Bekendtgørelse om uddannelsen til beklædningshåndværker

På erhvervsskoler og på andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til beklædningshåndværker.

Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer: Herreskrædder, kjoleskrædder, buntmager, modist, hue- og kasketmager eller handskemager.

Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det Faglige Udvalg for Beklædning.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som beklædningshåndværker inden for det valgte speciale.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer i alt 3 år og 9 måneder.

Efter en uddannelsestid på 2 1/2 år og efter gennemført 4. skoleperiode opnås kompetence som håndsyer inden for et af specialerne buntmager eller hue- og kasketmager.

Uddannelsen indledes i praktikvirksomheder eller med 2. skoleperiode.

Skoleundervisningen varer 50 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor: Skoleundervisning: 2 = 2. skoleperiode P Praktikuddannelse 20 26 10 26 10 26 10 uger ------------------------------------------------------------ P 2 P 3 P 4 P 5 P ------------------------------------------------------------ 2 P 3 P 4 P 5 P ------------------------------------------------------------ Fritagelse for dele af uddannelsen

1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Gennemførelse af 2. skoleperiode i følgende uddannelser giver fritagelse for 2. skoleperiode i beklædningshåndværkeruddannelsen: Beklædningsoperatør, farverioperatør, strikkeoperatør, tekstiloperatør, ortopædist, sejl- og boligmontering og skomager.

Gennemførelse af 3. skoleperiode i beklædningsoperatøruddannelsen giver fritagelse for 3. skoleperiode i beklædningshåndværkeruddannelsen.

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede håndsyer inden for specialet buntmager skal selvstændigt kunne samle, bånde, pikere og fore en cape, jakke eller kåbe samt kunne sy rykninger og galloneringer. Den uddannede håndsyer inden for specialet hue- og kasketmager skal selvstændigt kunne fremstille bløde og hårde huer.

Den uddannede beklædningshåndværker med speciale som herreskrædder skal selvstændigt kunne forarbejde og færdiggøre en tilskåret en-radet jakke eller smoking samt kunne betjene områdets værktøjer og maskiner.

Den uddannede beklædningshåndværker med speciale som kjoleskrædder skal selvstændigt efter en arbejdsskitse kunne forarbejde og færdiggøre en kjole eller kjoledragt med tilsat ærme samt kunne betjene områdets værktøjer og maskiner.

Den uddannede beklædningshåndværker med speciale som buntmager skal selvstændigt kunne sortere, klargøre, skære, zwecke, renskære, sy, samle og fore en cape, jakke eller kåbe. Endvidere skal den uddannede kunne identificere de enkelte mønsterdele og kunne betjene områdets værktøjer og maskiner.

Den uddannede beklædningshåndværker med speciale som modist skal selvstændigt kunne fremstille hatte i filt, stof, pels og andre egnede materialer og beherske områdets hånd- og maskinsyningsteknikker.

Den uddannede beklædningshåndværker med speciale som hue og kasketmager skal selvstændigt kunne fremstille bløde og hårde huer og kasketter og beherske områdets hånd- og maskinsyningsteknikker.

Den uddannede beklædningshåndværker med speciale som handskemager skal selvstændigt kunne udføre fransk handskemageri samt have kendskab til skindtyper, garvningsprocesser og håndens anatomi. Skoleundervisningen

Undervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer. Der skal gives eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på. Desuden skal undervisningen bidrage til elevernes personlige udvikling og give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling. Endelig skal der gives eleverne forudsætninger for ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer.

Den vejledende uddannelsestid er følgende: -------------------------------------------------------------------- Uger Grundfag Områdefag Specialefag Valgfag Ialt -------------------------------------------------------------------- 2. skoleperiode 10,7 6,2 - 3,1 20 3. skoleperiode 1,9 5,6 - 2,5 10 4.-5. skoleperiode 3,7 5,6 8,2 2,5 20 -------------------------------------------------------------------- Ialt 16,3 17,4 8,2 8,1 50 -------------------------------------------------------------------- Tekstil- og materialelære: 2,5 uger. Maskinbetjening og produktion: 3,7 uger. Driftslære og produktionsteknik: 4,4 uger. Modelkonstruktion I: 1,2 uge. Modelkonstruktion II: 1,2 uge. Stil- og dragthistorie: 2,5 uger. Materialebearbejdning: 1,9 uge. Grundfag

1. Områdefag:

1. Specialefag: 8,2 uger.

Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Branchekendskab og teknologiudvikling, dansk (A) (60 timer), design og billedkommunikation (40 timer), stil, form og farve (80 timer), værkstedsteknik (80 timer) og økonomi.

Undervisningen i 3. skoleperiode omfatter grundfaget erhverv og samfund.

Undervisningen i 4. og 5. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Kundebetjening, kvalitetsbevidsthed og kvalitetskontrol og virksomhedslære (B).

