Stærkstrømsreglementet, afd. A, afsnit 4 Jordforbindelser m.m. i og ved stations- og ledningsanlæg 3. udgave (*

GYLDIGHEDSOMRÅDE 1.1 Afsnit 4 gælder for udførelse af jordforbindelser og andre foranstaltninger af permanent karakter mod farlige berørings- og skridtspændinger i og ved stations- og ledningsanlæg. Undtagelse: Jordforbindelser m.m. for generatoranlæg af den i afsnit 2, § 1.4, omhandlede art. 1.2 For jordforbindelser m.m. i og ved stations- og ledningsanlæg, herunder midlertidige jordforbindelser, der etableres med henblik på arbejder på eller nær ved sådanne anlæg, gælder tillige bestemmelserne i - afsnit 2, Stationsanlæg, - afsnit 3, Ledningsanlæg. 1.3 For drift af elforsyningsanlæg gælder bestemmelserne i - afsnit 5, Almindelige bestemmelser, - afsnit 5-1, Driftsledelse, - afsnit 5-2, Inspektion. Betjening, - afsnit 5-3, Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg, - afsnit 5-4, Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg, - afsnit 5-5, Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding, - afsnit 5-6, Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS). Se endvidere - afsnit 5 A, Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde m.m. i nærheden af elforsyningsanlæg.

DEFINITIONER 2.1 Berøringsspænding. Den del af potentialforskellen mellem en jordelektrode eller et jordingsanlæg og neutral jord, som en person kan blive udsat for ved samtidig berøring af forskellige punkter inden for rækkevidde (normalt 1 m) enten fra hånd til fod (se følgende figur) eller fra hånd til hånd, når der går strøm gennem jordelektroden eller jordingsanlægget. Berøringsspænding og skridtspænding. Potentialforskellen mellem en jordelektrode eller et jordingsanlæg og neutral jord opstår på grund af jordelektrodens, respektive jordingsanlæggets overgangsmodstand til jord. Forløbet af potentialet i jordoverfladen i nærheden af en elektrode er antydet i nedenstående figur. Potentialforløb i jordoverfladen ved en elektrode. Ved stationsanlæg omfattende flere indbyrdes forbundne elektroder (ofte udført som et maskenet af bånd og tråd) vil der ved strømgennemgang optræde praktisk taget samme potential i jordoverfladen inden for et afgrænset område bestemt ved jordingsanlæggets udstrækning. Potentialforskellen mellem dette område og neutral jord benævnes stationspotentialet. Uden for området fås i princippet et potentialforløb som ovenfor vist. 2.2 Beskyttende jordforbindelse. Jordforbindelse, der skal hindre, at der i tilfælde af isolationsfejl opstår farlig spænding på apparater eller konstruktionsdele, der normalt er spændingsløse eller står under ufarlig spænding. 2.3 Driftsmæssig jordforbindelse. Jordforbindelse af et punkt af et elektrisk systems driftsstrømkreds (som regel systemets nulpunkt). 2.4 Driftsspænding. Den driftsfrekvente komponent af spændingen mellem anlæggets faser eller mellem fase og jord. Hvor der i bestemmelserne er angivet spændingsgrænser, menes der altid den nominelle driftsspænding, dvs. den værdi af driftsspændingen mellem anlæggets faser, der benyttes til at betegne anlæggets spændingsniveau, medmindre det udtrykkeligt er anført, at spændingen skal regnes i forhold til jord, eller spændingen direkte er angivet som den maksimale driftsspænding, dvs. den største driftsspænding, der kan optræde mellem faserne under normal drift. Ved højspændingsanlæg forudsættes, at den maksimale driftsspænding ikke overstiger de i efterfølgende tabel angivne værdier. ------------------------------------------------------------- Nominel driftsspænding Maksimal driftsspænding kV kV ------------------------------------------------------------- 3 3,6 6 7,2 10 12 15 17,5 20 24 30 36 50 72,5 60 72,5 132 145 150 170 220 245 400 420 ------------------------------------------------------------- Ved højspændingsanlæg forudsættes endvidere, at der anvendes isolerede eller slukkespolejordede net ved driftsspændinger til og med 60 kV (maksimale driftsspændinger til og med 72,5 kV) og effektivt jordede net ved driftsspændinger over 60 kV (maksimale driftsspændinger over 72,5 kV). Angående definitioner på højspændingsanlæg og lavspændingsanlæg, se afsnit 1, § 2. 2.5 Gennemgående jordleder. Jordledning fremført på master sammen med en højspændingsluftledning. 2.6 Hovedjordskinne. Skinne eller klemme, hvorpå jordelektroder og jordledninger samles. 2.7 Jordelektrode. Ledende dele, der anbragt i jord skaber ledende kontakt med jorden. 2.8 Jordforbindelse. Tilsigtet forbindelse fra et punkt af et elektrisk system eller fra en konstruktionsdel i et elektrisk anlæg til jord. Jordforbindelse tilvejebringes ved hjælp af jordledninger, der tilsluttes et jordingsanlæg. 2.9 Jordingsanlæg. Anlæg bestående af en eller flere jordelektroder, en eventuel hovedjordskinne og jordledninger mellem disse, se følgende figur. 2.10 Jordledning. Ledning, der indgår i en jordforbindelse. 2.11 Ledning. Kabel, skinne, uisoleret ledning, isoleret ledning. 2.12 Net. Ved net forstås i denne forbindelse også spændingskilder (transformere, generatorer m.m.) uden tilsluttet ledningsanlæg. 2.12.1 Direkte jordet net: Højspænding: Effektivt jordet net, hvor samtlige transformernulpunkter er direkte jordforbundet. Lavspænding: Net, hvori driftsstrømkredsen er forbundet direkte til jord ved spændingskilden eller, såfremt flere spændingskilder forekommer, ved hver af disse spændingskilder. Normalt jordforbindes i toledersystemer spændingskildens ene pol, i flerledersystemer spændingskildens nulpunkt. 