Bekendtgørelse om uddannelsen til produktionsgartner
BEK nr 22118 af 07/12/1990
§ 1
På erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til produktionsgartner.
Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer:
- Planteskolegartner
- Frilandsgartner
- Frugt- og bæravler.
Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.
Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det faglige Fællesudvalg for Gartneri.
§ 2
For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om 1. skoleperiode og bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål
§ 3
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som produktionsgartner inden for det valgte speciale.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
§ 4
Uddannelsen varer 3 år og 8 måneder.
Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger, efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode, jf. erhvervsuddannelseslovens § 10, stk. 3.
For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode. 2. skoleperiode er på 20 uger eller opdelt i 2 gange 10 uger.
§ 5
Skoleundervisningen inkl. 1. skoleperiode varer 60 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor: -------------------------------------------------------------------- 20 20 P 10 P 10 P uger uger uger uger -------------------------------------------------------------------- 1. skole- 2. skole- 3. skole- 4. skole periode periode periode periode -------------------------------------------------------------------- P 20 P 10 P 10 P uger uger uger -------------------------------------------------------------------- 2. skole- 3. skole- 4. skole periode periode periode -------------------------------------------------------------------- P 10 P 10 P 10 P 10 P uger uger uger uger -------------------------------------------------------------------- 2. skole- 2. skole- 3. skole- 4. skole periode periode periode periode ----- P Praktik ----- Fritagelse for dele af uddannelsen
-
- skoleperiode, 20 uger eller 1. praktikperiode.
-
- skoleperiode, 20 uger eller delt i 2 gange 10 uger.
-
- praktikperiode, ca. 52 uger eller delt i 2 perioder.
-
- skoleperiode, 10 uger.
-
- praktikperiode, ca. 62 uger.
-
- skoleperiode, 10 uger.
-
- praktikperiode indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
§ 6
Gennemførelse af 2. skoleperiode i følgende uddannelser giver fritagelse for 2. skoleperiode i produktionsgartneruddannelsen:
- Anlægsgartneruddannelsen.
- Væksthusgartneruddannelsen, under forudsætning af at eleven har erhvervet traktorkørekort inden påbegyndelse af 3. skoleperiode.
Elever, som kan dokumentere teoretisk eller praktisk erfaring inden for jordbrugsområdet, kan efter ansøgning fritages for dele af produktionsgartneruddannelsen i overensstemmelse med § 7 i hovedbekendtgørelsen.
Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.
Uddannelsens mål og indhold
Uddannelsens mål og indhold
§ 7
Den uddannede produktionsgartner kan selvstændigt varetage et arbejdsområde på erhvervsuddannelsesniveau efter givne instruktioner og udføre alle de arbejdsprocesser, der normalt forekommer inden for den branche, som specialet retter sig mod, på en arbejdsteknisk korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Uddannelsen bidrager endvidere til den uddannedes personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling samt til at give den uddannede grundlag for efter- og videreuddannelse.
Den uddannede i specialet planteskolegartner kan redegøre for og udføre de vigtigste discipliner på erhvervsuddannelsesniveau inden for plantekendskab og planteskoledrift.
Den uddannede i specialet frilandsgartner kan redegøre for og udføre de vigtigste discipliner på erhvervsuddannelsesniveau inden for frilandsplanter og frilandsteknik.
Den uddannede i specialet frugt- og bæravler kan redegøre for og udføre de vigtigste discipliner på erhvervsuddannelsesniveau inden for plantagedrift og tilskæring af frugttræer og buske. Skoleundervisningen
§ 8
Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for at den uddannede ved efter- og videreuddannelse kan udbygge sine kvalifikationer. Undervisningen skal endvidere bidrage til elevernes personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.
