Bekendtgørelse om uddannelsen til køkkenassistent

På erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til køkkenassistent.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Fagligt udvalg for køkkenassistentuddannelsen.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om 1. skoleperiode og bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som køkkenassistent.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer i alt 3 år.

Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode, jf. erhvervsuddannelseslovens § 10, stk. 3.

For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode.

Skoleundervisningen varer 65 uger inklusive 1. skoleperiode. Skoleundervisning og praktikuddannelse veksler som anført nedenfor: Fritagelse for dele af uddannelsen

1. 1. skoleperiode eller praktikuddannelse.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 18 uger.

1. 1. skoleperiode, 15 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 52 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Gennemførelse af 2. skoleperiode i følgende uddannelser giver fritagelse for 2. skoleperiode i køkkenassistentuddannelsen:

1. Kokke- og smørrebrødsjomfruuddannelsen.

1. Tjeneruddannelsen.

1. Receptionistuddannelsen.

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede køkkenassistent skal helt eller delvis selvstændigt kunne udføre de praktiske funktioner, der er forbundet med tilberedning og anretning af varme og kolde retter til børn, voksne og ældre. Desuden skal den uddannede kunne udføre tilhørende afrydning og rengøring. Arbejdet skal kunne udføres i alle typer af institutionskøkkener, herunder køkkener tilknyttet kantiner, børneinstitutioner, skoler og lignende. Skoleundervisningen

Undervisningen, der på en helhedsorienteret måde skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning, har som mål at give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder forudsætning for at varetage de funktioner, uddannelsen sigter imod. Grundfag

Undervisningen omfatter følgende grundfag: 1) Produktion og service. 2) Sundhed, 40 timer. 3) Hygiejne. 4) Naturfag. 5) Dansk (A), 60 timer. 6) Fremmedsprog (B). 7) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. 8) Miljø (B). 9) Branchekendskab og teknologiudvikling.

1. Arbejdsmarkedsforhold.

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag, der har en vejledende uddannelsestid svarende til 11,2 uger:

1. Produktion og service.

1. Sundhed.

1. Hygiejne.

1. Naturfag.

1. Dansk (A).

1. Fremmedsprog (B).

1. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.

1. Miljø (B).

Grundfagene, der er nævnt i stk. 1, undtagen nr. 6, fremmedsprog (B), afsluttes i 2. skoleperiode. Områdefag

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal gennem teoretisk og praktisk bearbejdning opøves i at klargøre, fremstille og anrette enkle retter til servering i henholdsvis restaurant, institution, fastfood-forretninger og cafeterier. Vejledende uddannelsestid: 3,9 uger. (Restaurant 1,6 uger, institution 1,6 uger og cafeteria/fastfood 0,7 uger). Eleven skal gennem teoretisk undervisning og praktiske øvelser gøres fortrolig med grundlæggende anretning, servering, emballering og distribution i restaurant, cafeteria, institution og cateringvirksomheder. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger. Eleven skal teoretisk og i praksis kunne bearbejde: - Indkøbsfunktioner med varebestilling og varemodtagelse ud fra givne opgaver. - Prisberegning med udregning af kostpriser på udvalgte eksempler. - Regnskab med enkle eksempler på indkøbs- og salgsregnskaber. - Markedsføring med orientering om markedsføringens grundlæggende principper (intern/ekstern). Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger.

1. Grundtilberedning

a) I restaurationsområdet arbejdes der med enkle eksempler på varme og kolde retter fra menu- og smørrebrødskortets hovedgrupper. Undervisningen skal omfatte de anvendte grundtilberedningsmetoder i forbindelse med grundrepertoiret fra det varme og kolde køkken.

b) I institutionsområdet arbejdes der ud fra givne kostplaner med tilberedning af enkelt og ernæringsmæssigt rigtigt sammensat fuldkost samt enkle diætformer til forskellige institutionstyper. Der arbejdes med betydningen af kostens ernæringsmæssige sammensætning, og de enkelte komponenters betydning og muligheder for kostsammenhængen belyses. Kosttyperne varm/kold fuldkost, lune retter og enkle brød- og kagetyper indgår i undervisningen.

c) I cafeteria/fastfood-området arbejdes der med enkle varme, lune og kolde tilberedninger under anvendelse af tilberedningsudstyr, som er specielt egnet til fastfood-produktion. Der arbejdes med såvel friske råvarer som med hel- og halvfabrikata.

