Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. med flere love (* 1) (Bank- og sparekasseloven)
Erhvervsministeriet
LOV nr 306 af 16/05/1990 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 30. november 1989, foretages følgende ændringer: 1. § 1 affattes således:
§ 2. I lov om visse kreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 6. oktober 1989, foretages følgende ændringer:
§ 3. I lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 474 af 8. august 1988, foretages følgende ændringer: 1. § 2 affattes således:
(Stk. 2)
§ 4. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1991. Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.
§ 5. En filial af et udenlandsk kreditinstitut, der har hjemsted i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber, og som er meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet ved denne lovs ikrafttræden, skal ikke længere opfylde et krav om særskilt filialkapital. Disse filialer betragtes som filialer oprettet i henhold til § 6 a i lov om banker og sparekasser m.v., når Finanstilsynet har indgået aftale herom med hjemlandets tilsynsmyndighed.
(Stk. 3)
§ 6. Stk. 1. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 22 (§ 21, stk. 1, 1. pkt.) skal et pengeinstituts ansvarlige kapital til enhver tid udgøre mindst 10 pct. i 1991 og 1992 og 9 pct. i 1993 og 1994 af dets vægtede aktiver og ikke balanceførte poster. Stk. 2. Til opfyldelse af solvenskravet i stk. 1 kan der i 1991 og 1992 medregnes ansvarlig indskudskapital, der er indgået aftale om inden den 1. januar 1991, med indtil 40 pct. og i 1993 og 1994 med indtil 20 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til § 21 a, stk. 3. Stk. 3. I 1995 kan der til opfyldelse af solvenskravet i § 21, stk. 1, 1. pkt., medregnes ansvarlig indskudskapital med indtil 10 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til § 21 a, stk. 3.
§ 7. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 22 (§ 22, stk. 2) kan pengeinstitutter indtil udgangen af 1992 medregne ansvarlig indskudskapital til opfyldelse af solvenskravet i overensstemmelse med de tidligere regler, såfremt der den 1. januar 1989 var indgået endelig låneaftale om ansvarlig indskudskapital i overensstemmelse med de dagældende bestemmelser.
§ 8. Virksomheder, der den 1. januar 1990 havde tilladelse til at drive virksomhed efter bestemmelserne i lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 474 af 8. august 1988, skal senest den 31. december 1995 have en garanti- eller egenkapital på mindst 5 mio. kr.
Solvens
Solvens
(Stk. 9)
§ 21. Den ansvarlige kapital i et pengeinstitut skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af dets vægtede aktiver og ikke balanceførte poster. Solvenskravet anses endvidere for opfyldt, såfremt et pengeinstituts ansvarlige kapital og ansvarlige indskudskapital, jf. § 22, stk. 2, udgør mindst 10 pct. af dets vægtede aktiver og ikke balanceførte poster. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse af solvensprocenten. Stk. 2. Industriministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at ændre de i stk. 1 fastsatte solvenskrav. Stk. 3. Hvis et medlem af et pengeinstituts bestyrelse, direktion eller revision må formode, at pengeinstituttet ikke opfylder solvenskravet, jf. stk. 1, skal de pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken solvenskravet skal være opfyldt. Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser til imødegåelse af valuta- og renterisici. § 21 a. Et pengeinstituts ansvarlige kapital beregnes som summen af kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte fradrag og den supplerende kapital efter de i stk. 6, 7, 9 og 10 nævnte fradrag. Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktie-, garanti- eller andelskapital samt af overkurs ved emission og reserver. Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med pengeinstituttets beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud. Stk. 4. Den supplerende kapital består afopskrivningshenlæggelser, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 22, Stk. 1. Den supplerende kapital må ikke udgøre mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til Stk. 3. Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at andre kapitalelementer medregnes i opgørelsen af den ansvarlige kapital. Stk. 6. Har et pengeinstitut en kapitalandel i et andet kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10 pct. af sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen fradrages ved beregningen af pengeinstituttets ansvarlige kapital. Endvidere fradrages pengeinstituttets efterstillede kapitalindskud i de nævnte institutter. En midlertidig erhvervelse af aktier i et andet kredit- eller finansieringsinstitut skal dog ikke fradrages, når erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion. Stk. 7. Har et pengeinstitut andre kapitalandele samt efterstillede kapitalindskud i kredit- og finansieringsinstitutter end de i stk. 6 nævnte, der tilsammen overstiger 10 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til stk. 6, 9 og 10, fradrages den overskydende del. Stk. 8. Et pengeinstitut skal ikke fradrage kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som sammen med pengeinstituttet er omfattet af konsolidering, jf. § 37 a. Stk. 9. Et pengeinstituts aktieandele og efterstillede kapitalindskud i et datterselskab, jf. § 37 a, stk. 2, der driver forsikringsvirksomhed eller accessorisk virksomhed, fradrages ved beregningen af pengeinstituttets ansvarlige kapital.