§ 9
Skoleundervisningen efter 1. skoleperiode varer 40 uger og omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på skoleperioder og vejledende uddannelsestid i uger: I alt Skoleperiode: 2. 3. og 4. uger Fag: -------------------------------------------------------------------- Grundfag 6,9 6,5 13,4 -------------------------------------------------------------------- Biologi x Arbejdsmarkedsforhold 1/3 2/3 Økologi x Sundhed x Førstehjælp x Branchekendskab og teknologiudvikling x Produktudvikling x Informationsbehandling x Virksomhedslære B x Områdefag 9,6 4,0 13,6 -------------------------------------------------------------------- Planteernæring 1,2 0,8 Redskabs- og maskinlære 1,2 Fagmetodik 3,3 2,0 Plantekendskab 1,2 Plantesundhedslære 1,2 1,2 Traktorkørekort 1,5 Specialefag 6,5 6,5 -------------------------------------------------------------------- 1) Plantekendskab 2,3 Planteskoledrift 4,2 eller 2) Frilandsplanter 5,0 Frilandsteknik 1,5 eller 3) Plantagedrift 2,5 Tilskæring af frugttræer og buske 1,2 Jordbehandling 0,6 Frilandsgrønsager 0,8 Høst- og frugtopbevaring 0,6 Produktionsplanlægning 0,8 Valgfag 3,5 3,0 6,5 -------------------------------------------------------------------- I alt 20,0 20,0 40,0 --------------------------------------------------------------------
Mål, og øvrige rammer for undervisningens indhold samt vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag og valgfag følger reglerne for disse fag bortset fra stk. 3.
Grundfaget arbejdsmarkedsforhold har følgende delmål og øvrige rammer for indhold af 2. skoleperiode: Eleven skal Der tages udgangspunkt i elevens situation herunder erfaringer som elev på en arbejdsplads. Undervisningen skal tilgodese såvel enkelte emneområder som sammenhængen mellem disse og skal sikre, at eleven opnår indsigt i forskellige organisationsforhold såvel på den enkelte arbejdsplads som i samfundet som helhed. Eleven skal opnå en forståelse af, hvordan disse forhold har ændret sig i takt med udviklingen i produktionsformerne.
- opnå indsigt i det danske arbejdsmarkeds struktur, opbygning og udvikling samt
- opnå kendskab til sammenhæng mellem samfundsudviklingen og arbejdsmarkedet.
Skolen fastsætter inden for rammerne i §§ 10-11 i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen.
§ 10
Undervisningen i områdefag har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal kunne redegøre for næringsstoffers og vands betydning for planternes vækst, for anvendelse af gødninger for at dække planternes næringsstofbehov, samt for forhold vedrørende fremskaffelse af vand i passende kvalitet. Undervisningen foregår ved teoretisk indlæring og praktiske øvelser på skole og ved virksomhedsbesøg. Eleven skal kunne anvende almindeligt forekommende håndværktøj og redskaber, motortrukne redskaber, maskiner og køretøjer samt kunne håndtere disse fagteknisk og ergonomisk korrekt. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal opnå kendskab til og forståelse af de arbejdsfunktioner, der er knyttet til gartneridriften, og efter instruktion selvstændigt kunne udføre de almindeligste af disse fagligt og sikkerhedsmæssigt korrekt. Eleven skal opnå kendskab til, hvorledes nye forædlinger fremkommer og nyhedsbeskyttes, samt kunne identificere og navngive planter. Endvidere skal eleven opnå kendskab til kulturens elementære dyrknings- og håndteringsforhold. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal kunne give forslag til en begrundet diagnose ved iagttagelse af skadevoldere og kunne give begrundet forslag til forebyggelse mod og bekæmpelse af disse. Endvidere skal eleven gennem en generel gennemgang af pesticiders anvendelse og tekniske forhold omkring sprøjtning og andre udbringningsmetoder opnå viden om og færdighed i at udføre de elementære plantebeskyttelsesforanstaltninger, der forekommer i gartneriet. Eleven skal kunne bestå den i henhold til færdselslovens § 62 krævede prøve for opnåelse af kørekort til traktor. Undervisningen omfatter følgende discipliner:
- Planteernæring
A) 2. skoleperiode omfatter følgende discipliner:
a) Planternes behov: Eleven skal opnå kendskab til de vigtigste næringsstoffer, der er nødvendige for planter, og redegøre for virkninger ved over- og underskud af næringsstoffer.
b) Næringsstofforsyning: Eleven skal opnå kendskab til jordvæskens betydning for planternes næringsoptagelse samt til de kemiske, fysiske og biologiske forhold, som har indflydelse på næringsstofferne.
c) Analyser: Eleven skal opnå kendskab til grundanalyser og til formålet med denne analysetype samt kunne udtage prøver til analyser.
d) Gødninger: Eleven skal opnå kendskab til almindeligt brugte natur- og handelsgødninger og kunne redegøre for disses indhold, egenskaber, anvendelsesområder, opbevaring og håndtering.
e) Gødningsberegninger: Eleven skal ud fra analyseresultater kunne foretage simple gødningsberegninger.
f) Vandindvinding: Eleven skal opnå kendskab til vandindvindingsmuligheder og lovgrundlaget omkring disse samt kunne redegøre for opbygningen af et vandindvindingsanlæg.
g) Vanding: Eleven skal kunne redegøre for vandets kredsløb i naturen og for, hvilke faktorer der påvirker planternes vandbehov og vandoptagelse, samt give eksempler på vandingssystemer og deres anvendelsesområder.