2.12.2 Effektivt jordet net: Net, hvori nulpunktet på tilstrækkelig mange steder er forbundet til jord over en så lille impedans, at der ved jordfejl ikke optræder højere driftsfrekvente spændinger mellem fase og jord end 80 % af den højeste driftsspænding mellem faser. Den nævnte spændingsbetingelse kan regnes at være opfyldt, hvis forholdet mellem nettets nulreaktans og dets synkronreaktans (set fra ethvert punkt i nettet) er mindre end 3 og forholdet mellem nulresistansen og synkronreaktansen er mindre end 1. 2.12.3 Isoleret net: Net, hvori der ikke forekommer anden driftsmæssig jordforbindelse end over meget store impedanser, f.eks. spændingstransformere. 2.12.4 Slukkespolejordet net: Net, hvor nulpunktet er jordforbundet over en eller flere spoler, således at lysbuer ved jordfejl så vidt muligt kan slukkes af sig selv. 2.13 Neutral jord. Et jordområde, hvis potentialforhold ikke er påvirket af noget elektrisk anlæg. 2.14 Nulsikkert lavspændingsanlæg. Lavspændingsanlæg der opfylder de i § 10 angivne tillægsbestemmelser. 2.15 Overgangsmodstand for jordingsanlæg. Modstanden (resistansen) mellem jordingsanlægget og neutral jord. 2.16 Skridtspænding. Den del af potentialforskellen mellem en jordelektrode eller et jordingsanlæg og neutral jord, som kan optræde mellem to punkter på jordoverfladen i 1 meters afstand fra hinanden (se figurerne i § 2.1), når der går strøm gennem jordelektroden eller jordingsanlægget. 2.17 Specifik jordmodstand. Modstanden mellem to modstående sider af en jordterning med kantlængden 1 meter. Den betegnes med r og angives i Zm. Del 2 Driftsmæssig jordforbindelse

HØJSPÆNDINGSANLÆG 3.1 Almindeligt. 3.1.1 Net, hvori indgår luftledninger, må kun drives som isoleret net, hvis jordslutningsstrømmen ved enfaset jordfejl ikke overstiger 5 A. 3.1.2 Effektivt jordet net må kun anvendes, dersom der findes et relæsystem, som udkobler den fejlramte del af anlægget ved jordslutning. 3.1.3 Slukkespolejordet net tillades anvendt uden særlige betingelser. Ved slukkespolejordede net er det ligesom ved isolerede net muligt at opretholde driften med en enkelt jordfejl i systemet, indtil fejlen er fundet og udkoblet. Det er dog vigtigt, at denne driftstilstand ikke varer længere end højst nødvendigt, da den dels kan medføre fare ved berøring på fejlstedet og dels indebærer fare for, at fejlen udvikler sig til at omfatte flere faser. I øvrigt skal der tages hensyn til, hvor lang tid slukkespoler m.v. kan tåle at føre jordslutningsstrømmen. 3.2 Udførelse. 3.2.1 Driftsmæssig jordforbindelse for højspændingsanlæg skal sluttes til samme jordingsanlæg som stationens beskyttende jordforbindelser.

LAVSPÆNDINGSANLÆG For nulsikre lavspændingsanlæg gælder endvidere bestemmelserne i § 10. 4.1 Almindeligt. 4.1.1 Lavspændingsanlæg skal udføres som direkte jordede net. Undtagelser: Udeladelse af driftsmæssig jordforbindelse og anvendelse af isoleret net i stedet for tillades dog:

STATIONSANLÆG 5.1 Jordingsanlæg. 5.1.1 Der skal ved ethvert stationsanlæg for højspænding forefindes et jordingsanlæg for tilslutning af beskyttende jordforbindelse. 5.2 Dele, der skal jordforbindes. 5.2.1 Beskyttende jordforbindelse skal etableres til følgende dele: 1. Konstruktions- eller bygningsdele af metal, som ved fejl kan komme i forbindelse (eventuelt gennem lysbuer) med spændingsførende dele af højspændingsanlæg. Eksempler: Metalliske stel og indkapslinger på maskiner og apparater for højspænding. Højspændingskablers muffer. Beskyttelsesgitre og beklædninger foran højspændingsførende dele. Metalliske betjeningshåndtag o.l. Fodstykker på bæreisolatorer. Flanger på eller metalliske rammer om gennemføringsisolatorer for højspænding, medmindre disse er anbragt på glasruder eller glasbyggesten. 2. Højspændingskablers blykapper, armeringer og metalliske skærme. Undtagelse: For enleder vekselstrømskabler er jordforbindelse i den ene ende tilstrækkelig, hvis dette er ønskeligt af hensyn til formindskelse af kappetabene, men der må da på anden måde skabes sikkerhed for at der ikke kan fremkomme farlige berøringsspændinger på tilgængelige dele. 3. Gennemgående jordledere for højspændingsluftledninger, der fører til stationen. 4. Alle strømkredse, der udgår fra måletransformeres sekundærklemmer, såfremt primærsiden fører højspænding. Angående dimensionering og anbringelse af jordforbindelserne, se §§ 8.1.4, undtagelsen, 8.1.5, undtagelse 1, og § 8.2.4. 5. Sammenhængende, metalliske konstruktionsdele i bygninger med højspændingsanlæg og på friluftsstationsområder, herunder sporanlæg, vandledninger o.l. Se endvidere bilag 1, § 2.4.1. Undtagelse: Armeringsjern i betonkonstruktioner. 5.3 Overspændingsafledere. 5.3.1 Jordledninger for overspændingsafledere skal sluttes til det beskyttende jordingsanlæg. 5.4 Ydre hegn om friluftsstationsområder. 5.4.1 Det ydre hegn om friluftstationsområder kræves i almindelighed ikke forbundet til friluftsstationens jordingsanlæg. Angående foranstaltninger mod farlige berørings- og skridtspændinger ved ydre hegn omkring friluftsstationsområder, se bilag 1. 5.5 Maskiner og apparater for lavspænding. 5.5.1 Steldele hørende til maskiner og apparater for lavspænding kræves ikke jordforbundet. Såfremt beskyttende jordforbindelse udføres, skal denne sluttes til højspændingsanlæggets jordingsanlæg.

