Bekendtgørelse om forbud mod flytning af bier m.v.
BEK nr 32 af 22/01/1990
§ 1
Levende bier, herunder bidronninger, må ikke flyttes fra Jylland og Fyn med omliggende øer til øerne øst for Storebælt, til Samsø eller til Anholt.
Det i stk. 1 nævnte forbud omfatter tillige flytning af yngeltavler.
Levende bier, herunder bidronninger, samt brugt biavlsmateriel og vokstavlebygning må ikke flyttes til Bornholm eller til Læsø.
Stk. 3 gælder dog ikke vaskede rammer fra et vokssmelteri.
§ 2
Statens Bisygdomsnævn kan tillade, at avlsdronninger med ledsagebier undtages fra forbudet i § 1, såfremt en undersøgelse har vist, at de pågældende bier ikke er angrebet af Varroamider.
§ 3
Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1990.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 256 af 14. april 1989 om forbud mod flytning af bier m.v.
punkt_31 31. marts 1982 om biavl fastsættes:
Plantedirektoratet, den 22. januar 1990 Erik Madsen / Lene Knudsen
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990