Stærkstrømsreglementet, afd. A, afsnit 4 Jordforbindelser m.m. i og ved stations- og ledningsanlæg 3. udgave (*
BEK nr 4059 af 01/01/1990
§ 1
GYLDIGHEDSOMRÅDE 1.1 Afsnit 4 gælder for udførelse af jordforbindelser og andre foranstaltninger af permanent karakter mod farlige berørings- og skridtspændinger i og ved stations- og ledningsanlæg. Undtagelse: Jordforbindelser m.m. for generatoranlæg af den i afsnit 2, § 1.4, omhandlede art. 1.2 For jordforbindelser m.m. i og ved stations- og ledningsanlæg, herunder midlertidige jordforbindelser, der etableres med henblik på arbejder på eller nær ved sådanne anlæg, gælder tillige bestemmelserne i - afsnit 2, Stationsanlæg, - afsnit 3, Ledningsanlæg. 1.3 For drift af elforsyningsanlæg gælder bestemmelserne i - afsnit 5, Almindelige bestemmelser, - afsnit 5-1, Driftsledelse, - afsnit 5-2, Inspektion. Betjening, - afsnit 5-3, Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg, - afsnit 5-4, Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg, - afsnit 5-5, Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding, - afsnit 5-6, Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS). Se endvidere - afsnit 5 A, Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde m.m. i nærheden af elforsyningsanlæg.
§ 2
DEFINITIONER 2.1 Berøringsspænding. Den del af potentialforskellen mellem en jordelektrode eller et jordingsanlæg og neutral jord, som en person kan blive udsat for ved samtidig berøring af forskellige punkter inden for rækkevidde (normalt 1 m) enten fra hånd til fod (se følgende figur) eller fra hånd til hånd, når der går strøm gennem jordelektroden eller jordingsanlægget. Berøringsspænding og skridtspænding. Potentialforskellen mellem en jordelektrode eller et jordingsanlæg og neutral jord opstår på grund af jordelektrodens, respektive jordingsanlæggets overgangsmodstand til jord. Forløbet af potentialet i jordoverfladen i nærheden af en elektrode er antydet i nedenstående figur. Potentialforløb i jordoverfladen ved en elektrode. Ved stationsanlæg omfattende flere indbyrdes forbundne elektroder (ofte udført som et maskenet af bånd og tråd) vil der ved strømgennemgang optræde praktisk taget samme potential i jordoverfladen inden for et afgrænset område bestemt ved jordingsanlæggets udstrækning. Potentialforskellen mellem dette område og neutral jord benævnes stationspotentialet. Uden for området fås i princippet et potentialforløb som ovenfor vist. 2.2 Beskyttende jordforbindelse. Jordforbindelse, der skal hindre, at der i tilfælde af isolationsfejl opstår farlig spænding på apparater eller konstruktionsdele, der normalt er spændingsløse eller står under ufarlig spænding. 2.3 Driftsmæssig jordforbindelse. Jordforbindelse af et punkt af et elektrisk systems driftsstrømkreds (som regel systemets nulpunkt). 2.4 Driftsspænding. Den driftsfrekvente komponent af spændingen mellem anlæggets faser eller mellem fase og jord. Hvor der i bestemmelserne er angivet spændingsgrænser, menes der altid den nominelle driftsspænding, dvs. den værdi af driftsspændingen mellem anlæggets faser, der benyttes til at betegne anlæggets spændingsniveau, medmindre det udtrykkeligt er anført, at spændingen skal regnes i forhold til jord, eller spændingen direkte er angivet som den maksimale driftsspænding, dvs. den største driftsspænding, der kan optræde mellem faserne under normal drift. Ved højspændingsanlæg forudsættes, at den maksimale driftsspænding ikke overstiger de i efterfølgende tabel angivne værdier. ------------------------------------------------------------- Nominel driftsspænding Maksimal driftsspænding kV kV ------------------------------------------------------------- 3 3,6 6 7,2 10 12 15 17,5 20 24 30 36 50 72,5 60 72,5 132 145 150 170 220 245 400 420 ------------------------------------------------------------- Ved højspændingsanlæg forudsættes endvidere, at der anvendes isolerede eller slukkespolejordede net ved driftsspændinger til og med 60 kV (maksimale driftsspændinger til og med 72,5 kV) og effektivt jordede net ved driftsspændinger over 60 kV (maksimale driftsspændinger over 72,5 kV). Angående definitioner på højspændingsanlæg og lavspændingsanlæg, se afsnit 1, § 2. 2.5 Gennemgående jordleder. Jordledning fremført på master sammen med en højspændingsluftledning. 2.6 Hovedjordskinne. Skinne eller klemme, hvorpå jordelektroder og jordledninger samles. 2.7 Jordelektrode. Ledende dele, der anbragt i jord skaber ledende kontakt med jorden. 2.8 Jordforbindelse. Tilsigtet forbindelse fra et punkt af et elektrisk system eller fra en konstruktionsdel i et elektrisk anlæg til jord. Jordforbindelse tilvejebringes ved hjælp af jordledninger, der tilsluttes et jordingsanlæg. 2.9 Jordingsanlæg. Anlæg bestående af en eller flere jordelektroder, en eventuel hovedjordskinne og jordledninger mellem disse, se følgende figur. 2.10 Jordledning. Ledning, der indgår i en jordforbindelse. 2.11 Ledning. Kabel, skinne, uisoleret ledning, isoleret ledning. 2.12 Net. Ved net forstås i denne forbindelse også spændingskilder (transformere, generatorer m.m.) uden tilsluttet ledningsanlæg. 2.12.1 Direkte jordet net: Højspænding: Effektivt jordet net, hvor samtlige transformernulpunkter er direkte jordforbundet. Lavspænding: Net, hvori driftsstrømkredsen er forbundet direkte til jord ved spændingskilden eller, såfremt flere spændingskilder forekommer, ved hver af disse spændingskilder. Normalt jordforbindes i toledersystemer spændingskildens ene pol, i flerledersystemer spændingskildens nulpunkt. 2.12.2 Effektivt jordet net: Net, hvori nulpunktet på tilstrækkelig mange steder er forbundet til jord over en så lille impedans, at der ved jordfejl ikke optræder højere driftsfrekvente spændinger mellem fase og jord end 80 % af den højeste driftsspænding mellem faser. Den nævnte spændingsbetingelse kan regnes at være opfyldt, hvis forholdet mellem nettets nulreaktans og dets synkronreaktans (set fra ethvert punkt i nettet) er mindre end 3 og forholdet mellem nulresistansen og synkronreaktansen er mindre end 1. 2.12.3 Isoleret net: Net, hvori der ikke forekommer anden driftsmæssig jordforbindelse end over meget store impedanser, f.eks. spændingstransformere. 2.12.4 Slukkespolejordet net: Net, hvor nulpunktet er jordforbundet over en eller flere spoler, således at lysbuer ved jordfejl så vidt muligt kan slukkes af sig selv. 2.13 Neutral jord. Et jordområde, hvis potentialforhold ikke er påvirket af noget elektrisk anlæg. 2.14 Nulsikkert lavspændingsanlæg. Lavspændingsanlæg der opfylder de i § 10 angivne tillægsbestemmelser. 2.15 Overgangsmodstand for jordingsanlæg. Modstanden (resistansen) mellem jordingsanlægget og neutral jord. 2.16 Skridtspænding. Den del af potentialforskellen mellem en jordelektrode eller et jordingsanlæg og neutral jord, som kan optræde mellem to punkter på jordoverfladen i 1 meters afstand fra hinanden (se figurerne i § 2.1), når der går strøm gennem jordelektroden eller jordingsanlægget. 2.17 Specifik jordmodstand. Modstanden mellem to modstående sider af en jordterning med kantlængden 1 meter. Den betegnes med r og angives i Zm. Del 2 Driftsmæssig jordforbindelse
§ 3
HØJSPÆNDINGSANLÆG 3.1 Almindeligt. 3.1.1 Net, hvori indgår luftledninger, må kun drives som isoleret net, hvis jordslutningsstrømmen ved enfaset jordfejl ikke overstiger 5 A. 3.1.2 Effektivt jordet net må kun anvendes, dersom der findes et relæsystem, som udkobler den fejlramte del af anlægget ved jordslutning. 3.1.3 Slukkespolejordet net tillades anvendt uden særlige betingelser. Ved slukkespolejordede net er det ligesom ved isolerede net muligt at opretholde driften med en enkelt jordfejl i systemet, indtil fejlen er fundet og udkoblet. Det er dog vigtigt, at denne driftstilstand ikke varer længere end højst nødvendigt, da den dels kan medføre fare ved berøring på fejlstedet og dels indebærer fare for, at fejlen udvikler sig til at omfatte flere faser. I øvrigt skal der tages hensyn til, hvor lang tid slukkespoler m.v. kan tåle at føre jordslutningsstrømmen. 3.2 Udførelse. 3.2.1 Driftsmæssig jordforbindelse for højspændingsanlæg skal sluttes til samme jordingsanlæg som stationens beskyttende jordforbindelser.
