Bekendtgørelse om uddannelsen til bager, konditor og chokolade- og konfektureassistent
BEK nr 22144 af 11/12/1990
§ 1
På erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til bager, konditor og chokolade- og konfektureassistent.
Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer:
- Bager.
- Konditor.
- Chokolade- og konfektureassistent.
Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.
Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagenes Fællesudvalg.
§ 2
For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om 1. skoleperiode og bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål
§ 3
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence inden for et af specialerne som bager, konditor eller chokolade- og konfektureassistent.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
§ 4
Uddannelsen varer i alt 3 år og 7 måneder.
Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger, efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode, jf. erhvervsuddannelseslovens § 10, stk. 3.
For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode.
§ 5
Skoleundervisningen inklusive 1. skoleperiode varer 50 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som anført nedenfor:
-
- skoleperiode eller praktikuddannelse.
-
- skoleperiode, 20 uger. For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomhed, deles 2. skoleperiode i 2 x 10 uger med mellemliggende praktikuddannelse.
- Praktikuddannelse.
-
- skoleperiode, 4 uger.
- Praktikuddannelse.
-
- skoleperiode, 4 uger.
- Praktikuddannelse.
-
- skoleperiode, 2 uger.
- Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
Efter afslutningen af 5. skoleperiode afholdes svendeprøve, jf. § 27. Fritagelse for dele af uddannelsen
§ 6
Fritagelse for dele af uddannelsen kan ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.
Uddannelsens mål og indhold
Uddannelsens mål og indhold
§ 7
Den uddannede med specialet bager, konditor eller chokolade og konfektureassistent skal selvstændigt kunne forestå og påtage sig de opgaver, der er forbundet med fremstillingen af almindelige og specielle produkter, således at den uddannede kan arbejde inden for det pågældende speciale, herunder som selvstændig næringsdrivende.
Den uddannede med specialet bager skal kunne betjene de forskellige maskiner og ovntyper og kunne beherske processen fra dejfremstilling til færdigprodukt for brødtyper og kager. Endvidere skal den uddannede kunne fremstille desserter og cremer, være fortrolig med receptopbygning, kalkulation og elementær regnskabsføring og kunne forstå vigtigheden af samarbejde mellem bageri og butik. Endelig skal den uddannede være bekendt med branchens råvarer, deres håndtering og de hygiejniske krav, der knytter sig til produktionen.
Den udddannede med specialet konditor skal kunne betjene de forskellige maskiner og ovntyper og kunne beherske processen fra dejfremstilling til færdigprodukt. Endvidere skal den uddannede kunne fremstille desserter, cremer, fyldninger og konfekture og kunne sprøjte og dekorere. Den uddannede skal være fortrolig med receptopbygning, kalkulation og elementær regnskabsføring og kunne forstå vigtigheden af samarbejde mellem konditori og butik. Endelig skal den uddannede være bekendt med branchens råvarer, deres håndtering og de hygiejniske krav, der knytter sig til produktionen.
Den uddannede med specialet chokolade- og konfektureassistent skal være fortrolig med materialer, værktøjer, procesudstyr og metoder, der bruges i branchen. Den uddannede skal kunne fremstille diverse konfektureprodukter, herunder cremer, fondant, marcipanmasser, marmelader, geleer m.m.. Den uddannede skal desuden være fortrolig med receptopbygning, kalkulation og elementær regnskabsføring og kunne forstå vigtigheden af samarbejde mellem produktionssted og salgssted. Endelig skal den uddannede være bekendt med branchens råvarer, deres håndtering og de hygiejniske krav, der knytter sig til produktionen. Skoleundervisningen
§ 8
Undervisningen, der under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning, har som mål at give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen sigter imod. Undervisningen skal desuden give eleven bred indsigt i produkternes fremstillingsteknologi og forståelse af rengøringens og hygiejnens betydning for produktkvaliteten. Endvidere skal undervisningen give eleven forståelse af de kemiske, fysiske og biologiske forhold, som er af betydning for fremstilling af produkter inden for områderne, og give eleven en grundig indføring i opbygning såvel som styring af det udstyr, brancherne betjener sig af. Endelig skal undervisningen give indsigt i områderne køb, salg, service og virksomhedsdrift. Grundfag
§ 9
Undervisningen omfatter følgende grundfag:
- Naturfag.
