TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til industrislagter

BEK nr 22128 af 10/12/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

På erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til industrislagter.

Stk. 2

Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer:

  1. Svineslagter.
  1. Kreaturslagter.
  1. Industripølsemager.
Stk. 3

Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

Stk. 4

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Slagterfagets Fællesudvalg.

§ 2

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om 1. skoleperiode og bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

§ 3

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som industrislagter inden for det valgte speciale.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 4

Uddannelsen varer i alt 4 år, for specialet kreaturslagter dog 3 år og 10 måneder.

Stk. 2

Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger, efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode, jf. erhvervsuddannelseslovens § 10, stk. 3.

Stk. 3

For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode.

§ 5

Skoleundervisningen inklusive 1. skoleperiode varer 60 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som anført nedenfor:

    1. skoleperiode eller praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 20 uger. For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomhed, deles 2. skoleperiode i 2 gange 10 uger med mellemliggende praktikuddannelse.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 5 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 5 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 5 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 5 uger.
  1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
Stk. 2

Efter afslutningen af 6. skoleperiode afholdes svendeprøve, jf. § 30. Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 6

Gennemførelse af 2. skoleperiode i tarmrenseruddannelsen giver fritagelse for 2. skoleperiode i industrislagteruddannelsen.

Stk. 2

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

§ 7

Den uddannede industrislagter skal selvstændigt kunne udføre de normalt forekommende operationer, der er forbundet med processen i en slagte- og kødforædlingsvirksomhed. Endvidere skal den uddannede have kendskab til love og regler vedrørende veterinære og sikkerhedsmæssige forhold inden for kødindustrien.

Stk. 2

Den uddannende industrislagter med specialet svineslagter skal kunne udføre de normalt forekommende operationer, der er forbundet med arbejdet på et svineslagteri og skal kunne udføre de forskellige opskæringer og udbeninger. Den uddannede skal endvidere kende de regler og krav, der stilles i de virksomheder, uddannelsen er knyttet til.

Stk. 3

Den uddannede industrislagter med specialet kreaturslagter skal kunne udføre de normalt forekommende operationer, der er forbundet med processen i kreatur-, fåre- og lammeslagtning samt opskæring. Den uddannede skal endvidere kende de regler og krav, der stilles i de virksomheder, uddannelsen er knyttet til.

Stk. 4

Den uddannede industrislagter med specialet industripølsemager skal kunne udføre de normalt forekommende operationer, der er forbundet med fremstilling af pølsemagerivarer. Den uddannede skal endvidere kende de regler og krav, der stilles i de virksomheder, uddannelsen er knyttet til. Skoleundervisningen

§ 8

Undervisningen, der under hele forløbet på en helhedsorienteret måde skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning, har som mål at give eleven de fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen sigter imod. Grundfag

§ 9

Undervisningen omfatter følgende grundfag:

  1. Hygiejne.
  1. Arbejdsmarkedsforhold.
  1. Førstehjælp.
  1. Virksomhedslære (A).
  1. Sundhed, 40 timer.
  1. Branchekendskab og teknologiudvikling.
  1. Teknisk databehandling
  1. Fremmedsprog (B).
  1. Miljø (A).
Stk. 2

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid følger reglerne om grundfag.

§ 10

Undervisningen i grundfag i 2. skoleperiode har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 11,0 uger og omfatter alle de fag, der er nævnt i § 9, stk. 1. Alle de nævnte grundfag, undtagen teknisk databehandling og fremmedsprog (B), afsluttes i 2. skoleperiode. Områdefag

§ 11

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Eleven skal opnå praktisk og teoretisk kendskab til grovopskæring og udbening af grise- og oksekød. Endvidere skal eleven gøres bekendt med regler og kvalifikationskrav samt de hygiejniske og sikkerhedsmæssige bestemmelser for området. Vejledende uddannelsestid: 3,0 uger Eleven skal opnå kendskab til kødbranchen, herunder svineslagtning, kreaturslagtning, pølsemageri og tarmrenseri. Vejledende uddannelsestid: 2,2 uger Eleven skal opnå kendskab til de værktøjer, som anvendes i kødbranchen samt vedligeholdelse af disse. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger

  1. Opskæring/udbening
  1. Brancheorientering
  1. Værktøjslære

§ 12

Undervisningen i områdefag i 3., 4., 5. og 6. skoleperiode har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Eleven skal opnå praktiske og teoretiske færdigheder i at tilvirke produkter til eksport. Vejledende uddannelsestid: 1,8 uger Eleven skal opnå grundlæggende viden om de regler og bestemmelser, der er gældende for produktion af levnedsmidler. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Eleven skal opnå grundlæggende viden om de forhold, der vedrører såvel det ydre som det indre miljø ved produktion af levnedsmidler. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Eleven skal kunne udføre tilfredsstillende opskæring i forbindelse med udbening og tilskæring af okseforfjerding og -bagfjerding. Endvidere skal eleven kunne redegøre for de forskellige anvendelsesmuligheder til videre forarbejdning. Vejledende uddannelsestid: 2,1 uger. Eleven skal opnå indsigt i de økonomiske og miljømæssige forhold i forbindelse med indførelse af automation og styringsteknik og kende den industrielle baggrund herfor. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger. Eleven skal kunne udføre kvalitets- og udbyttekontrol, skal kunne rapportere herom samt kunne føre statistik på området. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Eleven skal opnå kendskab til køle- og indfrysningsteknik. Vejledende uddannelsestid: 0,2 uger. Eleven skal kende de love og bestemmelser, der er gældende for kødkontrol og mærkning. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal opnå praktisk og teoretisk kendskab til grovopskæring og udbening af grise- og oksekød. Endvidere skal eleven gøres bekendt med regler og kvalifikationskrav samt de hygiejniske og sikkerhedsmæssige bestemmelser for området. Vejledende uddannelsestid: 1,7 uger. Specialefag

  1. Eksportprodukter
  1. Produktionshygiejne
  1. Brancherettet miljøkendskab
  1. Okseopskæring
  1. Automation og styringsteknik
  1. Kvalitets- og udbyttekontrol
  1. Køling/indfrysning
  1. Kødkontrol
  1. Opskæring/udbening

§ 13

Undervisningen i specialefag inden for specialet svineslagter har følgende mål: Eleven skal kunne foretage bedømmelse af levende og slagtede dyr. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger. Eleven skal opnå kendskab til forskellige dyreracer og deres slagtekvalitet. Vejledende uddannelsestid: 0,1 uger. Eleven skal kunne redegøre for saltningens konserverende virkning. Endvidere skal eleven kunne udføre den praktiske saltning i forbindelse med fremstilling af hjemmemarkedsprodukter og eksportvarer. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Eleven skal opnå kendskab til forskellige analyser og klassificeringsmetoder. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal kunne udføre samtlige operationer inden for svineslagtning fra modtagelse til placering i kølerum. Endvidere skal eleven opnå kendskab til den teknologiske udvikling inden for området. Eleven skal kunne bedømme slagtningens kvalitet for herved at kunne afgøre, om gældende kvalitetskrav er opfyldt. Endelig skal eleven kunne udføre de mest gængse opskæringer og udbeninger til eksport. Vejledende uddannelsestid: 5,8 uger.

  1. Bedømmelse af levende og slagtede dyr
  1. Slagtedyr og racer
  1. Saltning
  1. Klassificering af svin
  1. Slagtning af svin, herunder opskæring og udbening til eksport.

§ 14

Undervisningen i specialefag inden for specialet kreaturslagter har følgende mål: Eleven skal kunne foretage en bedømmelse af levende og slagtede dyr. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger. Eleven skal opnå kendskab til forskellige dyreracer og deres slagtekvalitet. Vejledende uddannelsestid: 0,1 uger. Eleven skal kunne redegøre for saltningens konserverende virkning. Endvidere skal eleven kunne udføre den praktiske saltning i forbindelse med fremstilling af hjemmemarkedsprodukter og eksportvarer. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Eleven skal opnå praktiske og teoretiske færdigheder i slagtning af kalv, okse, får og lam på en hængende/liggende linie. Endvidere skal eleven opnå kendskab til betjening og anvendelse af automatisk hudaftrækker. Desuden skal eleven have kendskab til køling og modning af oksekød og emballering af dette. Vejledende uddannelsestid: 6,2 uger.

