TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om spillekasinoer

DanmarkdocType.LOVH1990

Justitsministeriet

LOV nr 397 af 13/06/1990 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Meddelelse af tilladelse

Meddelelse af tilladelse

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Justitsministeren kan meddele tilladelse til oprettelse og drift af spillekasinoer. Stk. 2. Tilladelse kan meddeles for indtil 10 år ad gangen. Stk. 3. Ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal der lægges vægt på, at den, der ønsker en tilladelse, må antages at ville drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde. Stk. 4. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen.

De enkelte spil m.v.

De enkelte spil m.v.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. I et spillekasino må der kun spilles roulette, baccarat og black jack. Stk. 2. Justitsministeren kan meddele tilladelse til andre former for spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere spilleformer. Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om kontrol af det spilletekniske udstyr.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. I tilknytning til et spillekasino kan der opstilles gevinstgivende spilleautomater, der kun må kunne benyttes af spillekasinoets gæster. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gevinstgivende spilleautomater, herunder om kontrol af automaterne.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Indehaveren af en tilladelse skal udarbejde et spillereglement, der redegør for spillereglerne for de enkelte spil. Stk. 2. Spillereglementet skal ved opslag bekendtgøres for spillekasinoets gæster, ligesom det på begæring skal udleveres til gæsterne.

§ 5

§ 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om spillenes afvikling, herunder om maksimum og minimum for indsatser i de enkelte spil.

§ 6

(Stk. 6)

§ 6. Indsatser i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte spil, gøres med særlige spillemærker (jetons). Stk. 2. Gevinster i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte spil, udbetales i spillemærker. Stk. 3. Veksling fra kontanter til spillemærker kan foretages i kasinoets vekselkasse samt ved spillebordene, medens veksling fra spillemærker til kontanter kun må finde sted i kasinoets vekselkasse. Stk. 4. Alle spillemærker skal veksles i kasinoets vekselkasse, inden spillekasinoet forlades. Stk. 5. Et spillekasino skal føre et dagligt regnskab. Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes udbetalinger efter stk. 4 skal finde sted, samt regler om opgørelse af og kontrol med kontanter ved spillebordene.

regnskab
§ 7

§ 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om fabrikation og godkendelse af spillemærker til brug i spillekasinoer.

Adgangskrav m.v.

Adgangskrav m.v.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, dog må kun personer over 18 år få adgang til spillekasinoet. Stk. 2. Enhver gæst skal på begæring forevise legitimation.

§ 9

§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af entre samt om åbningstid for spillekasinoer.

Regler vedrørende spillekasinoets personale

Regler vedrørende spillekasinoets personale

§ 10

§ 10. I et spillekasino må kun ansættes personer, der er fyldt 18 år.

§ 11

§ 11. En ansat må ikke deltage i spil i spillekasinoet ud over i de tilfælde, hvor den ansattes funktion i spillekasinoet er at medvirke i spillenes afvikling.

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. En ansat må ikke modtage gaver fra spillekasinoets gæster. Dog er det tilladt for gæsterne at lægge spillemærker som gaver bestemt for det samlede personale i særlige til dette formål indrettede beholdere. Stk. 2. Beløb, der er givet i henhold til stk. 1, 2. pkt., skal fordeles mellem de ansatte efter en skriftlig aftale, som skal være godkendt af justitsministeren. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af og kontrol med gaver givet i henhold til stk. 1, 2. pkt.

§ 13

§ 13. I et spillekasino må kun ansættes personer, der forud for ansættelsen er godkendt af politiet.

ansættelse
§ 14

§ 14. Reglerne i §§ 11 og 12, stk. 1, 1. pkt., gælder også for indehaveren af tilladelsen samt for direktører og bestyrelsesmedlemmer i et selskab, der er meddelt tilladelse.