HØJSPÆNDINGSLUFTLEDNINGER 6.1 Anlægsdele, der skal jordforbindes. 6.1.1 Beskyttende jordforbindelse skal etableres til følgende dele: 1. Stålmaster. 2. Fangbøjler på højspændingsmaster, se afsnit 3, § 17.12.7, pkt. 2. 3. Barduner af ledende materiale uden indskudt isolator, se afsnit 3, §§ 13.9.4 og 13.9.5. 4. Diagonaler (f.eks. i H-master) af ledende materiale uden indskudt isolator. Undtagelse: Jordforbindelse til diagonaler, der ikke kommer jordoverfladen nærmere end 4 meter, kan udelades. 5. Ledende beslag for isolatorer på træmaster, såfremt der er mulighed for, at en leder ved brud på en isolator eller svigt af lederfastgørelsen kommer i forbindelse med beslaget. Undtagelse: Jordforbindelse kan dog udelades, såfremt der til masterne ikke er fastgjort en jordforbundet bardun eller diagonal, se pkt. 3 og 4. 6. Gennemgående jordledere. 6.2 Udførelse af jordforbindelser. 6.2.1 De i § 6.1.1, pkt. 1 til 5, nævnte dele skal forbindes til jordelektroder ved masterne eller til gennemgående jordledere. Hvor de i § 6.1.1, pkt. 2 til 6, nævnte dele er anbragt på stålmaster, betragtes deres forbindelse med disse som tilstrækkelig jordforbindelse. 6.2.2 Gennemgående jordledere skal forbindes til jordingsanlæg i de tilsluttede stationer og desuden til jordelektroder langs ledningen med ca. 1 km indbyrdes afstand. 6.3 Strækningsafbrydere. 6.3.1 Betjeningshåndtag for strækningsafbrydere skal på master af træ eller beton forbindes til en separat jordelektrode, hvis overgangsmodstand til jord er højst 100 Z. Denne jordforbindelse tjener til afledning af krybestrømme over de i afsnit 3, § 9.2.4, nævnte isolatorer i betjeningstrækket. 6.3.2 Der må ikke føres andre ledende dele end jordledningen for betjeningshåndtaget ned langs masten. Føres andre ledende dele ned langs masten, vil der kunne skabes ledende forbindelse mellem konstruktionsdele oven for og neden for de i noten til § 6.3.1 omtalte isolatorer, der derved vil blive gjort ineffektive. Undtagelse: Bestemmelsen kan fraviges, såfremt betjeningshåndtaget og øvrige dele på masten (masterne) jordforbindes efter reglerne for jordforbindelser i stationsanlæg. Isolatorerne i betjeningstrækket kan i så fald udelades. Bibeholdes de, skal betjeningstrækket jordforbindes både oven for og neden for isolatorerne.

HØJSPÆNDINGSKABLER 7.1 Berøringstilgængelige dele. 7.1.1 Berøringstilgængelige metalliske kabelkapper, -skærme, -armeringer og -muffer samt metalliske beskyttelsesrør om kabler uden metallisk kappe, skærm eller armering skal jordforbindes. Hvor der ved overgang til en luftledning findes gennemgående jordledere, skal forbindelse etableres hertil. En i jorden liggende kabelkappe eller -armering kan helt eller delvis være elektrode for jordingsanlægget, se § 8.1. Er de dele, der skal jordforbindes, fastgjort til en stålmast og ledende forbundet med denne, anses delene for jordforbundet gennem masten og dennes jordforbindelse. 7.2 Muffer. 7.2.1 I muffer skal samtlige metalliske kabelkapper, -skærme og -armeringer forbindes indbyrdes og i metalliske muffer tillige med selve muffen, der kan indgå som led i de indbyrdes forbindelser. 7.3 Enleder kabler. Ved enleder kabler kan de i §§ 7.1 og 7.2 nævnte forbindelser udelades, hvis dette er ønskeligt af hensyn til formindskelse af kappetabene. Der må da på anden måde skabes sikkerhed for, at der ikke kan fremkomme farlige berøringsspændinger på tilgængelige dele. Del 4 Jordingsanlæg og jordforbindelser

UDFØRELSE 8.1 Materiale og dimensioner. 8.1.1 Som jordelektroder skal anvendes genstande, der skaber en stabil ledende kontakt med jorden. Eksempler: Kapper og armeringer på højspændingsjordkabler, plader, bånd, tråd, stænger, rør, profiljern eller betonfundamenter for stålmaster. Vandrørs- og fjernvarmenet må ikke anvendes som jordelektroder. Hvor vandrørsnet benyttes som elektrode i bestående jordingsanlæg, skal driftsledelsen være opmærksom på muligheden for, at jernrør udskiftes med isolerende rør. Der skal etableres udligning mellem jordingsanlæg og nærliggende vandrørs- eller fjernvarmenet, der benyttes som jordelektrode for ekstrabeskyttelse ved jording i installationer. 8.1.2 De i jordingsanlæg indgående ledninger og elektroder skal være af et sådant materiale (f.eks. kobber eller varmforzinket stål) og have sådanne dimensioner, at de har fornøden ledningsevne og korrosionsbestandighed. For jordelektroder i form af bånd, tråde, stænger, rør og vinkeljern gælder følgende tabel: --------------------------------------------------------------------- Jordelektroder Mindste dimensioner ----------------------------------------------- Type Kobber Stål Kobberbelagt stål --------------------------------------------------------------------- Bånd 2 gange 25 mm 3 gange 30 mm Tråde 35 mm2 35 mm2 Stænger 12 mm 12 mm Rør 38 mm ) Vinkeljern 50 gange 50gange 5 mm --------------------------------------------------------------------- Se f.eks. DS 522. Undtagelse: Kobbertråde, der nedlægges sammen med jordkabler, kan have et tværsnit på mindst 16 mm2. 