Bekendtgørelse om uddannelsen til porcelænsmaler

På erhvervsskoler og på andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til porcelænsmaler.

Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer: Blåmaler, figur/vasemaler eller overglasurmaler.

Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Fagligt udvalg for keramiske uddannelser.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som porcelænsmaler i specialet blåmaler, figur/vasemaler eller overglasurmaler.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer i alt 4 år.

Efter en uddannelsestid på 1 1/2 år og efter gennemført 4. skoleperiode samt afsluttende praktikuddannelse opnås kompetence som blåmaler.

Efter en uddannelsestid på yderligere 1 år og 2 måneder og efter gennemført 5. skoleperiode samt afsluttende praktikuddannelse opnås kompetence som figur/vasemaler.

Efter en uddannelsestid på yderligere 1 år og 4 måneder og efter gennemført 8. skoleperiode samt afsluttende praktikuddannelse opnås kompetence som overglasurmaler ved aflæggelse af svendeprøve.

Uddannelsen indledes af den enkelte elev enten i en i praktikvirksomhed eller med 2. skoleperiode.

Skoleundervisningen til overglasurmaler varer 95 uger. Skoleundervisningen til figur/vasemaler varer 70 uger. Skoleundervisningen til blåmaler varer 45 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren, og som anført nedenfor:

1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomhed.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 15 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 7 uger.

1. 1. skoleperiode, 15 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 5 uger. For blåmalere indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

1. 1. skoleperiode, 25 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 35 uger. For figur/vasemalere indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 20 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 20 uger.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Efter afslutningen af 8. skoleperiode afholdes svendeprøve, jf. § 29. Fritagelse for dele af uddannelsen

Gennemførelse af 2. skoleperiode i uddannelsen til keramisk formmager giver fritagelse for 2. skoleperiode i uddannelsen til porcelænsmaler.

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede porcelænsmaler med speciale som blåmaler skal selvstændigt kunne udføre musselmaling og blåblomstmaling.

Den uddannede porcelænsmaler med speciale som figur/vasemaler skal selvstændigt kunne udføre figurmaling og vasemaling.

Den uddannede porcelænsmaler med speciale som overglasurmaler skal selvstændigt kunne udføre overglasurmaling. Skoleundervisningen

Undervisningen har følgende mål: Eleven skal gennem teoretisk og praktisk undervisning sættes i stand til at anvende de i specialet almindeligst forekommende materialer og metoder samt have indføring i anvendelse af tilhørende værktøj og udstyr. Undervisningen skal opbygge og styrke elevens kundskaber i de arbejdsdiscipliner, eleven skal beskæftiges med i det efterfølgende virksomhedsophold. Undervisningen skal endvidere bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling samt give grundlag for videreuddannelse.

Den vejledende uddannelsestid er følgende: ------------------------------------------------------------- Uger Grund- Område- Speciale- Valg- I alt fag fag fag fag ------------------------------------------------------------- 2. skoleperiode 9,7 6,7 - 3,6 20 3.-4. skoleperiode 5,5 9,3 6,6 3,6 25 5. skoleperiode 8,6 9,0 3,9 3,5 25 6.-8. skoleperiode 7,8 6,9 6,4 3,9 25 ------------------------------------------------------------- I alt 31,6 31,9 16,9 14,6 95 ------------------------------------------------------------- Generel produktionslære: 1,1 uge. Arbejdsmiljø: 0,5 uge. Keramisk værkstedsteknik: 5,1 uger. Stilhistorie: 1,4 uge. Tegning 1: 4,2 uger. Dekorering 1: 3,7 uger. Produktionsteknik: 2,0 uger. Tegning 2: 1,4 uge. Dekorering 2: 5,6 uger. Tegning 3: 6,9 uger. Dekorationsteknik 1: 6,6 uger. Dekorationsteknik 2: 3,9 uger. Dekorationsteknik 3: 6,4 uger. Grundfag

1. Områdefag:

1. Specialefag:

Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Arbejdsmarkedsforhold, branchekendskab og teknologiudvikling, dansk (A) (60 timer), materialeforståelse, stil, form og farve (80 timer) og værkstedsteknik (80 timer).

Undervisningen i 3.-4. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Førstehjælp, kommunikationsteknologi, miljø (B), naturfag og virksomhedslære (B).

Undervisningen i 5. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Arbejdslivets historie, design og billedkommunikation (60 timer), kemi, matematik og produktudvikling.

Undervisningen i 6.-8. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Erhverv og samfund, fremmedsprog (A), produktion og service, reklame (B) og stil, form og farve (40 timer).