(Stk. 11)
Stk. 10. Et pengeinstituts beholdning af kapitalandele, der overstiger de i § 24, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, jf. § 24, stk. 3, fradrages ligeledes ved beregningen af pengeinstituttets ansvarlige kapital. Stk. 11. Et pengeinstituts kernekapital, opskrivningshenlæggelser samt eventuelle kapitalelementer, jf. stk. 5, skal være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset i det omfang, skat reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici eller tab.
(Stk. 3)
§ 22. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden Finanstilsynets godkendelse, 2) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give pengeinstituttet mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden, 3) långiverens krav mod pengeinstituttet skal efterstilles al anden ikkeefterstillet gæld, 4) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter skal kunne medgå til dækning af tab, uanset om det tillades pengeinstituttet at fortsætte sine aktiviteter, 5) beløbet skal være indbetalt, og 6) når kapitalindskuddet har fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for ovennævnte kapitalindskud, herunder fastlægge tidspunktet for kapitalindskuddets nedskrivning og principper for konstatering af nedskrivningsbeløbets størrelse. Stk. 2. For ansvarlig indskudskapital gælder følgende betingelser: 1) Det skal fremgå af låneaftalen, at kapitalen kun kan forfalde til betaling før den aftalte forfaldsdato, såfremt pengeinstituttet træder i likvidation eller erklæres konkurs. 2) Långiverens krav mod pengeinstituttet skal efterstilles al anden ikkeefterstillet gæld. Ansvarlig indskudskapital, der er opsagt til udbetaling, hæfter uanset opsigelsen, når opsigelsesfristen udløber efter anmeldelse af betalingsstandsning, beslutning om likvidation eller afsigelse af konkursdekret. 3) Kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på mindst 5 år. Finanstilsynet kan efter anmodning fra pengeinstituttet tillade, at ansvarlig indskudskapital tilbagebetales før tiden. 4) Beløbet skal være indbetalt. 5) Ansvarlig indskudskapital må ikke udgøre mere end 40 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til § 21 a, Stk. 3. 6) Den supplerende kapital må ikke sammen med ansvarlig indskudskapital udgøre mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til § 21 a, Stk. 3. 7) Det beløb, hvormed den ansvarlige indskudskapital medtages, indskrænkes årligt med 20 pct. af den oprindelige kapital de sidste 5 år inden den aftalte forfaldsdato. 8) Beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, modregnes i pengeinstituttets ansvarlige indskudskapital med et beløb beregnet efter de under nr. 7 fastsatte regler.« 23. § 23, stk. 1, affattes således: »Et pengeinstitut må ikke yde en kunde kredit eller påtage sig garantier for den pågældende til et så stort beløb, at pengeinstituttets samlede tilgodehavende hos og forpligtelser for den pågældende overstiger 35 pct. af pengeinstituttets kernekapital og opskrivningshenlæggelser. Efter enstemmig indstilling fra direktionen og med tilslutning fra mindst to tredjedele af bestyrelsens medlemmer i hvert enkelt tilfælde kan grænsen for enkeltengagementers størrelse forhøjes til 50 pct. af pengeinstituttets kernekapital og opskrivningshenlæggelser. Om sådan beslutning skal der ske indberetning til Finanstilsynet. Tilsvarende gælder for et pengeinstituts samlede tilgodehavende hos og forpligtelser for virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at engagementerne med de pågældende udgør en samlet enkelt risiko for pengeinstituttet.« 24. I § 23, stk. 3, ændres »§ 1, stk. 3,» til: »§ 1, stk. 4,». 25. § 24, stk. 1, affattes således: »Et pengeinstitut må ikke eje eller belåne kapitalandele i et enkelt selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 21 a, stk. 10. Pengeinstituttets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved overstige den i § 23, stk. 1, nævnte grænse.