Bekendtgørelse om uddannelsen til anlægsgartner

På erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til anlægsgartner.

Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer:

1. Anlægsteknik.

1. Plejeteknik.

Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det faglige Fællesudvalg for Gartneri.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om 1. skoleperiode og bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som anlægsgartner inden for det valgte speciale.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer 3 år og 10 måneder.

Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger, efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode, jf. erhvervsuddannelseslovens § 10, stk. 3.

For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode.

Skoleundervisningen inkl. 1. skoleperiode varer 75 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse, som vist i figuren og som anført nedenfor: -------------------------------------------------------------------- 20/p 20 P 12 P 10 P 10 P 3 P -------------------------------------------------------------------- Fritagelse for dele af uddannelsen

1. 1. skoleperiode, 20 uger eller 1. praktikperiode.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. 1. praktikperiode, ca. 23 uger.

1. 1. skoleperiode, 12 uger.

1. 1. praktikperiode, ca. 30 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. 1. praktikperiode, ca. 30 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. 1. praktikperiode, ca. 30 uger.

1. 1. skoleperiode, 3 uger.

1. 1. praktikperiode indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Gennemførelse af 2. skoleperiode i følgende uddannelser giver fritagelse for 2. skoleperiode i anlægsgartneruddannelsen:

1. Produktionsgartneruddannelsen.

1. Væksthusgartneruddannelsen, under forudsætning af at eleven har erhvervet traktorkørekort inden påbegyndelse af 3. skoleperiode.

Elever, som kan dokumentere teoretisk eller praktisk erfaring inden for jordbrugsområdet, kan efter ansøgning fritages for dele af anlægsgartneruddannelsen i overensstemmelse med § 7 i hovedbekendtgørelsen.

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede anlægsgartner kan selvstændigt varetage et arbejdsområde på erhvervsuddannelsesniveau efter givne instruktioner og udføre alle de arbejdsprocesser, der normalt forekommer inden for den branche, som specialet retter sig mod, på en arbejdsteknisk korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Uddannelsen bidrager endvidere til den uddannedes personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling samt til at give den uddannede grundlag for efter- og videreuddannelse.

Den uddannede i specialet anlægsteknik kan analysere anlægsprojekter med overvejende vægt på planlægning samt udførelse af anlægstekniske arbejder på grundlag af kendskab til nyplantning og plejearbejder.

Den uddannede i specialet plejeteknik kan analysere anlægsprojekter med overvejende vægt på planlægning samt udførelse af nyplantning og plejearbejder som led i anlægstekniske arbejder. Skoleundervisningen

Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for at den uddannede ved efter- og videreuddannelse kan udbygge sine kvalifikationer. Undervisningen skal endvidere bidrage til elevernes personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.

Skoleundervisningen efter 1. skoleperiode varer 55 uger og omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på skoleperioder og vejledende uddannelsestid i uger: I alt uger Skoleperiode: 2. 3.-6. Fag: ------------------------------------------------------- Grundfag 6,9 11,5 18,4 ------------------------------------------------------- Biologi x Arbejdsmarkedsforhold 1/3 2/3 Økologi x Sundhed x Førstehjælp x Branchekendskab og teknologiudvikling x Produktudvikling x Informationsbehandling x Virksomhedslære B x Miljø x Erhverv og samfund x Matematik x Områdefag 9,6 8,9 18,5 ------------------------------------------------------- Planteernæring 1,2 Redskabs- og maskinlære 1,2 Fagmetodik 3,3 Plantekendskab 1,2 2,4 Plantesundhedslære 1,2 Traktorkørekort 1,5 Opmåling og afsætning 2,7 Anlægsteknik 2,5 Kulturteknik 1,3 Specialefag 9,0 9,0 ------------------------------------------------------- 1) Anlægsteknik 5,7 Kulturteknik 2,0 Projektanalyse og planlægning 1,3 eller 2) Anlægsteknik 2,0 Kulturteknik 5,7 Projektanalyse og planlægning 1,3 Valgfag 3,5 5,6 9,1 ------------------------------------------------------- I alt 20,0 35,0 55,0 -------------------------------------------------------

Mål, og øvrige rammer for undervisningens indhold, samt vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag og valgfag følger reglerne for disse fag bortset fra stk. 3.

