TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om engroshandelsuddannelsen

BEK nr 22139 af 11/12/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

På erhvervsskoler og på andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en engroshandelsuddannelse.

Stk. 2

Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer:

  1. Engroshandelsassistent.
  1. Brancherettet engroshandelsassistent, jf. § 12, stk. 2.
Stk. 3

Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

Stk. 4

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det faglige Udvalg for Engroshandelsuddannelsen.

§ 2

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

§ 3

Uddannelsens formål er, at eleven gennem et sammenhængende forløb af praktisk oplæring og teoretisk undervisning opnår erhvervskompetence inden for engroshandel.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 4

Uddannelsen varer i alt 3 år, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

For elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed varer uddannelsen 2 - 3 år efter elevens forudgående skolemæssige baggrund eller alder således:

  1. For elever, der har afsluttet folkeskolens 9. klasse med eller uden statskontrolleret prøve, varer uddannelsen 3 år.
  1. For elever, der har afsluttet folkeskolens 10.klasse med statskontrolleret prøve eller har bestået realeksamen eller er fyldt 17 år ved uddannelsens begyndelse, varer uddannelsen enten 2 1/2 år eller 3 år.
  1. For elever, der har bestået handelsmedhjælpereksamen, handelseksamen, højere handelseksamen, højere forberedelseseksamen, studentereksamen eller har gennemført efg-basisuddannelsen inden for handels- og kontorområdet, varer uddannelsen 2 år.
Stk. 3

Uddannelsestidens længde efter stk. 2, nr. 2, fastsættes af praktikvirksomheden, inden uddannelsen indledes.

§ 5

Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med en sammenlagt 1. og 2. skoleperiode på 40 uger.

Stk. 2

For elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed, er skoleundervisningen i det 1. år på sammenlagt 18 uger, der gennemføres i skoleperioder på mindre end hele uger.

§ 6

Skoleundervisningen efter den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode på 40 uger eller de 18 uger for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, varer 6 uger, dog 8 uger for elever i grovvarebranchen og i el-engrosbranchen. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som anført nedenfor: Fritagelse for dele af uddannelsen

  1. Sammenlagt 1. og 2. skoleperiode eller praktikuddannelse med 18 ugers skoleundervisning.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 2 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 2 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 2 uger.
  1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid for elever uden for grovvarebranchen og el-engrosbranchen.
    1. skoleperiode, 2 uger, for elever i grovvarebranchen og el-engrosbranchen.
  1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid for elever i grovvarebranchen og el-engrosbranchen.

§ 7

Gennemførelse af den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode i følgende uddannelser: giver fritagelse for den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode i engroshandelsuddannelsen.

  1. Kontoruddannelsen,
  1. uddannelsen til salgsassistent,
  1. informatikassistentuddannelsen og
  1. dekoratøruddannelsen
Stk. 2

Gennemført efg-basisuddannelse inden for handels- og kontorområdet giver fritagelse for den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode.

Stk. 3

Gennemført indlednings- og semesterkursus fra handelsmedhjælpereksamen giver fritagelse for skoleundervisningen i det 1. år for elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed, jf. § 5, stk. 2.

Stk. 4

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

§ 8

Eleven skal opnå konkret faglig viden og færdighed samt personlig kompetence til selvstændigt at arbejde med en engrosvirksomheds forskellige funktioner. Dels hvor der udføres arbejde på eller i forbindelse med fysiske lagre. Dels på kontorer og i salgslokaler, hvor omsætningen sker engros. Derudover skal eleven opnå erkendelse af behovet for fortsat at holde egne kvalifikationer ajour. Uddannelsen tilrettelægges således, at den i sit sigte orienterer sig mod fremtidig beskæftigelse inden for såvel almene som mere specialiserede funktioner på engroshandelsområdet.

