Bekendtgørelse om uddannelse inden for VVS-teknisk installation, teknisk isolering og service

På erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder, kan der gennemføres en uddannelse i VVS-teknisk installation, teknisk isolering og service.

Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer:

1. VVS-montør.

1. VVS- & energimontør.

1. VVS- & industrirørmontør.

1. VVS- montør & blikkenslager.

1. VVS- & ventilationsmontør.

1. Fabriksblikkenslager.

1. Isolatør.

Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det Fællesfaglige Udvalg for VVS-teknisk installation, teknisk isolering og service.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om 1. skoleperiode og bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence i VVS- teknisk installation, teknisk isolering og service inden for det valgte speciale.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer i 4 år, jf. dog stk. 2.

For specialet VVS-montør varer uddannelsen 3 år og 6 måneder.

Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger, efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode, jf. erhvervsuddannelseslovens § 10, stk. 3.

For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode.

For elever i specialet fabriksblikkenslager kan der ske et skoleskift efter 3. skoleperiode.

For elever i specialet isolatør kan der ske skoleskift efter 3. skoleperiode.

For elever i specialet VVS- og ventilationsmontør kan der ske et skoleskift efter 4. skoleperiode.

For VVS-montører, afholder skolen i 5. skoleperiode en eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve jf. §§ 30 og 31.

For øvrige specialer, afholder skolen i 6. skoleperiode en eksamen der samtidig udgør en svendeprøve, jf. §§ 30 og 31.

Skoleundervisningen efter 1. skoleperiode varer 45 uger for specialet VVS-montør og 55 uger for øvrige specialer. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren nedenfor:

1. 1. skoleperiode eller praktikuddannelse.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 20 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 35 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca.30 uger.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 30 uger, for VVS-montøren indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

1. 1. skoleperiode, 10 uger, for alle andre specialer end VVS-montør.

1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid, for alle andre specialer end VVS-montør.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede skal selvstændigt kunne planlægge og udføre kvalitetskontrol af korrekte opgaver inden for arbejdsområde og speciale i henhold til regler for kvalitetssikring, og inden for afgivne tidsrammer samt i overenstemmelse med sikkerhedsbestemmelser for materialer, udstyr og egen person. Den uddannede skal endvidere kunne udarbejde samt benytte nødvendig dokumentation for arbejdsopgavernes korrekte udførelse ved brug af relevant litteratur og normsæt for området samt ved anvendelse af kommunikationsteknologi.

Den uddannede i specialet VVS-montør skal kunne udføre almindeligt forekommende installationsarbejde i beboelses-, industriejendomme og institutioner i henhold til bestemmelser og ved anvendelse af korrekte arbejdsmetoder og teknikker. Området omfatter gasinstallationer, sanitære installationer og varmeinstallationer samt renovering, servicering og udskiftning af tilhørende komponenter og armaturer. Den uddannede skal kunne udføre almindeligt tagarbejde samt det tilhørende pladearbejde og almindeligt forekommende svejsninger og lodninger i forbindelse med installationsarbejde.

Den uddannede i specialet VVS- & energimontør skal, ud over de i stk. 2 nævnte vvs-opgaver, kunne installere gas- og olieforbrugende varmeanlæg under 135kW, kunne foretage installation af ufyrede anlæg (fjernvarme) og installation af lavtemperaturanlæg. Den uddannede skal kunne fejlfinde, udskifte og indregulere komponenter, automatik og installationsgenstande på ovennævnte anlæg og kunne foretage nødvendige målinger og analyser. Den uddannede skal opnå kendskab til metoder for vandbehandling og til korrosions- og ekspansionsforhold samt skal kunne udføre svejsninger ved installationsarbejder.

Den uddannede i specialet VVS- & industrirørmontør skal, ud over de i stk. 2 nævnte vvs-opgaver, kunne udføre rørinstallationer i industri-anlæg, institutioner og større varmeforsyningsanlæg. Den uddannede skal kunne foretage fejlfinding på samt udskifte komponenter og skal opnå kendskab til vandbehandlings-, korrosions- og ekspansionsforhold samt kunne udføre svejsninger ved installationsarbejde til DS 325, karakter 3.

Den uddannede i specialet VVS-montør & blikkenslager skal, ud over de i stk. 2 nævnte vvs-opgaver, kunne forarbejde tyndplade samt udføre tag- og facadedækning i tyndplade og derudover kunne udføre tagdækning med kunst- og naturskifer samt tilhørende undertag. Den uddannede skal kunne udføre inddækninger i forbindelse med tagfladers gennembrydninger og afslutninger samt montere tagrender og nedløbsrør og skal kunne udføre renovering og reparation af tagflader og bygningsdele.