- Materialeforståelse.
- Hygiejne.
- Virksomhedslære (A).
- Produktudvikling.
- Branchekendskab og teknologiudvikling.
- Salg og service (B).
Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.
Grundfagene har tilsammen en vejledende uddannelsestid svarende til 10,3 uger. Områdefag
§ 10
Undervisningen i områdefag har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Eleven skal opnå viden om relevante råvarers sammensætning, anvendelse, emballering og opbevaring, herunder hygiejniske forholdsregler. Eleven skal desuden opnå kendskab til kvalitetsanalyse af rå- og færdigvarer og til færdigprodukters optimale udseende og kvalitet. Endvidere skal eleven kunne forstå varedeklarationer. Vejledende uddannelsestid: 2,4 uger. Eleven skal opnå kendskab til forskellige fremstillings- og afbagningsmetoder, således at vedkommende selvstændigt kan fremstille brød, bagværk, desserter og konfekture. Eleven skal desuden opnå kendskab til kemiske og fysiske processer, der knytter sig til tilberedningsmetoderne, og skal kunne betjene det forekommende udstyr og apparatur. Vejledende uddannelsestid: 2,4 uger. Eleven skal opnå kendskab til, hvilke analysemetoder der anvendes inden for branchen til kvalitetsstyring og produktkontrol af rå og færdigvarer, samt til relevante kemiske og fysiske processers betydning for produktet (varme, tørring, køl/frys, emballering, konservering og opbevaring). Vejledende uddannelsestid: 1,7 uger. Eleven skal opnå kendskab til og forståelse af professionel dekorations betydning for det færdige produkt. Elevens kreative evner skal udvikles, sådan at eleven er i stand til at udføre dekorationsarbejde samt pynte butik, udstillingsvinduer og montrer. Vejledende uddannelsestid: 2,2 uger. Eleven skal opnå grundlæggende kendskab til indkøbsøkonomi, herunder kontant- og kreditkøb, de almindeligste rabat- og rentesystemer og kalkulation af produkter og ydelser, som leder frem til endelig prisfastsættelse. Eleven skal endvidere opnå grundlæggende kendskab til salgs- og servicemetoder og skal kunne forstå håndværkets servicefunktion i lokalsamfundet, herunder tilrettelæggelse af kundeservice. Vejledende uddannelsestid: 0,9 uger. Eleven skal opnå kendskab til ernæringsrigtig kost i henhold til kostanbefalinger og til kostens betydning for den personlige sundhed og trivsel. Eleven skal endvidere forstå, hvilken betydning kosten har i en samfundsmæssig sammenhæng. Eleven skal herudover opnå kendskab til den bedst mulige bevaring af næringsstoffer ved tilberedning og salg samt til specielle forbrugerkrav med hensyn til brødets indhold af næringsstoffer og tilsætningsstoffer. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Specialefag
- Varekendskab
- Tilberedningsmetoder
- Kvalitetsstyring og produktkontrol
- Dekoration
- Køb, kalkulation, salg og service
- Ernæring
§ 11
Undervisningen i specialefag inden for specialet bager har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Eleven skal opnå et grundigt kendskab til dejføring, raskning, afbagning og færdiggørelse af gærdejsprodukter, således at eleven selvstændigt kan fremstille disse. Vejledende uddannelsestid: 1,3 uger. Eleven skal selvstændigt kunne fremstille produkter af rullede deje ud fra et kendskab til forskellige dejtypers fremstilling, indrulningsmetoder, afbagning og færdiggørelse. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Eleven skal opnå et grundigt kendskab til fremstilling af brødtyper, der indeholder hvedemel med varierende indhold af andre meltyper og cerealier, således at eleven selvstændigt kan fremstille og udvikle brødtyper under hensyntagen til nødvendige forbehandlinger af cerealier og dejvæsker. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uger. Eleven skal opnå et grundigt kendskab til metoder og teknologi, der kræves ved fremstilling af forskellige rugbrødstyper, således at eleven selvstændigt kan fremstille brød af rugmel, rugmelsvarianter og fuldkornsmeltyper. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal kunne forstå den bagetekniske betydning af surdeje og fordeje og skal selvstændigt kunne igangsætte og videreføre forskellige surdejstyper. Endvidere skal eleven kunne foretage måling af syreindhold i sur- og fordej samt være orienteret om præfabrikerede surdejs- og syrningsprodukter. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger. Eleven skal opnå et grundigt kendskab til forskellige mørdejstyper, diverse tilsætninger af fyld og smagsstoffer og deres anvendelsesområder og selvstændigt være i stand til at fremstille disse. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger. Eleven skal opnå et grundigt kendskab til rå- og færdigprodukters anvendelse ved fremstilling af diverse kagetyper, desserter og bagværk af kransekagemasse og marcipanråmasse, således at eleven selvstændigt er i stand til at fremstille og afpynte diverse kageprodukter. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uger. Eleven skal opnå kendskab til fastfood-områdets sortiment samt til de krav, der stilles, og til den lovgivning der gælder vedrørende opbevaring og salg. Desuden skal eleven kunne udvise kreativitet med hensyn til udvikling af nye produkter. Endvidere skal eleven selvstændigt kunne fremstille fastfood-produkter. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger.
- Gærdeje
- Rullede deje
- Grovbrødstyper
- Rugbrødstyper
- Surdejs- og fordejslære
- Rørte og piskede masser Eleven skal opnå kendskab til forskellige metoder, der anvendes ved fremstilling af rørte og piskede masser, således at eleven selvstændigt kan fremstille produkter heraf.
- Mørdeje og produkter heraf
- Kager, desserter og kransekagebagværk
- Fastfood
§ 12
Undervisningen i specialefag inden for specialet konditor har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Eleven skal opnå indgående kendskab til rørte og piskede masser og skal selvstændigt kunne fremstille disse. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger. Eleven skal opnå et grundigt kendskab til kager, tærter og lagkager og skal selvstændigt kunne fremstille disse. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Eleven skal opnå et indgående kendskab til traditionelle og moderne desserttyper, således at eleven selvstændigt kan fremstille disse. Vejledende uddannelsestid: 0,6 uger. Eleven skal opnå kendskab til linse- og smørdeje og skal selvstændigt kunne fremstille kager og bagværk af disse. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger. Eleven skal selvstændigt kunne fremstille chokolade- og konfektemner, herunder opnå et grundlæggende kendskab til chokolade og temperering af denne samt opnå grundlæggende kendskab til fremstilling af konfekture. Eleven skal endvidere opnå kendskab til relevant lovgivning vedrørende fremstilling og salg af konfekt. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Eleven skal selvstændigt kunne fremstille is, herunder opnå kendskab til maskinel pasteurisering af creme, til sukkerindholdets betydning for frysning af frugtis, indfrysning samt dekoration af is. Eleven skal desuden opnå kendskab til lovgivning vedrørende fremstilling og salg af is. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal selvstændigt kunne fremstille og dekorere marcipanprodukter, herunder opnå kendskab til marcipanmodellering og farve- og sminkningsprincipper. Eleven skal desuden opnå kendskab til den lovgivning, der vedrører fremstilling og salg af marcipan. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Eleven skal selvstændigt gennem anvendelse af de tilhørende teknikker og ved udvisning af kreativitet kunne fremstille dekorationer og blikfang til konditorudstillingsvindue/montre under hensyntagen til sortiment og årstid. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal selvstændigt kunne sammensætte og fremstille traditionelle bryllups-, fest- og moderne etagekager samt kende de tilhørende serveringsprincipper. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal selvstændigt kunne fremstille forskelligt kransekagebagværk. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Eleven skal selvstændigt kunne fremstille rullede deje og kunne anvende disse i konditoriets almindeligt forekommende produkter. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger. Eleven skal opnå kendskab til forskellige varme og kolde fastfood-produkter og opnå kendskab til den lovgivning, der vedrører anvendelse af kød, grøntsager m.m. i produktionen, herunder krav om opbevaring og salg. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger.
