Bekendtgørelse om uddannelsen til møller

På erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til møller.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagenes Fællesudvalg.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som møller.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer i alt 2 år og 11 måneder.

Uddannelsen indledes i praktikvirksomheden eller med 2. skoleperiode.

Skoleundervisningen varer 40 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som anført nedenfor:

1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomhed.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Efter afslutningen af 6. skoleperiode afholdes svendeprøve, jf. § 26. Fritagelse for dele af uddannelsen

Fritagelse for dele af uddannelsen kan ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede møller skal have et bredt kendskab til separerings-, forarbejdnings-, transport- og lagringsmetoder og skal selvstændigt efter instruktion kunne udføre de normalt forekommende opgaver i møllerindustriens produktionsanlæg. Endvidere skal den uddannede møller kunne arbejde under hensyn til gældende regler og bestemmelser om kvalitet, hygiejne, miljø og sikkerhed. Den uddannede møller skal kunne forstå betydningen af udbytte-, drifts- og hygiejnekontrol med hensyn til rentabel produktion, herunder have forståelse af råvarekvalitetens betydning for produktionsresultatet. Skoleundervisningen

Undervisningen, der under hele forløbet på en helhedsorienteret måde skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning, har som mål at give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder forudsætning for at varetage de funktioner, uddannelsen sigter imod. Undervisningen skal give eleven bred indsigt i produkternes fremstillingsteknologi, indføring i opbygning og styring af det udstyr, der anvendes i møllerindustrien, og forståelse af rengøringens og hygiejnens betydning. Desuden skal eleven opnå forståelse af de kemiske, fysiske og biologiske forhold, som har betydning ved produktfremstillingen. Grundfag

Undervisningen omfatter følgende grundfag:

1. Fysik.

1. Naturfag.

1. Automation/styringsteknik.

1. Virksomhedslære (B).

1. Førstehjælp.

1. Branchekendskab og teknologiudvikling.

1. Produktion og service.

1. Fremmedsprog (B).

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

Grundfagene har tilsammen et omfang svarende til 13,4 uger. Områdefag

Undervisningen i områdefag har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal opnå indgående kendskab til forskellige korn- og frøsorter, deres oprindelse, sammensætning, egenskaber og anvendelse. Endvidere skal eleven opnå grundlæggende kendskab til transport, håndtering og opbevaring af rå- og færdigvarer. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger. Eleven skal opnå indgående kendskab til prøveudtagning og råvareanalyser, forureninger og deres frarensning samt opnåelse af produktmål med dels melsammensætning, dels for- og færdigbehandling af øvrige cerealier, herunder prøvebagninger og organoleptiske analyser. Eleven skal lære at anvende relevant analyseudstyr og få forståelse af sammenhængen mellem analyseresultatet og produktkvaliteten. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger. Eleven skal opnå kendskab til ernæringsrigtig kost i henhold til kostanbefalinger, til kostens betydning for den personlige sundhed og trivsel og til bevaring af næringsstoffer i forbindelse med tilberedning, opbevaring og servering. Der skal lægges vægt på oplysninger og anbefalinger vedrørende den ernæringsmæssige betydning af cerealier og fibre. Vejledende uddannelsestid: 1,1 uger. Eleven skal forstå nødvendigheden af en høj hygiejnisk standard i produktionslokaler, maskiner, lagre og siloer. Eleven skal desuden opnå kendskab til rationel rengøring i en møllerivirksomhed og til betydningen af personlig hygiejne. Herudover skal eleven lære skadedyrsbekæmpelse og kende lovgivningen herom. Vejledende uddannelsestid: 1,1 uger. Eleven skal opnå indgående kendskab til råvarernes kemiske sammensætning og betydningen heraf for de lagringsmæssige forhold. Eleven skal lære at benytte relevant analyseapparatur, metoder og udstyr til prøvebagning og desuden kunne foretage prøvebagning i praksis. Vejledende uddannelsestid: 2,2 uger. Eleven skal opnå indsigt i cerealiers betydning for verdens befolkning, herunder få kendskab til kornsorternes udvikling gennem tiderne, dyrkningssteder og -metoder samt anvendelsesområder. Eleven skal få forståelse af kostvaner i forskellige lande, ernæringspolitik, 3. verdens ernæringsproblemer, dyrkningsoverskud/-underskud, toldmure/importregulering m.v. samt forhold af miljø- og sundhedsmæssig betydning, såsom forurening og dannelse af toxiner. Vejledende uddannelsestid: 4,8 uger. Eleven skal opnå kendskab til forebyggelse og bekæmpelse af brand i møllerivirksomhedens bygninger, siloer og procesapparatur. Endvidere skal eleven opnå kendskab til risici for udvikling af røg, gas, eksplosioner og giftige luftarter ved en eventuel brand. Eleven skal instrueres i tilsyn med brandmateriel, brugen af dette, personlig sikkerhed, sikkerhedsforskrifter for maskiner, motorer og elektriske installationer samt lovgivning for området. Vejledende uddannelsestid: 1,1 uger. Specialefag