Årsregnskab og revision

Årsregnskab og revision

selskabregnskab
§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Indehaveren af en tilladelse skal, i det omfang vedkommende ikke er omfattet af den øvrige lovgivnings regler om bogføring og aflæggelse af årsregnskab m.v., foretage bogføring og udarbejde årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter efter regler i eller fastsat i henhold til bogføringsloven. Indehaveren skal endvidere udarbejde en årsberetning. Stk. 2. Årsregnskabet skal udarbejdes, således at det med revisionspåtegning foreligger i godkendt stand senest 6 måneder efter regnskabsperiodens udløb.

regnskab
§ 16

(Stk. 4)

§ 16. Hvis der ikke efter anden lovgivning er foreskrevet revision, skal indehaveren af en tilladelse antage en eller flere statsautoriserede eller registrerede revisorer. Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret revisor. Stk. 3. Justitsministeren kan afsætte revisor. Stk. 4. Er indehaveren af en tilladelse ikke en virksomhed, der er omfattet af årsregnskabslovens kapitel 8 a, gælder reglerne i § 17.

regnskab
§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Bestemmelserne i § 61 b, stk. 3, § 61 g, stk. 1, § 61 h og § 61 i i årsregnskabsloven gælder også ved revision af det i § 15 omhandlede årsregnskab. Stk. 2. Revisor skal til brug for indehaveren af en tilladelse og dennes ledelse føre en revisionsprotokol. Indehaveren og alle medlemmer af ledelsen skal underskrive enhver protokoltilførsel.

regnskab
§ 18

(Stk. 2)

§ 18. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af regnskabsmaterialet og spillekasinoets forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende revisionen, som justitsministeren stiller. Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigst at lade komme til justitsministerens kundskab.

regnskab
§ 19

§ 19. Indehaveren af en tilladelse skal på begæring indsende en kopi af det reviderede årsregnskab samt af årsberetningen til Justitsministeriet.

Kontrolbestemmelser

Kontrolbestemmelser

regnskab
§ 20

(Stk. 3)

§ 20. Politiet fører tilsyn med, at kasinovirksomheden drives på fuldt forsvarlig måde. Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et spillekasinos lokaler, forretningsbøger og papirer m.v. for at føre tilsyn med virksomhedens udøvelse. Stk. 3. Politiet kan pålægge indehaveren af en tilladelse eller ansatte at afgive oplysninger om kasinovirksomheden.

Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.

Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. En tilladelse bortfalder,

  1. når indehaveren af tilladelsen ophører med at eksistere,
  2. når der sker ændringer i direktionen eller bestyrelsen for det selskab eller lignende, der er meddelt tilladelse, medmindre ændringen efter anmeldelse inden 14 dage godkendes af justitsministeren, eller
  3. når indehaveren af tilladelsen anmelder betalingsstandsning eller kommer under konkurs. Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Justitsministeriet kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, eller et konkursbo uden tilladelse fortsætte kasinovirksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil 6 måneder efter dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse eller konkursdekretets afsigelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.
selskab
§ 22

(Stk. 2)

§ 22. En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren, såfremt

  1. indehaveren af tilladelsen har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af vilkår for tilladelsen,
  2. indehaveren af tilladelsen dømmes for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino, jf. borgerlig straffelovs § 78, stk. 2,
  3. indehaveren af tilladelsen ikke længere kan antageliggøre, at vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde, eller
  4. spillekasinoet er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden. Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
§ 23

(Stk. 2)

§ 23. En afgørelse efter § 22 kan af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om politisager. Stk. 2. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at indehaveren af tilladelsen skal have adgang til at drive spillekasinoet under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at spillekasinoet ikke må drives under ankesagens behandling.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 24

(Stk. 3)

§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  1. overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5, § 8, stk. 1, § 10, § 11, § 12, stk. 1 og 2, §§ 13-15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 2, § 18, stk. 1, og § 19 eller
  2. tilsidesætter vilkår fastsat efter § 1, stk. 4. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
selskab
§ 25

§ 25. Loven træder i kraft den 31. december 1990.

§ 26

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 13. juni 1990, den 13. juni 1990 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
16. marts 2007
Lov om spillekasinoer | TheLawyer.sh