B) 3. og 4. skoleperiode udvides med følgende discipliner:
a) Gødskningsprincipper: Eleven skal opnå kendskab til de gødskningsprincipper, der anvendes i produktionsgartneriet, gødningernes indflydelse på pH og ledningsværdi i næringsvæsken og vækstsubstratet.
b) Næringsstoffernes virkning: Eleven skal opnå kendskab til næringsstoffernes virkning og kunne redegøre for næringsstofbalancen samt de almindeligste symptomer på over- og underernærede planter.
c) Vand- og gødningsudbringning: Eleven skal opnå kendskab til de almindeligste vand- og gødningsudbringsmetoder, der anvendes inden for produktionsgartneriet.
d) Vækstsubstrater: Eleven skal kunne nævne de almindeligt forekommende vækstsubstrater og jordforbedringsmidler, man anvender i gartneriet samt deres dyrkningsmæssige og ernæringsmæssige egenskaber.
- Redskabs- og maskinlære
a) Håndværktøj og redskaber: Eleven skal kunne anvende kniv, saks, spade, skovl, rive og kultivator fagteknisk og ergonomisk korrekt.
b) Motortrukne redskaber og maskiner: Eleven skal kunne montere, indstille og vedligeholde jordbehandlingsredskaber og almindeligt anvendte maskiner.
c) Motortrukne køretøjer: Eleven skal kunne redegøre for funktion og diverse tilkoblingsmuligheder samt foretage den daglige vedligeholdelse og kontrol af de i væksthusgartneriet almindeligt anvendte motortrukne køretøjer.
- Fagmetodik
A) 2. skoleperiode omfatter følgende discipliner:
a) Anlægsteknik: Eleven skal bibringes viden om og forståelse af anlægsteknik, således at eleven kan begrunde og gennemføre en fagteknisk hensigtsmæssig jordbearbejdning samt foretage en given efterfølgende belægning eller beplantning herunder sti- eller terrasseanlæg, plæneetablering, bed- eller rækkekulturer.
b) Kulturetablering: Eleven skal bibringes viden om og forståelse af kulturetablering, således at eleven under givne omstændigheder og betingelser og efter instruktion kan gennemføre en fagteknisk korrekt etablering af en given kultur herunder forberedelse til og gennemførelse af såning, plantning og stikning.
c) Pasning: Eleven skal bibringes viden om og forståelse af kulturpasning, således at eleven kan opstille og begrunde samt gennemføre et pasningsforløb for en given kultur under givne forhold herunder pottede, række- og bedetablerede og bredsåede kulturer.
d) Tekniske hjælpemidler: Eleven skal bibringes viden om og forståelse af de til gartneridriften hørende tekniske hjælpemidler, således at eleven kan anvende disse i en given situation herunder klimatekniske installationer, nivelleringsapparatur, og anden ny teknologi.
B) 3. og 4. skoleperiode udvides med følgende discipliner:
a) Generativ formering: Eleven skal kunne redegøre for forhold af betydning for vurdering af frøkvalitet samt vækst- og klimafaktorernes indflydelse på spiring, vækst og udvikling. Eleven skal kunne foretage en generativ formering.
b) Vegetativ formering: Eleven skal kunne redegøre for kriterier til udvælgelse af moderplanter, der kan anvendes til stiklinger og podekviste, samt vækst- og klimafaktorernes indflydelse på rodning, vækst og udvikling. Eleven skal kunne foretage de almindeligste vegetative formeringsmetoder.
- Plantekendskab
a) Forædling: Eleven skal opnå kendskab til, hvorledes nye sorter fremkommer. Desuden skal eleven kunne redegøre for den plantenyhedsbeskyttelse, der fremgår af lovgivningen.
b) Planteidentifikation: Eleven skal kunne identificere, navngive og placere planter i det botaniske system.
c) Kulturkendskab: Eleven skal ud fra indsamlede kulturdata kunne angive en elementær dyrknings- og håndteringsanvisning.
