Lov om ændring af lov om buskørsel (Busloven)
Transportministeriet
LOV nr 364 af 06/06/1990
§ 1. I lov nr. 115 af 29. marts 1978 om buskørsel, som ændret ved lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer: 1.
(Stk. 5)
§ 1a. ffattes således: »§ 1. Den, der udfører erhvervsmæssig personbefordring med et dansk indregistreret motorkøretøj, indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, skal have tilladelse hertil af Persontrafikrådet. Der kan gives en ansøger flere tilladelser, der gælder for et tidsrum af indtil 8 år. Stk. 2. Udføres der rutekørsel, jf. § 2, eller den i § 11, stk. 1, nævnte kørsel, kræves der tillige tilladelse i henhold til § 3 eller § 11. Stk. 3. Udføres der almindelig rutekørsel, jf. § 2, stk. 2, gælder kravet i stk. 2 uanset motorkøretøjets størrelse. Stk. 4. Undtaget fra kravet i stk. 2 er kørsel, der inden for de i § 3, nr. 1-2, nævnte områder udføres af eller for den tilladelsesudstedende myndighed. Det samme gælder kørsel inden for de i § 3, nr. 3, nævnte områder, såfremt de berørte myndigheder er enige om kørslen eller Persontrafikrådet har godkendt denne. Stk. 5. Erhvervsmæssig personbefordring, der udelukkende udføres inden for dansk område med et motorkøretøj, der er indregistreret i udlandet, kan alene udføres i henhold til international aftale eller regler fastsat af trafikministeren.« 2.
§ 4a. ffattes således: » § 4. Ved afgørelsen af, hvorvidt der kan gives tilladelse til rutekørsel, skal der tages hensyn til, om behovet for kørslen er dækket eller vil kunne dækkes ved anvendelse af bestående kollektive trafikforbindelser.« 3.
(Stk. 5)
§ 5. , stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes: » Stk. 4. Passagerer, der ikke foreviser gyldig billet eller kort, kan afkræves kontrolafgift og ekspeditionsgebyr. Der er udpantningsret for kontrolafgift og gebyr. Stk. 5. Passagerer, der ikke er i besiddelse af gyldig billet eller kort, har pligt til på forlangende at forevise legitimation med henblik på at fastslå vedkommendes identitet.« 4.
(Stk. 2)
§ 6. , stk. 1 og 2, affattes således: »Meddelelse om de af en kommunalbestyrelse udfærdigede tilladelser til rutekørsel indsendes samtidig med tilladelsernes udfærdigelse til amtsrådet. Stk. 2. Amtsrådet kan ud fra hensynet til samordningen af trafikbetjeningen i området kræve de af kommunalbestyrelsen fastsatte vilkår for tilladelsen ændret. Amtsrådet kan ligeledes kræve ændringer i den kørsel, der udføres af eller for kommunalbestyrelsen.« 5.
(Stk. 2)
§ 10a. ffattes således: »§ 10. Turist- og bestillingskørsel kan udføres af den, der har tilladelse i henhold til § 1, stk. 1. Tilladelsen meddeles på nærmere af Persontrafikrådet fastsatte vilkår for virksomhedens udøvelse.« 6. Overskriften til kapitel 4 affattes således: »Betingelser for meddelelse af tilladelse«. 7. §§ 12-13 affattes således: »§ 12. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles personer, der Stk. 2. Kravet i stk. 1 om indfødsret og bopæl i Danmark bortfalder i det omfang, dette følger af international aftale eller regler fastsat af trafikministeren.
(Stk. 3)
§ 13. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles aktieselskaber eller anpartsselskaber, når selskabet opfylder betingelserne i § 12, stk. 1, nr. 4, 5 og 8. Stk. 2. Selskabet skal have ansat en godkendt ansvarlig leder, der faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens buskørsel. Denne skal opfylde betingelserne i § 12, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, jf. stk. 2. Stk. 3. Der kan under de i stk. 1 og 2 nævnte betingelser meddeles tilladelse til andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar, kommanditselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde og andre selvejende institutioner. Der kan ligeledes meddeles tilladelse til offentlige myndigheder og virksomheder. Stk. 4. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1 og 3 nævnte art kan meddeles tilladelse, såfremt dette følger af international aftale eller regler fastsat af trafikministeren.« 8. Efter § 13 indsættes: »Kapitel 4 a Tilbagekaldelse og bortfald af tilladelser m.v.« 9. §§ 14-16 affattes således: » § 14. Den myndighed, der har givet tilladelsen kan tilbagekalde denne, hvis indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen, jf. § 5, stk. 2 og 3, § 10 og § 11, stk. 2, bestemmelserne i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven. Stk. 2. Det samme gælder, såfremt betingelsen i § 12, stk. 1, nr. 8, eller § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 8, for meddelelse af tilladelse ikke længere er til stede. For så vidt tilladelsen er udstedt i henhold til § 1, stk. 1, kan den tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil videre. Stk. 3. Godkendelse som ansvarlig leder efter § 13, stk. 2, kan ligeledes tilbagekaldes efter stk. 1 og 2.