1. Distribution

a) På restaurationsområdet lægges vægt på klargøring, grundlæggende serveringsformer for mad og drikkevarer samt gæstebetjening.

b) På cafeteriaområdet lægges vægt på de almindeligste former for portionering/anretning til hel eller delvis selvbetjening samt gæstebetjening.

c) På institutionsområdet lægges vægt på de almindeligste anretnings- og serveringsformer af mad og drikkevarer på forskellige typer af institutioner.

d) På cateringområdet lægges vægt på grundlæggende principper med tilberedning og pakning af enkle retter/komponenter til distribution samt efterfølgende anretning.

1. Salg/administration

Undervisningen i områdefag i 3. og 4. skoleperiode har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal opnå viden om klargøring og tilberedning af alle døgnets fuldkostmåltider ud fra givne kostplaner, herunder tilberedningsmetoder inden for kogning, stegning og bagning. Eleven skal endvidere lære at anvende de tilberedningsmetoder og tekniske hjælpemidler, der er mest hensigtsmæssige i en storkøkkenproduktion. Tilberedningen foretages ud fra valg af hensigtsmæssig metodik med hensyn til følgende: Valg af tekniske hjælpemidler, opnåelse af bedst mulig ernæringsmæssig kvalitet, smag, farve og konsistens. Endvidere skal der tages hensyn til anretning/æstetik, portionsstørrelse, ergonomi og hygiejne. Vejledende uddannelsestid: 2,9 uger. Eleven skal opnå færdighed i at tilrettelægge og tilberede dagskost til forskellige forplejningstyper med dertil hørende distributionsformer. Produktionen skal med udgangspunkt i kendskab til metoder og levnedsmidler tilpasses delvis og fuld forplejning inden for områderne kost til børn og unge, kost til voksne på forskellige energitrin og kost til ældre. Tilberedningen foretages under hensyntagen til lugt, smag, farve, konsistens, ernæringsmæssig kvalitet, anretning og æstetik, produktvalg, teknologi, økonomi, kostpris, ergonomi og hygiejne. Vejledende uddannelsestid: 2,6 uger. Eleven skal opnå kendskab til sammenhængen mellem de levnedsmiddelbårne sygdomme og produktionshygiejne/rengøring. Desuden skal eleven opnå forståelse af forskellige produktionsformers specifikke hygiejnemæssige problemer med henblik på at efterkomme myndighedernes forskrifter og lovmæssige krav. Endvidere skal eleven opnå kendskab til hygiejnens, herunder rengøringens betydning for æstetik og økonomi. Eleven skal opnå viden om lovmæssige krav og bestemmelser i forhold til modtagelse, klargøring, tilberedning, anretning, afkøling, opvarmning og opbevaring af levnedsmidler samt opvask med det formål at undgå levnedsmiddelbårne sygdomme. Endvidere skal eleven opnå kendskab til hensigtsmæssigt valg af rengøringsprodukter, -metoder og dosering i forhold til anvendelsesområde. Vejledende uddannelsestid: 1,2 uger. Eleven skal opnå forståelse af ergonomiens betydning på arbejdspladsen. Eleven skal kunne anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser med henblik på at undgå erhvervsbetingede sygdomme og belastningslidelser. Eleven skal endvidere kunne håndtere redskaber under hensyntagen til sikkerhed og hensigtsmæssig anvendelse i øvrigt. Endelig skal eleven være orienteret om arbejdsmiljølovens væsentligste bestemmelser med fokus på sikkerhedsbestemmelserne. Vejledende uddannelsestid: 0,9 uger. Eleven skal opnå kendskab til arbejdsplanlægning med henblik på tilrettelæggelse af eget arbejde og planlægning af en given delproduktion, tilrettelæggelse af kostproduktion og de arbejdsprocesser dette medfører, herunder valg af udstyr, produkt og tilberedningsmetode under hensyntagen til distribueringstidspunkt og under iagttagelse af bedst mulig kvalitet og holdbarhed af den planlagte produktion. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal opnå viden om de almindeligst forekommende levnedsmidler med hensyn til opbygning, fremstilling, anvendelsesmuligheder, opbevaring, kvalitet, pris, sæson og næringsindhold. Desuden skal eleven kunne vurdere varedeklarationer. Vejledende uddannelsestid: 0,9 uger. Specialefag

