, lysspredning fra disse og deres anvendelse til vækstlys og reguleringslys.

b) Biologi: Eleven skal kunne redegøre for de kulturforhold, der har betydning for planternes væksthastighed, udvikling og form, samt muligheder for at regulere disse herunder for fotosyntese, respiration, fotorespiration, vækststoffer, planters temperatur, luftfugtighed, vækstregulering m.m.

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

Målet med praktikuddannelsen er, at sætte eleven i stand til at udføre de praktiske arbejdsfunktioner som er en forudsætning for opfyldelsen af den samlede målbeskrivelse.

Eleven skal i praktikuddannelsen udføre en væksthusgartners normalt forekommende arbejdsopgaver.

Praktiktiden afvikles i virksomheder godkendt af Det faglige Fællesudvalg for Gartneri.

Praktikuddannelsen og skoleundervisningen skal tilrettelægges således, at eleven sikres beskæftigelse med opnåelse af færdigheder i de arbejdsfunktioner m.v., der har været omfattet af det eller de forudgående og følgende skoleophold i overensstemmelse med skolens undervisningsplan på en sådan måde, at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde og udgør et sammenhængende forløb. Lokale retningslinjer vedrørende praktikuddannelsen

Efter Det faglige Fællesudvalg for Gartneris bestemmelse kan det lokale uddannelsesudvalg fastsætte nærmere vejledende retningslinjer om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen. Praktikuddannelsens afslutning

Når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet eller afbrydes af et skoleophold, udsteder praktikvirksomheden en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen. I erklæringen anføres, om eleven har gennemført praktiktiden i overensstemmelse med praktikreglerne, samt om eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Det faglige Fællesudvalg for Gartneri udfærdiger i overensstemmelse med § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for udarbejdelse af praktikerklæringer, jf. stk. 1. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Ved uddannelsens afslutning udsteder Det faglige Fællesudvalg for Gartneri et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence som væksthusgartner, jf. § 3.

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 18, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 16.

I uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angives uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1.

Det faglige Fællesudvalg for Gartneri opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

Når alle skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis, hvis

1. eleven mindst har opnået resultatet »mindre tilfredsstillende« ved skolens samlede bedømmelse af alle skoleperioder, og

1. eleven mindst har opnået resultatet »mindre tilfredsstillende« ved skolens bedømmelse af sidste skoleperiode.

Skolebeviset skal indeholde oplysning om resultatet af skolens samlede bedømmelse. Skolens samlede bedømmelse er et gennemsnit at samtlige karakterer fra alle skoleperioder omsat til 5-trins skalaen, jf. § 22.

Hvis betingelsen i stk. 1, nr. 1 og 2, ikke er opfyldt, udstedes skolebevis først, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 1, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 21, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.v.

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode udsteder skolen eksamensbevis for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen. Hvis et fag ikke er afsluttet med eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter, som er udtryk for elevens standpunkt.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at konstatere elevens standpunkt samt at vejlede ved konstateret manglende viden og færdighed. Bedømmelsen skal give udtryk for, om elevens standpunkt er i overensstemmelse med målene for de enkelte fag. Bedømmelsen baseres på teoretiske opgaveløsninger, på elevens medvirken i og udbytte af forskellige praktiske opgaver og foretages løbende i alle de fag, der er indeholdt i uddannelsen og i en af eleven udarbejdet tværfaglig projektopgave for derved at give udtryk for en samlet vurdering af eleven.

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 18, stk. 1. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om elevens standpunkt ved skoleperiodens afslutning.

Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 18, stk. 1 eller 4, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning i grundfag anvendes 13-skalaen, jf. beskrivelsen i eksamensbekendtgørelsen.

Ved karaktergivning i områdefag og specialefag samt til angivelse af elevens udbytte af den samlede undervisning anvendes følgende karakterskala, idet alene en af de anførte betegnelser uden tal anføres: Særdeles tilfredsstillende svarende til: 11 og 13 i 13-skalaen Meget tilfredsstillende svarende til: 9 og 10 i 13-skalaen Tilfredsstillende svarende til: 7 og 8 i 13-skalaen Mindre tilfredsstillende svarende til: 6 i 13-skalaen Ikke tilfredsstillende svarende til: 00-5 i 13-skalaen. Afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i følgende grundfag:

1. Biologi.

1. Informationsbehandling.

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til slutmålene for undervisningen i disse fag på grundlag af en helhedsvurdering.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Elever, der har gennemført efg-basisuddannelsen på jordbrugsområdet efter den 1. januar 1988, er fritaget for 2. skoleperiode.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 7. december 1990, den 7. december 1990

/Bertel Haarder Jette Petersen/