Den uddannede i specialet VVS- & ventilationsmontør skal, ud over de i stk. 2 nævnte vvs-opgaver, kunne forarbejde tyndplade til opgaver inden for klima- og ventilationsområdet og montere og udskifte egne samt industrifremstillede rør, faconstykker og komponenter. Den uddannede skal kunne foretage indregulering og fejlfinding på klima- og ventilationsanlæg og foretage relevante målinger og analyser af klimaforhold. Den uddannede skal kunne udføre nødvendige svejsninger i forbindelse med arbejdets udførelse.

Skoleundervisningens skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatter både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Eleven skal opnå forudsætninger for at fortsætte i en videregående uddannelse.Undervisningen skal endvidere bidrage til elevens personlige udvikling og give forståelse af samfundet og dets udvikling.

Undervisningen skal indeholde både teoretisk og praktisk indlæring i VVS-teknisk installation, teknisk isolering og service.

Undervisningen tilrettelægges, således at der indgår projektarbejde, planspil, cases, forsøg, målinger og analyser samt konsulent- og virksomhedsbesøg med det formål, at eleven opnår forståelse af teknologiske fakta og naturfaglige princippers sammenhænge og bliver i stand til at benytte sig af økonomiske og saglige principper for arbejdspladsens indretning og processer samt udvise metodekompetence i sin planlægning, udførelse og kontrol af arbejdet. Eleven skal blive i stand til at tilegne sig nye produktionsformer og teknologier med det formål at vedligeholde og tilpasse sin erhvervskompetence. Eleven skal blive i stand til at samarbejde med egne og andre grupper omkring arbejdets udførelse og fordeling.

Undervisningen omfatter følgende grundfag:

1. Førstehjælp.

1. Arbejdsmarkedsforhold.

1. Branchekendskab og teknologi.

1. Materialeforståelse.

1. Naturfag.

1. Matematik.

1. Miljø B.

1. Produktion og service.

1. Kommunikationsteknologi.

1. Internationale forhold.

1. Automation og styringsteknik.

1. Fremmedsprog, B.

1. Dansk.

Undervisningen i grundfagene internationale forhold, automation og styringsteknik samt dansk indgår i 4., 5. og 6. skoleperiode.

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for grundfag følger reglerne for grundfag.

Undervisningen omfatter følgende områdefag med en vejledende uddannelsestid på ca. 18,5 uge og de uddannelsesmål, der er angivet i stk. 2-8:

1. Faglig tegning og teknisk dokumentation.

1. Pladebearbejdning 1.

1. Rørinstallation og montage 1.

1. Svejsning 1.

1. Tagarbejde 1.

1. Teknisk isolering 1.

1. Brancherelevant EDB.

Målet i faglig tegning og teknisk dokumentation er, at eleven opnår grundlæggende viden om principper for teknisk tegning, bygningstegning og teknisk dokumentation herunder kendskab til projektionstegning, målestoksforhold, tegningstyper og stregarter. Eleven skal opnå grundlæggende viden om 45 graders- og isometriske rørdiagrammer samt tegningssymboler efter gældende danske og internationale VVS-standarder og skal blive i stand til at fremstille enkle diagrammer. Eleven skal opnå færdigheder i at tegne og udfolde de pladeemner, der danner grundlag for den praktiske udførelse af bøjninger, knærør, grenrør, stutse og overgangsrør. Eleven skal opnå kendskab til informationssøgning i relevante kataloger, regelsæt og databaser samt til principper for kvalitetssikring og garantiordninger.

I pladebearbejdning 1 skal eleven blive i stand til at bearbejde tyndplade og fremstille relevante emner efter egne tegninger og udfoldninger omfattende pladekapper, bøjninger, knærør, grenrør, stutse, overgangsrør, udfletninger, tagrender og nedløbsrør og profiler til inddækninger af tag-gennembrydninger og afslutninger. Eleven skal blive i stand til at betjene og vedligeholde forekommende værktøjer og maskiner under hensyntagen til gældende sikkerhedsbestemmelser for disse, herunder anvendelse af materialer og hjælpemidler.