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag. Områdefag

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold: Mål: At give eleverne en grundlæggende forståelse af og indsigt i materialernes struktur, herunder de fysiske og kemiske egenskaber og indvirkningen på miljøet. Rammer for undervisningens indhold: Råmaterialerne, test- og analysemetoder, behandling, farvning, efterbehandling, miljøbeskyttelse og sikkerhed. Mål: At give eleverne kendskab til og færdigheder i brugen af de maskiner, der anvendes i fremstillings- og bearbejdningsprocessen. Rammer for undervisningens indhold: Materialebearbejdning: læder, skind, plast og tekstiler. Maskinkendskab: nålebærende maskiner, strikke- og vævemaskiner, pressemaskiner, skære-, stanse- og hjælpeværktøjer. Arbejdspladsindretning. Personlig planlægning. Sikkerhed og miljø.

1. Tekstil- og materialelære

1. Maskinbetjening og produktion

Undervisningen i områdefag i 3. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold: Mål: At eleverne kan sy efter rationelle metoder og har indsigt i brancherelevante produktions- og arbejdsforhold. Rammer for undervisningens indhold: Syoperationer, tilrettelægning, metodeforbedring, kvalitetskontrol, sikkerhed og ergonomi. Mål: At eleverne opnår færdigheder i grundkonstruktion for mænd og kvinder. Rammer for undervisningens indhold: Manuel konstruktion, snitudvikling og snitændring.

1. Driftslære og produktionsteknik

1. Modelkonstruktion I

Undervisningen i områdefag i 4. og 5. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold: Mål: At eleverne udbygger deres færdigheder i modelkonstruktion og kan udføre CAD-processer. Rammer for undervisningens indhold: Snitudvikling, snitændring og CAD ved brug af PC'er. Mål: At give eleverne overblik over den dragthistoriske udvikling, kendskab til dragtkarakteristika i de enkelte stilperioder og forståelse af stiludvikling på dragtområder som udtryk for alment kulturelle og samfundsmæssige udviklingstendenser. Rammer for undervisningens indhold: Stiludvikling inden for fodtøj, dragt, hovedbeklædning og accessoirer. Mål: At eleverne opnår færdigheder i håndarbejdnings- og håndsyningsteknikker. Rammer for undervisningens indhold: Stodsning, staffering, understaffering, trokling, hæftning, pikering, presning, kaste-sting, ri-sting, mærke-sting, bag-sting, knaphulssting, tunge-sting, trensning og finesse-syning. Specialefag

1. Modelkonstruktion II

1. Stil- og dragthistorie

1. Materialebearbejdning

Undervisningen i specialefag for beklædningshåndværkere har følgende mål og rammer for undervisningens indhold i 4. og 5. skoleperiode: Mål: At eleverne kan fremstille herrebeklædning med vægt på en-radet jakke, herunder anvende ulddug og fikseringsmaterialer. Rammer for undervisningens indhold: Maskin-, presse- og indretningsteknikker, materialelære, sikkerhed og ergonomi. Mål: At eleverne kan fremstille kjoler eller kjoledragter efter arbejdsskitse. Rammer for undervisningens indhold: Maskin-, presse- og indretningsteknikker, materialelære, sikkerhed og ergonomi. Mål: At eleverne kan fremstille en cape, jakke eller kåbe i mink, ræv, persianer og lignende skindtyper samt sy rykninger og galloneringer. Rammer for undervisningens indhold: Sortering, skæring, renskæring, zweckning, samling, foring, syning, materialelære, sikkerhed og ergonomi. Mål: At eleverne kan fremstille hatte i filt, stof, pels og andre egnede materialer samt anvende indlægsstoffer. Rammer for undervisningens indhold: Hånd- og maskinsyningsteknik, formning, drapering, garnering, kantning, kopiering, mønsteridentifikation, materialelære, sikkerhed og ergonomi. Mål: At eleverne kan fremstille bløde og hårde huer og kasketter i egnede materialer samt anvende indlægsstoffer. Rammer for undervisningens indhold: Hånd- og maskinsyningsteknik, tilskæring, zweckning, samling, montering, opbygning af stel, mønsteridentifikation, materialelære, sikkerhed og ergonomi. Mål: At eleverne kan udføre fransk handskemageri og få viden om garvningsprocesser og kendskab til håndens anatomi. Rammer for undervisningens indhold: Sortering, strækning, dollering, depecering, etabnering, stråleskæring, tilskæring af pelsfor, materialelære, anatomi, sikkerhed og ergonomi. Valgfag

1. Herreskrædder

1. Kjoleskrædder

1. Buntmager

1. Modist

1. Hue- og kasketmager

1. Handskemager

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen. Undervisningsplan

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Samlæsning

Der kan samlæses med beklædningsoperatøruddannelsen i 2. og 3. skoleperiode. Der kan endvidere samlæses med beklædningsoperatøruddannelsen i grundfag og områdefag i 4. skoleperiode. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

I den første praktikperiode skal eleverne orienteres om de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen og det valgte speciale, og under instruktion beskæftiges med simple arbejdsdiscipliner.