§ 4
LAVSPÆNDINGSANLÆG For nulsikre lavspændingsanlæg gælder endvidere bestemmelserne i § 10. 4.1 Almindeligt. 4.1.1 Lavspændingsanlæg skal udføres som direkte jordede net. Undtagelser: Udeladelse af driftsmæssig jordforbindelse og anvendelse af isoleret net i stedet for tillades dog:
§ 5
STATIONSANLÆG 5.1 Jordingsanlæg. 5.1.1 Der skal ved ethvert stationsanlæg for højspænding forefindes et jordingsanlæg for tilslutning af beskyttende jordforbindelse. 5.2 Dele, der skal jordforbindes. 5.2.1 Beskyttende jordforbindelse skal etableres til følgende dele: 1. Konstruktions- eller bygningsdele af metal, som ved fejl kan komme i forbindelse (eventuelt gennem lysbuer) med spændingsførende dele af højspændingsanlæg. Eksempler: Metalliske stel og indkapslinger på maskiner og apparater for højspænding. Højspændingskablers muffer. Beskyttelsesgitre og beklædninger foran højspændingsførende dele. Metalliske betjeningshåndtag o.l. Fodstykker på bæreisolatorer. Flanger på eller metalliske rammer om gennemføringsisolatorer for højspænding, medmindre disse er anbragt på glasruder eller glasbyggesten. 2. Højspændingskablers blykapper, armeringer og metalliske skærme. Undtagelse: For enleder vekselstrømskabler er jordforbindelse i den ene ende tilstrækkelig, hvis dette er ønskeligt af hensyn til formindskelse af kappetabene, men der må da på anden måde skabes sikkerhed for at der ikke kan fremkomme farlige berøringsspændinger på tilgængelige dele. 3. Gennemgående jordledere for højspændingsluftledninger, der fører til stationen. 4. Alle strømkredse, der udgår fra måletransformeres sekundærklemmer, såfremt primærsiden fører højspænding. Angående dimensionering og anbringelse af jordforbindelserne, se §§ 8.1.4, undtagelsen, 8.1.5, undtagelse 1, og § 8.2.4. 5. Sammenhængende, metalliske konstruktionsdele i bygninger med højspændingsanlæg og på friluftsstationsområder, herunder sporanlæg, vandledninger o.l. Se endvidere bilag 1, § 2.4.1. Undtagelse: Armeringsjern i betonkonstruktioner. 5.3 Overspændingsafledere. 5.3.1 Jordledninger for overspændingsafledere skal sluttes til det beskyttende jordingsanlæg. 5.4 Ydre hegn om friluftsstationsområder. 5.4.1 Det ydre hegn om friluftstationsområder kræves i almindelighed ikke forbundet til friluftsstationens jordingsanlæg. Angående foranstaltninger mod farlige berørings- og skridtspændinger ved ydre hegn omkring friluftsstationsområder, se bilag 1. 5.5 Maskiner og apparater for lavspænding. 5.5.1 Steldele hørende til maskiner og apparater for lavspænding kræves ikke jordforbundet. Såfremt beskyttende jordforbindelse udføres, skal denne sluttes til højspændingsanlæggets jordingsanlæg.
§ 6
HØJSPÆNDINGSLUFTLEDNINGER 6.1 Anlægsdele, der skal jordforbindes. 6.1.1 Beskyttende jordforbindelse skal etableres til følgende dele: 1. Stålmaster. 2. Fangbøjler på højspændingsmaster, se afsnit 3, § 17.12.7, pkt. 2. 3. Barduner af ledende materiale uden indskudt isolator, se afsnit 3, §§ 13.9.4 og 13.9.5. 4. Diagonaler (f.eks. i H-master) af ledende materiale uden indskudt isolator. Undtagelse: Jordforbindelse til diagonaler, der ikke kommer jordoverfladen nærmere end 4 meter, kan udelades. 5. Ledende beslag for isolatorer på træmaster, såfremt der er mulighed for, at en leder ved brud på en isolator eller svigt af lederfastgørelsen kommer i forbindelse med beslaget. Undtagelse: Jordforbindelse kan dog udelades, såfremt der til masterne ikke er fastgjort en jordforbundet bardun eller diagonal, se pkt. 3 og 4. 6. Gennemgående jordledere. 6.2 Udførelse af jordforbindelser. 6.2.1 De i § 6.1.1, pkt. 1 til 5, nævnte dele skal forbindes til jordelektroder ved masterne eller til gennemgående jordledere. Hvor de i § 6.1.1, pkt. 2 til 6, nævnte dele er anbragt på stålmaster, betragtes deres forbindelse med disse som tilstrækkelig jordforbindelse. 6.2.2 Gennemgående jordledere skal forbindes til jordingsanlæg i de tilsluttede stationer og desuden til jordelektroder langs ledningen med ca. 1 km indbyrdes afstand. 6.3 Strækningsafbrydere. 6.3.1 Betjeningshåndtag for strækningsafbrydere skal på master af træ eller beton forbindes til en separat jordelektrode, hvis overgangsmodstand til jord er højst 100 Z. Denne jordforbindelse tjener til afledning af krybestrømme over de i afsnit 3, § 9.2.4, nævnte isolatorer i betjeningstrækket. 6.3.2 Der må ikke føres andre ledende dele end jordledningen for betjeningshåndtaget ned langs masten. Føres andre ledende dele ned langs masten, vil der kunne skabes ledende forbindelse mellem konstruktionsdele oven for og neden for de i noten til § 6.3.1 omtalte isolatorer, der derved vil blive gjort ineffektive. Undtagelse: Bestemmelsen kan fraviges, såfremt betjeningshåndtaget og øvrige dele på masten (masterne) jordforbindes efter reglerne for jordforbindelser i stationsanlæg. Isolatorerne i betjeningstrækket kan i så fald udelades. Bibeholdes de, skal betjeningstrækket jordforbindes både oven for og neden for isolatorerne.