- Plantesundhedslære
A) 2. skoleperiode omfatter følgende discipliner:
a) Iagttagelse og diagnose: Eleven skal ved iagttagelse af planter med angreb af skadedyr, svampe, bakterier, virus og fysiogene sygdomme kunne beskrive det sete og give begrundet forslag til diagnose.
b) Identifikation og vurdering af ukrudt: Eleven skal ved iagttagelse af en plantebestand kunne identificere de almindeligst forekommende ukrudtsarter samt kunne vurdere, hvilken indflydelse ukrudtet måtte have på udviklingen af kulturplanterne.
c) Integreret bekæmpelse: Eleven skal kunne redegøre for de foranstaltninger, der kan foretages for at forebygge angreb af forskellige skadevoldere samt kunne give begrundet forslag til bekæmpelse af disse.
d) Offentlig virksomhed: Eleven skal opnå kendskab til de aktiviteter og funktioner, der varetages af offentlige instanser inden for plantesundhedssektoren.
e) Sprøjteteknik: Eleven skal opnå kendskab til, hvilke sprøjtetyper der anvendes, og vide, hvorledes en almindelig sprøjte er opbygget, samt kunne udføre en sprøjtning herunder beregne og opblande sprøjtevæske, sprøjte en kultur samt rengøre sprøjten. Eleven skal derudover opnå alment kendskab til sprøjter, herunder vedligeholdelse, fejlfinding, reparation, kalibrering, dysekontrol, dråbedannelse og dråbestørrelse. Eleven skal opnå kendskab til granulatnedfældning samt kunne udføre en sådan. Endvidere skal eleven opnå viden om, hvilke andre udbringningsmetoder af pesticider der kan tages i anvendelse.
f) Pesticid anvendelse: Eleven skal kunne redegøre for de faktorer, som er af betydning for sikkerhedsmæssig korrekt anvendelse af pesticider i gartneriet, herunder for forhold vedrørende klassificering, afprøvning og etikettering af pesticider, samt kunne redegøre for lovmæssig korrekt opbevaring og bortskaffelse af pesticider og tom emballage. Endvidere skal eleven kunne redegøre for forebyggelse af forgiftninger samt kunne pege på fornødne forholdsregler, hvis forgiftning opstår, herunder være bekendt med regler for placering af ansvar ved forgiftningsulykker.
B) 3. og 4. skoleperiode omfatter følgende discipliner:
a) Iagttagelse og diagnose på frilandsplanter: Eleven skal ved iagttagelse af planter dyrket på friland med angreb af skadedyr, svampe m.m. kunne beskrive det sete og give begrundet forslag til diagnose.
b) Forebyggelse og bekæmpelse: Eleven skal kunne redegøre for de foranstaltninger, der kan foretages for at forebygge angreb af forskellige skadevoldere på frilandsplanter, samt kunne give begrundet forslag til bekæmpelse af disse. Eleven skal kunne foretage bekæmpelse af skadevoldere på frilandsplanter.
- Traktorkørekort
a) Færdselslære og teori.
b) Praktiske øvelser med traktor og vogn.
§ 11
Undervisningen i specialefag inden for specialet planteskolegartner har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal kunne identificere og benævne planter samt opnå et sådant kendskab til væsentlige planteskolekulturer, at eleven kan angive grundtrækkene i et dyrkningsprogram. Undervisningen indeholder følgende disciplin: Identifikation og navngivning: Eleven skal kunne identificere og navngive planter og kunne placere dem i det botaniske system. Endvidere skal eleven kunne redegøre for og kunne bruge internationale regler for navngivning af frøkilder og kloner, sorter, varieteter og underarter. Endelig skal eleven kunne angive grundtrækkene i et dyrkningsprogram for de almindeligste planteskolekulturer. Eleven skal opnå et bredt kendskab til planteskolers driftsformer og forskellige formeringsmetoder (containerkulturer, markkulturer og væksthuskulturer) og kunne redegøre for de forhold, der må tages hensyn til ved etablering af en containerplads og for kulturforhold, der har betydning for planternes væksthastighed, udvikling og form samt muligheder for at regulere disse. Endvidere skal eleven kunne indrette bede og vandingssystem til containerpladsen, kunne klargøre et jordstykke til en kultur og selvstændigt udføre de arbejdsprocesser, der er nødvendige for at gennemføre kulturen, samt kunne høste og udføre nødvendig produktbehandling. Undervisningen omfatter følgende discipliner:
- Plantekendskab
- Planteskoledrift
a) Containerpladsen: Eleven skal kunne redegøre for de forhold, der må tages hensyn til ved etablering af en containerplads, samt kunne indrette bede og opstille og tilslutte et simpelt vandingssystem for containerpladsen. Eleven skal kunne redegøre for de krav, der må stilles til planter, der skal bruges til containerkulturer og for krav til dyrkningssubstrat og containertype, samt kunne udpege egnede substrater og containere ud fra disse krav. Eleven skal kunne klargøre planter til potning og kunne potte både manuelt og maskinelt samt sætte de pottede planter på bed. Eleven skal kunne foretage beskyttende foranstaltninger for containerkulturer og vande, gødske, forme og kontrollere kulturers sundhedstilstand, samt kunne registrere og derudfra beskrive containerkulturers udviklingsforløb.