  1. Bedømmelse af levende og slagtede dyr
  1. Slagtedyr og racer
  1. Saltning
  1. Slagtning

§ 15

Undervisningen i specialefag inden for specialet industripølsemager har følgende mål: Eleven skal kunne foretage bedømmelse af levende og slagtede dyr. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger. Eleven skal opnå kendskab til forskellige dyreracer og deres slagtekvalitet. Vejledende uddannelsestid: 0,1 uger. Eleven skal kunne redegøre for saltningens konserverende virkning. Endvidere skal eleven kunne udføre den praktiske saltning i forbindelse med fremstilling af hjemmemarkedsprodukter og eksportvarer. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Eleven skal opnå praktiske og teoretiske færdigheder i fremstilling af saltede, kogte og røgede produkter inden for pølsemageri. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uger. Eleven skal opnå praktiske og teoretiske færdigheder i fremstilling af bindefars, emulsion og kogte ikke-røgede skærepølser. Endvidere skal eleven kunne fremstille fast-foodprodukter og middagsretter. Vejledende uddannelsestid: 3,4 uger. Eleven skal kunne standardisere forskellige råvaresorteringer og skal være i stand til at betjene, adskille, rengøre og samle fedtbestemmelsesanlægget. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uger. Eleven skal kunne udføre tilfredsstillende skærearbejde i forbindelse med opskæring af okse-, svine-, so- og ornekød. Vejledende uddannelsestid: 1,4 uger. Valgfag

  1. Bedømmelse af levende og slagtede dyr
  1. Slagtedyr og racer
  1. Saltning
  1. Saltede, kogte og røgede produkter
  1. Kogte, ikke-røgede produkter og bindefarsprodukter
  1. Råvarestandardisering
  1. Opskæring af okser, svin, søer og orner

§ 16

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Valgfagene i 2. skoleperiode har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 3,3 uger.

Stk. 3

Valgfagene i 3., 4., 5. og 6. skoleperiode har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 3,1 uger. Undervisningsplan

§ 17

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen.

Stk. 2

Under uddannelsesforløbets praktiske del udarbejder eleven skriftlige opgaver, der fremsendes af skolen til eleven under dennes praktikuddannelse. Opgavernes nærmere indhold fastsættes af skolen. Samlæsning

§ 18

Der kan samlæses med tarmrenseruddannelsen i 2. skoleperiode.

Praktikuddannelsen

Praktikuddannelsen

§ 19

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

§ 20

Målet med praktikuddannelsen er, at eleven opnår indlæring og rutine i arbejdsdiscipliner, metoder og i arbejde med materialer og værktøjer, som almindeligvis anvendes inden for industrislagteruddannelsen.

Stk. 2

Målet for praktikuddannelsen i specialet svineslagter er, at eleven oplæres i de arbejdsområder, der er forbundet med arbejdet på et svineslagteri, og at eleven udfører de forskellige opskæringer og udbeninger.

Stk. 3

Målet for praktikuddannelsen i specialet kreaturslagter er, at eleven oplæres i de arbejdsområder, der er forbundet med processen i kreatur-, fåre-, og lammeslagtning, og at eleven udfører de forskellige udskæringer.

Stk. 4

Målet for praktikuddannelsen i specialet industripølsemager er, at eleven oplæres i de arbejdsområder, der er forbundet med processen ved fremstilling af pølsemagerivarer i en produktionsvirksomhed.

§ 21

Ved praktikuddannelsens gennemførelse skal der sikres eleven beskæftigelse med og opnåelse af færdigheder i de arbejdsfunktioner m.v., der har været omfattet af foregående skoleophold og som vil blive omfattet af efterfølgende skoleophold i overensstemmelse med skolens undervisningsplan på en sådan måde, at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden.

§ 22

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Stk. 2

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Stk. 3

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

§ 23

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale, jf. § 3.

Stk. 2

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 24, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 22, stk. 2, og når svendeprøve er bestået, jf. § 37, stk. 4.