§ 7
HØJSPÆNDINGSKABLER 7.1 Berøringstilgængelige dele. 7.1.1 Berøringstilgængelige metalliske kabelkapper, -skærme, -armeringer og -muffer samt metalliske beskyttelsesrør om kabler uden metallisk kappe, skærm eller armering skal jordforbindes. Hvor der ved overgang til en luftledning findes gennemgående jordledere, skal forbindelse etableres hertil. En i jorden liggende kabelkappe eller -armering kan helt eller delvis være elektrode for jordingsanlægget, se § 8.1. Er de dele, der skal jordforbindes, fastgjort til en stålmast og ledende forbundet med denne, anses delene for jordforbundet gennem masten og dennes jordforbindelse. 7.2 Muffer. 7.2.1 I muffer skal samtlige metalliske kabelkapper, -skærme og -armeringer forbindes indbyrdes og i metalliske muffer tillige med selve muffen, der kan indgå som led i de indbyrdes forbindelser. 7.3 Enleder kabler. Ved enleder kabler kan de i §§ 7.1 og 7.2 nævnte forbindelser udelades, hvis dette er ønskeligt af hensyn til formindskelse af kappetabene. Der må da på anden måde skabes sikkerhed for, at der ikke kan fremkomme farlige berøringsspændinger på tilgængelige dele. Del 4 Jordingsanlæg og jordforbindelser
§ 8
UDFØRELSE 8.1 Materiale og dimensioner. 8.1.1 Som jordelektroder skal anvendes genstande, der skaber en stabil ledende kontakt med jorden. Eksempler: Kapper og armeringer på højspændingsjordkabler, plader, bånd, tråd, stænger, rør, profiljern eller betonfundamenter for stålmaster. Vandrørs- og fjernvarmenet må ikke anvendes som jordelektroder. Hvor vandrørsnet benyttes som elektrode i bestående jordingsanlæg, skal driftsledelsen være opmærksom på muligheden for, at jernrør udskiftes med isolerende rør. Der skal etableres udligning mellem jordingsanlæg og nærliggende vandrørs- eller fjernvarmenet, der benyttes som jordelektrode for ekstrabeskyttelse ved jording i installationer. 8.1.2 De i jordingsanlæg indgående ledninger og elektroder skal være af et sådant materiale (f.eks. kobber eller varmforzinket stål) og have sådanne dimensioner, at de har fornøden ledningsevne og korrosionsbestandighed. For jordelektroder i form af bånd, tråde, stænger, rør og vinkeljern gælder følgende tabel: --------------------------------------------------------------------- Jordelektroder Mindste dimensioner ----------------------------------------------- Type Kobber Stål Kobberbelagt stål --------------------------------------------------------------------- Bånd 2 gange 25 mm 3 gange 30 mm Tråde 35 mm2 35 mm2 Stænger 12 mm 12 mm Rør 38 mm ) Vinkeljern 50 gange 50gange 5 mm --------------------------------------------------------------------- Se f.eks. DS 522. Undtagelse: Kobbertråde, der nedlægges sammen med jordkabler, kan have et tværsnit på mindst 16 mm2. 8.1.3 Jordledninger og jordelektroder m.v., der forbindes indbyrdes i jorden, skal være af samme materiale, medmindre forbindelsen på betryggende måde beskyttes mod fugtighed. 8.1.4 Jordledninger og jordsluttere skal udføres således, at de kan modstå de termiske og mekaniske påvirkninger, som kan optræde under kortslutning eller jordslutning, indtil afbrydelse finder sted, og således at de ikke kan antage en for omgivelserne farlig temperatur. Undtagelse: Jordledninger til beskyttende jordforbindelse af sekundære strømkredse, der udgår fra måletransformere, hvis primærside fører højspænding, kræves ikke dimensioneret for den jordslutnings- og kortslutningsstrøm, der kan opstå som følge af gennemslag fra højspændingssiden til lavspændingssiden. Bestemmelsen kan normalt betragtes som opfyldt, når jordledningerne (uisolerede) under jordslutning eller kortslutning ikke kan antage højere temperatur end 300 grader C, i brændbare omgivelser dog ikke højere end 200 graderC. Under den yderligere forudsætning, at jordslutningerne eller kortslutningerne udkobles i løbet af højst 1 sekund, vil en strømtæthed som anført i følgende tabel kunne tillades: --------------------------------------------------------------------- Største tilladte strømtæthed ved udkoblingstid højst 1 sekund og højeste ledertemperatur -------------------------------- Jordledninger 200 grader C 300 grader C Materiale A/mm2 A/mm2 --------------------------------------------------------------------- Kobber 160 190 Aluminium 100 120 Stål 60 70 --------------------------------------------------------------------- 8.1.5 Jordledninger af kobber eller stål må ikke have mindre dimension end angivet i følgende tabel, se endvidere § 8.2.2. --------------------------------------------------------------------- Jordledninger Mindste tilladte dimensioner -------------------------------- Kobber Stål mm2 mm2 --------------------------------------------------------------------- I stationer 16 35 På master 16 25 --------------------------------------------------------------------- Undtagelser: 1. Jordledninger af kobber til beskyttende jordforbindelse af sekundære strømkredse, der udgår fra måletransformere, hvis primærside fører højspænding. Dimensionen af disse ledninger skal dog være mindst 2,5 mm2. 2. Hvor en gennemgående jordleder på en mast er tilladt udført af massiv tråd med en diameter på mindst 5 mm (se afsnit 3, § 8.1.3), tillades sådan tråd også anvendt til andre jordledninger på masten. 8.1.6 Ved dimensioneringen af jordledninger til driftsmæssig jordforbindelse må der ikke tages hensyn til eventuelle andre dermed parallelt forbundne strømveje. 8.2 Anbringelse. 8.2.1 Elektroder skal anbringes i så stor dybde, at tilstrækkelig lille overgangsmodstand opnås selv efter langvarige frostperioder samt tørkeperioder. 8.2.2 Jordledninger, som er udsat for mekanisk beskadigelse eller korrosion, skal have et tværsnit på mindst 35 mm2. 8.2.3 Er der i en driftsmæssig jordforbindelse for højspændingsanlæg indskudt en afbryder eller et andet apparat (se § 8.3), skal jordledningen mellem dette og højspændingsanlægget betragtes som spændingsførende og derfor, hvad udførelse, oplægning og beskyttelse angår, opfylde bestemmelserne for spændingsførende ledninger. Bestemmelsen medfører bl.a., at en sådan ledning må oplægges med en isolation svarende til den højeste spænding, der under fejlforhold kan optræde på ledningen. 8.2.4 Jordforbindelse af sekundære strømkredse, der udgår fra måletransformere, hvis primærside fører højspænding, skal udføres så nær måletransformerne som muligt. Undtagelse: Hvis der indgår flere måletransformere i samme strømkreds, kan det tillades, at kredsen jordforbindes i kun et punkt, hvis dette f.eks. er motiveret af hensyn til relæudstyr. 8.3 Afbrydere, adskillere, sikringer. 8.3.1 Afbrydere, adskillere og sikringer må ikke indskydes i jordforbindelser. Afbrydere og adskillere kan dog indskydes i driftsmæssige jordforbindelser for højspændingsanlæg under iagttagelse af bestemmelsen i § 8.2.3. 8.4 Konstruktionsdele som dele af jordforbindelser. 8.4.1 I beskyttende jordforbindelser kan større sammenhængende stålkonstruktioner såsom transformertårne, stålmaster o.l. indgå som dele af jordforbindelserne. Andre faste, ledende konstruktonsdele såsom stativer, bærejern o.l. kan indgå i beskyttende jordforbindelser for derpå anbragte apparater o.l. 8.4.2 I driftsmæssige jordforbindelser må der ikke indgå andre konstruktionsdele end stålmaster. 8.5 Samlinger. 8.5.1 Antallet af samlinger i jordingsanlæg skal være så lille som muligt. Samlinger skal udføres således, at de giver en pålidelig mekanisk og godt ledende forbindelse (lodning alene er ikke tilstrækkelig). Samlinger i jorden skal om fornødent beskyttes mod korrosion, se § 8.1.2. 8.6 Farvemærkning. 8.6.1 Ledninger med farvekombinationen grøn/gul må kun anvendes til beskyttende jordforbindelser/beskyttelsesledere.