b) Markkulturer: Eleven skal kunne redegøre for grundforberedningens betydning for planternes rodudvikling, ved dyb jordbearbejdning og ved sænkning af grundvand samt for forhold, som må overvejes ved udarbejdelse af markplan. Desuden skal eleven kunne redegøre for formålet med kalkning og de kalkningsmidler, der anvendes for at bedre jordens struktur, og ændre reaktionstallet samt give eksempler på andre medier, som iblandes jorden for at bedre strukturen, og kunne redegøre for sammenhængen mellem de forskellige led i jordbehandlingen. Endelig skal eleven kunne montere jordbehandlingsredskaber på traktoren og anvende disse efter anvisning. Eleven skal kunne klargøre planter til plantning, foretage håndplantning, maskinel plantning og omplantning. Eleven skal kunne redegøre for de forhold og metoder, der vedrører pasning af markkulturer og kunne foretage pasning af disse. Eleven skal kunne redegøre for principper i formning af planter samt foretage maskinel og manuel formning. Eleven skal endelig kunne vurdere slutproduktet samt klargøre kulturer til salg.
c) Væksthuskulturer: Eleven skal kunne redegøre for, hvordan forskellige klimafaktorer påvirker hinanden herunder forskellige muligheder for klimastyring i væksthus, deres formål og funktion samt væksthusets anvendelsesmuligheder i en planteskole
Undervisningen i specialefag inden for specialet frilandsgartner har følgende mål og øvrige rammer for indhold: Eleven skal opnå viden om kulturers vækstforhold og fysiologiske forhold, deres klima- og jordbundskrav samt krav til lagerforhold, således at eleven selvstændigt kan angive forslag til og gennemføre formering, kulturetablering, kulturpleje, høst og indlagring af udvalgte grønsagskulturer. Desuden skal eleven opnå kendskab til sorteringsregler og til afsætningskæden og kunne klargøre et produkt til salg samt opnå kendskab til almindeligt brugte specialmaskiner og anlæg herunder maskiner til kulturetablering, pasning, høst og produktbehandling samt lagringssystemer. Endvidere skal eleven kunne montere, indstille og foretage daglig vedligeholdelse af motor- og traktortrukne maskiner. Endvidere skal eleven kunne klargøre et jordstykke til en kultur og selvstændigt udføre de arbejdsprocesser, der er nødvendige for at gennemføre en kultur. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal opnå kendskab til de specialmaskiner og anlæg, der er almindeligt anvendte i frilandsgartneriet herunder maskiner til kulturetablering, pasning, høst og produktbehandling samt lagringssystemer. Endvidere skal eleven kunne montere, indstille og foretage daglig vedligeholdelse af motor- og traktortrukne maskiner samt kunne indstille og foretage daglig vedligeholdelse af de specialanlæg, der anvendes i frilandsgartneriet. Endelig skal eleven kunne udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt og ergonomisk korrekt. Undervisningen omfatter følgende discipliner:
- Frilandsplanter
a) Plante- og kulturkendskab: Eleven skal opnå kendskab til kulturernes slægtsforhold herunder sortskendskab og fysiologiske forhold, således at eleven kan angive kulturers krav til jordbund, sædskifte, klima og etableringtidspunkt.
b) Tiltrækning: Eleven skal opnå kendskab til og kunne angive de enkelte kulturers formeringsforhold og de formeringssystemer, der anvendes i erhvervet.
c) Kulturetablering: Eleven skal opnå kendskab til såning og plantning herunder så- og planteetablering, valg af planteafstand, rækkeafstand og så- eller plantedybde.
d) Pasning: Eleven skal opnå kendskab til kulturers dyrkningsteknik herunder plast- og fiberdækning, gødskning, vanding, renholdelse og plantesundhedsforhold samt specielle forhold, således at eleven kan opstille og gennemføre et kulturpasningsprogram.
e) Høst: Eleven skal opnå kendskab til kulturers høstkriterium og høsttekniker samt kunne foretage en høstning. Endvidere skal eleven kunne foretage en indlagring. Eleven skal opnå kendskab til afsætningskæden herunder afsætningskanaler for grønsager fra producent til forbruger.
f) Produktionsplanlægning: Eleven skal kunne opstille en markplan og have kendskab til produktionsplanlægning samt kunne foretage registrering af kulturer og kulturtekniske forhold under et kulturforløb.