« 26. I § 24 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. Et pengeinstituts beholdning af kvalificerede andele, jf. § 7 b, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 21 a, stk. 10. Den bogførte værdi af de kapitalandele, som et pengeinstitut har erhvervet, må ikke overstige 100 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital. Kapitalandele, der fradrages ved beregning af pengeinstituttets ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med pengeinstituttet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk. 1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser. Erhverver et pengeinstitut i henhold til § 1 a, stk. 1, aktiver fra en virksomhed, må den bogførte værdi af erhvervelsen af disse aktiver ikke overstige den i stk. 1 nævnte grænse og skal medregnes under den i nærværende stykkes 2. pkt. nævnte grænse. Stk. 3. Et pengeinstituts beholdning af kapitalandele kan overstige de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages fradrag for den overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital.« Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9. 27. I § 24, stk. 2, der bliver stk. 4, ophæves 1. pkt. 28. § 24, stk. 6, som bliver stk. 8, affattes således: »Stk. 8. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., kan de tilsluttede andelskasser i en sammenslutning af andelskasser efter tilladelse fra Finanstilsynet eje hele aktiekapitalen i en bank.« 29. I § 24, stk. 7, som bliver stk. 9, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1, 2 og 5«. 30. I § 25, 1. pkt., ændres »egenkapital« til: »ansvarlig kapital«. 31. § 26 affattes således: »§ 26. Tilsynet kan undtage fra bestemmelserne i § 23, stk. 1, § 24, stk. 2, 2. pkt., og § 25.« 32. I § 28, stk. 1, 3. pkt., udgår »således som disse er opgjort efter § 21«, og der indsættes som 4. pkt.: »Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for fradrag i gælds- og garantiforpligtelserne.« 33. Kapitel 7 affattes således:
(Stk. 3)
Regnskab, revision og konsolidering i koncernforhold
Regnskab, revision og konsolidering i koncernforhold
(Stk. 2)
§ 29. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De opregnede dele udgør en helhed. Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har han andre indvendinger mod disse, som han ønsker at gøre generalforsamlingen eller i sparekasser repræsentantskabet bekendt med, skal han gøre rede herfor i sin påtegning.
§ 30. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan et pengeinstituts første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.
(Stk. 5)
§ 31. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven. Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pengeinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet. Stk. 3. Såfremt en andelskasse er medlem af en sammenslutning efter kapitel 4, D, skal sammenslutningens årsregnskab optages som bilag til andelskassens årsregnskab. Stk. 4. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet. Stk. 5. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem pengeinstituttet og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med pengeinstituttet, jf. § 1, stk 2, nr. 5, 7 og 8, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab.
(Stk. 3)
§ 32. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper: 1) pengeinstituttet formodes at fortsætte sin virksomhed, 2) værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste, 3) værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således: a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste, 4) der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet, 5) aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig, og 6) åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år. Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, der ikke er anlægsaktiver, finansielle instrumenter, gældsposter og hensættelser opføres til markedsværdien. Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på pengeinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.
(Stk. 3)
§ 33. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i pengeinstituttets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse. Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af: 1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning, 2) pengeinstituttets forventede udvikling og 3) væsentlige udviklingsaktiviteter. Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af pengeinstituttets overskud eller dækning af tab.