Grundfaget arbejdsmarkedsforhold har følgende delmål og øvrige rammer for indhold af 2. skoleperiode: Eleven skal Der tages udgangspunkt i elevens situation herunder erfaringer som elev på en arbejdsplads. Undervisningen skal tilgodese såvel enkelte emneområder som sammenhængen mellem disse og skal sikre, at eleven opnår indsigt i forskellige organisationsforhold, såvel på den enkelte arbejdsplads som i samfundet som helhed. Eleven skal opnå en forståelse af, hvordan disse forhold har ændret sig i takt med udviklingen i produktionsformerne.

1. opnå indsigt i det danske arbejdsmarkeds struktur, opbygning og udvikling samt

1. opnå kendskab til sammenhæng mellem samfundsudviklingen og arbejdsmarkedet.

Skolen fastsætter, inden for rammerne i §§ 10-11 i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen, det nærmere indhold af undervisningen.

Undervisningen i områdefag har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal kunne redegøre for næringsstoffers og vands betydning for planternes vækst, for anvendelse af gødninger for at dække planternes næringsstofbehov, samt for forhold vedrørende fremskaffelse af vand i passende kvalitet. Undervisningen foregår ved teoretisk indlæring og praktiske øvelser på skole og ved virksomhedsbesøg. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal kunne anvende almindeligt forekommende håndværktøj og redskaber og motortrukne redskaber og maskiner og køretøjer samt kunne håndtere disse fagteknisk og ergonomisk korrekt. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal opnå kendskab til og forståelse af de arbejdsfunktioner, der er knyttet til gartneridriften, og efter instruktion selvstændigt kunne udføre de almindeligste af disse fagligt og sikkerhedsmæssigt korrekt. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal opnå kendskab til, hvorledes nye forædlinger fremkommer og nyhedsbeskyttes, samt kunne identificere og navngive planter. Endvidere skal eleven opnå kendskab til kulturens elementære dyrknings- og håndteringsforhold. Eleven skal kunne give forslag til en begrundet diagnose ved iagttagelse af skadevoldere og kunne give begrundet forslag til forebyggelse mod og bekæmpelse af disse. Endvidere skal eleven gennem en generel gennemgang af pesticiders anvendelse og tekniske forhold omkring sprøjtning og andre udbringningsmetoder opnå viden om og færdighed i at udføre de elementære plantebeskyttelsesforanstaltninger, der forekommer i gartneriet. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal kunne bestå den i henhold til færdselslovens § 62 krævede prøve for opnåelse af kørekort til traktor. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal selvstændigt kunne udføre opmålings- og afsætningsarbejder inden for følgende discipliner: Eleven skal selvstændigt kunne udføre anlægsteknisk arbejde såsom bygning af befæstelser, støttemure og trapper. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal efter givne normer og retningslinier korrekt kunne udføre forarbejdet til plantning, plantningsarbejder, etablering og pleje af græsarealer, plejearbejder af beplantninger, og kunne analysere og redegøre for planters anvendelse. Undervisningen omfatter følgende discipliner:

1. Planteernæring.

a) Planternes behov: Eleven skal opnå kendskab til de vigtigste næringsstoffer, der er nødvendige for planter, og kunne redegøre for virkninger ved over- og underskud af næringsstoffer.

b) Næringsstofforsyning: Eleven skal opnå kendskab til jordvæskens betydning for planternes næringsoptagelse samt til de kemiske, fysiske og biologiske forhold, som har indflydelse på næringsstofferne.

c) Analyser: Eleven skal opnå kendskab til grundanalyser, og til formålet med denne analysetype samt kunne udtage prøver til analyser.

d) Gødninger: Eleven skal opnå kendskab til almindeligt brugte natur- og handelsgødninger og kunne redegøre for disses indhold, egenskaber, anvendelsesområder, opbevaring og håndtering.