- Piskede og rørte masser
- Kager, tærter og lagkager
- Desserter
- Linse- og smørdeje
- Chokolade og konfekt
- Isdesserter
- Marcipanmodellering
- Dekoration og blikfang
- Bryllups-, fest- og etagekager
- Kransekagebagværk
- Rullede deje
- Fastfood.
§ 13
Undervisningen i specialefag inden for specialet chokolade og konfektureassistent har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Eleven skal opnå et grundigt kendskab til råvarer, fremstillingsmetoder og udstyr ved kogning af sukker- og karamelmasse, således at eleven selvstændigt kan fremstille massive bolcher og flødekarameller. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uger. Eleven skal opnå indsigt i diverse fyld- og fremstillingsmetoder til bolcher, således at eleven selvstændigt kan fremstille fyldte bolcher. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal selvstændigt kunne fremstille brændte mandler og nødder, herunder kende forskellige former for overtrækning samt kende maskiner og teknik til henholdsvis hård og blød dragering. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal opnå kendskab til syltning, gelefremstilling og frugtbehandling og skal selvstændigt kunne fremstille frugtprodukter. Vejledende uddannelsestid: 0,2 uger. Eleven skal opnå et grundigt kendskab til chokolade, chokoladebehandling, diverse fyldninger, overtrækning og færdigpyntning, således at eleven selvstændigt kan fremstille konfekt, praliner og større konfektureenheder. Vejledende uddannelsestid: 2,3 uger. Eleven skal opnå kendskab til lakrids- og mogulvarer, forstå fremstillingsteknikken og kende hovedgrupperne af råvarer, der anvendes hertil. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal bibringes grundigt kendskab til sikkerhedsforanstaltninger, brandbekæmpelse og specielt brandsårs-førstehjælp ved ulykker fremkaldt ved forarbejdning af kogende sukkermasser. Vejledende uddannelsestid: 0,1 uger. Eleven skal være orienteret om det procesudstyr, der anvendes ved industriel tilvirkning af produkterne, og skal opnå viden om, hvilke industrier der findes i Danmark. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Valgfag
- Sukkerkogning til bolcher og karameller
- Fyldte bolcher
- Brænding og dragering
- Marmelade, gele og frugttilberedning
- Fremstilling af konfekturevarer
- Lakrids og mogulvarer
- Sikkerhedslære
- Procesudstyr
§ 14
Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsens § 14.
Valgfagene har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 4,7 uger. Undervisningsplan
§ 15
Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen
§ 16
Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.
§ 17
Målet med praktikuddannelsen er, at eleven opnår færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der kræves inden for bager-, konditor og chokolade-/konfekturebranchen. Eleven skal så vidt muligt beskæftiges ved alle de delprocesser, der indgår i den produktion, som er kendetegnende for den pågældende praktikvirksomhed.
Ved praktikuddannelsens gennemførelse i specialet bager skal der sikres eleven beskæftigelse inden for følgende arbejdsområder og funktioner:
- Råvarekendskab.
- Tilberedning og færdiggørelse af brød- og kagetyper.
- Fremstilling af cremer og fyldninger.
- Samarbejde mellem bageri og butik.
- Brug af forekommende maskinelt hjælpeudstyr og dets sikkerhedsforskrifter.
Ved praktikuddannelsens gennemførelse i specialet konditor skal der sikres eleven beskæftigelse inden for følgende arbejdsområder og funktioner:
- Råvarekendskab.
- Tilberedning og færdiggørelse af brød- og kagetyper.
- Fremstilling af cremer, fyldninger, is og desserter.
- Behandling af chokolade og fremstilling af konfekturetyper.
- Samarbejde mellem konditori og butik.
- Brug af forekommende maskinelt hjælpeudstyr og dets sikkerhedsforskrifter.
Ved praktikuddannelsens gennemførelse i specialet chokolade- og konfektureassistent skal der sikres eleven beskæftigelse inden for følgende arbejdsområder og funktioner:
- Tilberedning af forskellige typer chokolade, cremer og andre fyldninger til konfekt.