§ 9
EFFEKTIVITET 9.1 Højspændingsanlæg. 9.1.1 Bestående anlæg skal til stadighed holdes i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 9.1.2 til 9.1.4, således også når ændring af højspændingsanlægget nødvendiggør forbedring af jordingsanlægget. 9.1.2 Det skal tilstræbes, at jordingsanlæggets overgangsmodstand bliver så lille som mulig. Overgangsmodstanden må ikke blive større end anført i nedenstående pkt. 1 til 5 (se dog § 9.1.3), idet strømmen lj (angivet i ampere) fastlægges efter bestemmelserne i § 9.1.4. 1. Jordingsanlæg ved alle stationsanlæg bortset fra de i pkt. 2 omhandlede. Overgangsmodstanden må efter tilslutning af de beskyttede dele (se § 5) højst være 125 --- omega, dog højst 10 omega. lj 2. Stationer, som har fælles jordingsanlæg for høj- og lavspændingsanlægget, og som forsyner lavspændingsinstallationer, hvori nulling anvendes. Overgangsmodstanden må efter tilslutning af de beskyttede dele (se § 5) højst være 50 -- omega, dog højst 2 omega. lj 3. Jordelektroder ved stationsanlæg, hvor de tilsluttede højspændingsledninger omfatter kabler med isoleret skærm (f.eks. PEX-kabler) eller luftledninger med gennemgående jordledere. Overgangsmodstanden må højst være 20 omega. Herudover skal bestemmelserne i pkt. 1 eller 2 for det samlede anlægs resulterende overgangsmodstand være opfyldt. 4. Gennemgående jordledere på luftledninger og jordelektroder ved master på luftledninger uden gennemgående jordleder. Overgangsmodstanden må højst være 125 --- omega. lj Hvor der findes gennemgående jordleder, stilles ingen krav angående overgangsmodstanden for elektroderne ved de enkelte master, men kravet til overgangsmodstanden for den gennemgående jordleder skal være opfyldt for et vilkårligt punkt af lederen, efter at denne er sluttet til jordingsanlæg ved stationer og master. 5. Separate jordelektroder for betjeningshåndtag for strækningsafbrydere på master af træ eller beton. Overgangsmodstanden må højst være 100 omega, se § 6.3.1. 9.1.3 Er det ikke praktisk muligt at opfylde bestemmelserne i § 9.1.2, skal der ved passende foranstaltninger efter de i bilag 1 angivne principper drages omsorg for, at de berørings- og skridtspændinger, som ved jordslutning kan opstå i stationer og på disses omgivende terræn samt på og ved master på badestrande, campingpladser og legepladser samt ved friluftsbade, begrænses til rimelige og så vidt muligt ufarlige værdier. Som vejledning med hensyn til, hvad der kan anses for rimelige værdier, henvises til det i bilag 1 anførte. Den nævnte overgangsmodstand på højst 125 --- omega. lj kan i almindelighed opnås ved isolerede og ved slukkespolejordede net, hvorfor det her kun undtagelsesvis (ved master) bliver nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger efter bilag 1. Ved effektivt jordede net kan den nævnte overgangsmodstand kun sjældent opnås, hvorfor der her som oftest må træffes særlige foranstaltninger efter bilag 1. 9.1.4 Den i §§ 9.1.2 og 9.1.3 omtalte strøm lj skal under forudsætning af, at dobbelte jordslutninger automatisk udkobles i løbet af højst 2 sekunder, fastlægges således: 1. Ved isoleret net sættes lj lig med nettets kapacitive jordslutningsstrøm. 2. Ved slukkespolejordet net sættes lj lig med nettets største jordslutningsreststrøm under rimelig hensyntagen til omlægninger eller udkoblinger i nettet. For jordingsanlæg ved stationer, i hvilke der er installeret en slukkespole, sættes lj dog mindst lig med slukkespolens strøm. 3. Ved effektivt jordet net sættes lj lig med den største strøm, som ved jordslutning under ugunstigste omstændigheder gennemløber det pågældende jordingsanlæg. 9.2 Lavspændingsanlæg. 9.2.1 Det skal tilstræbes, at overgangsmodstanden for jordingsanlæg til driftsmæssig jordforbindelse bliver så lille som mulig. Den må højst være 10 Z, se dog § 9.1.2, pkt. 2 og §§ 10.3.1 og 10.3.2 vedrørende overgangsmodstand for jordingsanlæg i nulsikre lavspændingsanlæg. Dette krav skyldes, at denne overgangsmodstand medvirker til at begrænse strømmen ved jordslutning i de til nettet sluttede installationer og derved influerer på muligheden for at opnå overstrømsudløsning i installationerne. Bestemmelsen gælder også for fast installerede nødforsyningsanlægs og mobile generatoranlægs egne jordingsanlæg til driftsmæssig jordforbindelse. Undtagelse: Overgangsmodstanden for jordingsanlæg til driftsmæssig jordforbindelse af mobile generatoranlæg til forsyning af en enkelt installation må være større end 10 Z, dog ikke over 100 Z, såfremt - enten den tilsluttede installation er ekstrabeskyttet ved HFI-afbryder ved generatoren, - eller ekstrabeskyttelse, se afsnit 10, § 10, i den tilsluttede installation er udført ved HFI-afbryder. Angående udeladelse af driftsmæssig jordforbindelse for mobile generatoranlæg, se § 4.1.1, undtagelse 2. Del 5 Nulsikre lavspændingsanlæg
§ 10
NULSIKRE LAVSPÆNDINGSANLÆG 10.1 Definition. 10.1.1 Nulsikre lavspændingsanlæg: Lavspændingsanlæg, der opfylder nedenstående nullingsbetingelser i §§ 10.3 til 10.5. 10.2 Tilladelse til nulling. 10.2.1 Ekstrabeskyttelse i installationer ved nulling må normalt kun udføres efter tilladelse hertil fra elleverandøren, og denne må kun give tilladelsen, såfremt forsyningsanlægget er nulsikkert. Se i øvrigt afsnit 10, §§ 12.1.1 og 12.2.1. 10.3 Jordingsanlæg m.m. 10.3.1 Den resulterende overgangsmodstand mellem nullederen og neutral jord må højst være 2 Z målt ved spændingskilden. Overgangsmodstanden skal endvidere være så lille, at potentialet på nullederen højst kan blive 50 V i forhold til neutral jord ved ikke automatisk udkoblede jordfejl i tilsluttede og andre nærliggende højspændingsanlæg. 10.3.2 Såfremt der i lavspændingsanlægget indgår luftledninger, skal driftsmæssig jordforbindelse af nullederen foruden ved stationen udføres andre steder, i det mindste i endepunktet af alle som luftledning udførte udløbere (herunder også stikledninger af større længde end 200 meter) og i øvrigt med en indbyrdes afstand af højst 500 meter. Overgangsmodstanden for jordingsanlægget for hver af disse jordforbindelser må højst være 5 Z. Bestemmelsen gælder kun for de udføringer fra en transformerstation, der forsyner nullede installationer. 10.3.3 Der må hverken i transformerstationen eller i ledningsanlægget findes nogen afbryder eller adskiller, der kan bryde nullederen. Angående hovedledningsafbrydere eller -omskiftere i installationer med fast installerede nødforsyningsanlæg til afbrydelse af installationernes forbindelse med ledningsanlægget, se afsnit 8, § 15.5. 10.4 Dimensionering. 10.4.1 En kortslutning mellem nullederen og en faseleder i et vilkårligt punkt af lavspændingsanlægget skal fremkalde en kortslutningstrøm, der enten er mindst k gange så stor som mærkestrømmen for en i faselederen foran kortslutningsstedet anbragt sikring, hvor k fremgår af tabel 1, TABEL 1 --------------------------------------------------------------------- Sikrings k mærkestrøm Ved luftledningssikringer Ved stationssikringer (sølvtråd) træge hurtige --------------------------------------------------------------------- 80 A og derunder 2,5 3,0 2,0 over 80 A 2,5 3,0 2,5 --------------------------------------------------------------------- eller fremkalder udløsning i løbet af højst 60 sekunder af et i stationen i serie med stationssikringerne anbragt automatisk aggregat (»stations-nulstrømsafbryder« e.l.), hvis funktion er afhængig af nettets nulstrøm (summen af fasestrømmene). Bestemmelsen gælder kun for de udføringer fra en transformerstation, der forsyner nullede installationer. Som vejledning tjener, at førstnævnte betingelse kan anses for opfyldt, såfremt lavspændingsudføringens totale længde ikke overstiger værdierne i tabel 2. Tabellen er udregnet for en spænding mellem fase og jord ved transformeren på 220 V, idet der er taget hensyn til indflydelsen fra det tilstødende højspændingsnet. TABEL 2 --------------------------------------------------------------------- Største lederlængde ( 1) Leder- Luftledning Jordkabel