Stk. 3

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1, speciale, jf. § 1, stk. 2, samt oplysning om den opnåede karakter ved svendeprøven.

Stk. 4

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

§ 24

Når alle skoleperioder i uddannelsen med det valgte speciale er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Stk. 2

Følgende betingelser skal være opfyldt, for at skolen kan udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:

  1. Eleven har opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit af de afgivne karakterer i grundfag, jf. § 29, stk. 1 og 2.
  1. Eleven har opnået mindst karakteren 6 i områdefag og specialefag, jf. § 29, stk. 3.
  1. Eleven har udarbejdet de skriftlige opgaver, der er nævnt i § 17, stk. 2, og opgavebesvarelserne er godkendt af skolen.
Stk. 3

Skolebeviset skal indeholde:

  1. Betegnelse for uddannelsen og speciale.
  1. Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført.
  1. Oplysning om den karakter, skolen har givet i områdefag og specialefag, jf. § 29, stk. 3.
  1. Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 29, stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 27, stk. 3.

Stk. 5

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.v.

§ 25

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen.

Stk. 2

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse

§ 26

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Stk. 3

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 24. Skolevejledning

§ 27

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Stk. 2

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde:

  1. Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag.
  1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
  1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de grundfag, områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.
Stk. 3

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 24, stk. 2, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Stk. 4

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

§ 28

Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen. Skolens afsluttende bedømmelse

§ 29

Skolen afholder eksamen i følgende grundfag:

  1. Fremmedsprog (B).
  1. Virksomhedslære (A).
Stk. 2

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

Stk. 3

I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode, på grundlag ef en helhedsvurdering, en standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag, jf. §§ 11-15.

Stk. 4

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag. Svendeprøve

§ 30

Efter sidste skoleperiode afholder Slagterfagets Fællesudvalg en svendeprøve. Prøven varer 2 dage. Det faglige udvalg tilvejebringer opgaver til brug ved svendeprøven, og udvalget er ansvarlig for opgavernes indhold og udformning.

Stk. 2

Det faglige udvalg udpeger skuemestre, der repræsenterer henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Skuemestrene skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Udvalget udarbejder en vejledning for skuemestrene om svendeprøvens forløb og udførelse. Vejledningen findes på skolerne, hvor den skal være tilgængelig for eleverne.

Stk. 3

Ved begyndelsen af sidste skoleperiode sender praktikvirksomheden en indstilling til det faglige udvalg om elevens deltagelse i svendeprøven. Indstillingen foretages på en blanket udarbejdet af det faglige udvalg. Samtidig indbetaler virksomheden et gebyr til dækning af udgifterne ved prøvens afholdelse.

Stk. 4

Eleven kan kun deltage i svendeprøven, hvis der ved afslutningen af sidste skoleperiode er opnået karakteren 6 eller derover i grundfag, områdefag og specialefag, jf. § 29, stk. 1-3. Endvidere skal de skriftlige opgaver, jf. § 17, stk. 2, være gennemført tilfredsstillende efter skolens vurdering. Opgavebesvarelserne skal fremvises på skuemestrenes forlangende.

§ 31

Svendeprøven består af en teoretisk og en praktisk opgave. Den praktiske prøve i specialet svineslagter indeholder følgende opgaver:

  1. Slagtning af 2 stk. svin (på et bånd beregnet til 45 svin i timen).
  1. Opskæring af 2 stk. svin, 5-deling (højst 30 min.).
  1. Udbening af 4 stk. forender (højst 30 min.).
  1. Udbening af 4 stk. skinker (højst 30 min.).
Stk. 2

Den praktiske prøve består herudover af en af følgende discipliner, idet eleven foretager lodtrækning blandt disse:

a) Udbening af 4 stk. midterstykker, UK (højst 30 min.).

b) Udbening af 4-5 stk. kamme til eksport, (højst 30 min.).

c) Udbening af 4-6 stk. brystflæsk til eksport, (højst 30 min.).

d) Afpilning af 10 halve hoveder (højst 30 min.).