- Frilandsteknik
a) Høstmaskiner: Eleven skal kunne montere og afmontere høstmaskiner og kunne benytte de muligheder, der er for at indstille og regulere redskaberne samt indstille og udføre daglig vedligeholdelse af disse samt redegøre for redskabernes virkemåde.
b) Maskiner til produktbehandling m.m.: Eleven skal kunne redegøre for forskellige maskiner til produktbehandling og opnå viden om andre maskiner og redskaber, der anvendes i frilandsgartneri.
c) Lagringssystemer: Eleven skal kunne anføre de forskellige lagringssystemer, der anvendes i frilandsgartneriet og redegøre for de forskellige systemers opbygning, indretning og virkemåde.
d) Klimateknik: Eleven skal opnå kendskab til indretning og anvendelsesmuligheder af et højisoleret rum og til styring og regulering af vækstfaktorerne luftfugtighed, temperatur, lysmængde og atmosfæresammensætning i et sådant rum.
e) Væksthusteknik: Eleven skal kunne give eksempler på forskellige væksthustyper, deres fordele og ulemper og redegøre for, hvordan klimaændringer opnås. Eleven skal kunne give eksempler på funktioner, der styres automatisk.
f) Vandingsanlæg: Eleven skal kunne redegøre for, hvordan et vandingsanlæg er opbygget og give eksempler på forskellige vandingssystemer og deres anvendelsesområde. Eleven skal kunne montere, indstille og foretage daglig vedligeholdelse af vandingsanlæg.
Undervisningen i specialefag inden for specialet frugt- og bæravler har følgende mål og indhold: Eleven skal kunne opstille en beplantningsplan og herefter udvælge areal, foretage opmærkning, læplantning, boring af huller samt plante frugttræer og frugtbuske. Endvidere skal eleven kunne beskære frugttræer og frugtbuske og opnå kendskab til de almindeligste former for vækstregulering. Endelig skal eleven kunne udtage bladanalyser, udarbejde forslag til gødningsplan og foretage udbringning af gødning. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal kunne redegøre for grundstammernes funktion og betydning samt hvilke kriterier, en podekvist skal opfylde, og kunne foretage podning og vegetativ formering. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal kunne redegøre for jordbehandlingens betydning for ukrudtsbekæmpelse, jordstruktur og planternes vækstbetingelser og for grund- og strukturforberedningens betydning for planternes vækst og udvikling samt for, hvad der forstås ved fræsning, pløjning, harvning og tromling. Endvidere skal eleven kunne udføre disse behandlingsmetoder. Undervisningen omfatter: Eleven skal kunne redegøre for de vigtigste arbejdsprocesser ved dyrkning af jordbær, kål-, løg- og rodfrugtkultur herunder planteetablering, kulturpleje, høst og forarbejdning og kunne foretage formering og plantning af jordbær med maskine samt kunne foretage såning med maskine. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Jordbær, Kålkultur, Løgkultur og Rodfrugt: Eleven skal kunne redegøre for de vigtigste arbejdsprocesser ved dyrkningen herunder planteetablering, kulturpleje, høst, opbevaring og forarbejdning. Ved rodfrugtdyrkning skal eleven desuden kunne foretage maskinsåning. Eleven skal kunne redegøre for principperne i maskinel høst samt opbygning og funktioner hos de forskellige lagertyper. Desuden skal eleven kunne foretage plukning og sortering af frugt. Undervisningen omfatter følgende discipliner: Eleven skal opnå kendskab til planlægning og styring af en plantage og de enkelte kulturforløb inden for følgende discipliner: Eleven skal kunne opstille plantageplan og markplan for enkeltkulturer og opnå kendskab til produktionsplanlægning samt foretage registrering af kultur og kulturtekniske forhold under et kulturforløb. Praktikuddannelsen
- Plantagedrift
a) Læ og hegn: Eleven skal kunne placere læ, udvælge læplanteart, opsætte fast hegn og kende hovedpunkter i hegnsloven samt udvælge areal til en nærmere angiven kultur.