I rørinstallation og montage 1 skal eleven blive i stand til at udføre bearbejdning og samling af rør og fittings med de for området relevante og anerkendte metoder som tilskæring, bukning og samling af såvel sorte som galvaniserede stålrør, kobberrør, plastrør, rustfaste stålrør, tyndvæggede stålrør og støbejernsrør. Eleven skal blive i stand til at udvælge materialer i henhold til beskrivelser og diagrammer samt udføre installationer af gas-, vand-, afløbs- og varmeanlæg i henhold til gældende forskrifter samt installation af målere, armaturer og gasforbrugende apparater til 1., 2. og 3. gasfamilie, installation af koldt- og varmtvandsforsyningsanlæg med tilhørende målere, armaturer og komponenter med anvendelse af stål-, kobber- og plastrør. Eleven skal blive i stand til at udføre afløbsinstallationer med anvendelse af stålrør, rustfast stål, støbejern, PVC og ABS, sanitære installationer i køkken, bryggers, bad med tilhørende vaske, kar, cisterner, toilet og bidet samt tilslutning af mindre varmeanlæg. Eleven skal opnå kendskab til anboring på trykledning. Eleven skal opnå grundlæggende kendskab til gældende love, normer, forskrifter, reglementer og anvisninger for områderne. Eleven skal opnå grundlæggende viden om anlæggenes fysiske- og kemiske forhold herunder ventilations-, tryk-, ekspansions- og korrosionsforhold samt om vandbehandling. Eleven skal blive i stand til at foretage indregulering, igangsætning, renovering, servicering og udskiftning af ovennævnte installationer samt betjene og vedligeholde de til området hørende værktøjer og maskiner, dog ikke elektrisk servicering.

Undervisningen i specialet VVS-montør omfatter følgende specialefag og har en vejledende uddannelsestid på ca. 6 uger og de undervisningsmål, der er anført i stk. 2-9:

1. Svejsning 2.

1. Svejsning 3.

1. Hårdlodning.

1. Rørinstallation og montage 2.

1. Rørinstallation og montage 3.

1. Tagarbejde 2.

1. Faglig tegning 2.

1. El-lære.

I svejsning 2 skal eleven gennem opgaver af stigende sværhedsgrad blive i stand til at tildanne, ophæfte og svejse emner i rør og plade ved brug af gas- og el-svejsning herunder opnå et udvidet kendskab til stillingssvejsning (frasvejsning) i stillingerne 2R og 5R. Eleven skal opnå grundlæggende kendskab til el-svejsning af kantsøm samt bund- og dækstrenge på rør af lavtlegeret stål og kendskab til valg af elektroder og indstilling af svejsemaskine. Eleven skal blive i stand til at bedømme eget arbejde efter DS 325.

I svejsning 3 skal eleven gennem opgaver af stigende sværhedsgrad blive i stand til at tildanne, ophæfte og udføre fra- og modsvejsning på rør og plade ved brug af gas og el herunder modsvejse på rør med 6mm godstykkelse og udføre bundstreng med basisk elektrode. Eleven skal blive i stand til at udføre beskyttelsesgassvejsning som bundstreng på rør af lavtlegeret stål samt opnå kendskab til stuk-, muffe- og grensvejsning på rør af PE (polyetylen). Eleven skal opnå udvidet kendskab til svejseudstyrets funktion samt tilsatsmaterialernes betydning for svejsearbejdet herunder sikkerhedsforhold. Eleven skal blive i stand til at bedømme eget arbejde efter DS 325.

I hårdlodning skal eleven kunne tildanne og udføre VVS-relevante hårdlodningsopgaver på rør og plade ved brug af sølvlod, messinglod og fosforlod samt opnå kendskab til valg af lod og flussmidler i henhold til opgavens specifikation herunder deformationer og opretning. Eleven skal opnå udvidet kendskab til sikkerhedsforhold og personlige værnemidler samt brug af værktøj og udstyr.

I rørinstallation og montage 2 skal eleven blive i stand til selvstændigt at udvælge materialer i henhold til diagrammer og beskrivelser, udføre rør- og energiinstallation efter gældende forskrifter samt afprøve og indregulere installationen.

I rørinstallation og montage 3 skal eleven blive i stand til selvstændigt at udføre koldt- og varmtvands- samt afløbsinstallation i henhold til gældende forskrifter samt afprøve og indregulere installationen.

I tagarbejde 2 skal eleven blive i stand til selvstændigt at udføre inddækning ved skorstene og udluftninger samt udføre inddækning af rygning, vindskede og montere fodblik og løskanter efter områdets praksis.

I faglig tegning 2 skal eleven opnå kendskab til udarbejdelse og anvendelse af isometriske anlægsdiagrammer samt kendskab til gældende isonormer for rørinstallationsområdet.

I el-lære skal eleven opnå grundlæggende viden om elektricitet og el-forsyning samt om vvs-relevante elektriske og elektroniske komponenter og installationer herunder el-vandvarmere, HFI-relæer, jordbeskyttelse, svejsetransformere og ensrettere m.m. Eleven skal blive i stand til at foretage målinger af strøm, modstand og spænding samt opnå elementært kendskab til installationsreglement og foretage enkle elektriske tilslutninger.