8.1.3 Jordledninger og jordelektroder m.v., der forbindes indbyrdes i jorden, skal være af samme materiale, medmindre forbindelsen på betryggende måde beskyttes mod fugtighed. 8.1.4 Jordledninger og jordsluttere skal udføres således, at de kan modstå de termiske og mekaniske påvirkninger, som kan optræde under kortslutning eller jordslutning, indtil afbrydelse finder sted, og således at de ikke kan antage en for omgivelserne farlig temperatur. Undtagelse: Jordledninger til beskyttende jordforbindelse af sekundære strømkredse, der udgår fra måletransformere, hvis primærside fører højspænding, kræves ikke dimensioneret for den jordslutnings- og kortslutningsstrøm, der kan opstå som følge af gennemslag fra højspændingssiden til lavspændingssiden. Bestemmelsen kan normalt betragtes som opfyldt, når jordledningerne (uisolerede) under jordslutning eller kortslutning ikke kan antage højere temperatur end 300 grader C, i brændbare omgivelser dog ikke højere end 200 graderC. Under den yderligere forudsætning, at jordslutningerne eller kortslutningerne udkobles i løbet af højst 1 sekund, vil en strømtæthed som anført i følgende tabel kunne tillades: --------------------------------------------------------------------- Største tilladte strømtæthed ved udkoblingstid højst 1 sekund og højeste ledertemperatur -------------------------------- Jordledninger 200 grader C 300 grader C Materiale A/mm2 A/mm2 --------------------------------------------------------------------- Kobber 160 190 Aluminium 100 120 Stål 60 70 --------------------------------------------------------------------- 8.1.5 Jordledninger af kobber eller stål må ikke have mindre dimension end angivet i følgende tabel, se endvidere § 8.2.2. --------------------------------------------------------------------- Jordledninger Mindste tilladte dimensioner -------------------------------- Kobber Stål mm2 mm2 --------------------------------------------------------------------- I stationer 16 35 På master 16 25 --------------------------------------------------------------------- Undtagelser: 1. Jordledninger af kobber til beskyttende jordforbindelse af sekundære strømkredse, der udgår fra måletransformere, hvis primærside fører højspænding. Dimensionen af disse ledninger skal dog være mindst 2,5 mm2. 2. Hvor en gennemgående jordleder på en mast er tilladt udført af massiv tråd med en diameter på mindst 5 mm (se afsnit 3, § 8.1.3), tillades sådan tråd også anvendt til andre jordledninger på masten. 8.1.6 Ved dimensioneringen af jordledninger til driftsmæssig jordforbindelse må der ikke tages hensyn til eventuelle andre dermed parallelt forbundne strømveje. 8.2 Anbringelse. 8.2.1 Elektroder skal anbringes i så stor dybde, at tilstrækkelig lille overgangsmodstand opnås selv efter langvarige frostperioder samt tørkeperioder. 8.2.2 Jordledninger, som er udsat for mekanisk beskadigelse eller korrosion, skal have et tværsnit på mindst 35 mm2. 8.2.3 Er der i en driftsmæssig jordforbindelse for højspændingsanlæg indskudt en afbryder eller et andet apparat (se § 8.3), skal jordledningen mellem dette og højspændingsanlægget betragtes som spændingsførende og derfor, hvad udførelse, oplægning og beskyttelse angår, opfylde bestemmelserne for spændingsførende ledninger. Bestemmelsen medfører bl.a., at en sådan ledning må oplægges med en isolation svarende til den højeste spænding, der under fejlforhold kan optræde på ledningen. 8.2.4 Jordforbindelse af sekundære strømkredse, der udgår fra måletransformere, hvis primærside fører højspænding, skal udføres så nær måletransformerne som muligt. Undtagelse: Hvis der indgår flere måletransformere i samme strømkreds, kan det tillades, at kredsen jordforbindes i kun et punkt, hvis dette f.eks. er motiveret af hensyn til relæudstyr. 8.3 Afbrydere, adskillere, sikringer. 8.3.1 Afbrydere, adskillere og sikringer må ikke indskydes i jordforbindelser. Afbrydere og adskillere kan dog indskydes i driftsmæssige jordforbindelser for højspændingsanlæg under iagttagelse af bestemmelsen i § 8.2.3. 8.4 Konstruktionsdele som dele af jordforbindelser. 8.4.1 I beskyttende jordforbindelser kan større sammenhængende stålkonstruktioner såsom transformertårne, stålmaster o.l. indgå som dele af jordforbindelserne. Andre faste, ledende konstruktonsdele såsom stativer, bærejern o.l. kan indgå i beskyttende jordforbindelser for derpå anbragte apparater o.l. 8.4.2 I driftsmæssige jordforbindelser må der ikke indgå andre konstruktionsdele end stålmaster. 8.5 Samlinger. 8.5.1 Antallet af samlinger i jordingsanlæg skal være så lille som muligt. Samlinger skal udføres således, at de giver en pålidelig mekanisk og godt ledende forbindelse (lodning alene er ikke tilstrækkelig). Samlinger i jorden skal om fornødent beskyttes mod korrosion, se § 8.1.2. 8.6 Farvemærkning. 8.6.1 Ledninger med farvekombinationen grøn/gul må kun anvendes til beskyttende jordforbindelser/beskyttelsesledere.