b) Etablering af plantage: Eleven skal kunne udarbejde en beplantningsplan og pege på rigtige planteafstande, samt opmærke et areal til boring af huller. Desuden skal eleven opnå kendskab til det rigtige plantetidspunkt og kunne plante i den korrekte plantedybde.
c) Renholdelse, dækkultur og mellemkultur: Eleven skal kunne foretage og motivere former for renholdelse i frugt- og bærplantager. Eleven skal opnå kendskab til forskellige former for dækkultur og kunne beregne udnyttelsen af arealet med mellemkultur i unge plantninger.
d) Næringsstoffer: Eleven skal kunne redegøre for næringsstoffernes optimale værdier i jord og blade. Eleven skal kunne udtage jord og bladprøver samt udbringe kunstgødning.
e) Beskæringsredskaber: Eleven skal kunne håndtere og vedligeholde almindeligt anvendt beskæringsværktøj.
f) Beskæring af træfrugt og buskfrugt: Eleven skal kunne redegøre for formålet med beskæring samt opnå kendskab til tidspunktets betydning. Eleven skal kunne beskære frugttræer og frugtbuske i alle aldre med moderne beskæringsværktøj og foretage nødvendig oprydning.
g) Anden vækstregulering: Eleven skal kunne redegøre for og udføre forskellige former for vækstregulering som nedbinding af grene, ringning og kemisk regulering.
h) Regulering af frugtmængder: Eleven skal kunne redegøre for formålet med frugtudtynding såvel håndtynding som kemisk tynding. Eleven skal kunne foretage korrekt håndudtynding.
- Tilskæring af frugttræer og buske
a) Grundstammen: Eleven skal kunne redegøre for formålet med at anvende grundstammer, og opnå kendskab til grundstammernes morfologi, formering, botaniske tilhørsforhold for æbler, pærer, blommer og kirsebær, samt kunne anføre betydningen af at anvende sundt materiale.
b) Podekvist: Eleven skal kunne redegøre for, hvilke krav man skal stille til podekviste, hvor man kan rekvirere dem, samt hvordan de opbevares og forberedes til podning.
c) Podning: Eleven skal kunne demonstrere forskellige former for podning.
d) Vegetativ formering: Eleven skal kunne redegøre for hvilke kulturer, der formeres vegetativt.
- Jordbehandling
a) Grundforbedring: Eleven skal kunne redegøre for grundforbedringens betydning for planternes rodudvikling ved den dybe jordbearbejdning og ved sænkning af grundvand.
b) Strukturforbedring: Eleven skal kunne redegøre for formålet med kalkning og de kalkningsmidler, der anvendes for at bedre jordens struktur og for at ændre reaktionstallet. Eleven skal desuden kunne give eksempler på de andre medier, som iblandes jorden for at bedre strukturen.
c) Grundlæggende jordbehandling: Eleven skal kunne forklare, hvad der forstås ved pløjning, harvning og tromling samt kunne udføre disse behandlingsmetoder.
d) Fræsning: Eleven skal kunne anvende de forskellige fræsertyper samt kunne redegøre for fordele og ulemper ved jordbearbejdning med disse maskiner. Eleven skal kunne redegøre for de sikkerhedshensyn, der skal tages ved kørsel med disse maskiner.
- Frilandsgrønsager
- Høst- og frugtopbevaring
a) Manuel plukning: Eleven skal kunne vurdere om frugten er plukkeegnet. Eleven skal kunne udføre nødvendige forberedelser til plukningen, montere og anvende gaffellift, klargøre og anvende plukkemateriel samt kunne udføre hjemtransport/læsning og nødvendig oprydning efter plukning.
b) Maskinel høst: Eleven skal kunne redegøre for betjeningen af høstmaskiner til høstning af frugt og bærkulturer.
c) Frugtlagring: Eleven skal kunne redegøre for formålet med lagring samt for forskellige lagertyper.
d) Sortering og pakning: Eleven skal kunne foretage sortering og pakning ifølge EF-kvalitetsnormer for frugt og bær.
- Produktionsplanlægning
§ 12
Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.
§ 13
Målet med praktikuddannelsen er, at sætte eleven i stand til at udføre de praktiske arbejdsfunktioner som er en forudsætning for opfyldelsen af den samlede målbeskrivelse.