(Stk. 2)
§ 15. En afgørelse efter § 14, stk. 2, og § 14, stk. 3, jf. stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, fremsættes over for den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også, såfremt vedkommende myndighed bestemmer, at tilladelsen ikke kan fornys på grund af, at ansøgeren ikke længere opfylder betingelsen i § 12, stk. 1, nr. 8, eller i
(Stk. 4)
§ 13. , jf. § 12, stk. 1, nr. 8. Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. Stk. 4. En tilbagekaldelse efter § 14, stk. 2, og § 14, stk. 3, jf. stk. 2, kan for så vidt tilladelsen er givet i henhold til § 1, stk. 1, til enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har truffet afgørelsen. En ansøgning herom kan dog kun indgives med 1 års mellemrum. Hvis ansøgningen afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der er forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at ophævelse senest er nægtet ved dom. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
(Stk. 2)
§ 16. Tilladelsen eller godkendelsen bortfalder, hvis indehaveren af en tilladelse eller godkendelse afgår ved døden eller ophører med at opfylde betingelserne i § 12, stk. 1, nr. 1-4, eller § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 1-4. Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til den myndighed, der har givet tilladelsen, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en værge for en umyndiggjort midlertidigt få tilladelse til at fortsætte virksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil seks måneder fra dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets afsigelse eller umyndiggørelsen. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.« 10. I
(Stk. 2)
§ 17i. ndsættes som nyt stk. 2: » Stk. 2. Der kan ske tilbageholdelse af et motorkøretøj, såfremt der udføres buskørsel i strid med lovgivningen.« 11. Efter § 17 indsættes: »Kapitel 4 b Fælles regler«. 12.
(Stk. 5)
§ 18a. ffattes således: »§ 18. Trafikministeren kan fastsætte regler om Stk. 2. Der er udpantningsret for gebyrer efter stk. 1, nr. 5. Stk. 3. Indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster. Stk. 4. Tilladelsen skal udnyttes af den virksomhed, der har opnået denne, og den kan hverken helt eller delvis overgå til andre. Stk. 5. Offentlige myndigheder skal efter anmodning give Direktoratet for Vejtransport enhver oplysning om motorkøretøjers registreringsforhold.« 13. I
(Stk. 4)
§ 21æ. ndres i stk. 1 »Turistvognmændenes Landsorganisation« til: »Turistvognmændenes Landsforening«, og efter stk. 3 indsættes som nyt stk. 4: » Stk. 4. Direktoratet for Vejtransport fungerer som sekretariat for Persontrafikrådet. Trafikministeren kan efter aftale med Persontrafikrådet fastsætte regler om, at direktoratet bemyndiges til at træffe afgørelse efter loven. Ministeren kan herunder bestemme, at afgørelser, der er truffet af direktoratet, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Sådanne bestemmelser er ikke til hinder for, at Persontrafikrådet på eget initiativ kan tage en afgørelse, der er truffet af direktoratet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.« 14.
(Stk. 3)
§ 22a. ffattes således: » § 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Hovedstadsområdets Trafikselskab, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, selskabet, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«
(Stk. 2)
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juni 1990. Stk. 2. Den, der har tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring med de i § 1, stk. 1, nævnte motorkøretøjer eller udfører denne virksomhed for offentlige myndigheder eller selskaber, har efter ansøgning, der skal indgives senest 1. september 1990, krav på et antal tilladelser i henhold til § 1, stk. 1, svarende til antallet af nævnte køretøjer, vedkommende har indregistreret eller ejer ved lovens ikrafttræden. Tilladelsen kan begrænses til at omfatte den kørsel, vedkommende har tilladelse til eller udfører. Givet på Amalienborg, den 6. juni 1990 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Knud Østergaard Officielle noter Ingen
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. august 1999