Bekendtgørelse om uddannelsen til mejerist

På erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til mejerist.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det faglige udvalg for Mejerifaget.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som mejerist.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer i alt 3 år og 4 måneder.

Uddannelsen indledes i praktikvirksomheden eller med 2. skoleperiode.

Skoleundervisningen varer 50 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som anført nedenfor:

1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomhed.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse.

1. 1. skoleperiode, 15 uger.

1. Praktikuddannelse.

1. 1. skoleperiode, 15 uger.

1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Uddannelsen afsluttes med eksamen (svendeprøve), der gennemføres i forbindelse med den sidste skoleperiode. Fritagelse for dele af uddannelsen

Fritagelse for dele af uddannelsen kan ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede mejerist skal selvstændigt kunne forestå og påtage sig de opgaver, der er forbundet med fremstillingen af mejeriprodukter. Skoleundervisningen

Undervisningen har som mål at give eleven de fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, så eleven selvstændigt kan påtage sig de opgaver, der er forbundet med fremstillingen af mejeriprodukter. Undervisningen skal desuden give eleven bred indsigt i mejeriprodukternes fremstillingsteknologi og forståelse af rengøringens og hygiejnens betydning for produktkvaliteten. Undervisningen skal give eleven forståelse af de kemiske, fysiske og biologiske forhold, som er af betydning for fremstilling af mejeriprodukter. Undervisningen skal endvidere give eleven en grundlæggende indføring i såvel opbygning som styring af det procesudstyr, mejeriindustrien betjener sig af. Grundfag

Undervisningen omfatter følgende grundfag: 1) Matematik. 2) Fysik. 3) Kemi. 4) Dansk (A), 60 timer. 5) Fremmedsprog (B). 6) Branchekendskab og teknologiudvikling. 7) Automation/styringsteknik. 8) Mikrobiologi/bioteknologi. 9) Økonomi.

1. Arbejdsmarkedsforhold.

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

Grundfagene har tilsammen en vejledende uddannelsestid svarende til 18,4 uger. Områdefag