tværsnit Sikrings mærkestrøm Sikrings mærkestrøm Cu 60A 80A 100A 125A 160A 200A 225A 125A 160A 200A 225A mm2 m m m m m m m m m m m --------------------------------------------------------------------- 750 550 350 300 4x16 500 400 300 250 600 450 350 300 1050 850 550 450 300 4x25 750 550 450 350 250 950 700 550 450 300 1300 950 600 500 350 300 450 3x35 900 650 500 400 300 250 350 +25 1100 800 600 500 350 300 1550 1100 700 550 400 350 300 650 4x35 1000 750 550 450 350 300 250 500 1250 900 700 550 400 350 300 1100 700 550 400 350 300 650 500 3x50 750 550 450 350 300 250 500 400 +25 1250 900 700 550 400 350 300 1450 900 700 550 400 350 900 700 4x50 950 750 600 450 350 300 750 550 1600 1150 900 700 550 400 350 1450 900 700 550 400 350 900 700 550 3x70 950 750 600 450 350 300 750 550 450 +35 1600 1150 900 700 550 400 350 1700 1100 850 650 500 450 1250 1000 750 4x70 1150 900 700 550 400 350 1000 800 600 1800 1300 1100 850 650 500 450 3x95 1250 1000 750 700 +50 1000 800 600 550 4x95 1600 1300 1000 850 1350 1000 800 700 --------------------------------------------------------------------- ( 1) De øverste tabelværdier gælder ved anvendelse af hurtige stationssikringer. De mellemste tabelværdier gælder ved anvendelse af træge stationssikringer. De nederste tabelværdier gælder ved anvendelse af luftledningssikringer. 10.4.2 Nullederens tværsnit skal mindst være lig med - faseledernes tværsnit (respektive ækvivalente kobbertværsnit), såfremt dette er 25 mm2 eller derunder, - 25 mm2, såfremt faseledernes tværsnit (respektive ækvivalente kobbertværsnit) er mellem 25 og 50 mm2, - halvdelen af faseledernes tværsnit (respektive ækvivalente kobbertværsnit), såfremt dette er 50 mm2 eller derover. Bestemmelsen gælder kun for de udføringer fra en transformerstation, der forsyner nullede installationer. 10.5 Sammenkobling med andre lavspændingsanlæg. 10.5.1 Sammenkobling af et nulsikkert lavspændingsanlæg med et ikke nulsikkert lavspændingsanlæg må ikke finde sted. Undtagelser: 1. Sammenkobling af nullederne alene, såfremt bestemmelsen i § 10.4.1 også opfyldes for den pågældende udføring i det ikke nulsikre lavspændingsanlæg. 2. Sammenkobling i forbindelse med kortvarige driftsomlægninger, f.eks. § af hensyn til nødvendige revisionsarbejder. Del 6 Telefon- og fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer
§ 11
TELEFON- OG FJERNKONTROLANLÆG I HØJSPÆNDINGSSTATIONER Ved fejl på højspændingsanlæg kan der opstå en potentialforskel mellem højspændingsstationers jordingsanlæg og neutral jord. Telefon- eller fjernkontroludstyr i en højspændingsstation, som gennem telefon- eller andre ledninger er forbundet med udstyr uden for stationsområdet, kan gennem disse ledninger forblive på neutralt jordpotential, hvorved der optræder en spændingsforskel mellem telefon- og fjernkontroludstyret i stationen og jordforbundne anlægsdele i denne. Såfremt telefon- eller fjernkontroludstyret er forbundet til stationens jordingsanlæg, kan stationspotentialet gennem ledningerne føres ud til udstyr uden for stationsområdet og her give anledning til spændingsforskel mellem udstyr og neutral jord. Til imødegåelse af faren ved sådanne spændingsforskelle fastsættes bestemmelserne i §§ 11.1 til 11.4. Vedrørende spændingsforskelle fremkaldt ved induktion på grund af nærføring, se § 12 og bilag 3. 11.1 Bestemmelserne i §§ 11.2 til 11.4 gælder for telefon- og fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer samt for telefon- og fjernkontrolanlæg uden for højspændingsstationer, såfremt anlæggene gennem ledninger har forbindelse til telefon- og fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer. 11.2 Der skal være sikkerhed for, at der ikke i noget tilfælde af fejl på højspændingsanlægget kan opstå utilladelig spændingsforskel mellem stationens jordingsanlæg og telefon- eller fjernkontroludstyr inden for stationsområdet eller overføres spænding af utilladelig størrelse til telefon- eller fjernkontroludstyr uden for stationsområdet. Ved stationsområdet forstås i denne forbindelse det område, der til enhver tid vil have samme potential som stationens jordingsanlæg. 11.3 Kan stationens jordingsanlæg ved den i § 9.1.4 fastlagte strøm lj ikke antage højere spænding end 430 V (effektivværdi) i forhold til neutral jord, anses kravene i § 11.2 umiddelbart for opfyldt. Grænseværdien 430 V er fastsat i overensstemmelse med de af CCITT (Comite Consultatif International Telegraphique et Telephonique) angivne retningslinier. 11.4 Kan stationens jordingsanlæg antage højere spænding end 430 V i forhold til neutral jord, skal der ved telefon- eller fjernkontrolanlæg træffes sådanne beskyttelsesforanstaltninger, - at spændingen mellem stationens jordingsanlæg og normalt berøringstilgængelige dele af telefon- eller fjernkontroludstyret i stationen ikke overstiger 430 V. - at den spænding, der overføres til telefon- og fjernkontroludstyret uden for stationsområdet, ikke overstiger 430 V i forhold til neutral jord. Dog tillades en spænding på indtil 650 V i forhold til neutral jord overført til udstyret under forudsætning af, at højspændingsanlægget udkobles automatisk ved jordfejl på dette, og at udkoblingstiden er højst 0,5 sekunder, samt at normalt berøringstilgængelige dele af telefon- og fjernkontroludstyret ikke kan antage en spænding i forhold til neutral jord, der overstiger 430 V. Eksempler på sådanne beskyttelsesforanstaltninger findes i bilag 2 og i Telefontilsynets cirkulære nr. 14 (udgave januar 1975), Sikring af teleanlæg mod overspændinger. Del 7 Nærføring mellem højspændingsanlæg og andre anlæg
§ 12
NÆRFØRING MELLEM HØJSPÆNDINGSLEDNINGER OG SVAGSTRØMSKABLER Usymmetriske fejl på højspændingsledninger kan give sådanne kapacitive eller induktive påvirkninger i nærliggende svagstrømskabler, at disse ikke kan betragtes som ufarlige at berøre under alle forhold. Til imødegåelse af berøringsfaren kan det dog i betragtning af den overordentlig lille sansynlighed for, at svagstrømskabler berøres i de meget korte tidsrum, hvor usymmetriske fejl forekommer, anses for tilstrækkeligt at overholde de nedenstående bestemmelser, der er i overensstemmelse med de af CCITT (Comite Consultatif International Telegraphique et Telephonique) angivne retningslinier. 12.1 Elektrostatisk påvirkning. 12.1.1 Ved elektrostatisk påvirkning fra en højspændingsledning til nærliggende svagstrømskabler må den strøm, som kan gå fra et svagstrømskabel til jord gennem en forsvindende lille impedans, ikke overstige 15 mA. 12.2 Elektromagnetisk induktion. Ved elektromagnetisk induktion i svagstrømskabler hidrørende fra jordfejl på nærførte højspændingsledninger må den inducerede EMK i svagstrømskablets ledere ikke overstige - 650 V (effektivværdi), når højspændingsledningen hører til et effektivt jordet net, - 430 V (effektivværdi), når højspændingsledningen hører til et isoleret eller slukkespolejordet net. Muligheden for dobbelte jordfejl kan lades ude af betragtning i net, hvor enkelte jordfejl udkobles inden for 5 sekunder, eller hvor nettet er slukkespolejordet. Undtagelse: For svagstrømskabler, der er galvanisk adskilt fra de tilsluttede apparater ved isoleringsudstyr, f.eks. skilletransformere, og som ikke er udstyret med overspændingsafledere, tillades en induceret EMK på op til 60 % af prøvespændingen mod jord for den svagest isolerede del af kablet eller isoleringsudstyret. 12.3 Foranstaltninger til begrænsning af elektromagnetisk inducerede spændinger eller deres virkninger. 12.3.1 Såfremt de elektromagnetisk inducerede spændinger overstiger ovennævnte værdier, skal der træffes foranstaltninger til enten at reducere dem til en tilladt værdi eller at begrænse deres virkninger til et omfang, der ikke overstiger virkningerne af de i § 12.2 tilladte værdier. Eksempler på sådanne foranstaltninger findes i bilag 3 og i Nærføringsudvalgets bekendtgørelse nr. 21 fra februar 1985. Nævnte bekendtgørelse kan fås ved henvendelse til Nærføringsudvalget, c/o KTAS, Nørregade 21, 1199 København K. tlf. 0019.