Undervisningen i specialefag inden for specialet anlægsteknik har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal selvstændigt kunne udføre anlægstekniske arbejder, såsom bygning af befæstelser, støttemure og trapper og ud fra givent tegnings- og beskrivelsesmateriale selvstændigt kunne planlægge arbejdets udførelse, beregne materialeforbrug, udføre korrekt afsætnings- og konstruktionsarbejde. Indholdet bygger videre på områdefaget anlægsteknik og omfatter udover de discipliner, der er omtalt under områdefaget: Eleven skal efter givne normer og retningslinier korrekt kunne udføre forarbejdet til plantning, plantningsarbejder, etablering og pleje af græsarealer, plejearbejder af beplantninger, og analysere og redegøre for planters anvendelsesområder. Indholdet bygger videre på områdefaget kulturteknik og omfatter de discipliner, der er omtalt under områdefaget. Eleven skal kunne tegne, analysere og registrere forhold i tilknytning til et projektmateriale og derved opnå kendskab til det projektsprog, der anvendes ved almindeligt anlægsarbejde, samt kunne overføre planlægningserfaringer til praktisk arbejde svarende til, hvad almindeligt anlægsgartnerarbejde forudsætter. Endelig skal eleven kunne redegøre for lovgivningens indflydelse på projektudformningen. Undervisningen omfatter følgende disciplin: Haveprojekt: Eleven skal kunne overskue, hvilke forudsætninger der kan have indflydelse på planlægning af en have samt gennem tegningsøvelser og haveekskursioner kunne forstå et tegningsmateriale og gennemskue størrelsesforhold, signaturer og påskrifter.

1. Anlægsteknik

a) Materialekendskab: Eleven skal kunne vurdere, hvordan de enkelte materialer så som beton, tegl, natursten, asfalt og træ skal bearbejdes ved anlægning og vedligeholdelse. Eleven skal endvidere opnå kendskab til eksisterende standarder og krav til målfasthed og kontrol.

b) Befæstelser: Ved øvelser skal eleven planlægge befæstelsesarbejde, beregne materialeforbrug samt afsætte og konstruere forskellige slags befæstelser.

c) Støtte- og støjmure: Ved øvelser skal eleven planlægge arbejdet med støtte- og støjmure beregne materialeforbruget samt afsætte og konstruere forskellige slags støtte- og støjmure.

d) Trapper: Ved øvelser skal eleven planlægge arbejdet med trapper, beregne materialeforbruget samt afsætte og konstruere forskellige slags trapper.

e) Trækonstruktioner: Ved øvelser skal eleven planlægge arbejdet med træ, beregne materialeforbruget samt konstruere forskellige afgrænsninger i form af fodhegn, læhegn og pergola.

1. Kulturteknik

1. Projektanalyse og planlægning

Undervisningen i specialefag inden for specialet plejeteknik har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal selvstændigt kunne udføre anlægstekniske arbejder, såsom bygning af befæstelser, støttemure og trapper. Indholdet bygger videre på områdefaget anlægsteknik og omfatter de discipliner, der er omtalt under områdefaget. Eleven skal efter givne normer og retningslinier korrekt kunne udføre forarbejde til plantning og plantningsarbejder, etablering og pleje af græsarealer, plejearbejder af beplantninger og analysere og redegøre for planters anvendelsesområder samt kunne redegøre for jordbehandlingens betydning for ukrudtsbekæmpelse, jordstruktur og planternes spirings- og vækstbetingelser og endelig kunne redegøre for grundforbedringens betydning for beplantningstypernes vækst og udvikling og anvende de gængse redskabs- og maskintyper, der benyttes ved kulturtekniske opgaver. Indholdet bygger videre på områdefaget kulturteknik og omfatter ud over de discipliner, der er nævnt under områdefaget: Plantepleje, plantning og pleje af græsarealer: Eleven skal opnå kendskab til normer vedrørende plantepleje på givne beplantninger, plantningsarbejde og pleje af græsarealer. Eleven skal kunne tegne, analysere og registrere forhold i tilknytning til et projektmateriale og derved opnå kendskab til det projektsprog, der anvendes ved almindeligt anlægsgartnerarbejde, samt kunne overføre planlægningserfaringer til praktisk arbejde. Endelig skal eleven kunne redegøre for lovgivningens indflydelse på projektudformningen inden for følgende disciplin: Haveprojekt: Eleven skal kunne overskue, hvilke forudsætninger der kan have indflydelse på planlægning af en have samt gennem tegningsøvelser og haveekskursioner kunne forstå et tegningsmateriale og gennemskue størrelsesforhold, signaturer og påskrifter. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

Målet med praktikuddannelsen er, at sætte eleven i stand til at udføre de praktiske arbejdsfunktioner, som er en forudsætning for opfyldelsen af den samlede målbeskrivelse.