Undervisningen i områdefag har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal opnå en grundlæggende forståelse af mælkens naturlige sammensætning, herunder variationer i denne, og produktion. Eleven skal opnå indsigt i mælkens væsentligste bestanddele og disses fysiske og kemiske egenskaber. Endvidere skal eleven have forståelse af mælkebestanddelenes opbygning og de omdannelser, disse kan undergå i råvaren og den mejeritekniske betydning heraf. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Eleven skal opnå et grundlæggende teoretisk og praktisk kendskab til fremstillingsteknologien for de vigtigste mejeriprodukter (konsummælksprodukter, smør, ost, mælkekonserves og iskrem) og til såvel opbygning som anvendelse af diskontinuerligt og kontinuerligt udstyr. Endvidere skal eleven have kendskab til mælkens råvarebehandling og adskillelse i fraktioner samt produkternes fysiske og kemiske sammensætning og bakteriologiske forhold. Vejledende uddannelsestid: 3,2 uger. Eleven skal blive i stand til at foretage standardiseringer af mælkeblandinger og mejeriprodukter (fedtindhold, proteinindhold og total tørstof), opstille vægt- og fedtbalancer, gennemføre beregninger vedrørende produktsammensætning, produktudbytte og afregning af leverandørmælk samt foretage kalkulation af svind og den økonomiske betydning heraf. Endvidere skal eleven blive i stand til at foretage driftsøkonomiske beregninger vedrørende smør, ost, iskrem, ultrafiltrerede produkter og kondensmælk. Vejledende uddannelsestid: 2,4 uger. Eleven skal opnå kendskab til gennemførelsen af de bakteriologiske og kemiske analyser, der anvendes ved råvare-, produkt-, kvalitets- og driftskontrol samt forstå formål og betydning heraf. Endvidere skal eleven opnå kendskab til anvendelse og vedligeholdelse af analyseapparatur med henblik på driftssikkerhed. Vejledende uddannelsestid: 1,8 uger. Eleven skal opnå forståelse for betydningen af den personlige, drifts- og produktmæssige hygiejne og de rengøringsprocesser, der anvendes i mejeriindustrien. Endvidere skal eleven kunne forestå valg af rengøringsmidler og -metoder samt desinfektionsmidler og -metoder. Eleven skal opøves i manuel og automatisk rengøring og i rengøringsprocessens forløb med henblik på at opnå en optimal effekt. Endelig skal eleven opnå kendskab til betydningen af en effektiv bakteriologisk rengøringskontrol og kunne vurdere egnede hurtigmetoder hertil. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger. Eleven skal opnå et grundlæggende kendskab til levnedsmidlers ernæringsmæssige og sundhedsmæssige aspekter, herunder næringsstoffernes optagelse og omsætning i organismen. Der lægges især vægt på mejeriprodukternes betydning. Endvidere skal eleven opnå kendskab til kostberegninger og opbygningen af produkt- og næringsdeklarationer. Vejledende uddannelsestid: 0,8 uger. Eleven skal opnå indsigt i den teknologiske betydning af og krav til mælk og mejeriprodukters anvendelse som halvfabrikata i andre produkter. Endvidere skal eleven opnå indsigt i fremstillingen af ikke eller kun delvis mælkebaserede levnedsmidler på mejerivirksomheder samt de produktionsmæssige faktorer, som har betydning for produkternes kvalitetsegenskaber. Vejledende uddannelsestid: 0,8 uger. Eleven skal opnå praktisk og teoretisk indsigt i mejeriprocesudstyrets konstruktion, funktion, pasning, vedligeholdelse, elementær fejlfinding og indpasning i proceslinier. Endvidere skal eleven opnå et generelt materialekendskab og opnå viden om opbygningen og funktionen af det sekundære udstyr, herunder kølemaskiner, tryklufts-, varme-, og CIP-anlæg og udstyr til spildevandsrensning. Vejledende uddannelsesstid: 2,2 uger. Eleven skal opnå indsigt i anvendelsen af kvalitetsstyring som et værktøj til at koordinere og kontrollere samtlige kvalitetspåvirkende aktiviteter i produktionsprocesserne, herunder kvalitetsstyringsbegrebet, kvalitetsregistrering og -sikring samt andre forhold, som kan virke fremmende på vedligeholdelse og udbygning af kvalitetsstyringssystemet. Vejledende uddannelsestid: 1,1 uger. Eleven skal opnå kendskab til mælk og mejeriprodukters emballeringsteknologi, herunder anvendte materialer, metoder og udstyr samt kontrol i forbindelse hermed. Endvidere skal eleven opnå kendskab til design af emballager. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Specialefag

Undervisningen i specialefag har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Mejeriteknologi og produktfremstilling Eleven skal selvstændigt kunne fremstille mejeriprodukter på baggrund af grundlæggende viden om de enkelte mejeriprodukters fremstillingsteknik under hensyntagen til de kemiske, fysiske og biologiske forhold, som har betydning for produktkvaliteten. Eleven skal endvidere opnå indgående kendskab til mælke- og mejeriprodukters sammensætning og kvalitetskrav. Desuden skal eleven opnå en sådan viden, at vedkommende kan udføre drifts- og produktkontrol i forbindelse med fremstilling af mejeriprodukter. Vejledende uddannelsestid: 8,4 uger. Valgfag

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen.

Valgfagene har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 8,4 uger. Undervisningsplan

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

Det bør tilstræbes, at eleven i uddannelsestiden får mindst to forskellige praktiksteder. Målet med praktikuddannelsen er, at eleven så vidt muligt skal beskæftiges ved alle de delprocesser, der indgår i den produktion af mejeriprodukter, som er kendetegnet for den pågældende praktikvirksomhed. Det skal sikres, at eleven i praktikuddannelsen beskæftiges med mælkens behandling med hensyn til pasteurisering og centrifugering og får indblik i de manuelle og mekaniske rengøringsprocesser, som anvendes i virksomheden. Eleven bør have mulighed for at få indblik i, hvilke procedurer og analyser der gennemføres som led i virksomhedens kvalitetskontrol. Eleven kan desuden beskæftiges ved andet arbejde, der er værdifuldt for uddannelsen. Ved afslutningen af praktikperioden skal eleven have opnået kompetence til selvstændigt at kunne varetage de arbejdsopgaver, der er forbundet med fremstillingen af mejeriprodukter på det pågældende praktiksted.