- Frugttilberedning.
- Råvarekendskab.
- Sammensætning og afpyntning af diverse produkter.
- Karamel-/dropskogning i det omfang, det finder sted i praktikvirksomheden.
§ 18
Ved praktikuddannelsens gennemførelse skal der sikres eleven beskæftigelse med og opnåelse af færdigheder i de arbejdsfunktioner m.v., der har været omfattet af forudgående skoleophold, og som vil blive omfattet af efterfølgende skoleophold i overensstemmelse med skolens undervisningsplan på en sådan måde, at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden.
§ 19
Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.
Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.
Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.
Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.
Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.
§ 20
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale, jf. § 3.
Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 21, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 19, stk. 2, og når svendeprøve er bestået, jf. § 31, stk. 3-5.
Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1, speciale, jf. § 1, stk. 2, samt oplysning om den opnåede karakter ved svendeprøven, jf. § 32, stk. 1.
Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis.
§ 21
Når alle skoleperioder i uddannelsen med det valgte speciale er gennemført, og betingelsen i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.
Følgende betingelse skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4: Eleven har opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit af de afgivne karakterer i specialefag, jf. § 26, stk. 4.
Skolebeviset skal indeholde:
- Betegnelse for uddannelsen og speciale.
- Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført.
- Oplysning om de karakterer, skolen har givet i områdefag og specialefag, jf. § 26, stk. 3 og 4.
- Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 26, stk. 1 og 2.
Hvis betingelsen for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 24, stk. 3.
Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.v.
§ 22
Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen.
Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse
§ 23
I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.
Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.
Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 21. Skolevejledning
§ 24
Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.
Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde:
- Angivelse af karakterer i grundfag, områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 25.
- Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
- Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning.
Efter sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelsen for udstedelse af skolebevis, jf. § 21, stk. 2, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala
§ 25
Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen. Skolens afsluttende bedømmelse
§ 26
Skolen afholder eksamen i følgende grundfag:
- Naturfag.
- Virksomhedslære (A).
Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.
I hvert enkelt områdefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til slutmålene for undervisningen i dette fag.
Skolen beregner en gennemsnitskarakter på grundlag af de afgivne karakterer i specialefagene inden for det pågældende speciale.
For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag. Svendeprøve
§ 27
Efter sidste skoleperiode afholder Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagenes Fællesudvalg en svendeprøve for elever med speciale som henholdsvis bager, konditor og chokolade og konfektureassistent. Prøven varer 1 dag.
Skuemestre udpeges af det faglige udvalg efter indstilling fra Københavns Bagerlaug, centralforeningen for Sjællands- og Lolland-Falsters stifters bagermesterforeninger, centralforeningen af bager- og konditormestre i Jylland, centralforeningen af bager- og konditormestre i Fyens stift, Københavns Konditorlaug samt Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet. Skuemestrene skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Der udpeges 2 skuemestre, 1 fra arbejdsgiversiden og 1 fra arbejdstagersiden. Det faglige udvalg udarbejder en vejledning for skuemestrene om svendeprøvens forløb og udførelse. Vejledningen findes på skolerne, hvor den skal være tilgængelig for eleverne.
Ved begyndelsen af sidste skoleperiode sender praktikvirksomheden en indstilling til det faglige udvalg om elevens deltagelse i svendeprøven. Indstillingen foretages på en blanket udarbejdet af det faglige udvalg. Samtidig indbetaler virksomheden et gebyr til dækning af udgifterne ved prøvens afholdelse.
Opgaverne til prøverne sendes forseglet til skolerne, der opbevarer prøverne på forsvarlig vis. Umiddelbart inden prøvens afholdelse brydes seglet i overværelse af en repræsentant for skolens administration, en elevrepræsentant og de to skuemestre.
Eleven kan kun deltage i svendeprøven, hvis der ved afslutningen af sidste skoleperiode er opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit af de fag, der er nævnt i § 26, stk. 4.
§ 28
Svendeprøven i specialet bager består af en praktisk prøve med følgende indhold:
- Fremstilling af franskbrød eller specialbrød.