EFFEKTIVITET 9.1 Højspændingsanlæg. 9.1.1 Bestående anlæg skal til stadighed holdes i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 9.1.2 til 9.1.4, således også når ændring af højspændingsanlægget nødvendiggør forbedring af jordingsanlægget. 9.1.2 Det skal tilstræbes, at jordingsanlæggets overgangsmodstand bliver så lille som mulig. Overgangsmodstanden må ikke blive større end anført i nedenstående pkt. 1 til 5 (se dog § 9.1.3), idet strømmen lj (angivet i ampere) fastlægges efter bestemmelserne i § 9.1.4. 1. Jordingsanlæg ved alle stationsanlæg bortset fra de i pkt. 2 omhandlede. Overgangsmodstanden må efter tilslutning af de beskyttede dele (se § 5) højst være 125 --- omega, dog højst 10 omega. lj 2. Stationer, som har fælles jordingsanlæg for høj- og lavspændingsanlægget, og som forsyner lavspændingsinstallationer, hvori nulling anvendes. Overgangsmodstanden må efter tilslutning af de beskyttede dele (se § 5) højst være 50 -- omega, dog højst 2 omega. lj 3. Jordelektroder ved stationsanlæg, hvor de tilsluttede højspændingsledninger omfatter kabler med isoleret skærm (f.eks. PEX-kabler) eller luftledninger med gennemgående jordledere. Overgangsmodstanden må højst være 20 omega. Herudover skal bestemmelserne i pkt. 1 eller 2 for det samlede anlægs resulterende overgangsmodstand være opfyldt. 4. Gennemgående jordledere på luftledninger og jordelektroder ved master på luftledninger uden gennemgående jordleder. Overgangsmodstanden må højst være 125 --- omega. lj Hvor der findes gennemgående jordleder, stilles ingen krav angående overgangsmodstanden for elektroderne ved de enkelte master, men kravet til overgangsmodstanden for den gennemgående jordleder skal være opfyldt for et vilkårligt punkt af lederen, efter at denne er sluttet til jordingsanlæg ved stationer og master. 5. Separate jordelektroder for betjeningshåndtag for strækningsafbrydere på master af træ eller beton. Overgangsmodstanden må højst være 100 omega, se § 6.3.1. 9.1.3 Er det ikke praktisk muligt at opfylde bestemmelserne i § 9.1.2, skal der ved passende foranstaltninger efter de i bilag 1 angivne principper drages omsorg for, at de berørings- og skridtspændinger, som ved jordslutning kan opstå i stationer og på disses omgivende terræn samt på og ved master på badestrande, campingpladser og legepladser samt ved friluftsbade, begrænses til rimelige og så vidt muligt ufarlige værdier. Som vejledning med hensyn til, hvad der kan anses for rimelige værdier, henvises til det i bilag 1 anførte. Den nævnte overgangsmodstand på højst 125 --- omega. lj kan i almindelighed opnås ved isolerede og ved slukkespolejordede net, hvorfor det her kun undtagelsesvis (ved master) bliver nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger efter bilag 1. Ved effektivt jordede net kan den nævnte overgangsmodstand kun sjældent opnås, hvorfor der her som oftest må træffes særlige foranstaltninger efter bilag 1. 9.1.4 Den i §§ 9.1.2 og 9.1.3 omtalte strøm lj skal under forudsætning af, at dobbelte jordslutninger automatisk udkobles i løbet af højst 2 sekunder, fastlægges således: 1. Ved isoleret net sættes lj lig med nettets kapacitive jordslutningsstrøm. 2. Ved slukkespolejordet net sættes lj lig med nettets største jordslutningsreststrøm under rimelig hensyntagen til omlægninger eller udkoblinger i nettet. For jordingsanlæg ved stationer, i hvilke der er installeret en slukkespole, sættes lj dog mindst lig med slukkespolens strøm. 3. Ved effektivt jordet net sættes lj lig med den største strøm, som ved jordslutning under ugunstigste omstændigheder gennemløber det pågældende jordingsanlæg. 9.2 Lavspændingsanlæg. 9.2.1 Det skal tilstræbes, at overgangsmodstanden for jordingsanlæg til driftsmæssig jordforbindelse bliver så lille som mulig. Den må højst være 10 Z, se dog § 9.1.2, pkt. 2 og §§ 10.3.1 og 10.3.2 vedrørende overgangsmodstand for jordingsanlæg i nulsikre lavspændingsanlæg. Dette krav skyldes, at denne overgangsmodstand medvirker til at begrænse strømmen ved jordslutning i de til nettet sluttede installationer og derved influerer på muligheden for at opnå overstrømsudløsning i installationerne. Bestemmelsen gælder også for fast installerede nødforsyningsanlægs og mobile generatoranlægs egne jordingsanlæg til driftsmæssig jordforbindelse. Undtagelse: Overgangsmodstanden for jordingsanlæg til driftsmæssig jordforbindelse af mobile generatoranlæg til forsyning af en enkelt installation må være større end 10 Z, dog ikke over 100 Z, såfremt - enten den tilsluttede installation er ekstrabeskyttet ved HFI-afbryder ved generatoren, - eller ekstrabeskyttelse, se afsnit 10, § 10, i den tilsluttede installation er udført ved HFI-afbryder. Angående udeladelse af driftsmæssig jordforbindelse for mobile generatoranlæg, se § 4.1.1, undtagelse 2. Del 5 Nulsikre lavspændingsanlæg

NULSIKRE LAVSPÆNDINGSANLÆG 10.1 Definition. 10.1.1 Nulsikre lavspændingsanlæg: Lavspændingsanlæg, der opfylder nedenstående nullingsbetingelser i §§ 10.3 til 10.5. 10.2 Tilladelse til nulling. 10.2.1 Ekstrabeskyttelse i installationer ved nulling må normalt kun udføres efter tilladelse hertil fra elleverandøren, og denne må kun give tilladelsen, såfremt forsyningsanlægget er nulsikkert. Se i øvrigt afsnit 10, §§ 12.1.1 og 12.2.1. 10.3 Jordingsanlæg m.m. 10.3.1 Den resulterende overgangsmodstand mellem nullederen og neutral jord må højst være 2 Z målt ved spændingskilden. Overgangsmodstanden skal endvidere være så lille, at potentialet på nullederen højst kan blive 50 V i forhold til neutral jord ved ikke automatisk udkoblede jordfejl i tilsluttede og andre nærliggende højspændingsanlæg. 10.3.2 Såfremt der i lavspændingsanlægget indgår luftledninger, skal driftsmæssig jordforbindelse af nullederen foruden ved stationen udføres andre steder, i det mindste i endepunktet af alle som luftledning udførte udløbere (herunder også stikledninger af større længde end 200 meter) og i øvrigt med en indbyrdes afstand af højst 500 meter. Overgangsmodstanden for jordingsanlægget for hver af disse jordforbindelser må højst være 5 Z. Bestemmelsen gælder kun for de udføringer fra en transformerstation, der forsyner nullede installationer. 