Undervisningen i specialet VVS- & energimontør omfatter de i § 10 nævnte specialefag og følgende specialefag med en samlet vejledende uddannelsestid på ca. 9,5 uger samt de undervisningsmål, der er anført i stk. 2- 6:

1. Forbrændingslære.

1. Varmeteori.

1. Styring, indregulering og fejlfinding 1.

1. Anlægsinstallation.

1. Faglig tegning og teknisk dokumentation 2.

I forbrændingslære skal eleven opnå grundlæggende viden om forbrændingskemi, specielt forbrænding af b-, f- og n-gas samt til lette og tunge fyringsolier, grundlæggende viden om olie- og gasforbrugende brænderes opbygning og funktion. Eleven skal blive i stand til at udføre målinger og analyser i forbindelse med fyrtest herudover opnå kendskab til indregulering af gas- og olieforbrugende apparater under 135 kW.

I varmeteori skal eleven opnå grundlæggende viden om energi-, solvarmeanlæg og varmelære, viden om lovkrav for bygningers varmetab, varmetabsberegning, dimensionering, opbygning af varmeproducerende og varmefordelende anlæg samt sikkerhedsmæssige lovkrav for anlæggene. Eleven skal opnå kendskab til kombinerede varme- og anlægssystemer herunder tilslutningsregler for og funktion af fastbrændsels-, solvarme og varmepumpeanlæg.

I styring, indregulering og fejlfinding 1 skal eleven opnå grundlæggende viden om og praktisk kendskab til styring, regulering og fejlfinding på mindre varme- og energiforbrugende anlæg, blive i stand til at udføre fejlfinding på anlæggene samt foretage udskiftning og indregulering af komponenter og almindelig programmerbar automatik.

I anlægsinstallation skal eleven blive i stand til at udtage materialer i henhold til diagrammer og beskrivelser samt udføre installation af fyrede og ufyrede anlæg under 135kW med hensyntagen til gældende forskrifter. Installationerne omfatter gulvvarme, pumper, shuntsystemer, reguleringautomatik og tilslutning til vedvarende energianlæg. Eleven skal blive i stand til at redegøre for funktion og drift af anlæg.

I faglig tegning og teknisk dokumentation 2 skal eleven opnå et udvidet kendskab til udarbejdelse af teknisk dokumentation samt informationssøgning inden for pladeområdet og rørinstallationsområdet. Eleven skal opnå kendskab til relevante EDB-løsninger inden for området og til udarbejdelse af drifts- og brugervejledninger.

Undervisningen i specialet VVS- & industrirørmontør omfatter de § 10 nævnte specialefag og følgende specialefag med en samlet vejledende uddannelsestid på ca. 9,5 uger samt de undervisningsmål, der er anført i stk. 2- 5:

1. Svejsning 5.

1. Rørfitning.

1. Varmeteori.

1. Faglig tegning og teknisk dokumentation 2.

I svejsning 5 skal eleven, gennem opgaver af højere sværhedsgrad, blive i stand til at udføre svejsninger på plade og rør ved anvendelse af gas-, ilt-, el- og TIG-svejsning til visuel bedømmelse efter DS 325 karakter 3, i opgaverne indgår medsvejsning på rør med 6mm godstykkelse, el-svejsning med basisk bundstreng, rutil dækstreng på rør samt bundstreng med TIG-svejsning på rør af lavtlegeret stål.

I rørfitning skal eleven, gennem opgaver af højere sværhedsgrad, blive i stand til at tildanne rørdele og formstykker efter egne tegninger og beregninger herunder reduktion, bøjning og afgrening, ophæfte disse med korrekte spalteåbninger.

I varmeteori skal eleven opnå grundlæggende viden om energi-, solvarmeanlæg og varmelære, viden om lovkrav for bygningers varmetab, varmetabsberegning, dimensionering, opbygning af varmeproducerende og varmefordelende anlæg samt om sikkerhedsmæssige lovkrav for anlæggene. Eleven skal opnå kendskab til kombinerede varme- og anlægssystemer herunder tilslutningsregler for og funktion af fastbrændselsanlæg, solvarme og varmepumpeanlæg.

I faglig tegning og teknisk dokumentation 2 skal eleven opnå et udvidet kendskab til udarbejdelse af teknisk dokumentation og informationssøgning inden for pladeområdet og rørinstallationsområdet. Eleven skal opnå kendskab til relevante EDB-løsninger inden for området og til udarbejdelse af drifts- og brugervejledninger.

