TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om kommunal beskæftigelsesindsats

DanmarkdocType.LOVH1990

Beskæftigelsesministeriet

LOV nr 379 af 13/06/1990 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Beskæftigelsesprojekter

Beskæftigelsesprojekter

§ 1

§ 1. For at forbedre beskæftigelsesmulighederne for unge og for særlig udsatte grupper af ledige kan der oprettes beskæftigelsesprojekter.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Beskæftigelsesprojekter kan oprettes af:

  1. kommuner og amtskommuner,
  2. statsinstitutioner og statslignende institutioner,
  3. organisationer, foreninger, selskaber og lignende, hvis formål er almennyttigt, kulturelt, socialt, idrætsligt eller lignende, eller som arbejder med forsøgs- eller forskningsmæssige opgaver. Stk. 2. Det skal så vidt muligt overlades til private at udføre beskæftigelsesprojekter. Stk. 3. Før et beskæftigelsesprojekt iværksættes, skal de iværksættere, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, give private erhvervsvirksomheder i området mulighed for at udføre projektet.
selskab
§ 3

§ 3. Arbejdet i beskæftigelsesprojekter må kun omfatte arbejde, der ellers ikke ville blive udført.

§ 4

§ 4. Beskæftigelsesprojekter kan kun producere og afsætte produkter, såfremt

  1. produktionen er nødvendig for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for de ansatte,
  2. afsætningen er en naturlig følge af produktionen og
  3. afsætningen sker på markedsvilkår.
§ 5

§ 5. Arbejdet i beskæftigelsesprojekter må ikke fortrænge anden produktion fra allerede eksisterende virksomheder. Tilskud til andre iværksættere af projekter end kommuner og amtskommuner

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Kommuner og amtskommuner kan give tilskud til beskæftigelsesprojekter, der er oprettet af statsinstitutioner, organisationer, foreninger og lign., der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3. Tilskud kan ydes med op til 120 pct. af den faktiske lønudgift. Stk. 2. Kommuner og amtskommuner kan opstille vilkår for tilskud, herunder om visitation til projekter. Stk. 3. Kommuner og amtskommuner skal påse, at betingelserne for at yde tilskud overholdes. Betingelser for ansættelse

ansættelse
§ 7

§ 7. Den, der ansættes på et beskæftigelsesprojekt, skal på ansættelsestidspunktet tilhøre en særlig udsat gruppe af ledige.

ansættelse
§ 8

§ 8. Ansatte på beskæftigelsesprojekter skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette gælder dog ikke formænd, instruktører og lignende.

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Løn- og arbejdsvilkårene skal være overenskomstmæssige eller de sædvanlige ved tilsvarende arbejde. Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter høring af Landsarbejdsnævnet fastsætte særlige lønvilkår for ansatte på projekter, hvor kommune, amtskommune eller stat er arbejdsgiver. Stk. 3. De ansatte på beskæftigelsesprojektet kan komme i praktik uden for projekterne. I praktikperioden er ansættelses- og aflønningsforholdene uændrede.

Tilskud til ansættelse i private virksomheder

Tilskud til ansættelse i private virksomheder

ansættelse
§ 10

(Stk. 4)

§ 10. For at forbedre beskæftigelsesmulighederne for unge og andre særlig udsatte grupper af ledige kan bopælskommunen give tilskud til, at disse ansættes i private virksomheder og institutioner. Stk. 2. Tilskudsperioden kan være op til 12 måneder. Stk. 3. Kommunen fastsætter tilskuddets størrelse. Stk. 4. Tilskuddets maksimale størrelse fastsættes af arbejdsministeren for et år ad gangen. Betingelser for ansættelse

ansættelse
§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Det er en betingelse for at få tilskud,

  1. at den pågældende tilhører en særlig udsat gruppe af ledige på ansættelsestidspunktet,
  2. at tilskuddet ikke medfører en ubillig konkurrence over for andre virksomheder, og
  3. at løn- og arbejdsvilkår er overenskomstmæssige eller de sædvanlige ved tilsvarende arbejde. Stk. 2. Kommunen formidler kontakten til den private virksomhed med henblik på placering, jf. § 19. Stk. 3. Kommunen indhenter oplysning fra arbejdsformidlingen om, hvilke grupper der kan være behov for at tage særligt hensyn til ved ansættelse i arbejde med løntilskud. Stk. 4. Arbejdsministeren kan bestemme, at det er en betingelse for at få tilskud, at den ledige har været tilmeldt Arbejdsformidlingen som ledig i mindst 3 måneder.