Undervisningen i specialefag har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal opnå viden om energibegrebet og de energigivende næringsstoffer (fedt, kulhydrat og protein), deres optagelse og omsætning i organismen. Der lægges desuden vægt på vurdering af energiprocentfordelingen i kosten. Eleven skal opnå kendskab til de vigtigste vitaminer og mineraler samt til fordøjelsesprocessen, herunder de fysiologiske forhold. Eleven skal kunne anvende sin viden i både en teoretisk og praktisk sammenhæng. Eleven skal endvidere kunne motivere brugeren og tilgodese dennes krav, ønsker og behov i spisesituationen. Vejledende uddannelsestid: 1,5 uger. Eleven skal kunne vurdere kosten på baggrund af viden om energibegrebet, herunder de energigivende næringsstoffer, vitaminer og mineraler samt fordøjelsen. Hovedvægten lægges på vurdering af kostens energiprocentfordeling. Vurderingen skal kunne anvendes i teoretisk og praktisk sammenhæng, således at eleven vil kunne bruge sin viden til at sammensætte og tilberede en ernæringsmæssig forsvarlig institutionskost, som tilgodeser brugerens krav, ønsker og behov. Vejledende uddannelsestid: 0,6 uger. Eleven skal ud fra en given fuldkost opnå kendskab til sammensætning og tilberedning af enkeltmåltider/dagskoster i modificeret fuldkost og almindeligt forekommende diæter som diabetes og affedning samt kost, der er knyttet til fremmede kulturer. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uger. Eleven skal opnå viden om diætprincipperne og ud fra gældende principper få forståelse af at tilrettelægge og tilberede de almindeligst forekommende diæter til diabetikere, overvægtige, spisehæmmede samt personer med hjerte-/karsygdomme. Vejledende uddannelsestid: 0,9 uger. Eleven skal opnå kendskab til at sammensætte, beregne og vurdere ernæringsmæssig forsvarlig fuldkost til de forskellige forplejningsgrupper i diverse institutionstyper. Planlægningen skal omfatte dag- og ugeplaner, og der skal tages hensyn til følgende: Menusammensætning, modtagerens specifikke krav, variation, portionsstørrelse, serveringsform og sæson, farver og konsistens. Eleven skal kunne beregne dele af kostplanerne og kunne vurdere kostens ernæringsmæssige kvalitet. Vejledende uddannelsestid: 1,5 uger. Eleven skal orienteres om grundbegreberne inden for produktudvikling, herunder kemiske processer under tilberedningen, med henblik på at kunne anvende de almindeligste levnedsmidler på en hensigtsmæssig måde i forskellige produktionsformer. Eleven skal opnå viden om de produktionsformer, der anvendes til varmholdt, kølet og frosset mad. Endvidere skal eleven kende de betingelser, der ved den enkelte produktionsform stilles til tilberedningsmetoder og teknik, forskellige oparbejdningsgrader, komponentsammensætning, hygiejne, økonomi, smag, udseende, næringsværdi og deklarationer. Vejledende uddannelsestid: 1,2 uger. Eleven skal opnå kendskab til kommunikationens betydning for samarbejdsrelationerne i en institution eller virksomhed og opnå forståelse af, hvordan kommunikationen kan anvendes, så den fremmer trivslen i et køkken. Eleven skal tillige opnå kendskab til den personlige udviklings betydning for udnyttelse af egne ressourcer og egen kreativitet. Endvidere skal eleven opnå kendskab til kommunikationens betydning for salgs- og servicearbejdets kvalitet og til betydningen af egen adfærd set i forhold til et udviklende samarbejde med brugergrupper. I undervisningen fokuseres der på: Vejledende uddannelsestid: 1,5 uger. Valgfag

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen.

Valgfagene i 2. skoleperiode har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 1,7 uger.

Valgfagene i 3. og 4. skoleperiode har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 4,5 uger. Undervisningsplan

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Samlæsning

Der kan samlæses med tjener-, receptionist- og kokke- og smørrebrødsjomfruelever. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal tilrettelægge praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

Målet med praktikuddannelsen er, at eleven opnår færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der kræves inden for uddannelsen.

