TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om de kommunale skattemyndigheders foretagelse af skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen

BEK nr 230 af 06/04/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Efter udløbet af fristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, kan den kommunale skattemyndighed tage en skatteansættelse op til prøvelse og eventuel ændring. Det gælder dog ikke, i det omfang en anden skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen. Ændring af en skatteansættelse kan endvidere ikke ske i tilfælde, hvor

  1. en anden skattemyndighed har ansættelsen under behandling,
  1. ændringen har sammenhæng med ansvarspådragende forhold, hvor skatteministeren har bemyndiget Ligningsrådet til at afgøre sager vedrørende efterbetaling af skat uden egentlig ændring af selve skatteansættelsen (efterbetalingssager), jf. skattestyrelseslovens § 17, stk. 3, eller
  1. en forhøjelse vil være af uvæsentlig betydning.
Stk. 2

I det omfang den kommunale skattemyndighed har nedsat en skatteansættelse i forhold til det selvangivne eller i forhold til en tidligere foretaget skatteansættelse, kan en forhøjelse af ansættelsen efter udløbet af fristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, kun foretages efter forudgående godkendelse fra vedkommende told- og skatteregion, for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog Told- og Skattestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende i disse tilfælde.

§ 2

Den kommunale skattemyndighed kan efter udløbet af fristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, foretage skatteansættelser i tilfælde, hvor sådanne med urette ikke er foretaget tidligere. Skattestyrelseslovens § 3, stk. 1 og 2, anvendes tilsvarende.

§ 3

Når en kommunal skattemyndighed har foretaget en ændring af en skatteansættelse i medfør af § 1, stk. 1, skal vedkommende told- og skatteregion, for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog Told- og Skattestyrelsen, have underretning om ansættelsesændringen, samtidig med at der gives den skattepligtige meddelelse om ændringen, jf. skattestyrelseslovens § 4, stk. 4, og § 3, stk. 3, sidste pkt. Told- og skatteregionen eller Told- og Skattestyrelsen skal dog kun underrettes, hvis den skattepligtige har gjort indsigelse imod en varslet ændring og ikke siden udtrykkeligt har erklæret sig indforstået med ændringen.

Stk. 2

Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende, når en kommunal skattemyndighed har foretaget en skatteansættelse efter § 2 i denne bekendtgørelse.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. april 1990. Bekendtgørelse nr. 318 af 13. juni 1984 om henlæggelse af visse beføjelser til ligningskommissionerne, skyldrådene og vurderingsrådene bortfaldt den 1. april 1990.

pre_paragraph I henhold til § 4, stk. 2 og 3, i lov nr. 824 af 19. december 1989 (Skattestyrelsesloven) bestemmes følgende:


Skatteministeriet, den 6. april 1990, den 6. april 1990

/ANDERS FOGH RASMUSSEN Hans Refslund/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990