Undervisningen i specialet VVS-montør & blikkenslager omfatter de i § 10 nævnte specialefag og følgende specialefag med en samlet vejledende uddannelsestid på ca. 9,5 uger og de undervisningsmål, der er anført i stk. 2-6:

1. Tag- og facadedækning.

1. Pladebearbejdning 2.

1. Pladebearbejdning 3.

1. Faglig tegning og teknisk dokumentation 2.

1. Svejsning 4.

I tag- og facadedækning skal eleven blive i stand til at bearbejde og opsætte tyndplade efter områdets normer for falset og loddet tag- og facadedækning herunder inddækning af tagkviste, ovenlys og skotrender, montere egne fremstillede tagrender og nedløbsrør med tilhørende gering og knærør, opsnøre og oplægge skifertag med tilhørende undertag, udføre blydækning ved profilerede tagplader og sten. Eleven skal opnå kendskab til reparation og renovering af eksisterende tagdækning samt fugning af inddækninger og udvidet kendskab til tagtyper, tagdækningsmaterialer, praksis og normer, sikkerhedsbestemmelser for arbejdet og anvendelsen af sikkerhedsudstyr og værnemidler inden for området.

I pladebearbejdning 2 skal eleven gennem opgaver af stigende sværhedsgrad blive i stand til at bearbejde og fremstille emner af tyndplade til tag- og facadedækning herunder fremstille gering, svanehals, bajonetknæ, taghætte og tagrende i zink og kobberplade samt betjene relevante værktøjer og maskiner.

I pladebearbejdning 3 skal eleven gennem opgaver af stigende sværhedsgrad blive i stand til bearbejde og fremstille overgangsrør, bøjninger, grenrør og rørstykker i stålplade samt betjene relevante værktøjer og maskiner herunder saks, nipler og lockformer.

I faglig tegning og teknisk dokumentation 2 skal eleven opnå et udvidet kendskab til udarbejdelse af teknisk dokumentation og informationssøgning inden for pladeområdet og rørinstallationsområdet herunder dokumentation og informationssøgning for pladebearbejdning og anlægsberegning samt brug af CAD/CAM og udarbejdelse af drifts- og brugervejledninger. Eleven skal opnå kendskab til relevante EDB-løsninger for området og udarbejdelse af drifts- og brugervejledninger.

I svejsning 4 skal eleven gennem opgaver af stigende sværhedsgrad blive i stand til at udføre svejsninger til tag- og facadedækninger, til pladebearbejdning, installation og montage af ventilations- og klimaanlæg. Eleven skal opnå kendskab til TIG-svejsning i rustfast stål og aluminium samt til MAG-svejsning i tyndplade og profiljern, sikkerhedsforhold, korrekt valg af tilsatsmaterialer, udstyr, deformations- og korrosionsforhold.

Undervisningen i specialet VVS- & ventilationsmontør omfatter de i § 10 nævnte specialefag og følgende specialefag med en samlet vejledende uddannelsestid på ca. 9,5 uger og de undervisningsmål, der er anført i stk. 2-8:

1. Ventilationsmontage.

1. Klima- og ventilationslære.

1. Pladebearbejdning 2.

1. Pladebearbejdning 3.

1. Styring, indregulering og fejlfinding 2.

1. Faglig tegning og teknisk dokumentation 2.

1. Svejsning 4.

I ventilationsmontage skal eleven blive i stand til at udtage materialer efter tegninger og beskrivelser og udføre montage af egne fremstillede og fabriksfremstillede dele til ventilations- og klimaanlæg herunder montering af komponenter samt foretage tæthedsprøvning og indregulering af anlæg. Eleven skal opnå kendskab til udarbejdelse af drifts- og brugervejledning for anlæg.

I klima- og ventilationslære skal eleven opnå grundlæggende kendskab til funktion og opbygning af ventilations- og klimaanlæg med tilhørende komponenter herunder inde- og udeklimaforhold, relevant fysik og kemi, anlægstyper, komponenter og automatik. Eleven skal blive i stand til at foretage målinger af indeklima og af anlæg i drift, herunder opnå kendskab til normkrav, love og bekendtgørelser i forbindelse med installation af klima- og ventilationsanlæg.

I pladebearbejdning 2 skal eleven gennem opgaver af stigende sværhedsgrad blive i stand til at bearbejde og fremstille emner af tyndplade til tag- og facadedækning herunder fremstille gering, svanehals, bajonetknæ, taghætte og tagrende i zink, kobber- og stålplade samt betjene relevante elektriske værktøjer og maskiner herunder saks, nipler og lockformer.

I pladebearbejdning 3 skal eleven gennem opgaver af stigende sværhedsgrad blive i stand til bearbejde og fremstille overgangsrør, bøjninger, grenrør og rørstykker i stålplade samt betjene relevante værktøjer og maskiner herunder saks, nipler og lockformer.

I styring, indregulering og fejlfinding 2 skal eleven opnå grundlæggende viden om styring, regulering, fejlfinding, service og komponentudskiftning på ventilations- og klimatekniske anlæg samt komponenter, og viden om forebyggende vedligeholdelse, indblæsningsforhold, driftskontrol, reparation af komponenter samt el-teknik og udføre relevante målinger.