- Fremstilling af morgenbrød og kuvertbrød.
- Fremstilling af wienerbrød.
- Fremstilling af butterdejsbagværk.
- Fremstilling af store kagetyper.
- Fremstilling af små kagetyper.
Herudover består svendeprøven af en teoretisk opgave med spørgsmål inden for grundfagene inden for områdefagene
a) materialeforståelse og
b) hygiejne og
a) varekendskab og
b) køb, kalkulation, salg og service.
§ 29
Svendeprøven i specialet konditor består af en praktisk prøve med følgende indhold:
- Fremstilling af wienerbrød eller butterdej.
- Kransekagebagværk.
- Fremstilling af lagkager.
- Fremstilling af dessert.
- Fremstilling af flødekager.
- Dekorationsopgave (blikfang).
- Fremstilling af petit-fours.
Herudover består svendeprøven af en teoretisk opgave med spørgsmål inden for grundfagene inden for områdefagene
a) materialeforståelse og
b) hygiejne og
a) varekendskab og
b) køb, kalkulation, salg og service.
§ 30
Svendeprøven i specialet chokolade- og konfektureassistent består af en praktisk prøve med følgende indhold:
- Kogning af sukker til creme, fondant og drops.
- Tilberedning og forarbejdning af den kogte sukkermasse ved tilsætning af farver, smagsstoffer m.v.
- Udtrækning af massive og fyldte drops.
- Fremstilling af fyld til fyldte drops.
- Brænding af mandler og nødder samt fremstilling af hård nougat.
- Kogning af gele og marmelade samt syltning.
- Temperering af chokolade samt fremstilling af store og små konfekturevarer, massive og med fyld af creme, nougat og smagsvarianter af marcipanmasser.
- Støbning i pudderkasser og forme (fondant og chokolade).
- Dekoration af konfekturevarer.
§ 31
Kriterierne, som lægges til grund for svendeprøvebedømmelsen, er de mål for uddannelsen, der er nævnt i § 7.
Hver skuemester giver 1 karakter for hver af de enkelte discipliner i den praktiske prøve inden for det pågældende speciale. Herudover giver hver skuemester en selvstændig karakter for arbejdsrutine, orden og renlighed.
For at eleven kan bestå svendeprøven, skal gennemsnittet af karaktererne ved prøven være minimum 6.
For at bestå svendeprøven i specialet bager skal eleven herudover opnå en gennemsnitskarakter på minimum 6 i følgende discipliner:
a) Fremstilling af franskbrød eller specialbrød,
b) fremstilling af morgenbrød og kuvertbrød,
c) fremstilling af wienerbrød,
d) fremstilling af butterdejsbagværk og
e) teoretisk opgave.
For at bestå svendeprøven i specialet konditor skal eleven herudover opnå en gennemsnitskarakter på minimum 6 i følgende discipliner:
a) Kransekagebagværk,
b) fremstilling af lagkager,
c) fremstilling af dessert og
d) teoretisk opgave.
Karakteren for den praktiske prøve meddeles eleven umiddelbart efter prøvens afslutning.
§ 32
Hvis eleven har opnået karakteren 6, 7 eller 8, anføres »Bestået« på uddannelsesbeviset. Hvis eleven har opnået karakteren 9, anføres »Bestået med ros« på uddannelsesbeviset. Hvis eleven har opnået karakteren 10, anføres »Bronzemedalje« på uddannelsesbeviset. Hvis eleven har opnået karakteren 11 eller 13, anføres »Sølvmedalje« på uddannelsesbeviset.
§ 33
Det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består svendeprøven, en ny prøve, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning.
Elever, som har været forhindret i at fuldføre svendeprøven på grund af dokumenteret sygdom eller anden tvingende årsag, kan deltage i en ny prøve efter det faglige udvalgs nærmere bestemmelse. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 34
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.
§ 35
Elever, der har gennemført efg-basisuddannelsen inden for levnedsmiddelområdet, er fritaget for 2. skoleperiode. Undervisnings- og Forskningsministeriet den 11. december 1990 Bertel Haarder / Lise Bagge Rasmussen
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990