Lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. og lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v. (Beskatning af fortjeneste ved likvidationsudlodning og ved afståelse af andelsbeviser m.v. i visse andelsselskaber og foreninger)
Skatteministeriet
LOV nr 356 af 01/06/1990 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 250 af 25. april 1990, foretages følgende ændring: § 2 b, stk. 1, affattes således: »Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i andelsselskaber, der er eller inden for de seneste 10 år har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i foreninger, der er eller inden for de seneste 10 år har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og hvis formål er eller har været at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden, lignende måde, når udlodningen finder sted i det indkomstår, hvori andelsselskabet eller foreningen endeligt opløses.«
§ 2. I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 2. august 1989, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 255 af 25. april 1990, indsættes i § 11, stk. 1, som 3. pkt.: »Modtagne aktier i det fortsættende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af denne bestemmelse.«
(Stk. 3)
§ 3. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven finder kun anvendelse på andele i selskaber m.v., der efter lovens ikrafttræden har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i foreninger, der efter lovens ikrafttræden har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og hvis formål efter lovens ikrafttræden har været at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden, lignende måde. Stk. 3. Loven finder dog ikke anvendelse på andele i selskaber m.v., der inden den 17. april 1990 har truffet endelig beslutning om aktivitetsændring m.v., som medfører ophør af skattepligt som nævnt i stk. 2 ved udgangen af det indkomstår, der er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, men som først udløber efter lovens ikrafttræden. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet i København, den 1. juni 1989, den 1. juni 1989 MARGRETHE R. Givet i København, den 1. juni 1989 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Anders Fogh Rasmussen
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 17. august 1999