1. Råvarekendskab, -håndtering og -opbevaring

1. Kvalitetsstyring og produktionskontrol

1. Ernæringslære

1. Hygiejnelære

1. Fagkemi og analysemetoder

1. Cerealier i samfundsmæssig perspektiv.

Undervisningen i specialefag har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal opnå et sådant kendskab til signaturer og teknisk tegning over hvederenserier og formalingsprocesser, at vedkommende selvstændigt kan skitsere såvel procesdiagrammer over produktionsforløb som en skalamodel af et mølleri eller anden cerealievirksomhed. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uger. Eleven skal opnå kendskab til transportområder og -systemer og indsigt i elektrisk styring, kontrol og anvendelse af pneumatiske og hydrauliske pumper i mølleri og morgenmadsproduktion. Eleven skal opnå kendskab til transportsystemernes påvirkning af cerealierne og skal selvstændigt kunne styre den interne transport i proceslinien på en hensigtsmæsig måde. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Eleven skal opnå indgående kendskab til den teknologiske udvikling inden for cerealieindustrien, herunder formalingsteknikker inden for valsemølleri, havremølleri, flakesproduktion, extruderede og puffede produkter, sådan at eleven er i stand til at beskrive produktionsforløbet for disse. Vejledende uddannelsestid: 1,1 uger. Eleven skal ved hjælp af modelstyretavler kende grundprincipperne for elektrisk styring og kontrol af pumper, ventiler m.m. i produktionen, herunder igangsætter- og stopanordninger, tom- og fuldmeldere i korn- og melsiloer. Eleven skal således kunne forstå kontrol- og styrepanelers funktion og opbygning. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Eleven skal opnå kendskab til valsemølleriers maskiner og produktformåen, herunder forskellige formalingstyper. Endvidere skal eleven have kendskab til de maskiner, der anvendes til mel og grynfremstilling, og til, hvordan disse påvirker råvarerne. Eleven skal således selvstændigt og på en hensigtsmæssig måde kunne fremstille mel og grynprodukter. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger. Eleven skal have kendskab til havre- og bygmølleri, herunder kendskab til præparering af havre og byg inden formaling samt færdigvarebehandling. Eleven skal desuden kende forarbejdning af majs og ris til flakes og puffede produkter, fremstillingsprocessen fra grits over kogning samt tilsætning af hjælpestoffer til slutbehandling i risteovne og trykovne/extruders. Eleven skal have kendskab til basisprodukter til coating og de anvendte maskiner, sådan at eleven er fortrolig med alle aspekter inden for coating. Endelig skal eleven kende råvarer, hjælpestoffer, metoder og principper ved extrudering. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger. Eleven skal opnå kendskab til receptopbygning og til bagehjælpemidlers anvendelse i forbindelse med færdige mel- og cerealieblandinger, således at vedkommende selvstændigt kan fremstille disse. Vejledende uddannelsestid: 0,6 uger. Valgfag