10.3.3 Der må hverken i transformerstationen eller i ledningsanlægget findes nogen afbryder eller adskiller, der kan bryde nullederen. Angående hovedledningsafbrydere eller -omskiftere i installationer med fast installerede nødforsyningsanlæg til afbrydelse af installationernes forbindelse med ledningsanlægget, se afsnit 8, § 15.5. 10.4 Dimensionering. 10.4.1 En kortslutning mellem nullederen og en faseleder i et vilkårligt punkt af lavspændingsanlægget skal fremkalde en kortslutningstrøm, der enten er mindst k gange så stor som mærkestrømmen for en i faselederen foran kortslutningsstedet anbragt sikring, hvor k fremgår af tabel 1, TABEL 1 --------------------------------------------------------------------- Sikrings k mærkestrøm Ved luftledningssikringer Ved stationssikringer (sølvtråd) træge hurtige --------------------------------------------------------------------- 80 A og derunder 2,5 3,0 2,0 over 80 A 2,5 3,0 2,5 --------------------------------------------------------------------- eller fremkalder udløsning i løbet af højst 60 sekunder af et i stationen i serie med stationssikringerne anbragt automatisk aggregat (»stations-nulstrømsafbryder« e.l.), hvis funktion er afhængig af nettets nulstrøm (summen af fasestrømmene). Bestemmelsen gælder kun for de udføringer fra en transformerstation, der forsyner nullede installationer. Som vejledning tjener, at førstnævnte betingelse kan anses for opfyldt, såfremt lavspændingsudføringens totale længde ikke overstiger værdierne i tabel 2. Tabellen er udregnet for en spænding mellem fase og jord ved transformeren på 220 V, idet der er taget hensyn til indflydelsen fra det tilstødende højspændingsnet. TABEL 2 --------------------------------------------------------------------- Største lederlængde ( 1) Leder- Luftledning Jordkabel tværsnit Sikrings mærkestrøm Sikrings mærkestrøm Cu 60A 80A 100A 125A 160A 200A 225A 125A 160A 200A 225A mm2 m m m m m m m m m m m --------------------------------------------------------------------- 750 550 350 300 4x16 500 400 300 250 600 450 350 300 1050 850 550 450 300 4x25 750 550 450 350 250 950 700 550 450 300 1300 950 600 500 350 300 450 3x35 900 650 500 400 300 250 350 +25 1100 800 600 500 350 300 1550 1100 700 550 400 350 300 650 4x35 1000 750 550 450 350 300 250 500 1250 900 700 550 400 350 300 1100 700 550 400 350 300 650 500 3x50 750 550 450 350 300 250 500 400 +25 1250 900 700 550 400 350 300 1450 900 700 550 400 350 900 700 4x50 950 750 600 450 350 300 750 550 1600 1150 900 700 550 400 350 1450 900 700 550 400 350 900 700 550 3x70 950 750 600 450 350 300 750 550 450 +35 1600 1150 900 700 550 400 350 1700 1100 850 650 500 450 1250 1000 750 4x70 1150 900 700 550 400 350 1000 800 600 1800 1300 1100 850 650 500 450 3x95 1250 1000 750 700 +50 1000 800 600 550 4x95 1600 1300 1000 850 1350 1000 800 700 --------------------------------------------------------------------- ( 1) De øverste tabelværdier gælder ved anvendelse af hurtige stationssikringer. De mellemste tabelværdier gælder ved anvendelse af træge stationssikringer. De nederste tabelværdier gælder ved anvendelse af luftledningssikringer. 10.4.2 Nullederens tværsnit skal mindst være lig med - faseledernes tværsnit (respektive ækvivalente kobbertværsnit), såfremt dette er 25 mm2 eller derunder, - 25 mm2, såfremt faseledernes tværsnit (respektive ækvivalente kobbertværsnit) er mellem 25 og 50 mm2, - halvdelen af faseledernes tværsnit (respektive ækvivalente kobbertværsnit), såfremt dette er 50 mm2 eller derover. Bestemmelsen gælder kun for de udføringer fra en transformerstation, der forsyner nullede installationer. 10.5 Sammenkobling med andre lavspændingsanlæg. 10.5.1 Sammenkobling af et nulsikkert lavspændingsanlæg med et ikke nulsikkert lavspændingsanlæg må ikke finde sted. Undtagelser: 1. Sammenkobling af nullederne alene, såfremt bestemmelsen i § 10.4.1 også opfyldes for den pågældende udføring i det ikke nulsikre lavspændingsanlæg. 2. Sammenkobling i forbindelse med kortvarige driftsomlægninger, f.eks. § af hensyn til nødvendige revisionsarbejder. Del 6 Telefon- og fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer

TELEFON- OG FJERNKONTROLANLÆG I HØJSPÆNDINGSSTATIONER Ved fejl på højspændingsanlæg kan der opstå en potentialforskel mellem højspændingsstationers jordingsanlæg og neutral jord. Telefon- eller fjernkontroludstyr i en højspændingsstation, som gennem telefon- eller andre ledninger er forbundet med udstyr uden for stationsområdet, kan gennem disse ledninger forblive på neutralt jordpotential, hvorved der optræder en spændingsforskel mellem telefon- og fjernkontroludstyret i stationen og jordforbundne anlægsdele i denne. Såfremt telefon- eller fjernkontroludstyret er forbundet til stationens jordingsanlæg, kan stationspotentialet gennem ledningerne føres ud til udstyr uden for stationsområdet og her give anledning til spændingsforskel mellem udstyr og neutral jord. Til imødegåelse af faren ved sådanne spændingsforskelle fastsættes bestemmelserne i §§ 11.1 til 11.4. Vedrørende spændingsforskelle fremkaldt ved induktion på grund af nærføring, se § 12 og bilag 3. 11.1 Bestemmelserne i §§ 11.2 til 11.4 gælder for telefon- og fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer samt for telefon- og fjernkontrolanlæg uden for højspændingsstationer, såfremt anlæggene gennem ledninger har forbindelse til telefon- og fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer. 11.2 Der skal være sikkerhed for, at der ikke i noget tilfælde af fejl på højspændingsanlægget kan opstå utilladelig spændingsforskel mellem stationens jordingsanlæg og telefon- eller fjernkontroludstyr inden for stationsområdet eller overføres spænding af utilladelig størrelse til telefon- eller fjernkontroludstyr uden for stationsområdet. Ved stationsområdet forstås i denne forbindelse det område, der til enhver tid vil have samme potential som stationens jordingsanlæg. 