Praktikuddannelsen skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner:

a) Hygiejne: Personlig hygiejne, produktionshygiejne, afkøling, opbevaring.

b) Sikkerhedsmæssige og ergonomiske hensyn: Maskiner, ovne, gryder og lignende.

c) Rengøring: Metoder, midler, dosering ved rengøring af maskiner, borde, gulve, vægge, riste, ventilatorer, køle-/fryseskabe, opbevaringsrum.

d) Opvask: Metoder, midler, dosering, desinfektion.

e) Fuldkost: Udskæring af kød. Istandgørelse og tilberedning af kød, fisk, fjerkræ, indmad, grøntsager og frugt. Tilbehør. Sauce. Biret. Bagning. Næringsberegning og energifordeling på morgenmad, middagsmad, aftensmad, mellemmåltider og drikkevarer. Udarbejdelse af kostplan og metodebeskrivelser.

f) Smørrebrød til fuldkost: Tilberedning. Opskæring og opbevaring af pålæg. Pynt. Brødtyper. Fedtstof. Kolde og lune anretninger. Udarbejdelse af pålægsplaner.

g) Diæt: Kendskab til de diæter, der forekommer på praktikstedet suppleret med relevant materiale vedrørende den enkelte diæt. Morgenmad, varm mad, smørrebrød, mellemmåltider, evt. næringsberegning. Tilladte næringsmidler. Tilberedning. Praktiksteder uden diæt kan eventuelt udelade emnet diæt.

h) Kostrekvisition og distribution: Praktikstedets anretnings- og serveringsform, herunder kantine- og cafedrift, hvis sådan forefindes. Praktikstedets grundlag for mængdeberegning af produktion.

i) Planlægning, indkøb og depotfunktion: Grundprincipper for praktikstedets kost- og arbejdsplanlægning. Regler for kontrol af hjemkomne varer og disses korrekte anbringelse og opbevaring på praktikstedet.

j) Samarbejde og kontakt til brugergrupper.

Ved praktikuddannelsens gennemførelse skal der sikres eleven beskæftigelse med og opnåelse af færdigheder i de arbejdsfunktioner m.v., der har været omfattet af foregående skoleophold, og som vil blive omfattet af efterfølgende skoleophold i overensstemmelse med skolens undervisningsplan på en sådan måde, at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden.

Praktikvirksomheden skal midtvejs i de enkelte praktikperioder afholde en samtale med den enkelte elev om dennes arbejdsindsats og udvikling i praktikperioden. I slutningen af 3. praktikperiode skal praktikvirksomheden sammen med eleven foretage en opfølgning af den mundtlige midtvejsevaluering i 2. praktikperiode. Som grundlag for elevsamtalerne benyttes et skema, udarbejdet af det faglige udvalg, til vurdering og vejledning af eleven.

I praktikuddannelsen skal der være følgende omtrentlige vægtfordeling på emneområder: Fuldkost/tilberedning 34%. Rengøring/afrydning/opvask 15%. Smørrebrød/tilberedning 24%. Diæt 9% (praktiksteder uden diæt benytter tiden til emnerne fuldkost og smørrebrød). Kantine/cafedrift 4%. Depotfunktion 1%. Samarbejde/kontakt til brugergrupper 3%.

Det faglige udvalg udarbejder en uddannelsesbog, der udleveres til virksomheden med henblik på opfølgning af praktikuddannelsen.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence som køkkenassistent, jf. § 3.

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 22, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 20, stk. 2.

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1.

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

Når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført, og betingelsen i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Det er en betingelse for at udstede skolebevis, at eleven har opfyldt målene for skoleundervisningen, jf. §§ 11-13.

Skolebeviset skal indeholde:

1. Betegnelse for uddannelsen.

1. Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført.

1. Oplysning om de karakterer, skolen har givet i områdefag og specialefag, jf. § 27, stk. 3.

1. Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 27, stk. 1 og stk. 2.

Hvis betingelsen for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 25, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.v.

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen. Hvis et fag ikke er afsluttet med eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af den opnåede karakter, hvis karakteren ikke fremgår af skolebeviset, jf. § 22, stk. 3.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 22, stk. 2. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde:

1. Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jfr. § 26.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de grundfag, områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelsen for udstedelse af skolebevis, jf. § 22, stk. 2, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen. Skolens afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i følgende grundfag:

1. Naturfag.

1. Fremmedsprog (B).

1. Dansk (A).

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

I følgende områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i hvert enkelt fag i forhold til målene for undervisningen i dette fag:

1. Metodik/teknik II.

1. Produktionshygiejne.

1. Levnedsmiddellære.

1. Kommunikation/psykologi.

1. Ernæringslære.

1. Kostvurdering.

1. Diætetik II.

1. Kostlære.

1. Levnedsmiddelkemi og produktudvikling.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Elever, der har gennemført efg-basisuddannelsen inden for levnedsmiddelområdet, er fritaget for 2. skoleperiode. Undervisnings- og Forskningsministeriet den 7. december 1990 Bertel Haarder / Lise Bagge Rasmussen