§ 13
NÆRFØRING MELLEM HØJSPÆNDINGSANLÆG OG METALLISKE RØRANLÆG Højspændingsanlæg (luftledninger, jordkabler og stationer) i nærheden af metalliske rørledninger, der med henblik på korrosionsbeskyttelse eller af andre grunde er omgivet af en isolerende belægning eller på anden måde (f.eks. ved isoleret ophængning eller oplægning) er isoleret i forhold til jord, kan under visse omstændigheder give anledning til sådanne elektriske påvirkninger, - at røranlæggene og andre elektrisk ledende dele, der er i berøring med røranlæggene, bliver farlige at berøre, - at driftsisolationen for stærk- og svagstrømsinstallationer, der er i berøring med røranlæggene, beskadiges. Påvirkningerne, der kan være af elektrostatisk, elektromagnetisk og anden art, kan forekomme såvel under normal drift af højspændingsanlæggene som ved fejl i disse. Til imødegåelse af nævnte berøringsrisiko og risiko for beskadigelse af driftsisolation af elektriske installationer er fastsat bestemmelserne i §§ 13.1 til 13.5. De i bestemmelserne anførte strøm- og spændingsgrænser er baseret på visse rimelige værdier for tilladelige strømme gennem kroppen, idet det alene er strømmen, som indebærer fare. Ved fastsættelsen af spændingerne er der forudsat en vis minimal kropsmodstand, og der er endvidere taget hensyn til en vis overgangsmodstand mellem fødder og jordoverflade. Der er derimod set bort fra isolationsmodstanden af den eventuelle isolerende belægning på berøringstilgængelige dele af røranlægget. Kontrolmåling af, om de i bestemmelserne anførte spændingsgrænser er overholdt, kan udføres som anført i bilag 4. Hvor »røranlæg« er nævnt i § 13 og i bilag 4, menes hermed såvel alle de dele, som selve røranlægget består af (rørledninger, ventiler, apparater m.m.), som alle andre elektrisk ledende dele, der er i berøring med røranlægget (katodisk beskyttelsesanlæg, steldele for elektriske apparater m.m.). Ved de omtalte påvirkninger vil der også kunne være risiko for, - at rørledningernes isolation nedbrydes, - at dele af røranlæggene, f.eks. udstyr til katodisk beskyttelse, beskadiges, - at der ved røranlæggene opstår gnistdannelser, der kan give anledning til eksplosionsfare. Bestemmelserne i §§ 13.1 til 13.5 tager ikke sigte på at imødegå disse risici, der forudsættes behandlet i forskrifter for etablering af røranlæg. 13.1 Elektrostatisk påvirkning. Under drift af en højspændingsluftledning kan der på grund af kapaciteterne mellem dennes ledere og en nærført rørledning, der er anbragt isoleret i forhold til jord, fremkomme en farlig elektrisk spænding på rørledningen. Bestemmelsen i § 13.1.1 gælder for såvel permanent som midlertidigt, f.eks. på isolerende understøtning, oplagte rørledninger i nærheden af højspændingsluftledninger. 13.1.1 Ved elektrostatisk påvirkning fra en højspændingsluftledning til en rørledning, der er anbragt isoleret i forhold til jord, må den strøm, som kan gå fra rørledningen til jord gennem en forsvindende lille impedans, ikke overstige 5 mA. For højspændingsluftledninger for vekselstrøm kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når en af følgende betingelser er overholdt: 1. Den vandrette afstand mellem rørledningen og højspændingsluftledningen er mindst 50 meter, og længden af rørledningen er højst 500 meter. 2. Længden af rørledningen inden for den i pkt. 1 nævnte afstand er højst 150 meter. 3. Højspændingsluftledningens driftsspænding er højst 60 kV. 13.1.2 Såfremt den i § 13.1.1 anførte strøm vil kunne blive større end 5 mA, skal der tilsluttes jordelektroder til rørledningen. Det vil være tilstrækkeligt at etablere en jordelektrode for hver 500 meter rørlængde. 13.1.3 Jordelektroderne skal være mekanisk solide og korrosionsbeskyttede og have fornøden effektivitet. Som jordelektroder kan f.eks. anvendes - et varmforzinket stålrør med mindst 25 mm udvendig diameter eller - en kobberbelagt massiv stålstang med mindst 12 mm diameter, der er nedført mindst 0,5 meter i jorden. 13.2 Elektromagnetisk induktion under normal drift af højspændingsanlæg. Under normal drift af en højspændingsledning (såvel luftledning som jordkabel) kan der, på grund af forskellige afstande mellem højspændingsledningens enkelte faseledere og en nærført isoleret rørledning, induceres farlig spænding på rørledningen. 13.2.1 Den spænding, som en højspændingsledning under normal drift kan inducere på en nærført isoleret rørledning, må ikke give anledning til større spændingsforskel end 50 V mellem 1. samtidigt berøringstilgængelige dele af røranlægget, 2. berøringstilgængelige dele af røranlægget og jord, 3. berøringstilgængelige dele af røranlægget og andre samtidigt berøringstilgængelige elektrisk ledende dele med forbindelse til jord, 4. berøringstilgængelige dele af røranlægget og strømkredse hørende til stærk- og svagstrømsinstallationer, som er forbundet til neutral jord, og som er anbragt mindre end 1 meter fra røranlægget. For trefasede højspændingsledninger kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når en af følgende betingelser er overholdt: 1. Højspændingsledningens driftsspænding er højst 40 kV. 2. Den vandrette afstand mellem højspændingsledningen og rørledningen er mindst 200 meter. 13.3 Elektromagnetisk induktion ved fejl på højspændingsanlæg. En fejlstrøm i en højspændingsledning (såvel luftledning som jordkabel), f.eks. forårsaget af en enfaset jordfejl, kan inducere farlig spænding på en nærført isoleret rørledning. 13.3.1 Den spænding, som en højspændingsledning ved fejl i et højspændingsanlæg kan inducere på en isoleret rørledning, må ikke give anledning til større spændingsforskel mellem 1. samtidigt berøringstilgængelige dele af røranlægget, 2. berøringstilgængelige dele af røranlægget og jord, 3. berøringstilgængelige dele af røranlægget og andre samtidigt berøringstilgængelige, elektrisk ledende dele med forbindelse til jord, 4. berøringstilgængelige dele af røranlægget og strømkredse hørende til stærk- og svagstrømsinstallationer, som er forbundet til neutral jord, og som er anbragt mindre end 1 meter fra røranlægget, end 300 V, når fejlen udkobles automatisk, og udkoblingstiden er højst 0,5 sekunder, 50 V, når udkoblingstiden er større end 0,5 sekunder. For trefasede højspændingsledninger kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når den vandrette afstand mellem højspændingsledningen og rørledningen er mindst 1 000 meter. Muligheden for dobbelte jordfejl kan lades ude af betragtning i net, hvor enkelte jordfejl udkobles inden for 5 sekunder, eller hvor nettet er slukkespolejordet. 13.4 Påvirkninger ved forhøjet jordpotential. Ved jordfejl på en højspændingsluftledning eller i en højspændingsstation vil jordens potential (i forhold til neutral jord) i området omkring ledningens jordforbundne master henholdsvis omkring højspændingsstationen blive forhøjet. Såfremt et isoleret røranlæg er placeret i et sådant område, vil der ved jordfejl kunne opstå farlig spændingsforskel mellem røranlæggets metaldele og den omgivende jord. 13.4.1 Ved jordfejl på en højspændingsluftledning eller i en højspændingsstation må det forhøjede jordpotential omkring ledningens jordforbundne master henholdsvis omkring højspændingsstationen ikke give anledning til større spændingsforskel mellem berøringstilgængelige dele af et nærført, isoleret rør-anlæg og jord end 300 V, når fejlen udkobles automatisk, og udkoblingstiden er højst 0,5 sekunder, 50 V, når udkoblingstiden er større end 0,5 sekunder. For trefasede højspændingsanlæg kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når en af følgende betingelser er overholdt: 1. Højspændingsanlæggets driftsspænding er højst 60 kV. 2. Den vandrette afstand fra røranlægget til højspændingsstationens ydre begrænsning (f.eks. hegnet omkring friluftsstationer) og til højspændingsluftledningens jordforbundne master er mindst henholdsvis 50 og 15 meter. 13.5 Foranstaltninger mod berøringsfare. 13.5.1 De i §§ 13.2.1, 13.3.1 og 13.4.1 fastsatte største tilladte spændingsforskelle må overskrides, såfremt der træffes foranstaltninger, der fjerner eller begrænser virkningerne af spændingsforskellene til et omfang, der ikke overstiger virkningerne af de tilladte spændingsforskelle. Eksempler på sådanne foranstaltninger samt på foranstaltninger, der kan begrænse de nævnte spændingsforskelle, findes i bilag 4.