Stk. 2

Den uddannede med speciale, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, skal nå de i stk. 1 anførte mål ved anvendelse af den pågældende branches forhold og varesortiment. Skoleundervisningen

§ 9

Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet sikre, at eleven opnår en helhedsorienteret viden i såvel de enkelte fagområder som i samspillet fagene imellem, således at eleven oplever en undervisningsmæssig sammenhæng og kan opnå de fornødne teoretiske og praktiske færdigheder i forbindelse med uddannelsen inden for handels- og kontorområdet. Undervisningen skal sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Eleven skal endvidere opnå grundig viden om og forståelse af samfundet og dets udvikling samt en dybtgående viden om virksomhedernes og de ansattes vilkår og opgaver i en erhvervs- og samfundsmæssig sammenhæng. Endelig skal undervisningen give eleven forudsætninger for personlig udvikling samt kvalifikationer til videregående uddannelse og efteruddannelse.

§ 10

Undervisningen omfatter følgende grundfag:

  1. Dansk (B).
  1. Fremmedsprog (C) - engelsk.
  1. Fremmedsprog (C) - valgfrit.
  1. Regnskabslære og virksomhedsøkonomi.
  1. Samfundsøkonomi.
  1. Samfund, handel og kultur.
  1. Salg og service (C).
  1. Informationssøgning og -behandling.
Stk. 2

Undervisningen i fremmedsprog efter stk. 1, nr. 3, vælges af eleven blandt de sprog, skolen kan tilbyde.

Stk. 3

Undervisningen for elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed, jf. § 5, stk. 2, omfatter ikke grundfagene: Dansk (B), fremmedsprog (C) - valgfrit, samfundsøkonomi og samfund, handel og kultur.

Stk. 4

Mål, indhold og vejledende undervisningstid for de enkelte grundfag følger reglerne om disse fag.

§ 11

Undervisningen i den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode og i skoleundervisningen i det 1. år for elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed, jf. § 5, stk. 2, omfatter ikke områdefag. Grundfag erstatter områdefag, jf. erhvervsuddannelseslovens § 24, stk. 2.

§ 12

Undervisningen i specialefag har følgende formål, mål og vejledende undervisningstid: Formål Eleven skal opnå viden om indkøbs- og disponeringsfunktioner i sammenhæng med den samlede økonomi i virksomheden, så eleven aktivt kan indgå i arbejdet i disse funktioner og blive forberedt på fremtidige forhold. Mål Undervisningen skal sikre, at eleven Vejledende uddannelsestid 2 uger. Formål Eleven skal opnå viden om lagerfunktioner og lagerstyring i sammenhæng med den samlede økonomi i virksomheden, så eleven aktivt kan indgå i arbejdet i disse funktioner. Mål Undervisningen skal sikre, at eleven Vejledende uddannelsestid 2 uger. Formål Eleven skal opnå viden om de forhold inden for den pågældende branche, der har betydning for salgs- og markedsføringsfunktionerne og kunne foretage salg og markedsføring i sammenhæng med en virksomheds samlede økonomi, drift og kundepolitik, så eleven kan indgå i arbejdet i disse funktioner. Endvidere skal eleven tilegne sig viden om struktur og fremtidige markedsvilkår inden for branchen samt om forholdet mellem produktion, engros og detail. Inden for grovvare- og el-engrosbranchen skal eleven derudover opnå viden om de forhold, der har betydning for salgs- og markedsføringsfunktionerne, så eleven aktivt kan indgå i arbejdet med disse funktioner. Mål Undervisningen skal sikre, at eleven Vejledende uddannelsestid 2 uger. Formål Eleven skal opnå det højeste faglige specialiseringsniveau for uddannelsen i den pågældende branche. Mål Undervisningen skal sikre, at eleven kan anvende en dyberegående, brancherelevant viden på højeste faglige niveau. Desuden skal eleven, med udgangspunkt i indkøbs-, lager- og salgsfunktionerne, kunne foretage en helhedsvurdering af samspillet mellem handlingsparametre i en virksomhed i branchen. Ved denne vurdering skal eleven kunne anvende indkøbs-, lager- og salgsbudgetter. Vejledende uddannelsestid 2 uger.

