TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kontrol med tilbagetagelse af fisk fra markedet

BEK nr 27 af 19/01/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for fisk, der i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om den fælles markedsordning for fiskerivarer tages tilbage fra markedet.

§ 2

Tager en producentorganisation varer tilbage fra markedet, skal denne sikre, at der omgående mundtligt, telefonisk eller skriftligt inden for normal kontortid til den lokale fiskerikontrol eller til det pågældende områdes fiskeriinspektorat oplyses følgende vedrørende de tilbagetagne varer:

  1. Mængde i kilogram for hvert parti med angivelse af fiskeart, størrelsesklasse og friskhedsklasse.
  1. Farvandsområde, hvor fangsten er fisket, ved angivelse af Det internationale Havundersøgelsesråds (ICES) underområde.
  1. Sted og tidspunkt hvor partiet er søgt afsat til konsum.
  1. Den anvendte tilbagetagelsespris pr. kg.
  1. Varernes opbevaringssted.
  1. Varernes forudsete anvendelsesformål efter tilbagetagelsen.
Stk. 2

De i stk. 1 nævnte oplysninger skal endvidere afgives i skriftlig form af producentorganisationen til fiskerikontrollen senest 3 dage efter den dag den pågældende vare er taget tilbage fra markedet.

Stk. 3

Afleveringen til det forudsete anvendelsesformål må først finde sted, når fiskerikontrollen eller fiskeriinspektoratet har frigivet varerne til dette formål. Varerne anses dog for frigivet, hvis fiskerikontrollen eller fiskeriinspektoratet ikke inden 2 timer efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger, har givet andet påbud.

Stk. 4

Varerne skal, medmindre de er eller vil blive underkastet forarbejdning med henblik på opnåelse af prolongationspræmie i henhold til de af EF fastsatte regler, straks efter tilbagetagelsen og inden de fjernes fra opbevaringsstedet gøres uegnede til konsum af producentorganisationen ved farvning med gul farve eller på anden af fiskeriinspektøren godkendt måde.

§ 3

Sild, som ikke opnår EF's mindstepris, skal for at opnå finansiel udligning have været udbudt til salg i kasser klassificeret efter friskhed og størrelse i overensstemmelse med art. 5-8 i Rådets forordning nr. 103/76.

Stk. 2

Efter ansøgning kan det tillades, at godkendte containere anvendes i stedet for de i stk. 1 nævnte kasser.

§ 4

Såfremt kontrolmæssige hensyn efter fiskerikontrollens mening ikke taler imod kan fiskeriinspektøren dispensere fra den i § 2, stk. 1, indeholdte anmeldelsesprocedure. Dispensationen kan tilbagekaldes uden varsel.

§ 5

Medmindre højere straf er forskyldt efter § 6, stk. 5, i lov nr. 562 af 21. december 1972 som senest ændret ved lov nr. 621 af 19. december 1980 straffes overtrædelse af denne bekendtgørelse med bøde.

Stk. 2

Er overtrædelse efter stk. 1 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 6, stk. 6, i lov nr. 562 af 21. december 1972 som senest ændret ved lov nr. 621 af 19. december 1980 pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 6

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. februar 1990.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 398 af 3. september 1985 om kontrol med tilbagetagelse af fisk fra markedet.

pre_paragraph I henhold til § 1, stk. 1, § 3, § 6, stk. 4 og § 7 i lov nr. 562 af 21. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v., som senest ændret ved lov nr. 621 af 19. december 1980, fastsættes følgende:


Fiskeriministeriet, den 19. januar 1990, den 19. januar 1990

/KENT KIRK Henrik Haarh/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990