I faglig tegning og teknisk dokumentation 2 skal eleven opnå et udvidet kendskab til udarbejdelse af teknisk dokumentation samt informationssøgning inden for pladeområdet og rørinstallationsområdet. Eleven skal opnå kendskab til relevante EDB-løsninger inden for området og udarbejdelse af drifts- og brugervejledninger.

I svejsning 4 skal eleven gennem opgaver af stigende sværhedsgrad blive i stand til at udføre svejsninger til tag- og facadedækninger, til pladebearbejdning, installation og montage af ventilations- og klimaanlæg. Eleven skal opnå kendskab til TIG-svejsning i rustfast stål og aluminium samt til MAG-svejsning i tyndplade og profiljern herunder deformations- og korrosionsforhold samt sikkerhedsforhold og korrekt valg af tilsatsmaterialer og anvendelse af udstyr.

Undervisningen i specialet fabriksblikkenslager har følgende specialefag med en vejledende uddannelsestid på ca. 9,5 uger og de undervisningsmål, der er anført i stk. 2-6:

1. Skæreteknik.

1. Spåntagning.

1. Pladebearbejdning 4.

1. Svejsning 6.

1. Faglig tegning og teknisk dokumentation 2.

I skæreteknik skal eleven blive i stand til at udføre flamme- og plasmaskæring i relevante materialer og med typiske arbejdsdiscipliner under iagttagelse af gældende sikkerhedsforskrifter for materialer, udstyr og personlig sikkerhed, betjene og vedligeholde de for området anvendte værktøjer og maskiner, dog ikke elektrisk servicering.

I spåntagning skal eleven gennem opgaver med stigende sværhedsgrad blive i stand til at udføre gevindskæring, filing, slibning og drejning i forbindelse med tilpasning og bearbejdning af opgaver i plade og rør under iagttagelse af gældende sikkerhedsforskrifter for anvendelsen af materialer, udstyr og personlig sikkerhed, betjene og vedligeholde de for området anvendte værktøjer og maskiner, dog ikke elektrisk servicering.

I pladebearbejdning 4 skal eleven gennem opgaver med stigende sværhedsgrad blive i stand til at bearbejde pladeemner i rustfaste materialer indtil 5 mm tykkelse, efter egne tegninger, udfoldninger og relevante EDB-løsninger, under iagttagelse af gældende sikkerhedsforskrifter for anvendelsen af materialer, udstyr og personlig sikkerhed, betjene og vedligeholde de for området anvendte værktøjer og maskiner, dog ikke elektrisk servicering.

I svejsning 6 skal eleven gennem opgaver af stigende sværhedsgrad blive i stand til at udføre svejsediscipliner i rustfaste plade- og røropgaver med TIG-, MIG-, pulvertråds- og elektrode- svejsning under iagttagelse af gældende sikkerhedsforskrifter for anvendelsen af materialer, udstyr og personlig sikkerhed, betjene og vedligeholde de for området anvendte værktøjer og maskiner, dog ikke elektrisk servicering.

I faglig tegning og teknisk dokumentation 2 skal eleven opnå et udvidet kendskab til udarbejdelse af teknisk dokumentation og informationssøgning inden for pladeområdet og rørinstallationsområdet, kendskab til dokumentation og informationssøgning for pladebearbejdning og rørmontage i procesanlæg til fødevareindustrien herunder til anvendelsen af CAD/CAM og kendskab til udarbejdelse af drift- og brugervejledninger.

Undervisningen inden for specialet isolatør har en vejledende uddannelsestid på ca. 9,5 uger og de undervisningsmål, der er beskrevet i stk. 2-9:

1. Teknisk isolering 2.

1. Pladekappeisolering 1.

1. Pladekappeisolering 2.

1. Køleisolering 1.

1. Køleisolering 2.

1. Skibsisolering.

1. Tank- og kanalisolering.

1. Lydisolering.

I teknisk isolering 2 skal eleven blive i stand til at udføre isolering af varmeinstallationer, varmt- og koldtvandsinstallationer, ventilationsanlæg samt udføre teknisk brandisolering. Eleven skal opnå viden om varmetermer, isoleringsmaterialer, normer og standarder herudover betjene de for området anvendte værktøjer og maskiner under iagttagelse af gældende sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af materialer og udstyr.

I pladekappeisolering 1 skal eleven blive i stand til at udfolde, tildanne og montere pladekapper af tyndplade, opnå færdigheder i udførelse af pladekappeisolering herunder pladedækninger af lige og skæve keglestubbe, afgreninger samt overgangsrør fra firkantet til rundt. Eleven skal opnå kendskab til de materialer, som anvendes ved pladekappeisolering, og betjeningen af de for området anvendte værktøjer og maskiner under iagttagelse af gældende sikkerhedsbestemmelser for materialer og udstyr.