  1. Indkøb.

a) opnår viden om virksomhedens varesortiment og den løbende tilpasning af dette, så eleven aktivt kan deltage i disponering af indkøb,

b) opnår viden om, hvordan forskellige leverandørmuligheder findes,

c) opnår viden om de kvalitetsmæssige og økonomiske forhold, der indgår i valg af leverandør,

d) kan udregne indkøbsbudgetter,

e) opnår kendskab til anvendelse af relevante kataloger, nummereringssystemer m.v. i forbindelse med indkøb, og

f) opnår forståelse af betydningen af at foretage indkøbskontrol og opnår færdighed i selv at kunne udføre den.

  1. Lager.

a) opnår viden om hensigtsmæssig lagerindretning og -udnyttelse,

b) kan anvende lagerudstyr og håndteringsudstyr,

c) opnår forståelse af hensigtsmæssig håndtering og opbevaring af varesortiment,

e) opnår forståelse af opbygning af lagerstyringssystemer,

f) opnår viden om og færdighed i selvstændigt at kunne tilrettelægge og styre lagerfunktionen via anvendelse af edb i forhold til indkøbs- og salgsfunktionen,

g) opnår viden om lagerbudgetter og minimering af lageromkostninger og

h) kan foretage rutetilrettelæggelse og forsendelse.

  1. Salg.

a) opnår viden om afsætningsmuligheder i forhold til forskellige kundegrupper og konkurrenceforhold, herunder også konkurrenceforhold i det indre marked,

b) opnår viden om, hvordan oplysninger om markedsforhold indsamles og bearbejdes,

c) opnår forståelse af hensigtsmæssig kundebetjening og -service,

d) opnår viden om samspillet mellem en virksomheds handlingsparametre med udgangspunkt i indkøbs-, lager- og salgsfunktionerne. Eleven skal kunne anvende indkøbs-, lager- og salgsbudgetter i denne vurdering,

e) opnår viden om pris, kvalitet og service som salgsfremmende parametre samt om, hvordan den enkelte virksomhed i sin kundepolitik kan vægte disse parametre forskelligt og

f) opnår viden om en virksomheds logistiksystem.

  1. Brancherettet speciale, grovvare- og el-engrosbranchen.
Stk. 2

Undervisningen i specialefag efter stk. 1, nr. 1, 2 og 3 inden for specialet efter § 1, stk. 2, nr. 2, i brancherne automobiler, dagligvarer engros, landbrugsmaskiner, manufaktur engros, stål, træ og byggematerialer, vvs, værktøj og værktøjsmaskiner, samt grovvarer og el-engros skal gennemføres således, at målene nås ved anvendelse af den pågældende branches særlige forhold og varesortiment.

§ 13

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Den vejledende undervisningstid for valgfag i den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode er 5,8 uger og i skoleperioden efter § 5, stk. 2, er den 1,9 uger. Undervisningsplan

§ 14

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen

§ 15

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 3.

§ 16

Formålet med den praktiske del af engroshandelsuddannelsen er, at eleven efter endt uddannelse selvstændigt kan udføre arbejdsfunktioner på eller i forbindelse med fysiske lagre omfattende indkøb og disponering, lager og lagerstyring samt salg og markedsføring.

§ 17

Praktikuddannelsen tilrettelægges i perioder, jf. § 6, således at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden. Perioderne planlægges, så forløbet er hensigtsmæssigt i forhold til virksomhedens arbejdsgang. Eleven skal uddannes fagligt praktisk forsvarligt inden for de i stk. 2 - 6 anførte arbejdsområder og funktioner, og rækkefølgen bør i almindelighed også følge den anførte.

Stk. 2

I 1. periode gives eleven en grundig introduktion til virksomhedens daglige drift. Eleven skal i denne periode introduceres til og afprøve forskellige arbejdsområder, således at elev og virksomhed får baggrund for at bedømme, om uddannelsesforholdet med udbytte kan fortsætte efter prøvetidens afslutning, jf. § 60 i erhvervsuddannelsesloven. Perioden omfatter virksomhedens ide og mål, virksomhedens daglige drift, branche, produktion, varekundskab, arbejdsdeling, ansættelsesforhold og internt samarbejde, virksomhedens edb-system og hensigtsmæssigt arbejdsmiljø, herunder kendskab til relevant lovgivning på området.