11.3 Kan stationens jordingsanlæg ved den i § 9.1.4 fastlagte strøm lj ikke antage højere spænding end 430 V (effektivværdi) i forhold til neutral jord, anses kravene i § 11.2 umiddelbart for opfyldt. Grænseværdien 430 V er fastsat i overensstemmelse med de af CCITT (Comite Consultatif International Telegraphique et Telephonique) angivne retningslinier. 11.4 Kan stationens jordingsanlæg antage højere spænding end 430 V i forhold til neutral jord, skal der ved telefon- eller fjernkontrolanlæg træffes sådanne beskyttelsesforanstaltninger, - at spændingen mellem stationens jordingsanlæg og normalt berøringstilgængelige dele af telefon- eller fjernkontroludstyret i stationen ikke overstiger 430 V. - at den spænding, der overføres til telefon- og fjernkontroludstyret uden for stationsområdet, ikke overstiger 430 V i forhold til neutral jord. Dog tillades en spænding på indtil 650 V i forhold til neutral jord overført til udstyret under forudsætning af, at højspændingsanlægget udkobles automatisk ved jordfejl på dette, og at udkoblingstiden er højst 0,5 sekunder, samt at normalt berøringstilgængelige dele af telefon- og fjernkontroludstyret ikke kan antage en spænding i forhold til neutral jord, der overstiger 430 V. Eksempler på sådanne beskyttelsesforanstaltninger findes i bilag 2 og i Telefontilsynets cirkulære nr. 14 (udgave januar 1975), Sikring af teleanlæg mod overspændinger. Del 7 Nærføring mellem højspændingsanlæg og andre anlæg

NÆRFØRING MELLEM HØJSPÆNDINGSLEDNINGER OG SVAGSTRØMSKABLER Usymmetriske fejl på højspændingsledninger kan give sådanne kapacitive eller induktive påvirkninger i nærliggende svagstrømskabler, at disse ikke kan betragtes som ufarlige at berøre under alle forhold. Til imødegåelse af berøringsfaren kan det dog i betragtning af den overordentlig lille sansynlighed for, at svagstrømskabler berøres i de meget korte tidsrum, hvor usymmetriske fejl forekommer, anses for tilstrækkeligt at overholde de nedenstående bestemmelser, der er i overensstemmelse med de af CCITT (Comite Consultatif International Telegraphique et Telephonique) angivne retningslinier. 12.1 Elektrostatisk påvirkning. 12.1.1 Ved elektrostatisk påvirkning fra en højspændingsledning til nærliggende svagstrømskabler må den strøm, som kan gå fra et svagstrømskabel til jord gennem en forsvindende lille impedans, ikke overstige 15 mA. 12.2 Elektromagnetisk induktion. Ved elektromagnetisk induktion i svagstrømskabler hidrørende fra jordfejl på nærførte højspændingsledninger må den inducerede EMK i svagstrømskablets ledere ikke overstige - 650 V (effektivværdi), når højspændingsledningen hører til et effektivt jordet net, - 430 V (effektivværdi), når højspændingsledningen hører til et isoleret eller slukkespolejordet net. Muligheden for dobbelte jordfejl kan lades ude af betragtning i net, hvor enkelte jordfejl udkobles inden for 5 sekunder, eller hvor nettet er slukkespolejordet. Undtagelse: For svagstrømskabler, der er galvanisk adskilt fra de tilsluttede apparater ved isoleringsudstyr, f.eks. skilletransformere, og som ikke er udstyret med overspændingsafledere, tillades en induceret EMK på op til 60 % af prøvespændingen mod jord for den svagest isolerede del af kablet eller isoleringsudstyret. 12.3 Foranstaltninger til begrænsning af elektromagnetisk inducerede spændinger eller deres virkninger. 12.3.1 Såfremt de elektromagnetisk inducerede spændinger overstiger ovennævnte værdier, skal der træffes foranstaltninger til enten at reducere dem til en tilladt værdi eller at begrænse deres virkninger til et omfang, der ikke overstiger virkningerne af de i § 12.2 tilladte værdier. Eksempler på sådanne foranstaltninger findes i bilag 3 og i Nærføringsudvalgets bekendtgørelse nr. 21 fra februar 1985. Nævnte bekendtgørelse kan fås ved henvendelse til Nærføringsudvalget, c/o KTAS, Nørregade 21, 1199 København K. tlf. 0019.

NÆRFØRING MELLEM HØJSPÆNDINGSANLÆG OG METALLISKE RØRANLÆG Højspændingsanlæg (luftledninger, jordkabler og stationer) i nærheden af metalliske rørledninger, der med henblik på korrosionsbeskyttelse eller af andre grunde er omgivet af en isolerende belægning eller på anden måde (f.eks. ved isoleret ophængning eller oplægning) er isoleret i forhold til jord, kan under visse omstændigheder give anledning til sådanne elektriske påvirkninger, - at røranlæggene og andre elektrisk ledende dele, der er i berøring med røranlæggene, bliver farlige at berøre, - at driftsisolationen for stærk- og svagstrømsinstallationer, der er i berøring med røranlæggene, beskadiges. Påvirkningerne, der kan være af elektrostatisk, elektromagnetisk og anden art, kan forekomme såvel under normal drift af højspændingsanlæggene som ved fejl i disse. Til imødegåelse af nævnte berøringsrisiko og risiko for beskadigelse af driftsisolation af elektriske installationer er fastsat bestemmelserne i §§ 13.1 til 13.5. De i bestemmelserne anførte strøm- og spændingsgrænser er baseret på visse rimelige værdier for tilladelige strømme gennem kroppen, idet det alene er strømmen, som indebærer fare. Ved fastsættelsen af spændingerne er der forudsat en vis minimal kropsmodstand, og der er endvidere taget hensyn til en vis overgangsmodstand mellem fødder og jordoverflade. Der er derimod set bort fra isolationsmodstanden af den eventuelle isolerende belægning på berøringstilgængelige dele af røranlægget. Kontrolmåling af, om de i bestemmelserne anførte spændingsgrænser er overholdt, kan udføres som anført i bilag 4. Hvor »røranlæg« er nævnt i § 13 og i bilag 4, menes hermed såvel alle de dele, som selve røranlægget består af (rørledninger, ventiler, apparater m.m.), som alle andre elektrisk ledende dele, der er i berøring med røranlægget (katodisk beskyttelsesanlæg, steldele for elektriske apparater m.m.). Ved de omtalte påvirkninger vil der også kunne være risiko for, - at rørledningernes isolation nedbrydes, - at dele af røranlæggene, f.eks. udstyr til katodisk beskyttelse, beskadiges, - at der ved røranlæggene opstår gnistdannelser, der kan give anledning til eksplosionsfare. Bestemmelserne i §§ 13.1 til 13.5 tager ikke sigte på at imødegå disse risici, der forudsættes behandlet i forskrifter for etablering af røranlæg. 