A4 Afsnit 4 Jordforbindelser m.m. i og ved stations- og ledningsanlæg Del 1 Almindelige bestemmelser og definitioner
punkt_1 1. januar 1990 og erstatter 2. udgave. Afsnittet er med denne udgave delvis omarbejdet. Eventuelle fremtidige ændringer og nye bestemmelser vil, indtil en ny udgave udgives, fremkomme på erstatningsblade, hvorpå de vil blive markeret i margenen med angivelse af ikrafttrædelsesdato. Udsendelse af erstatningsblade vil blive offentliggjort i ELRÅD-meddelelser og i de tekniske blade. Forklaringer og henvisninger er sat med skrifttypen »petit«.
punkt_1 1. Ved industrianlæg o.l., der er under stadig sagkyndig kontrol, og hvor indtrædende isolationsfejl automatisk tilkendegives af et signalanlæg eller bevirker, at anlægget automatisk udkobles. Forsynes anlægget fra et højspændingsanlæg, skal der være truffet foranstaltninger til at imødegå fare ved spændingsovergang fra højspændingsanlægget.
punkt_2 2. For mobile generatoranlæg, der forsyner en enkelt installation, forudsat - at der ikke i den tilsluttede installation findes ekstrabeskyttelse udført ved nulling, jording, fejlstrøms- eller fejlspændingsafbryder, og - at der i overensstemmelse med bestemmelserne i reglementets afsnit 10, § 15, udføres ledende forbindelse mellem generatorens metalliske stel og udvendige metaldele på samtlige tilsluttede brugsgenstande, som ikke er ekstrabeskyttet ved ekstra isolation (klasse II) eller sikkerhedsspænding (klasse III). 4.2 Anbringelse af jordingsanlæg. 4.2.1 Jordingsanlæg for driftsmæssig jordforbindelse af lavspændingsanlæg skal anbringes nær ved eller i stationer, hvori spændingskilder er anbragt, se i øvrigt §§ 4.3 til 4.6. Undtagelser:
punkt_1 1. Som jordingsanlæg for driftsmæsig jordforbindelse af nødforsyningsanlæg eller generatoranlæg er det tilladt at anvende en transformerstations jordingsanlæg for driftsmæssig jordforbindelse, forudsat - at driftslederen for transformerstationen giver skriftlig tilladelse til fælles jordingsanlæg, - at der fremføres en særskilt jordledning mellem nødforsyningsanlæggets eller generatoranlæggets nulpunkt og jordingsanlægget, - at der ved opføringen for jordingsanlægget (i transformerstationen eller på mast) ved skiltning (f.eks. som angivet i DS 734.1 og DS 734.2) gøres opmærksom på, at jordingsanlægget også anvendes som jordingsanlæg for et nødforsyningsanlæg eller et generatoranlæg.
punkt_2 2. For generatoranlæg, der tilsluttes et offentligt lavspændingsforsyningsnet, er det tilladt at udelade jordingsanlæg nær ved generatoranlægget, således at dette kun er driftsmæssigt jordforbundet ved det offentlige nets driftsmæssige jordforbindelse, forudsat - at generatoranlægget ikke kan generere effekt, såfremt forbindelsen gennem nettet og forsyningstransformerens viklinger til nettets driftsmæssige jordforbindelse afbrydes. 4.3 Fælles jordingsanlæg. 4.3.1 Forsynes et lavspændingsanlæg fra en højspændingsstation, skal der etableres fælles jordingsanlæg for lavspændingsanlægget og højspændingsanlægget, medmindre lavspændingsanlæggets og højspændingsanlæggets jordingsanlæg med sikkerhed kan holdes uafhængige af hinanden (se § 4.4). I stationer, som er beliggende i eller direkte op til den virksomhed, der strømforsynes, er en adskillelse af jordingsanlæggene som regel ikke mulig. Da en fejlspænding i stationen i disse tilfælde ofte vil kunne forplante sig direkte til berøringstilgængelige dele i virksomheden, er det særlig vigtigt, at jordingsanlæggets overgangsmodstand er så lille som mulig (se § 9). 4.4 Uafhængige jordingsanlæg. 4.4.1 Hvor lavspændingsanlæggets jordingsanlæg er uafhængigt af højspændingsanlæggets jordingsanlæg, skal dele af lavspændingsanlæggets jordingsanlæg, som lægges uisoleret i jorden, holdes i mindst 20 meters afstand fra alle til højspændingsanlæggets jordingsanlæg hørende eller dermed forbundne dele i jorden, og der må ikke i jorden mellem de adskilte systemer findes ledende genstande, som nedsætter afstandsbestemmelsens effektivitet. 4.4.2 Etableres lavspændingsanlæggets driftsmæssige jordforbindelser ved, at jordledningen lægges i jorden ud fra stationen, skal jordledningen udføres som kabel med isolerende beklædning, der kan modstå en prøvespænding på 4 000 V ved 50 Hz. 4.4.3 Blanke nulledere i stationens lavspændingsanlæg skal oplægges isoleret. 4.4.4 Lavspændingskabler, der udgår fra stationen, skal være omgivet af en isolerende beklædning, således at en evt. metallisk kappe ikke kommer i forbindelse med nogen del i stationen eller jorden omkring stationen inden for en afstand af 20 meter fra stationen. Beklædningen skal kunne modstå en prøvespænding på 4 000 V ved 50 Hz. 4.5 Stationer med højere driftsspænding end 40 kV. 4.5.1 De i §§ 4.3 og 4.4 angivne forholdsregler vil i almindelighed ikke være tilstrækkelige til at sikre imod, at fejl på højspændingsanlægget kan fremkalde farlig spænding på lavspændingsanlægget, dersom stationen omfatter anlæg med højere driftsspænding end 40 kV. Lavspændingsnet må derfor ikke forsynes fra sådanne stationer, medmindre det kan godtgøres, at lavspændingsnettet ikke i noget fejltilfælde kan antage en spænding i forhold til neutral jord på mere end 1 000 V. 4.6 Anlæg til højspændingsstationers egetforbrug. 4.6.1 I højspændingsstationer skal den driftsmæssige jordforbindelse for lavspændingsanlæg, som tjener til stationens egetforbrug, sluttes til stationens beskyttende jordingsanlæg. Undtagelse: Egetforbrugsanlæggets driftsmæssige jordforbindelse tillades under anlæggets kortvarige omkobling til forsyning fra et andet lavspændingsnet (f.eks. under revisionsarbejde) tilvejebragt ved tilslutning til dettes nulleder. Såfremt der til dette formål findes en permanent ledningsforbindelse og omskifter, må isolationsniveauet for disse dele i forhold til stationen og dens nærmeste omgivelser være så højt, at der - når reserveforbindelsen er ude af drift - ikke i noget fejltilfælde ved over- eller gennemslag kan føres farlig spænding ud på det andet lavspændingsnet, se § 4.5. Del 3 Beskyttende jordforbindelse
Bilag 1
Foranstaltninger mod farlige berørings- og skridtspændinger
under jordslutning på højspændingsanlæg
1 Almindeligt.
1.1 Er det ikke praktisk muligt at opfylde bestemmelserne i § 9.1.2, skal der i henhold til § 9.1.3 ved passende foranstaltninger efter de i det følgende angivne principper drages omsorg for, at de berørings- og skridtspændinger, som ved jordslutning kan opstå i stationer og på disses omgivende terræn samt på og ved master på badestrande, campingpladser og legepladser samt ved friluftsbade, begrænses til rimelige og så vidt muligt ufarlige værdier.
1.2 Berørings- og skridtspændingers størrelse.
1.2.1 Som vejledning med hensyn til, hvad der kan anses for rimelige værdier, sættes 125 V i tilfælde, hvor jordslutningsstrømmen ikke udkobles automatisk eller, hvor udkoblingstiden ved automatisk udkobling overstiger 0,5 sekunder.