Stk. 3

I 2. periode skal eleven opnå nærmere kendskab til indkøbs og disponeringsfunktioner, således at eleven efter perioden, suppleret med skoleundervisning, selvstændigt kan indgå i arbejdet med disse funktioner i virksomheden. Perioden omfatter leverandør- og kundekreds, varernes oprindelse og fremstilling, anvendelse og behandling af varer, anvendelse af brugsanvisninger og varedeklarationer, anvendelse af kataloger, fagblade og brochurer, sortimentssammensætning/varemix (indkøb) og indkøb ved anvendelse af edb.

Stk. 4

I 3. periode skal eleven opnå nærmere kendskab til lager og lagerstyring, således at eleven efter perioden, suppleret med skoleundervisning, selvstændigt kan indgå i arbejdet med disse funktioner i virksomheden. Perioden omfatter lageropdeling og -indretning, herunder den mest hensigtsmæssige lagerudnyttelse, lageromkostninger, herunder svind, varemodtagelse, udregning af fakturaer og priskontrol, kontrol af lagerlister, edb-lagerstyring, kontrol med vareforsendelse, afregning af transport og lagerstatistik (status).

Stk. 5

I 4. periode skal eleven opnå nærmere kendskab til salg og markedsføring, således at eleven efter perioden, suppleret med skoleundervisning, selvstændigt kan indgå i arbejdet med disse funktioner i virksomheden. Perioden omfatter virksomhedens servicepolitik, betalingspolitik og markedsføring samt ordrebehandling, forsendelse og klarering, spedition, herunder transportformer, kalkulation og tilbudsarbejde, salgs- eller tilbudsbreve og behandling af reklamationer.

Stk. 6

I 5. periode arbejder eleven med fuld anvendelse af det, der er lært i de foregående perioder. Eleven arbejder selvstændigt med indkøbs-, lager og salgsfunktioner, de økonomiske konsekvenser heraf, herunder regnskabs- og budgetforståelse samt lønningsregnskab og andet relevant regnskabsmateriale.

§ 18

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Stk. 2

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Stk. 3

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

§ 19

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 21, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 18, stk. 2.

Stk. 3

I uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angives uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1, og speciale, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 4

Uddannelsesbeviset udfyldes af skolen på en blanket, som er udfærdiget af Det faglige Udvalg for Engroshandelsuddannelsen. Skolen udleverer beviset til eleven og opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

§ 20

Ved bedømmelse anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen.

§ 21

Når samtlige skoleperioder i uddannelsen med det valgte speciale er gennemført, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Stk. 2

Skolebeviset skal indeholde:

  1. Betegnelse for uddannelse og speciale.
  1. Angivelse af de specialefag eleven har gennemført.
  1. Oplysning om de standpunktskarakterer, eleven har opnået i specialefagene, jf. § 24, stk. 2.
  1. Oplysning om de standpunktskarakterer, eleven har opnået i grundfag, jf. § 10, og valgfag, jf. § 13, ved afslutningen af 2. skoleperiode for elever efter § 5, stk. 1, eller efter skoleundervisningen i det 1. år for elever efter § 5, stk. 2.
Stk. 3

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 1, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 25.

Stk. 4

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.

Stk. 5

Iøvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning. Eksamensbevis m.v.

§ 22

Skolen udsteder eksamensbevis, jf. stk. 3, for de grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen. For elever efter § 5, stk. 1, med eksamen efter 2. skoleperiode. For elever efter § 5, stk. 2, med eksamen efter skoleundervisningen i det 1. år.

Stk. 2

Eksamensbevis kan kun udstedes, hvis summen af de opnåede eksamenskarakterer, jf. stk. 4, er mindst 6 gange karakterernes antal.

Stk. 3

For elever, der indleder uddannelsen på skole, anføres på eksamensbeviset de opnåede prøvekarakterer i projektet, jf. § 26, stk. 4, og i de udtrukne grundfag og valgfag, jf § 26, stk. 1, og standpunktskarakterer i alle gennemførte fag efter 2. skoleperiode. For elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed, anføres prøvekarakterer, jf. § 27, og standpunktskarakterer efter skoleundervisningen i det 1. år.