Ved praktikuddannelsens gennemførelse skal der så vidt muligt sikres eleven beskæftigelse med og opnåelse af færdigheder i de arbejdsfunktioner m.v., der har været omfattet af forudgående skoleophold, og som vil blive omfattet af efterfølgende skoleophold i overensstemmelse med skolens undervisningsplan på en sådan måde, at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence som mejerist, jf. § 3.

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 19, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 17, stk. 2, og når den eksamen, som er beskrevet i §§ 25-27 (svendeprøven), er bestået.

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1, samt oplysning om den opnåede karakter, fastsat i henhold til § 27, stk. 2.

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

Når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:

1. Eleven har ved skolens karaktergivning, jf. § 23, opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit af alle afgivne karakterer ved bedømmelsen i grundfag, områdefag og specialefag, jf. § 24, stk. 5.

1. Den eksamen, som er omtalt i §§ 25-27, skal være bestået.

Skolebeviset skal indeholde:

1. Betegnelse for uddannelsen.

1. Oplysning om de karakterer, skolen har fastsat efter § 24, stk. 4 og 5.

1. Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 24, stk. 1 og stk. 3.

Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 22, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.v.

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om:

1. Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 23.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 19, stk. 2 eller 4, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen. Afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i følgende grundfag:

1. Matematik.

1. Fysik.

1. Kemi.

1. Dansk (A).

1. Fremmedsprog (B).

Endvidere afholdes afsluttende eksamen efter reglerne i §§ 25-27.

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

I de enkelte områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag, jf. §§ 10 og 11.

Skolen fastsætter en gennemsnitskarakter på grundlag af alle afgivne karakterer i grundfag, områdefag og specialefag, jf. stk. 1, 3 og 4. Ved beregningen vægtes gennemsnittet af grundfag med faktor 2, gennemsnittet af områdefag med faktor 2 og gennemsnittet af specialefag med faktor 1.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamen består af to mundtlige prøver og to skriftlige prøver, jf. § 26.

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.

Det faglige udvalg udpeger herefter de censorer, der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om udpegningen.

Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i § 27 af en lærer, udpeget af skolen, og 2 censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Censorerne skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Elever, der ønsker det, kan få opgaverne læst op.

De skriftlige prøver består af opgaver inden for områdefaget »driftsøkonomiske beregninger« og inden for specialefaget »mejeriteknologi og produktfremstilling«.

De mundtlige prøver består af spørgsmål inden for specialefaget »mejeriteknologi og produktfremstilling« og inden for områdefaget »mejerimaskiner og procesudstyr«.

Ved bedømmelsen af opgavebesvarelserne ved hver af de to skriftlige prøver, jf. § 26, stk. 1, og ved hver af de to mundtlige prøver, jf. § 26, stk. 2, giver læreren og de to censorer hver en karakter. Karakteren ved den enkelte prøve fremkommer som et gennemsnit af de tre afgivne karakterer.

Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af karaktererne for de mundtlige og de skriftlige prøver. For at bestå eksamen kræves, at karakteren er mindst 6.

Ved beregning af karakterer foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af karakter efter stk. 4 foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler.

De beregninger, som er nævnt i stk. 1 og 2, foretages af det faglige udvalg. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet efter stk. 1, til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Eleven kan kun deltage i eksamen 2 gange, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven deltager i eksamen påny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Adgang til sygeeksamen følger eksamensbekendtgørelsen.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991. Undervisnings- og Forskningsministeriet den 7. december 1990. Bertel Haarder / Lise Bagge Rasmussen

Ved bedømmelsen af opgavebesvarelserne ved hver af de to skriftlige prøver, jf. § 26, stk. 1, og ved hver af de to mundtlige prøver, jf. § 26, stk. 2, giver læreren og de to censorer hver en karakter. Karakteren ved den enkelte prøve fremkommer som et gennemsnit af de tre afgivne karakterer.

Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af karaktererne for de mundtlige og de skriftlige prøver. For at bestå eksamen kræves, at karakteren er mindst 6.

Ved beregning af karakterer foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af karakter efter stk. 4 foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler.

De beregninger, som er nævnt i stk. 1 og 2, foretages af det faglige udvalg. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet efter stk. 1, til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

/Lise Bagge Rasmussen/