(Stk. 10)
§ 34. Et pengeinstituts årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Mindst en af de øvrige revisorer skal enten være statsautoriseret eller registreret. Stk. 2. Et pengeinstituts moder-, søster- og datterselskabers regnskaber skal revideres af de samme revisorer, som reviderer pengeinstituttets regnskaber. Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i Stk. 2. Stk. 4. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser finder med de fornødne tillempelser anvendelse på sparekasser og andelskasser. Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter, herunder om oprettelse af interne revisionsafdelinger og systemrevisionsafdelinger og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler. Stk. 6. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages. Stk. 7. Ved revisorskifte skal pengeinstituttet og revisor give tilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold. Stk. 8. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om pengeinstituttets forhold. Stk. 9. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et pengeinstitut. Pengeinstituttet kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse. Stk. 10. Revisor må ikke have lån i eller garanti fra pengeinstituttet, ligesom han ikke må stille pant eller påtage sig kaution for forpligtelser over for pengeinstituttet.
§ 35. Pengeinstituttet skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for pengeinstituttets fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at pengeinstituttet overholder denne forpligtelse.
(Stk. 3)
§ 36. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab og årsberetningen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt, og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning indsendes til Finanstilsynet i to eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til tilsynet. Stk. 2. Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet og årsberetningen er forelagt til godkendelse, skal straks efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet give Finanstilsynet oplysning, om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab eller årsberetningen, skal det endelige regnskab samt årsberetningen som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet inden 8 dage efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Stk. 3. Når Finanstilsynet modtager meddelelse om, at årsregnskabet og årsberetningen er godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet, fremsender Finanstilsynet årsregnskabet og årsberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
(Stk. 6)
§ 37. Finanstilsynet fastsætter regler om pengeinstitutters regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, ikke balanceførte poster, noter, værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige årsregnskaber. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om: 1) månedlige balancer, 2) kvartalsvise og halvårlige regnskaber og 3) kapitaldækningsopgørelser ved udløbet af hvert kvartal. Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde bestemme, at et pengeinstitut skal indberette de i stk. 2 angivne oplysninger hyppigere. Stk. 4. Finanstilsynet kan endvidere bestemme, at visse pengeinstitutter alene indsender balancer ved udløbet af hvert kvartal, og at de alene indsender halvårlige regnskaber og kapitaldækningsopgørelser. Stk. 5. Den reviderede resultatopgørelse og balance skal af pengeinstituttet senest to uger efter afholdelse af generalforsamlingen eller for sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet er godkendt, offentliggøres i et eller flere dagblade, der udkommer på pengeinstituttets hjemsted. Pengeinstituttets årsregnskab og årsberetning skal endvidere på forlangende kunne udleveres i pengeinstituttets filialer. Tilsvarende offentliggørelse og udlevering af regnskabet for første halvår skal ske senest 8 uger efter halvårets udløb. Offentliggørelsen skal ske i en af tilsynet godkendt form. Stk. 6. Ved regnskabsårets slutning skal ethvert pengeinstitut give Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er fornødne til tilvejebringelse af en pengeinstitutstatistik. § 37 a. Et pengeinstitut, der er moderselskab, udgør sammen med dattervirksomhederne en koncern. Stk. 2. Et pengeinstitut er et moderselskab, hvis det: 1) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed, 2) er aktionær, anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan, 3) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt, 4) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerne i virksomheden eller 5) er virksomhedsdeltager og udøver en bestemmende indflydelse over virksomheden. Stk. 3. Virksomheder, der har den i stk. 2 angivne tilknytning til pengeinstituttet, er dattervirksomheder. Stk. 4. Ved opgørelse af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes både rettigheder, der besiddes af pengeinstituttet og dets datterselskaber. Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder. Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter regler om udarbejdelse af koncernregnskaber. For de af disse regler omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber, bortset fra kapitel 8 a, ikke anvendelse.