I pladekappeisolering 2 skal eleven blive i stand til at udfolde, tildanne og montere pladekapper af tyndplade til såvel almindeligt forekommende som komplicerede installationer herunder udføre såvel lige som skæve keglestubbe, bøjninger af rørbunde med sideløbende rør eller rør liggende under hinanden, overgangsstykker fra firkantet til rundt rør og S-bøjninger. Eleven skal opnå kendskab til geometri, projektionstegning og udfoldningsprincipper. Eleven skal opnå kendskab til de materialer, der anvendes ved pladekappeisolering, og betjeningen af de for området anvendte værktøjer og maskiner under iagttagelse af gældende sikkerhedsforskrifter for materialer og udstyr.

I køleisolering 1 skal eleven blive i stand til at udføre isolering af kølerum med tilhørende tekniske installationer, opnå viden om anlæggenes opbygning og funktion, termiske forhold, luftfugtighed, dugpunkt, vindhastighed og med baggrund heri beregne isoleringstykkelser for kølerum. Eleven skal opnå viden om de materialer, der anvendes ved isolering af kølerum og tekniske installationer, og de sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved arbejdets udførelse.

I køleisolering 2 skal eleven blive i stand til at udføre isolering af tekniske installationer inden for det køletekniske område, i henhold til Dansk Ingeniørforenings norm DS 452 herunder udføre opgaver ved anvendelse af polystyrolskåle og syntetisk gummi til isolering af installationer, ventiler, pumper og beholdere m.m., betjene og vedligeholde de for området relevante værktøjer og maskiner, dog undtaget elektrisk sevicering, under iagttagelse af gældende sikkerhedsbestemmelser for anvendelsen af materialer og udstyr. Eleven skal opnå kendskab til køleanlægs opbygning, funktion og termiske forhold samt foretage opmålinger og beregninger af materialeforbrug ved anvendelse af tegninger og beskrivelser.

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen. Der anvendes ca. 9,5 uger til valgfag. Undervisningsplan

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisningen kan nå uddannelsens mål, jf. § 6.

Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring i de forekommende arbejdsopgaver inden for VVS-teknisk installation, teknisk isolering og service.

Uddannelsen i virksomheden tilrettelægges således, at eleven fortrinsvis beskæftiges med og opnår færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået i den eller de forudgående skoleperioder.

I praktikuddannelsen skal eleven beskæftiges med de i erhvervet forekommende arbejdsmetoder, discipliner og værktøjer ved arbejdsopgaver af stigende sværhedsgrad og med stigende grad af selvstændighed. Der skal opnås rutine, således at eleven efter endt uddannelse kan påtage sig at udføre korrekt arbejde i henhold til normer, standarder og anerkendt praksis. Eleven skal i praktikperioden have adgang til de for området anvendte normer, anvisninger, arbejdsbøger og fagliteratur.

I praktikperioden skal der af virksomheden og eleven udarbejdes en ugentlig arbejdsrapport, hvis form og indhold er fastlagt af Det Fællesfaglige Udvalg.

Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen.

Virksomheden meddeler i en erklæring ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en afsluttende praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet.

Det Fællesfaglige Udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Ved uddannelsens afslutning udsteder Det Fællesfaglige Udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale, jf. § 3.

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 24, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 22, stk. 2, og når eksamen i områdefag og specialefag (svendeprøven) er bestået, jf. § 32.

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1, speciale, jf. § 1, stk. 2, samt oplysning om den opnåede karakter ved eksamen i områdefag og specialefag (svendeprøven), jf. § 32.

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

Når alle skoleperioder i uddannelsen med det valgte speciale er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til Det Fællesfaglige Udvalg.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:

1. Eleven har opnået mindst karakteren 6 ved skolens bedømmelse efter § 29, stk. 4.

1. Den eksamen, som er omtalt i §§ 30 og 31 skal være bestået.

Skolebeviset skal indeholde:

1. Betegnelse for uddannelse og speciale.

1. Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført.

1. Oplysning om den karakter, skolen har fastsat efter § 29, stk 4.

1. Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 29, stk. 1 og stk. 3.

Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 27, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.v.

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen. Hvis et fag ikke er afsluttet med eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af den opnåede karakter, hvis karakteren ikke fremgår af skolebeviset.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 24, stk. 2, nr. 1. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden med kopi til Det Fællesfaglige Udvalg, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om:

1. Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 28, stk. 1.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 24, stk. 2 eller 4, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning i grund-, område- og specialefag anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen.