§ 32

Den teoretiske prøve i specialet svineslagter består af følgende opgaver:

  1. Mundtlig prøve af ca. 15 minutters varighed inden for specialefag, jf. § 13.
  1. Skriftlig prøve af 30 minutters varighed inden for områdefag, jf. §§ 11 og 12.

§ 33

Den praktiske prøve i specialet kreaturslagter består af følgende opgaver:

  1. Slagtning af 1 stk. okse/kvie med maskinel hudaftrækker (højst 75 min.).
  1. Slagtning af 1 stk. kalv (tyrekalv) med manuelle maskinknive (højst 75 min.).
  1. Slagtning af 1 stk. lam, manuelt med knive (højst 20 min.).
  1. Udbening af 1/2 okse/kvie (højst 150 min.).
Stk. 2

Den praktiske prøve består herudover af en af følgende discipliner, idet eleven foretager lodtrækning blandt disse:

a) Grovpartering af 1 stk. lam inklusive trimning (højst 30 min.).

b) Nedskæring til pistol/skilt inklusive trimning til eksport (højst 15 min.).

c) Afpilning af 2 stk. okse/kalvehoveder inklusive sortering (højst 20 min.).

d) Nedskæring af 2 sæt pluks/hjerteslag inklusive sortering og trimning (højst 15 min.).

§ 34

Den teoretisk prøve i specialet kreaturslagter består af følgende opgaver:

  1. Mundtlig prøve af 15 minutters varighed inden for specialefag, jf. § 14.
  1. Skriftlig prøve af 30 minutters varighed inden for områdefag, jf. §§ 11 og 12.

§ 35

Den praktiske prøve i specialet industripølsemager består af følgende opgaver:

  1. Udskæring af 1/2 gris uden hoved (højst 25 min.).
  1. Udskæring af oksevinge (højst 70 min.).
  1. Farsfremstilling (middagspølser/pålægspølser).
  1. Fremstilling af saltede og røgede produkter.
Stk. 2

Den praktiske prøve består herudover af en af følgende discipliner, idet eleven foretager lodtrækning blandt disse:

a) Udbening af 4 stk. skinker (højst 60 min.).

b) Udbening af 5 stk. forender (højst 60 min.).

c) Udbening af 8 stk. svinekamme (højst 60 min.).

d) Udbening af 4 stk. midterstykker (højst 60 min.).

§ 36

Den teoretiske prøve i specialet industripølsemager består af følgende opgaver:

  1. Mundtlig prøve af ca. 15 minutters varighed inden for specialefag, jf. § 15.
  1. Skriftlig prøve af ca. 15 minutters varighed inden for områdefag, jf. §§ 11 og 12.

§ 37

Kriterierne, som lægges til grund for svendeprøvebedømmelsen, er de mål for uddannelsen, der er nævnt i § 7.

Stk. 2

For hver af de 5 praktiske discipliner inden for det enkelte speciale afgiver skuemestrene samlet 1 karakter.

Stk. 3

Karakteren for den teoretiske prøve inden for det enkelte speciale fremkommer som et gennemsnit af skuemestrenes samlede karakter for henholdsvis den mundtlige og den skriftlige opgave.

Stk. 4

For at eleven kan bestå svendeprøven, skal gennemsnittet af karaktererne ved den praktiske og den teoretiske prøve være minimum 6. Fastsættelsen af den endelige karakter til et helt tal sker efter almindelige afrundingsregler.

§ 38

Det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består svendeprøven, en ny prøve, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning.

Stk. 2

Elever, som har været forhindret i at fuldføre svendeprøven på grund af dokumenteret sygdom eller anden tvingende årsag, kan deltage i en ny prøve efter det faglige udvalgs nærmere bestemmelse. En ny bedømmelse skal gennemføres efter de almindelige regler og skal være afsluttet senest 1/2 år efter den ordinære bedømmelse.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 39

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

§ 40

Elever, der har gennemført efg-basisuddannelsen inden for levnedsmiddelområdet, er fritaget for 2. skoleperiode. Undervisnings- og Forskningsministeriet den 10. december 1990 Bertel Haarder / Lise Bagge Rasmussen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990