(Stk. 3)
Stk. 7. Hvis forholdet mellem et pengeinstitut og en virksomhed er som anført i stk. 1, finder §§ 21, 23, 24, 25, 27 og 28 også anvendelse for koncernen. Moderselskabets bestyrelse og direktion påser overholdelsen af disse bestemmelser. Stk. 8. Bestemmelserne i § 29, § 30, § 31, stk. 1-2 og 4-5, § 32, § 33, § 34, stk. 1 og 5-10, § 35, § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-3, § 37, stk. 1 og 6, § 50 samt § 50 a finder tilsvarende anvendelse på koncernen og de enkelte koncernselskaber. Endvidere finder § 37, stk. 2-5, anvendelse på koncernen. Stk. 9. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 6, 7 og 8 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan tilknytning til et selskab gennem aktie- henholdsvis anpartsbesiddelse, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler. Stk. 10. Bestemmelserne i stk. 6, 7 og 8 finder ikke anvendelse på selskaber, der er erhvervet af et pengeinstitut i henhold til § 1 a, Stk. 1. Finanstilsynet kan dog bestemme, at bestemmelserne finder anvendelse. Stk. 11. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 6, 7 og 8.« 34. § 38 affattes således: »§ 38. Et pengeinstitut skal foretage de henlæggelser, der er nødvendige efter instituttets økonomiske stilling. Vedtægterne kan foreskrive pligt til henlæggelse.« 35. § 39, stk. 1, affattes således: »En sparekasses årlige overskud skal henlægges til reserverne bortset fra beløb, der tillægges sparekassens medarbejdere som led i aftaler om overskudsdeling.« 36. § 39, stk. 3, affattes således: » Stk. 3. Er den ansvarlige kapital mindre end 15 pct. af sparekassens samlede vægtede aktiver og ikke balanceførte poster, kan der til almennyttige eller velgørende formål højst anvendes 10 pct. af overskuddet.« 37. § 39 a, stk. 1, ophæves. Stk 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2. 38. I § 39 a, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »der er til disposition« til: »en andelskasse har til disposition«. 39. § 43 affattes således: »§ 43. Finanstilsynet kan inddrage et pengeinstituts tilladelse: 1) hvis pengeinstitutvirksomheden ikke påbegyndes inden 12 måneder efter tilladelsens meddelelse, 2) hvis pengeinstitutvirksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder, 3) hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven eller 4) i de i § 6, stk. 6 og 7, nævnte tilfælde. Stk. 2. Opfylder pengeinstituttet ikke solvenskravet i § 21, og har det ikke tilvejebragt den foreskrevne ansvarlige kapital inden for den i medfør af § 21, stk. 3, fastsatte frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist uanset vedtægternes bestemmelse herom skal indkalde den efter vedtægterne øverste myndighed og redegøre for pengeinstituttets økonomiske forhold.« 40. § 44 ophæves. 41. Efter § 44 indsættes: »§ 44 a. Opfylder et pengeinstituts ansvarlige kapital ikke kapitalkravet på tilladelsestidspunktet i henhold til §§ 3-4 a, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte krav gælder ikke for pengeinstitutter, der er meddelt tilladelse før den 18. december 1989, og hvis ansvarlige kapital ikke på dette tidspunkt opfyldte kapitalkravet i henhold til §§ 3-4 a. Stk. 3. Hvis de i stk. 2 nævnte pengeinstitutters ansvarlige kapital falder under det beløb, der er nået den 18. december 1989, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen. Stk. 4. Overtages kontrollen af et pengeinstitut, der er omfattet af stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person, skal pengeinstituttets ansvarlige kapital inden 3 måneder fra overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til §§ 3-4 a, jf. dog § 48, stk. 2. § 44 b. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i EF-direktiver om kreditinstitutter, forbyde et udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for EF at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis instituttet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe overtrædelserne til ophør.« 42. §§ 45 og 45 a ophæves. 43. I § 48, stk. 1, 3. pkt., udgår »og om garantikapitalens størrelse« og »og om andelskapitalens størrelse«. 44. I § 48 indsættes efter stk. 1 som stk. 2: »Stk. 2. Den samlede ansvarlige kapital i det pengeinstitut, der opstår i forbindelse med en fusion af to eller flere pengeinstitutter, der er omfattet af § 44 a, stk. 2, må ikke være mindre end de fusionerende institutters samlede ansvarlige kapital på tidspunktet for fusionen, så længe det fusionerede institut ikke opfylder kapitalkravet i henhold til §§ 3-4 a. Falder den samlede ansvarlige kapital under beløbet på fusionstidspunktet, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen.« 45. Kapitel 11 a ophæves. 46. § 49, stk. 1, affattes således: »Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestmmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 6, stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk. 2-4, og §§ 7, 7 a og 15 g.« 47. I § 49 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. For filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber, fører Finanstilsynet i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i EF-direktiver om kreditinstitutter tilsyn med likviditet i filialerne.