I de praktikperioder, der følger efter et skoleophold, skal uddannelsen i virksomheden endvidere tilrettelægges således, at skoleundervisningen og praktikuddannelsen supplerer hinanden, og således at eleven videreudvikler de færdigheder og rutiner, som er gennemført i den forudgående skoleperiode.

Det skal tilstræbes, at uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, således at eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, der stilles til en uddannet beklædningshåndværker med det pågældende speciale.

Under praktikuddannelsen arbejdes der med de normalt forekommende arbejdsopgaver inden for uddannelsen og det pågældende speciale. I øvrigt kan eleven beskæftiges med arbejdsopgaver og discipliner, der er relevante og værdifulde for uddannelsen.

Under praktikuddannelsen indskærpes nødvendigheden af, at de sikkerhedsregler, der gælder i virksomheden vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed over for udstyr, værktøj og maskiner, efterleves.

I den sidste praktikperiode arbejder eleven selvstændigt med alle i virksomheden forekommende udviklings-, vedligeholdelses-, reparations- og arbejdsopgaver inden for specialet. Eleverne anvender alle former for arbejdsdiscipliner og metoder og udfører arbejdet ud fra sit kendskab til det nødvendige kvalitetsniveau.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særlige behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Det faglige udvalg udsender de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 1, til praktikvirksomhederne, jf. § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Virksomhederne rekvirerer de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 2, hos det faglige udvalg, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Bedømmelse m.v.

Bedømmelse m.v.

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleverne og at evaluere undervisningens indhold og metoder.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eksamen er gennemført.

I øvrigt udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.

For områdefag og specialefag udsteder skolen bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter som udtryk for elevens standpunkt i faget i forhold til undervisningens mål på det tidspunkt, hvor karakteren afgives.

Eksamensbeviser, der ikke er udstedt ved en skoleperiodes afslutning, jf. stk. 1, udstedes af skolen senest ved afslutningen af sidste skoleperiode. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om, hvilke emner der er gennemgået i det pågældende skoleophold. For elever, der ikke har opfyldt et eller flere af undervisningsmålene (dvs. har fået karakteren 5 eller derunder), udarbejder skolen en vejledning, der tilkendegiver elevens behov for supplerende oplæring i praktiktiden og eventuelt supplerende skoleundervisning.

Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 24, ikke er opfyldt. Endvidere kan skolen udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemført 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning alene til eleven. Skolens afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i grundfaget dansk (A).

Skolen afholder eksamen i specialefag, jf. § 22. I håndsyning afholdes eksamen ved afslutningen af 4. skoleperiode. I beklædningshåndværkerspecialerne afholdes eksamen ved afslutningen af 5. skoleperiode.

Skolen giver i øvrigt karakterer i følgende grundfag efter reglerne om grundfag: Branchekendskab og teknologiudvikling, design og billedkommunikation, erhverv og samfund, kundebetjening, kvalitetsbevidsthed og kvalitetskontrol, stil, form og farve, virksomhedslære (B), værkstedsteknik og økonomi.

I områdefag og specialefag giver skolen standpunktskarakterer i forhold til målene for undervisningen, jf. §§ 10 og 11.

Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne om disse fag.

I de undervisningsfag, hvor der ikke afholdes eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven skriftlig meddelelse om de afgivne karakterer, jf. stk. 3 og 4, hvis karaktererne ikke fremgår af skolebeviset.

Eksamen i specialefag gennemføres således: Der afholdes en praktisk prøve af en varighed på i alt 24 lektionstimer. I tilknytning til den praktiske prøve gennemføres en skriftlig prøve. Der afsættes 4 lektionstimer til den skriftlige prøve. Der må ikke anvendes hjælpemidler ved den skriftlige prøve.

Eksamensopgaverne tilvejebringes af skolen efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg.

Der foretages en samlet bedømmelse af den praktiske og den skriftlige prøve.

Bedømmelsen foretages af 1 af skolens lærere (eksaminator) og 2 censorer udpeget af det faglige udvalg. Karakteren fastsættes efter drøftelse mellem censorerne og eksaminator, jf. § 18, stk. 2, i eksamensbekendtgørelsen.

Skolen skal tilbyde eleven en ny eksamen, eventuelt efter supplerende praktik- eller skoleophold, såfremt eleven ikke opnår tilfredsstillende resultat, eller såfremt eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller af anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til eksamen. Karakterskala

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen. Skolebevis

Når alle skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis, hvis der i alle fag og eksamener er opnået mindst karakteren 6.

Skolebeviset skal indeholde oplysning om de standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, som skolen har meddelt eleven. Uddannelsesbevis

Uddannelsesbevis udstedes af Det Faglige Udvalg for Beklædning og affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, når skolebevis og praktikerklæring er udstedt.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Uddannelsen kan påbegyndes i en virksomhed fra den 1. januar 1991.

Skolerne kan etablere 2. skoleperiode og følgende skoleperioder fra den 1. januar 1991.

Elever, der har afsluttet efg-basisuddannelsen inden for servicefagene, er fritaget for 2. skoleperiode.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 10. december 1990, den 10. december 1990

/Bertel Haarder Sonja Lundqvist/