Bekendtgørelse om forbud mod indførsel af visse sælungeskind m.v.
BEK nr 223 af 28/03/1990
§ 1
De i bilag 1 nævnte varer af visse sælunger (grønlandssæl og klapmyds) må ikke indføres i erhvervsmæssigt øjemed.
Varer, der er opført på bilaget, og som er indført efter 1. oktober 1983, må ikke sælges, købes eller på anden måde gøres til genstand for erhvervsmæssig udnyttelse.
§ 2
Bestemmelsen i § 1 omfatter ikke varer, som stammer fra inuitbefolkningernes traditionelle sælfangst. Bestemmelsen omfatter således ikke sådanne varer fra Grønland.
Skov- og Naturstyrelsen udsteder eventuelt fornødne erklæringer om oprindelse og lignede samt kan i særlige tilfælde, hvor forbuddet i § 1 har åbenbart urimelige virkninger, gøre undtagelse fra § 1. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 3
Kontrollen med overholdelse af bestemmelsen i § 1. jfr. § 2, føres af toldvæsenet ved varens indførsel, f.eks. ved fortoldning eller oplæggelse hos private virksomheder i Københavns frihavn.
§ 4
Overtrædelse af § 1 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i henhold til anden lovgivning.
For overtrædelse, der er begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 1990.
pre_paragraph I medfør af § 59, stk. 4, jf. stk. 2, § 60 b, stk. 2, og § 66, stk. 2, i lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984 samt under henvisning til rådets direktiv (EØF) nr. 83/129 af 28. marts 1983 om indførsel i fællesskabet af visse sælungeskind og varer heraf som ændret senest ved rådets direktiv
Miljøministeriet, den 28. marts 1990, den 28. marts 1990
/Lone Dybkjær Ole Christiansen/
Bilag
Bilag til § 1 i miljøministeriets bekendtgørelse om forbud mod indførsel af visse sælungeskind m.v.
--------------------------------------------------------------------- Nr. Position i den fælles Varebeskrivelse toldtarif --------------------------------------------------------------------- 1 ex 43.01 Rå pelsskind og pelsskind, garvede ex 43.02 A eller beredte (herunder pelsskind eller dele af pelsskind, sammensyede til plader, kors og lignende) - af grønlandssælunger (»whitecoats«) - af klapmydsunger (»bluebacks«) 2 ex 43.03 Varer af pelsskind omhandlet i nr. 1 ---------------------------------------------------------------------
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990