Administration m.v.

Administration m.v.

ansættelse
§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Kommunerne varetager administrationen af denne lov. Stk. 2. Kommunerne og amtskommunerne skal underrette Arbejdsformidlingen om iværksættelse af og ansættelse af ledige på beskæftigelsesprojekter. Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om beskæftigelsesprojekter og løntilskud samt om indberetning.

ansættelse
§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Kommunen kan fratage en arbejdsgiver retten til at ansætte ledige med løntilskud, hvis arbejdsgiveren ikke overholder bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser udstedt med hjemmel heri. Stk. 2. Kommunen kan endvidere bestemme, at tilskud ikke kan udbetales, eller at tilskud skal tilbagebetales, såfremt

  1. arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, som er af betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med løntilskud eller bevare retten hertil, eller
  2. arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, som har samme betydning som nævnt i nr. 1.
ansættelse
§ 14

§ 14. For personer, der er berettiget til at modtage ungdomsydelse efter afsnit III A i lov om social bistand, bestemmer kommunen arbejdstiden på beskæftigelsesprojekter og ved ansættelse med løntilskud.

Uddannelser

Uddannelser

ansættelse
§ 15

(Stk. 4)

§ 15. Kommuner og amtskommuner kan til særlig udsatte grupper af ledige iværksætte uddannelser mod betaling. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kommuner og amtskommuner kan iværksætte arbejdsmarkedsuddannelser efter stk. 1 mod reduceret betaling. Stk. 3. Deltagerne i arbejdsmarkedsuddannelser, som finansieres efter stk. 1-2, kan komme i praktik i tilknytning til uddannelsen i højst 4 uger. Stk. 4. Deltagerne modtager i praktikperioden samme ydelse, som de har fået under den forudgående uddannelse.

Undervisning

Undervisning

§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Arbejdsgiveren kan tillade de ansatte på beskæftigelsesprojekter og i løntilskudsforhold at deltage i undervisning. Stk. 2. Modtager de pågældende ikke løn, og er der knyttet en særlig godtgørelse til undervisningen, får de pågældende denne udbetalt. Stk. 3. Modtager de pågældende ikke løn, og er der ikke knyttet en særlig godtgørelse til undervisningen, får de pågældende udbetalt en godtgørelse, der svarer til det maksimale tilskud efter § 10, stk. 4.

ansættelse
§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Arbejdsmarkedsnævnene udarbejder hvert år en redegørelse med en vurdering af behovet for beskæftigelses- og uddannelsesaktiviteter inden for rammerne af denne lov og stiller på baggrund heraf forslag om koordinering af den regionale beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Arbejdsmarkedsnævnene kan tage initiativ til gennemførelse af beskæftigelses- og/eller uddannelsesprojekter af forsøgsmæssig og koordinerende karakter. Til dette formål afsættes der hvert år et beløb til fordeling mellem arbejdsmarkedsnævnene. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Klage m.v.

Klage m.v.

§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Kommunernes og amtskommunernes afgørelser efter denne lov vedrørende §§ 3-5 og § 11, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 1 og 2, kan indbringes for arbejdsmarkedsnævnet. Nævnet træffer den endelige afgørelse. Stk. 2. Arbejdsministeren kan dog inden 4 uger efter, at arbejdsmarkedsnævnets afgørelser er meddelt, på eget initiativ tage den afgørelse, der er truffet af nævnet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 19

§ 19. Den kontakt med private virksomheder, som er nødvendig for placering af ledige i ansættelsesforhold efter denne lov, varetages af kommunerne og amtskommunerne efter en generel forudgående aftale med Arbejdsformidlingen.

Anden lovgivning

Anden lovgivning

ansættelse
§ 20

§ 20. Der afsættes hvert år en pulje til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Denne pulje fordeles af indenrigsministeren til kommunerne. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren og socialministeren nærmere regler herom.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 21

(Stk. 3)

§ 21. Loven træder i kraft den 1. januar 1991, § 7, § 11, stk. 1, nr. 1, § 14 og § 20 dog allerede den 1. juli 1990. Stk. 2. Lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 15. februar 1988, ophæves. Stk. 3. I § 8 i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, udgår stk. 1. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

§ 22

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 13. juni 1990, den 13. juni 1990 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
30. november 2001