Stk. 4

Eksamensresultatet fremkommer på følgende måde: For fag, hvori der afholdes prøve, dannes en eksamenskarakter af gennemsnittet af prøvekarakter og standpunktskarakter. Svarer gennemsnittet ikke til et tal på karakterskalaen, afrundes til den nærmeste karakter. Ligger tallet midt mellem 2 karakterer, afrundes der opad, hvis prøven har givet den højeste karakter, og nedad, hvis prøven har givet den laveste karakter. For fag, hvori der ikke afholdes prøve, overføres standpunktskarakteren ved afslutningen af 2. skoleperiode eller efter skoleundervisningen i det 1. år som eksamenskarakter. For elever, der indleder uddannelsen på skole, udgør den mundtlige prøve i projektet en eksamenskarakter. Skolens løbende bedømmelse

§ 23

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

§ 24

Skolen giver iøvrigt karakterer i grundfagene efter reglerne om grundfag.

Stk. 2

I specialefag giver skolen standpunktskarakterer forhold til målene for undervisningen, jf. § 12. Standpunktskarakteren skal udtrykke elevens færdigheder i forhold til fagets mål på det tidspunkt, hvor karakteren gives.

Stk. 3

For valgfag henvises med hensyn til bedømmelsesformer og karaktergivning til reglerne om disse fag. Skolevejledning

§ 25

Ved afslutningen af 2. skoleperiode for elever efter § 5, stk. 1, og efter skoleundervisningen i det 1. år for elever efter § 5, stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden.

Stk. 2

Ved afslutningen af hver af de følgende skoleperioder, jf. dog stk. 4, udstedes ligeledes en skolevejledning.

Stk. 3

Skolevejledningen, som udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om:

  1. Standpunktskarakterer i forhold til slutmålene for undervisningen i grundfag, valgfag og specialefag.
  1. Skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
  1. Skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning.
Stk. 4

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelsene for udstedelse af skolebevis, jf. § 21, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i virksomheden. Skolens afsluttende bedømmelse

§ 26

For elever, der indleder uddannelsen på skole, bestemmer ministeriet hver eksamenstermin ved lodtrækning for den enkelte skole, i hvilke 3 grundfag der skal aflægges prøve. Ministeriet bestemmer endvidere, på hvilke skoler der skal aflægges prøve i valgfag. Ministeriet bestemmer endelig, i hvilket af de resterende grundfag, der indgår i projektet, jf. stk. 3, der skal aflægges mundtlig prøve.

Stk. 2

Mindst 2 af prøverne i grundfagene skal være skriftlige.

Stk. 3

Projektet omfatter mindst 4 af grundfagene efter skolens nærmere bestemmelse. Målet med projektet er, at eleven skal kunne anvende viden og færdigheder fra forskellige grundfag på en helhedsorienteret måde.

Stk. 4

Projektet er af en uges varighed i slutningen af 2. skoleperiode. I forbindelse med projektet udarbejder hver af eleverne et skriftligt oplæg, som danner grundlag for den mundtlige prøve. Skolen bestemmer omfanget af eventuel forberedelsestid og eventuelle hjælpemidler ved den mundtlige prøve.

§ 27

Elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed, aflægger prøve i de 4 grundfag. Ministeriet bestemmer efter lodtrækning, i hvilke fag der afholdes skriftlig prøve. Mindst 2 af prøverne i grundfagene skal være skriftlige.

Stk. 2

Ministeriet bestemmer endvidere, på hvilke skoler der skal afholdes prøve i valgfag.

§ 28

Elever kan kun deltage to gange i samme prøve.

Stk. 2

Elever, som ikke har bestået eksamen, jf. § 22, stk. 2, kan kun tage de prøver om, som ikke er bestået.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 29

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.


Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 11. december 1990, den 11. december 1990

/Bertel Haarder Svend Poulsen-Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990
Bekendtgørelse om engroshandelsuddannelsen | TheLawyer.sh