13.1 Elektrostatisk påvirkning. Under drift af en højspændingsluftledning kan der på grund af kapaciteterne mellem dennes ledere og en nærført rørledning, der er anbragt isoleret i forhold til jord, fremkomme en farlig elektrisk spænding på rørledningen. Bestemmelsen i § 13.1.1 gælder for såvel permanent som midlertidigt, f.eks. på isolerende understøtning, oplagte rørledninger i nærheden af højspændingsluftledninger. 13.1.1 Ved elektrostatisk påvirkning fra en højspændingsluftledning til en rørledning, der er anbragt isoleret i forhold til jord, må den strøm, som kan gå fra rørledningen til jord gennem en forsvindende lille impedans, ikke overstige 5 mA. For højspændingsluftledninger for vekselstrøm kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når en af følgende betingelser er overholdt: 1. Den vandrette afstand mellem rørledningen og højspændingsluftledningen er mindst 50 meter, og længden af rørledningen er højst 500 meter. 2. Længden af rørledningen inden for den i pkt. 1 nævnte afstand er højst 150 meter. 3. Højspændingsluftledningens driftsspænding er højst 60 kV. 13.1.2 Såfremt den i § 13.1.1 anførte strøm vil kunne blive større end 5 mA, skal der tilsluttes jordelektroder til rørledningen. Det vil være tilstrækkeligt at etablere en jordelektrode for hver 500 meter rørlængde. 13.1.3 Jordelektroderne skal være mekanisk solide og korrosionsbeskyttede og have fornøden effektivitet. Som jordelektroder kan f.eks. anvendes - et varmforzinket stålrør med mindst 25 mm udvendig diameter eller - en kobberbelagt massiv stålstang med mindst 12 mm diameter, der er nedført mindst 0,5 meter i jorden. 13.2 Elektromagnetisk induktion under normal drift af højspændingsanlæg. Under normal drift af en højspændingsledning (såvel luftledning som jordkabel) kan der, på grund af forskellige afstande mellem højspændingsledningens enkelte faseledere og en nærført isoleret rørledning, induceres farlig spænding på rørledningen. 13.2.1 Den spænding, som en højspændingsledning under normal drift kan inducere på en nærført isoleret rørledning, må ikke give anledning til større spændingsforskel end 50 V mellem 1. samtidigt berøringstilgængelige dele af røranlægget, 2. berøringstilgængelige dele af røranlægget og jord, 3. berøringstilgængelige dele af røranlægget og andre samtidigt berøringstilgængelige elektrisk ledende dele med forbindelse til jord, 4. berøringstilgængelige dele af røranlægget og strømkredse hørende til stærk- og svagstrømsinstallationer, som er forbundet til neutral jord, og som er anbragt mindre end 1 meter fra røranlægget. For trefasede højspændingsledninger kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når en af følgende betingelser er overholdt: 1. Højspændingsledningens driftsspænding er højst 40 kV. 2. Den vandrette afstand mellem højspændingsledningen og rørledningen er mindst 200 meter. 13.3 Elektromagnetisk induktion ved fejl på højspændingsanlæg. En fejlstrøm i en højspændingsledning (såvel luftledning som jordkabel), f.eks. forårsaget af en enfaset jordfejl, kan inducere farlig spænding på en nærført isoleret rørledning. 13.3.1 Den spænding, som en højspændingsledning ved fejl i et højspændingsanlæg kan inducere på en isoleret rørledning, må ikke give anledning til større spændingsforskel mellem 1. samtidigt berøringstilgængelige dele af røranlægget, 2. berøringstilgængelige dele af røranlægget og jord, 3. berøringstilgængelige dele af røranlægget og andre samtidigt berøringstilgængelige, elektrisk ledende dele med forbindelse til jord, 4. berøringstilgængelige dele af røranlægget og strømkredse hørende til stærk- og svagstrømsinstallationer, som er forbundet til neutral jord, og som er anbragt mindre end 1 meter fra røranlægget, end 300 V, når fejlen udkobles automatisk, og udkoblingstiden er højst 0,5 sekunder, 50 V, når udkoblingstiden er større end 0,5 sekunder. For trefasede højspændingsledninger kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når den vandrette afstand mellem højspændingsledningen og rørledningen er mindst 1 000 meter. Muligheden for dobbelte jordfejl kan lades ude af betragtning i net, hvor enkelte jordfejl udkobles inden for 5 sekunder, eller hvor nettet er slukkespolejordet. 13.4 Påvirkninger ved forhøjet jordpotential. Ved jordfejl på en højspændingsluftledning eller i en højspændingsstation vil jordens potential (i forhold til neutral jord) i området omkring ledningens jordforbundne master henholdsvis omkring højspændingsstationen blive forhøjet. Såfremt et isoleret røranlæg er placeret i et sådant område, vil der ved jordfejl kunne opstå farlig spændingsforskel mellem røranlæggets metaldele og den omgivende jord. 13.4.1 Ved jordfejl på en højspændingsluftledning eller i en højspændingsstation må det forhøjede jordpotential omkring ledningens jordforbundne master henholdsvis omkring højspændingsstationen ikke give anledning til større spændingsforskel mellem berøringstilgængelige dele af et nærført, isoleret rør-anlæg og jord end 300 V, når fejlen udkobles automatisk, og udkoblingstiden er højst 0,5 sekunder, 50 V, når udkoblingstiden er større end 0,5 sekunder. For trefasede højspændingsanlæg kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når en af følgende betingelser er overholdt: 1. Højspændingsanlæggets driftsspænding er højst 60 kV. 2. Den vandrette afstand fra røranlægget til højspændingsstationens ydre begrænsning (f.eks. hegnet omkring friluftsstationer) og til højspændingsluftledningens jordforbundne master er mindst henholdsvis 50 og 15 meter. 13.5 Foranstaltninger mod berøringsfare. 13.5.1 De i §§ 13.2.1, 13.3.1 og 13.4.1 fastsatte største tilladte spændingsforskelle må overskrides, såfremt der træffes foranstaltninger, der fjerner eller begrænser virkningerne af spændingsforskellene til et omfang, der ikke overstiger virkningerne af de tilladte spændingsforskelle. Eksempler på sådanne foranstaltninger samt på foranstaltninger, der kan begrænse de nævnte spændingsforskelle, findes i bilag 4.