1. Mølleridiagrammer, tegning og produktflow

1. Transportsystemer

1. Mølleriteknologi

1. Processimulering

1. Mel- og grynmølleri

1. Cerealiefremstilling

1. Produktudvikling

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen og har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 6,5 uger. Undervisningsplan

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

Det bør tilstræbes, at eleven så vidt muligt beskæftiges ved alle de delprocesser, der indgår i den produktion, som er kendetegnende for møllerindustrien. Målet med praktikuddannelsen er, at eleven selvstændigt eller efter instruktion kan udføre de normalt forekommende arbejdsopgaver under drift, inspektion, overvågning, justering, rensning og start af produktionsanlæg. Målet er endvidere at bibringe eleven et bredt kendskab til separerings-, forarbejdnings-, transport- og lagringsmetoder. Eleven skal opnå forudsætninger for at arbejde ansvarsbevidst under hensyn til gældende regler og bestemmelser vedrørende kvalitet, hygiejne, miljø og sikkerhed. Desuden skal eleven opnå forståelse af udbytte-, drifts- og hygiejnekontrol med henblik på rentabel produktion og opnå forståelse af råvarekvalitetens betydning for produktionsresultatet.

Ved praktikuddannelsens gennemførelse skal der sikres eleven beskæftigelse med og opnåelse af færdigheder i de arbejdsfunktioner m.v., der har været omfattet af de foregående skoleophold, og som vil blive omfattet af efterfølgende skoleophold i overensstemmelse med skolens undervisningsplan på en sådan måde, at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden.

Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence som møller, jf. § 3.

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 20, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 18, stk. 2, og når svendeprøve er bestået, jf. § 29, stk. 3.

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1, samt oplysning om den opnåede karakter ved svendeprøven, jf. § 29, stk. 4.

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

Når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført, og betingelsen i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Følgende betingelse skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4: Eleven har opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit af alle afgivne karakterer i specialefag, jf. § 25, stk. 4.

Skolebeviset skal indeholde:

1. Betegnelse for uddannelsen.

1. Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført.

1. Oplysning om de karakterer, skolen har givet i områdefag og specialefag, jf. § 25, stk. 3 og 4.

1. Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 25, stk. 1 og 2.

Hvis betingelsen for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 23, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.v.

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 20. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde:

1. Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 24.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de grundfag, områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelsen for udstedelse af skolebevis, jf. § 20, stk. 2, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen. Afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i følgende grundfag:

1. Fysik.

1. Naturfag.

1. Fremmedsprog (B).

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

I hvert enkelt områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag, jf. §§ 10 og 11.

Skolen beregner en gennemsnitskarakter på grundlag af alle afgivne karakterer i specialefag.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag. Svendeprøve

Efter sidste skoleperiode afholder Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagenes Fællesudvalg en svendeprøve. Prøven varer 1 dag.

Skuemestre udpeges af det faglige udvalg efter indstilling fra Danske Handelsmøllers Arbejdsgiverforening og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet. Skuemestrene udvælges for et tidsrum af 4 år. Skuemestrene skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Der udpeges 2 skuemestre, 1 fra arbejdsgiversiden og 1 fra arbejdstagersiden. Det faglige udvalg udarbejder en vejledning for skuemestrene om svendeprøvens forløb og udførelse. Vejledningen findes på skolerne, hvor den skal være tilgængelig for eleverne.

Ved begyndelsen af sidste skoleperiode sender praktikvirksomheden en indstilling til det faglige udvalg om elevens deltagelse i svendeprøve. Indstillingen foretages på en blanket udarbejdet af det faglige udvalg. Samtidig indbetaler virksomheden et gebyr til dækning af udgifterne ved prøvens afholdelse.

Eleven kan kun deltage i svendeprøven, hvis der ved afslutningen af sidste skoleperiode er opnået en gennemsnitskarakter på 6 eller derover, jf. § 25, stk. 4.

Opgaverne til prøverne sendes forseglet til skolerne, der opbevarer prøverne på forsvarlig vis. Umiddelbart inden prøvens påbegyndelse brydes seglet i overværelse af en repræsentant for skolens administration, en elevrepræsentant og de 2 skuemestre.