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag. Områdefag

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål: Eleverne skal have grundlæggende forståelse af produktionsgangen på et pottemagerværksted og ved industriel porcelænsfremstilling. Endvidere skal de have et grundlæggende kendskab til masse, råstoffer, forarbejdning af råstoffer, glasurkemi og hjælperåstoffer samt orientering om brænding og ovntyper. Eleverne skal gøres bekendt med miljølovgivningens bekendtgørelser og andre regler samt have kendskab til, hvorledes virksomhed og medarbejdere kan forbedre det eksisterende arbejdsmiljø. Eleverne skal kunne indtage rigtige arbejdsstillinger i forhold til de keramiske arbejdsdiscipliner. Eleverne skal have grundlæggende kendskab til det håndværktøj, der anvendes af keramisk formmagere og porcelænsmalere, og kunne udvælge og anvende håndværktøjet korrekt i forhold til en given opgave. Eleverne skal desuden have uddybende praktisk kendskab til drejning, støbning og porcelænsmaling.

1. Generel produktionslære

1. Arbejdsmiljø

1. Keramisk værkstedsteknik

Undervisningen i områdefag i 3.-4. skoleperiode har følgende mål: Eleverne skal kende den kulturhistoriske baggrund for og udvikling af det keramiske materiale, herunder samspillet mellem kultur og stil/design, især den betydning, det har haft for den keramiske industri og pottemagerbranchen. Eleverne skal kunne udføre perspektiv og svindtegning. Eleverne skal gennem teoretisk og praktisk arbejde have udviklet deres formforståelse og farvesans. Eleverne skal have grundlæggende færdigheder i musselmaling, blåblomstmaling og alternative teknikker som for eksempel begitning, kohornsmaleri, fajancemaling og sprøjtemalingsteknik.

1. Stilhistorie

1. Tegning 1

1. Dekorering 1

Undervisningen i områdefag i 5. skoleperiode har følgende mål: Eleverne skal opnå grundlæggende kendskab til figur/vasemalingens discipliner gennem praktisk arbejde med porcelænsfremstilling, herunder gips- og støbearbejde. Elevernes færdigheder i frihåndstegning, studietegning og gengivelse af form, herunder skrifttegning, skal udvikles. Eleverne skal opnå grundlæggende kendskab til de male- og sprøjteteknikker, der anvendes ved dekoration af porcelænsfigurer/vaser på forglødet skærv, samt orientering om platte- og overglasurteknikker.

1. Produktionsteknik

1. Tegning 2

1. Dekorering 2

Undervisningen i områdefag i 6.-8. skoleperiode har følgende mål: Tegning 3 Eleverne skal ved frihåndstegning selvstændigt kunne gengive enhver form og selvstændigt kunne udføre studietegning og skrifttegning. Specialefag

Undervisningen i specialefag har følgende mål: Eleverne skal i 3. og 4. skoleperiode på mindre enheder selvstændigt kunne udføre mussel- og blåmaling. Eleverne skal i 5. skoleperiode selvstændigt kunne udføre sprøjteteknik samt figur- og vasemaling. Eleverne skal i 6.-8. skoleperiode have grundlæggende kendskab til overglasurmaling.

1. Dekorationsteknik 1

1. Dekorationsteknik 2

1. Dekorationsteknik 3

Undervisningen i specialefag kan gennemføres i samarbejde mellem skole og en virksomhed. Valgfag

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen. Undervisningsplan

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Samlæsning

Der kan samlæses med uddannelsen til keramisk formmager, for så vidt angår grundfag og områdefag i 3. skoleperiode. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

Målet for praktikuddannelsen er, at eleven opnår kendskab til fagets arbejdsmiljø, at eleven lærer at udføre alle funktioner i en keramisk virksomhed inden for det valgte speciale, at eleven opnår en rutine og hurtighed, der svarer til fagets krav, og at eleven selvstændigt kan tilrettelægge og vurdere et arbejdes omfang.

Praktikuddannelsen skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner:

1. I specialet som blåmaler skal eleven beskæftiges med at male mussel/blåblomst på forglødet skærv.

1. I specialet som figur/vasemaler skal eleven udføre landskabs- og blomsterdekoration på vaser samt maling af figurer og få kendskab til dekorationssprøjteteknik, alt udført på forglødet skærv.

1. I specialet overglasurmaler skal eleven udføre overglasurdekoration bestående af figurmaling, blomsterdekoration, staffering, filering, bånd og fond, alt udført på brændt glaseret porcelæn.

Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der sikres beskæftigelse med og fortsat indlæring og udbygning af de discipliner, der indlæres i skoleundervisningen. Det tilstræbes, at praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad. I uddannelsestiden arbejdes der med de for specialet normalt forekommende arbejdsopgaver.

Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Det faglige udvalg udsender de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 1, til praktikvirksomhederne, jf. § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Virksomhederne rekvirerer de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 2, hos det faglige udvalg, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Bedømmelse m.v.

Bedømmelse m.v.

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleverne og at evaluere undervisningens indhold og metoder.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eksamen er gennemført.

I øvrigt udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.

For områdefag og specialefag udsteder skolen bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter som udtryk for elevens standpunkt i faget i forhold til undervisningens mål på det tidspunkt, hvor karakteren gives.

Eksamensbeviser, der ikke er udstedt ved en skoleperiodes afslutning, jf. stk. 1, udstedes af skolen senest ved afslutningen af sidste skoleperiode. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om, hvilke emner der er gennemgået i det pågældende skoleophold. For elever, der ikke har opfyldt et eller flere af undervisningsmålene tilfredsstillende (dvs. har fået karakteren 5 eller derunder), udarbejder skolen en vejledning, der tilkendegiver elevens behov for supplerende oplæring i praktiktiden og eventuelt supplerende skoleundervisning.

Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 28, ikke er opfyldt. Endvidere kan skolen udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemført 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning alene til eleven. Skolens afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i følgende grundfag: Dansk (A), fremmedsprog (A), førstehjælp, kemi, matematik og naturfag.

Skolen giver i øvrigt karakterer i følgende grundfag efter reglerne om grundfag: Arbejdslivets historie, arbejdsmarkedsforhold, branchekendskab og teknologiudvikling, design og billedkommunikation, erhverv og samfund, kommunikationsteknologi, materialeforståelse, miljø (B), produktion og service, produktudvikling, reklame (B), stil, form og farve, virksomhedslære (B) og værkstedsteknik.

I områdefag og specialefag giver skolen standpunktskarakterer i forhold til målene for undervisningen, jf. §§ 10-14.

Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne om disse fag.

I de undervisningsfag, hvor der ikke afholdes eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven skriftlig meddelelse om de afgivne karakterer, jf. stk. 3 og 4, hvis karaktererne ikke fremgår af skolebeviset. Karakterskala

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen. Skolebevis

Når alle skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis, hvis gennemsnitskarakteren for alle fag er mindst 6. I fag, hvor der afholdes eksamen, anvendes eksamenskarakteren, i øvrige fag den sidst afgivne standpunktskarakter. Ved beregningen af gennemsnit vægtes karakterer i områdefag med faktor 2 og i specialefag med faktor 3.

Skolebeviset skal indeholde oplysning om de standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, som skolen har meddelt eleven. Svendeprøve

Efter 8. skoleperiode afholdes svendeprøve.

Det faglige udvalg udpeger skuemestre med lige antal fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside (evalueringsgruppen).

Anmeldelse om svendeprøve til det faglige udvalg sker på skolens foranledning ved slutningen af 8. skoleperiode og skal indeholde følgende oplysninger: Elevens navn og privatadresse. Elevens cpr-nr. eller fødselsdato. Dato for uddannelsens afslutning. Praktikvirksomhedens navn og adresse.

Opgaverne planlægges og tilrettelægges af det faglige udvalg.

Det faglige udvalg udarbejder en liste over mulige opgaver med angivelse af tilladt tidsforbrug. Skolen udleverer listen til eleverne ved afslutningen af 8. skoleperiode.

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen.

Hver skuemester afgiver 1 karakter. Evalueringsgruppens karakterer udregnes som gennemsnit. Eleven har bestået, hvis gennemsnitskarakteren er 6 eller derover.

Det faglige udvalg skal tilbyde eleven en ny svendeprøve, eventuelt efter supplerende praktik- eller skoleophold, såfremt eleven ikke opnår tilfredsstillende resultat, eller såfremt eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller af anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til svendeprøven. Uddannelsesbevis

Uddannelsesbevis udstedes af Fagligt udvalg for keramiske uddannelser og affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, når skolebevis og praktikerklæring er udstedt, og når (eventuel) svendeprøve er gennemført.

Uddannelsesbeviset påføres en gennemsnitskarakter for svendeprøven beregnet med 1 decimal. Afrunding foretages altid opad.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Uddannelsen kan påbegyndes i en virksomhed fra den 1. januar 1991.

Skolerne kan etablere 2. skoleperiode og følgende skoleperioder fra den 1. januar 1991.

Elever, der har afsluttet efg-basisuddannelsen inden for servicefagene, er fritaget for 2. skoleperiode.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 10. december 1990, den 10. december 1990

/Bertel Haarder Sonja Lundqvist/