§ 14
Eleven skal i praktikuddannelsen udføre en produktionsgartners normalt forekommende arbejdsopgaver.
Praktiktiden afvikles i virksomheder godkendt af Det faglige Fællesudvalg for Gartneri.
Praktikuddannelsen og skoleundervisningen skal tilrettelægges således, at eleven sikres beskæftigelse med opnåelse af færdigheder i de arbejdsfunktioner m.v., der har været omfattet af det eller de forudgående og følgende skoleophold i overensstemmelse med skolens undervisningsplan på en sådan måde, at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde og udgør et sammenhængende forløb. Lokale retningslinjer vedrørende praktikuddannelsen
§ 15
Efter Det faglige Fællesudvalg for Gartneris bestemmelse kan det lokale uddannelsesudvalg fastsætte nærmere vejledende retningslinjer om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen. Praktikuddannelsens afslutning
§ 16
Når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet eller afbrydes af et skoleophold, udsteder praktikvirksomheden en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen. I erklæringen anføres, om eleven har gennemført praktiktiden i overensstemmelse med praktikreglerne, samt om eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.
Det faglige Fællesudvalg for Gartneri udfærdiger i overensstemmelse med § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for udarbejdelse af praktikerklæringer, jf. stk. 1. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.
Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.
Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.
§ 17
Ved uddannelsens afslutning udsteder Det faglige Fællesudvalg for Gartneri et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence som produktionsgartner, jf. § 3.
Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 18, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 16.
I uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angives uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1.
Det faglige Fællesudvalg for Gartneri opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis
§ 18
Når alle skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis, hvis
- eleven mindst har opnået resultatet »mindre tilfredsstillende« ved skolens samlede bedømmelse af alle skoleperioder, og
- eleven mindst har opnået resultatet »mindre tilfredsstillende« ved skolens bedømmelse af sidste skoleperiode.
Skolebeviset skal indeholde oplysning om resultatet af skolens samlede bedømmelse. Skolens samlede bedømmelse er et gennemsnit at samtlige karakterer fra alle skoleperioder omsat til 5-trins skalaen, jf. § 22.
Hvis betingelsen i stk. 1, nr. 1 og 2, ikke er opfyldt, udstedes skolebevis først, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.
Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 1, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 21, stk. 3.
Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.v.
§ 19
Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode udsteder skolen eksamensbevis for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen. Hvis et fag ikke er afsluttet med eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter, som er udtryk for elevens standpunkt.
Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse
§ 20
I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.
Formålet med den løbende bedømmelse er at konstatere elevens standpunkt samt at vejlede ved konstateret manglende viden og færdighed. Bedømmelsen skal give udtryk for, om elevens standpunkt er i overensstemmelse med målene for de enkelte fag. Bedømmelsen baseres på teoretiske opgaveløsninger, på elevens medvirken i og udbytte af forskellige praktiske opgaver og foretages løbende i alle de fag, der er indeholdt i uddannelsen og i en af eleven udarbejdet tværfaglig projektopgave for derved at give udtryk for en samlet vurdering af eleven.
Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 18, stk. 1. Skolevejledning
§ 21
Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.
Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om elevens standpunkt ved skoleperiodens afslutning.
Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 18, stk. 1 eller 4, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala
§ 22
Ved karaktergivning i grundfag anvendes 13-skalaen, jf. beskrivelsen i bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser.
Ved karaktergivning i områdefag og specialefag samt til angivelse af elevens udbytte af den samlede undervisning anvendes følgende karakterskala, idet alene en af de anførte betegnelser uden tal anføres: Særdeles tilfredsstillende svarende til: 11 og 13 i 13-skalaen Meget tilfredsstillende svarende til: 9 og 10 i 13-skalaen Tilfredsstillende svarende til: 7 og 8 i 13-skalaen Mindre tilfredsstillende svarende til: 6 i 13-skalaen Ikke tilfredsstillende svarende til: 00 - 5 i 13-skalaen. Afsluttende bedømmelse
§ 23
Skolen afholder eksamen i følgende grundfag:
- Biologi.
- Informationsbehandling.
Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.
I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til slutmålene for undervisningen i disse fag på grundlag af en helhedsvurdering.
For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 24
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.
Elever, der har gennemført efg-basisuddannelsen på jordbrugsområdet efter den 1. januar 1988, er fritaget for 2. skoleperiode. Undervisnings- og Forskningsministeriet den 7. december 1990 Bertel Haarder / Jette Petersen
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990