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 48. I § 50, stk. 1, udgår »jævnligt«. 49. I § 50, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7« til: »§ 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8«. 50. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af udenlandske kreditinstitutter med hjemsted i det pågældende land. Stk. 3. Finanstilsynet kan ved aftale overdrage tilsynet med et pengeinstituts solvens til den myndighed, der fører tilsyn med instituttets udenlandske moderselskab.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7. 51. I § 50, stk. 2, der bliver stk. 4, ophæves 2. pkt. 52. § 50, stk. 3-5, der bliver stk. 5-7, ophæves. 53. Efter § 50 indsættes: »§ 50 a. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Disse oplysninger kan dog videregives i summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte pengeinstitut eller dets kunder kan identificeres. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives: 1) til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, 2) under en civil retssag, når et pengeinstitut er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, og såfremt oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde pengeinstituttet, 3) til de finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for De Europæiske Fællesskaber fører tilsyn med kreditinstitutter, 4) til de myndigheder i andre lande inden for De Europæiske Fællesskaber, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber, eller fører tilsyn med kapitalmarkederne, under forudsætning af at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver, 5) til institutioner, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- og finansieringsinstitutters regnskaber, under forudsætning af at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver, 6) til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for De Europæiske Fællesskaber under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale, 7) til institutioner, der forvalter indlånsgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde, 8) til Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, 9) til vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn, 10) til Folketingets Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget, 11) til kommissionsdomstole, nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21, eller 12) til administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet. Stk. 3. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene. Stk. 4. Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk. 2 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. Stk. 5. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det pengeinstitut, som undersøgelsen efter § 50, stk. 1, vedrører. Stk. 6. Har en skyldner eller kautionist betydelige forpligtelser over for flere pengeinstitutter, kan Finanstilsynet give de pågældende institutter underretning herom.« 54. I § 52 ændres »500« til: »1.000«. 55. I § 52 d, stk. 2, ændres »egenkapitalen, jf. § 21« til: »kernekapitalen, jf. § 21 a«. 56. § 54, stk. 1, affattes således: »Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 3, 5 og 7, § 1 a, §§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 7 b, stk. 1, 6 og 7, § 7 c, stk. 1, § 12, stk. 1, § 14, § 15 d, stk. 1, § 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, §§ 19-20, § 21, stk. 3, § 23, stk. 1, §§ 24, 25 og 27, stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 30-33, § 34, stk. 1, 7, 8 og 10, § 35, §§ 38, 39, 39 a, §§ 47 og 48 og § 51 straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.« 57. I § 54, stk. 2, 1. pkt., ændres »der ubeføjet røber, hvad de under udøvelse af deres hverv har fået kundskab om« til: »som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til.« 58. I § 54, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 2, nr. 7,» til: »§ 1, stk. 2, nr. 8,». 1. I § 2 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. De i lov om banker og sparekasser m.v. fastlagte bestemmelser og procedurer om danske pengeinstitutters filialer og grænseoverskridende tjenesteydelser i andre lande inden for De Europæiske Fællesskaber finder tilsvarende anvendelse på institutter omfattet af denne lov.« 2. I § 4 b, stk. 4, ændres »25 mio. kr.« til: »et beløb svarende til modværdien af 5 mio. ECU«. 3. Efter § 4 b indsættes: »§ 4 c. Overtages kontrollen med et kreditinstitut, der er omfattet af § 4 b, stk. 4, af en anden fysisk eller juridisk person, skal aktiekapitalen inden 3 måneder efter overtagelsen forhøjes til mindst et beløb svarende til 5 mio. ECU og instituttet omdannes til et pengeinstitut.« 4. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 11 som nyt nummer: »12) Ejerforhold.« »§ 2. De af denne lov omfattede virksomheder skal have en garanti- eller egenkapital på mindst 5 mio. kr.« 2. § 4, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Ansøgningen om tilladelse efter stk. 1 skal være bilagt en driftsplan.« 3. Efter § 4, stk. 2, indsættes som nye stykker: »Stk. 3. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse, skal virksomheden registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Med anmeldelse til registrering skal virksomheden indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet. Stk. 4. Senere ændringer af vedtægterne skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved anmeldelsen skal virksomheden fremsende 2 daterede eksemplarer med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet. Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering samt om gebyrer for anmeldelsen, udskrifter m.v. og bekendtgørelse. Gebyrerne tillægges udpantningsret.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7. 4. § 10, stk. 1, affattes således: »Finanstilsynet påser overholdelse af loven og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 4, stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 4, stk. 3 og 4.« 5. § 11, stk. 3, ophæves.
(Stk. 2)
Stk. 2. Virksomhed som pengeinstitut kan drives af banker, sparekasser og andelskasser. Banker skal være aktieselskaber, sparekasser selvejende institutioner, jf. dog § 52 c, og andelskasser andelsselskaber. Stk. 3. Pengeinstitutter må alene drive pengeinstitutvirksomhed, medmindre andet følger af § 1 a. Stk. 4. Ved pengeinstitutvirksomhed forstås varetagelse af funktioner i forbindelse med omsætningen af penge, kreditmidler og værdipapirer og dermed forbundne serviceydelser. Stk. 5. Pengeinstitutter er sammen med staten, kreditinstitutter omfattet af § 4 b i lov om visse kreditinstitutter og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i §§ 6 a eller 6 c, eneberettigede til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån. Stk. 6. Pengeinstitutter skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor pengeinstitutter handler i strid hermed, give pålæg om, at denne handlemåde bringes til ophør. Stk. 7. Her i landet registrerede datterselskaber af pengeinstitutter, jf. § 37 a, stk. 2, der ikke selv er pengeinstitutter eller realkreditinstitutter, må ikke fra offentligheden modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Tilsvarende gælder for her i landet registrerede selskaber, der ikke er pengeinstitutter eller realkreditinstitutter, og som er ligestillet med datterselskaber efter § 37 a, stk. 9. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i 1. og 2. pkt.« » § 1 a. Pengeinstitutter kan midlertidigt drive anden virksomhed til afvikling af forud indgåede engagementer og med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet. »Stk. 2. Et udenlandsk kreditinstitut kan dog benytte det samme navn, som kreditinstituttet benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med et andet her i landet anvendt navn, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve en forklarende tilføjelse.« »§ 4 a. I en andelskasse skal der være indbetalt en andelskapital på mindst et beløb svarende til modværdien af 5 mio. ECU. Antallet af andelshavere skal være mindst 50, der hver skal indbetale mindst 1.000 kr. Stk. 2. Finanstilsynet kan efter en konkret vurdering tillade en mindre indbetalt andelskapital, dog ikke under et beløb svarende til modværdien af 1 mio. ECU, såfremt andelskassen i sine vedtægter har begrænset sig til kun at have forretningssteder i een bestemt kommune.« »Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af pengeinstituttet, samt om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel.« »Stk. 7. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i stk. 1 nævnte kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af pengeinstituttet.« »Stk. 9. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets 2. samordningsdirektiv suspendere behandlingen af
(Stk. 5)
ansøgninger om godkendelse af pengeinstitutter, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted uden for De Europæiske Fællesskaber.« »§ 6 a. Et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk 2. Filialen kan udøve de i bilag 1 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af kreditinstituttets tilladelse i hjemlandet. Stk. 3. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, skal kreditinstituttet give meddelelse herom til Finanstilsynet, senest en måned før ændringen foretages. Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger og oplysninger om pengeinstituttets ansvarlige kapital og solvensnøgletal samt oplysninger om indskydergarantiordningen til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne og underretter pengeinstituttet herom. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af pengeinstituttets tilladelse. Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at pengeinstituttets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver pengeinstituttet meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger. Stk. 4. Pengeinstituttet er forpligtet til at meddele Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold, senest en måned før ændringen foretages. Stk. 5. Et pengeinstitut, der ønsker at udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomhed ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet.