Svendeprøven består af en praktisk prøve og en teoretisk prøve.

Den praktiske prøve består af spørgsmål inden for et af følgende emner, idet eleven foretager lodtrækning blandt disse:

a) Vandoptagelsesbestemmelser og analyse, (hvedemel). Blandingsforholdsberegning, (2 melpartier. Pekarprøve, 2 hvedemelspartier).

b) Sortering på triør. Hvede, havre og raps, beregning i procent. Stigningsprocentbestemmelse af valse. Sigteanalyse af rugmel og halvsigtet mel.

c) Vandoptagelsesbestemmelser, (rugmel og omregning). Blandingsforholdsberegning, (2 hvedemelspartier). Procesforløbet i en hvedemølle ved flowdiagram.

d) Rugmel: Faldtal, amylogram, amylo-enheder og forklistringstemperatur. Sammenlægning af riflede blokke parvis. Procesforløb i en havremølle ved flowdiagram.

e) Hvedemel: Faldtal, amylogram, amylo-enheder og forklistringstemperatur. Vådglutenbestemmelse og vurdering. Sammenlægning af riflede blokke parvis.

f) Halvsigtemel: Vandoptagelsesbestemmelser og omregning. Faldtal, amylogram, amylo-enheder og forklistringstemperatur. Sortering på triør. Rug, majs, raps. Beregninger i procent.

g) Sigteanalyse af hvedemel. Glutenbestemmelser. Pekarprøve af hvedemelet. Sammenlægning af et par riflede blokke. Beregning af stigningsprocent og dennes betydning.

h) Syregrads- og pH-bestemmelse af rugmel, surdej og rugbrød. Blandingsforholdsberegning af 2 melpartier. Procesforløbet i en hvedemølle ved flowdiagram.

Den teoretiske prøve består af spørgsmål inden for emnerne sikkerhedslære, hygiejne, råvarekemi, råvarekendskab, -håndtering og -opbevaring, mel- og grynmølleri og cerealiefremstilling.

Kriterierne, som lægges til grund for svendeprøvebedømmelsen, er de mål for uddannelsen, der er nævnt i § 7.

Hver skuemester giver 1 karakter for den praktiske prøve og 3 karakterer for den teoretiske prøve (1 karakter i sikkerhedslære, 1 karakter i hygiejne og 1 karakter i mel- og grynmølleri og cerealiefremstilling). Karakteren for den teoretiske prøve fremkommer som et gennemsnit af alle afgivne karakterer for prøven.

Svendeprøvekarakteren fremkommer som et gennemsnit af karakteren i den praktiske prøve og karakteren i den teoretiske prøve. Fastsættelsen af den endelige karakter til et helt tal sker efter almindelige afrundingsregler. For at bestå skal eleven opnå en gennemsnitlig karakter på minimum 6.

Hvis eleven har opnået karakteren 6, 7 eller 8, anføres »Bestået« på uddannelsesbeviset. Hvis eleven har opnået karakteren 9, anføres »Bestået med ros« på uddannelsesbeviset. Hvis eleven har opnået karakteren 10, anføres »Bronzemedalje« på uddannelsesbeviset. Hvis eleven har opnået karakteren 11 eller 13, anføres »Sølvmedalje« på uddannelsesbeviset.

Karakteren for den praktiske og den teoretiske prøve meddeles eleven umiddelbart efter prøvens afslutning.

Det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består svendeprøven, en ny prøve, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning.

Elever, som har været forhindret i at fuldføre svendeprøven på grund af dokumenteret sygdom eller anden tvingende årsag, kan deltage i en ny prøve efter det faglige udvalgs nærmere bestemmelse.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Elever, der har gennemgået efg-basisuddannelsen inden for levnedsmiddelområdet, er fritaget for 2. skoleperiode.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 11. december 1990, den 11. december 1990

/Bertel Haarder Lise Bagge Rasmussen/