Ved eksamen (svendeprøve) i område- og specialefag anvendes 13-skalaen. De afgivne karakterer omskrives til et af nedenstående verbale udtryk: 0 - 5,9 Ikke bestået 6,0 - 8,9 Bestået 9,0 - 10,9 Veludført 11,0 - 13,0 Særdeles veludført Afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i følgende grundfag efter reglerne om disse fag:

1. Matematik.

1. Naturfag.

1. Dansk.

1. Fremmedsprog, B .

I områdefag og specialefag afholdes eksamen (svendeprøve ) i henhold til §§ 30-32.

Skolen giver i øvrigt karakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen efter stk. 1.

I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode, en standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag, jf. §§ 9-16, på grundlag af en helhedsvurdering.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

Eksamen i områdefag og specialefag afholdes i sidste skoleperiode og udgør samtidig en svendeprøve. Eksamen består af en skriftlig og en praktisk prøve.

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til Det Fællesfaglige Udvalg.

Det Fællesfaglige Udvalg udpeger herefter de censorer, der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om udpegningen.

Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i § 32 af en lærer, udpeget af skolen, og 2 censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i Det Fællesfaglige Udvalg. Censorerne skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Elever, der ønsker det, kan få opgaverne læst op.

Den skriftlige prøve i specialerne består af opgaver inden for område- og specialefagene i sidste skoleperiode. Opgaverne udføres i forbindelse med undervisningens gennemførelse. Skriftligt opslagsmateriale herunder elevens egne notater må anvendes under udførelsen af opgaverne. Opgaverne anses for afleveret til bedømmelse, når den fastsatte tid er udløbet. Det samlede tidsforbrug til opgaverne må ikke overstige 4 timer.

Den praktiske prøve i specialerne, består af opgaver inden for område- og specialefagene i sidste skoleperiode. Opgaverne udføres i forbindelse med gennemførelsen af skoleundervisningen. Læreren kan vejlede eleven. Skriftlig opslagsmateriale, herunder egne notater, må anvendes af eleven under udførelsen af opgaven. Tidsforbruget til opgaverne fastlægges af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Opgaverne anses for afleveret til bedømmelse, når den fastsatte tid er udløbet.

Læreren skal være tilstede under udførelsen af den skriftlige og praktiske prøve. Censorerne skal være tilstede ved afslutningen af den praktiske opgave.

Ved bedømmelsen af opgavebesvarelserne ved den skriftlige (teoretiske ) opgave, jf. § 31, stk. 1, giver læreren og de to censorer hver en karakter under anvendelse af talværdierne i karakterskalaen i § 28, stk. 2. Karakteren for opgaven fremkommer som et gennemsnit af de tre afgivne karakterer.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske opgave, jf. § 31, stk. 2, giver læreren og de to censorer hver en enhedskarakter under anvendelse af talværdierne i karakterskalaen i § 28, stk. 2, for henholdsvis:

1. Opfyldelse af mål- og dimensionskrav.

1. Opfyldelse af funktionskrav og myndighedskrav.

1. Udførelse.

Karakteren for den praktiske prøve skal være en helhedsvurdering baseret på et gennemsnit af de karakterer, som gives efter stk. 2.

For at bestå eksamen i områdefag og specialefag kræves at gennemsnitskarakteren er 6.

Karakteren for eksamen i områdefag og specialefag fremkommer som et gennemsnit af den skriftlige (teoretiske) prøve og den praktiske prøve og udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i § 28, stk. 2.

Ved de beregninger, som er forudsat i stk. 1 og 3 foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af karakter efter stk. 5 foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler.

De beregninger, som er forudsat i stk. 1, 3 og 5, foretages af skolen. Skolen indsender resultatet af beregningen og oplysninger om de enkelte karakterer, som er givet efter stk. 1 og 2 til Det Fællesfaglige Udvalg. Det Fællesfaglige Udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

Skolen skal tilbyde elever, der ikke består eksamen i områdefag og specialefag, en ny eksamen eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning.

Gennem 6-måneders tillægskontrakt i samme eller anden praktikvirksomhed kan den uddannede gå til eksamen og opnå uddannelsesbevis i et andet speciale i VVS-området.

For opnåelse af nyt speciale mellem VVS-linierne, isolatør specialet og fabriksblikkenslager specialet skal nyt speciale påbegyndes efter 3. skoleperiode og i godkendt praktikvirksomhed.

Adgang til sygeeksamen i områdefag og specialefag følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Elever, der har gennemgået bygge- og anlægs basisuddannelse trin 2 blikkenslager- og VVS-montørlinie, er fritaget for 2. skoleperiode.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 11. december 1990, den 11. december 1990

/Bertel Haarder Birgit Bududu/