§ 6 c. Lovens bestemmelser gælder for filialer af pengeinstitutter, der har hjemsted i et land uden for De Europæiske Fællesskaber, med de afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i medfør af international aftale. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber gælder tilsvarende for filialer af udenlandske sparekasser og andelskasser.
(Stk. 7)
§ 7 b. Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et pengeinstitut samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller at pengeinstituttet bliver et datterselskab. Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig drift af pengeinstituttet. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning om den påtænkte investering. Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets 2. samordningsdirektiv suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele i et pengeinstitut, hvis selskabet ligger uden for De Europæiske Fællesskaber. Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel. Stk. 7. Når et pengeinstitut får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal pengeinstituttet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.
(Stk. 2)
§ 7 c. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 7 b, stk. 1, fastsatte andele i et pengeinstitut, modvirker en forsvarlig drift af pengeinstituttet, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde pengeinstituttet at følge bestemte retningslinier. Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 7 b, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen. Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet andele som omhandlet i § 7 b, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele. Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.« »Flere andelskasser kan i fællesskab opfylde lovens krav, såfremt de er medlemmer af en sammenslutning af andelskasser, der har fået tilladelse efter § 6. Tilladelse forudsætter, at sammenslutningen opfylder de i De Europæiske Fællesskabers direktiv af 12. december 1977, art. 2, stk. 4 a, nævnte betingelser. Sammenslutningen anses herefter for eet pengeinstitut i relation til bestemmelserne i lovens kapitel 1-3 a, 4 E og 5-13.« »§ 18. Pengeinstituttets bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier for pengeinstituttets væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges. Stk. 2. Et eksemplar af retningslinierne skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.« »Stk. 6. Bestyrelsen kan beslutte, at bogholderi- og kassefunktion varetages af samme person, når revisionen erklærer, at forretningsgangene er sikkerhedsmæssigt betryggende. Bestyrelsens beslutninger og revisionens erklæringer skal indføres i forhandlingsprotokollen, og genpart heraf skal samtidig indsendes til Finanstilsynet til orientering.« »Stk. 2. Til i øvrigt at forpligte et pengeinstitut kræves underskrift af mindst to dertil bemyndigede personer. Bestyrelsen kan beslutte, at visse dispositioner foretages ved een persons underskrift eller i tilfælde af kvittering for indbetalinger alene ved maskinafstempling, når revisorerne erklærer, at forretningsgangene er sikkerhedsmæssigt betryggende. Bestyrelsens beslutninger og revisionens erklæringer skal indføres i forhandlingsprotokollen, og genpart heraf skal samtidig indsendes til Finanstilsynet til orientering.« Bilag 1 1. Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler. 2. Udlånsvirksomhed herunder blandt andet:
- factoring og diskontering
- handelskreditter (inkl. forfaitering)
- Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).
(Stk. 2)
- Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende: a) Pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.). c) Finansielle futures og options.
- Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.
- Money broking'.
- Opbevaring og forvaltning af værdipapirer.
Givet på Christiansborg Slot, den 16. maj 1990, den 16. maj 1990 Kronprins Givet på Christiansborg Slot, den 16. maj 1990 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins / Anne Birgitte Lundholt /FREDERIK Anne Birgitte Lundholt/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. april 2003