Eleven skal i praktikuddannelsen udføre en anlægsgartners normalt forekommende praktiske arbejdsopgaver.

Praktiktiden afvikles i virksomheder godkendt af Det faglige Fællesudvalg for Gartneri.

Praktikuddannelsen og skoleundervisningen skal tilrettelægges således, at eleven sikres beskæftigelse med opnåelse af færdigheder i de arbejdsfunktioner m.v., der har været omfattet af det eller de forudgående og følgende skoleophold i overensstemmelse med skolens undervisningsplan på en sådan måde, at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde og udgør et sammenhængende forløb. Lokale retningslinjer vedrørende praktikuddannelsen

Efter Det faglige Fællesudvalg for Gartneris bestemmelse kan det lokale uddannelsesudvalg fastsætte nærmere vejledende retningslinjer om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen. Praktikuddannelsens afslutning

Når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet eller afbrydes af et skoleophold, udsteder praktikvirksomheden en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen. I erklæringen anføres, om eleven har gennemført praktiktiden i overensstemmelse med praktikreglerne, samt om eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Det faglige Fællesudvalg for Gartneri udfærdiger i overensstemmelse med § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for udarbejdelse af praktikerklæringer, jf. stk. 1. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Ved uddannelsens afslutning udsteder Det faglige Fællesudvalg for Gartneri et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence som anlægsgartner, jf. § 3.

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 18, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 16.

I uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angives uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1.

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

Når alle skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis, hvis

1. eleven mindst har opnået resultatet »mindre tilfredsstillende« ved skolens samlede bedømmelse af alle skoleperioder, og

1. eleven mindst har opnået resultatet »mindre tilfredsstillende« ved skolens bedømmelse af sidste skoleperiode.

Skolebeviset skal indeholde oplysning om resultatet af skolens samlede bedømmelse. Skolens samlede bedømmelse er et gennemsnit at samtlige karakterer fra alle skoleperioder omsat til 5-trins skalaen, jf. § 22.

Hvis betingelsen i stk. 1, nr. 1 og 2, ikke er opfyldt, udstedes skolebevis først, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 1, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 21, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.v.

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode udsteder skolen eksamensbevis for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen. Hvis et fag ikke er afsluttet med eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter, som er udtryk for elevens standpunkt.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at konstatere elevens standpunkt samt at vejlede ved konstateret manglende viden og færdighed. Bedømmelsen skal give udtryk for, om elevens standpunkt er i overensstemmelse med målene for de enkelte fag. Bedømmelsen baseres på teoretiske opgaveløsninger, på elevens medvirken i og udbytte af forskellige praktiske opgaver og foretages løbende i alle de fag, der er indeholdt i uddannelsen og i en af eleven udarbejdet tværfaglig projektopgave for derved at give udtryk for en samlet vurdering af eleven.

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 18, stk. 1. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om elevens standpunkt ved skoleperiodens afslutning.

Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 18, stk. 1 eller 4, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning i grundfag anvendes 13-skalaen, jf. beskrivelsen i bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser.

Ved karaktergivning i områdefag og specialefag samt til angivelse af elevens udbytte af den samlede undervisning anvendes følgende karakterskala, idet alene en af de anførte betegnelser uden tal anføres: Særdeles tilfredsstillende svarende til: 11 og 13 i 13-skalaen Meget tilfredsstillende svarende til: 9 og 10 i 13-skalaen Tilfredsstillende svarende til: 7 og 8 i 13-skalaen Mindre tilfredsstillende svarende til: 6 i 13-skalaen Ikke tilfredsstillende svarende til: 00-5 i 13-skalaen Afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i følgende grundfag:

1. Biologi

1. Informationsbehandling

1. Matematik

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til slutmålene for undervisningen i disse fag på grundlag af en helhedsvurdering.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Elever, der har gennemført efg-basisuddannelsen på jordbrugsområdet efter den 1. januar 1988, er fritaget for 2. skoleperiode. Undervisnings- og Forskningsministeriet den 7. december 1990 Bertel Haarder / Jette Petersen