I tilfælde, hvor jordslutningsstrømmen udkobles automatisk efter højst 0,5 sekunder, kan en berøringsspænding på 300 V og en skridtspænding på 600 V, målt som angivet i pkt. 1.3, anses for rimelige værdier.
Ovennævnte værdier for skridt- og berøringsspændinger er baseret på visse rimelige værdier for tilladelige strømme gennem kroppen, idet det alene er strømmen, som indebærer fare. Ved fastsættelsen af spændingerne er der forudsat en vis minimal kropsmodstand, og der er endvidere taget hensyn til en vis overgangsmodstand mellem fødder og jordoverflade.
1.3 Måling af berørings- og skridtspændinger.
1.3.1 Berørings- og skridtspændinger måles stikprøvevis under spændingssætning af jordingsanlægget med en kendt strøm.
1.3.2 Skridtspændinger måles ved hjælp af to måleelektroder med en indbyrdes afstand på 1 meter og udformet som jordspyd med ca. 10 mm diameter nedført i mindst 0,25 meters dybde eller som en dermed ækvivalent elektrode med en overgangsmodstand på højst 3 . r, hvor r er jordens specifikke modstand.
1.3.3 Berøringsspændinger måles med voltmetrets ene klemme tilsluttet jordingsanlægget og den anden klemme tilsluttet to måleelektroder, der er udformet som anført i § 1.3.2 men forbundet parallelt og placeret umiddelbart ved siden af hinanden i 1 meters afstand fra jordingsanlægget. Måleelektrodernes samlede overgangsmodstand må højst være 2 . p.
1.3.4 De under den største forekommende fejlstrøm gennem jordingsanlægget optrædende spændinger fås derefter ved multiplikation af de målte spændinger med forholdet mellem fejlstrømmen og den kendte målestrøm.
Ved spændingsmålingerne er det tilladt at anvende et voltmeter med en samlet modstand på ned til 3 000 Z mellem voltmeterklemmerne.
2 Foranstaltninger i og ved stationer.
2.1 Stationsudstyr.
2.1.1 Berøringsspændinger på betjeningsapparater, transformere og andet udstyr i stationsanlæg kan begrænses ved potentialstyring.
2.1.2 I friluftsstationer kan til potentialstyring anvendes bånd eller riste, der anbringes tæt under jordoverfladen.
2.1.3 I indendørs anlæg kan der, såfremt tilstrækkelig begrænsning af berøringsspændinger vanskeligt kan opnås ved potentialstyring, anvendes isolerende standpladser, f.eks. gummimåtter,
med en gennemslagsspænding på mindst det dobbelte af den højeste spænding under jordslutning, dog mindst 2 kV.
Isolerende standpladser skal have en sådan udstrækning, at en person først har de ledende dele inden for rækkevidde, når han står på den isolerende standplads. Desuden skal alle ledende dele, som samtidig kan berøres fra standpladsen, have indbyrdes ledende forbindelse.
2.1.4 I indendørs anlæg kan berøringsspændinger undgås ved, at metalindlæg (f.eks. armeringsjern) i bygningsfundamentet forbindes med jordingssystemet.
2.2 Stationsarealer.
2.2.1 Skridtspændinger i stationer og på det omgivende terræn kan begrænses ved lignende foranstaltninger som nævnt i foranstående pkt. 2.1.
Kan der langs randen af gange i friluftsstationer optræde for høje skridtspændiger, afgrænses gangene, eller faren ved passage til og fra gangene formindskes ved anbringelse af isolerende gangbrædder, groft grus, ral eller skærver.
2.3 Hegn.
2.3.1 Metalliske hegn og lignende afgrænsninger af enkelte felter inden for en station forbindes med stationens jordingssystem.
2.3.2 Ydre hegn om stationsanlæg opstilles så vidt muligt i en sådan afstand fra anlægsdelene, at de berørings- og skridtspændinger, som ved en jordslutning kan optræde på hegnet og uden for dette, ikke overstiger de foran nævnte værdier på 125, 300 henholdsvis 600 V. Er dette ikke muligt, gøres berøring af metalliske hegn ufarlig ved, at der i jorden uden for hegnet anbringes et særligt styrebånd, som forbindes med hegnet. Se i øvrigt § 5.3.
2.4 Sporanlæg, rørledninger o.l.
2.4.1 For at hindre, at sporanlæg, rørledninger o.l. fører farlig spænding fra et stationsområde til dettes omgivelser, kan det være nødvendigt, at der i sådanne dele indskydes et eller flere isolationsstykker.
3 Foranstaltninger ved master.
3.1 Berørings- og skridtspændinger på og ved master kan begrænses ved potentialstyring, eller faren kan formindskes ved anbringelse af skærver eller lignende materialer med høj specifik modstand på masternes nærmeste omgivelser.
Berøringsfaren kan også formindskes ved isolerende belægning på masterne.
Endvidere kan adgangen til masterne og til det område omkring masterne, hvor der kan optræde farlige skridtspændinger, hindres ved indhegning eller særlig beplantning.
Bilag 2
Beskyttelsesforanstaltninger ved telefon- og
fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer
I henhold til § 11 kan det være nødvendigt at træffe beskyttelsesforanstaltninger ved telefon- eller fjernkontrolanlæg, som omfatter ledninger mellem anlæg inden for og anlæg uden for stationsområdet.
Som eksempler på beskyttelsesforanstaltninger kan nævnes følgende:
- Indsættelse af isoleringsudstyr mellem anlæg inden for og anlæg uden for stationsområdet.
Udstyret kan være en isoleringstransformer (se fig. 1), en impulsoverdrager o.l.
Fig. 1.
Beskyttelse ved isoleringstransformer.
Udstyret anbringes normalt inden for stationsområdet. Det skal være udført for en prøvespænding mellem udstyrets klemmer på stationssiden og liniesiden henholdsvis mellem klemmerne og stel, som med sikkerhed overstiger det størst forekommende potential på stationens jordingsanlæg (stationspotentialet) i forhold til neutral jord og mindst er 4 000 V.
Vedrørende krav til indføringskabel, se pkt. 5.
Driften af telefon- og fjernkontrolanlægget kan opretholdes under fejl på højspændingsanlægget.
- Indsættelse af overspændingsafledere mellem korer og jord.
Der indsættes overspændingsafledere mellem indføringskablets korer og jord såvel i stationen som i det første termineringspunkt uden for stationen, som vist på fig 2.
Ved et termineringspunkt forstås et punkt, hvor et kabel forbindes til et apparat eller til et andet kabel, f.eks. i et fordelerskab. Kabelmuffer medregnes ikke til termineringspunkter.
Fig. 2.
Beskyttelse ved overspændingsafleder.
Er en kore forbundet til jord, kan overspændingsaflederen i den jordede ende udelades.
I henhold til § 11 må der ikke i noget tilfælde ved fejl på højspændingsanlægget kunne overføres spænding af utilladelig størrelse til telefon- eller fjernkontroludstyr uden for stationsområdet. Ved vurderingen af, om dette krav er opfyldt, kan potentialet på det etablerede jordingsanlæg ved det første termineringspunkt bestemmes som summen af følgende spændinger: Jordingsanlæggets spænding i forhold til neutral jord, hvis overspændingsaflederne tænkes fjernet.
Det af jordslutningsstrømmen gennem korerne forårsagede spændingsfald over jordingsanlæggets overgangsmodstand til neutral jord.
Er korerne omgivet af en metalkappe eller -skærm, skal der endvidere tages hensyn til en eventuel jordslutningsstrøm gennem denne.
Hvis korepotentialet ved det første termineringspunkt bliver for stort, kan det reduceres ved at reducere jordingsanlæggets overgangsmodstand til neutral jord eller ved at forhøje impedansen i korerne, f.eks. ved at indskyde neutraliseringsreaktorer i korerne, som beskrevet i pkt. 3.
Ved funktion af overspændingsaflederne vil en del af jordslutningsstrømmen gå gennem aflederne og korerne. Såfremt der af denne grund indsættes smeltesikringer i korerne, skal sikringerne være dimensioneret til at bryde ved de spændinger, som kan forventes at optræde.
Telefonapparater tilsluttet korer med overspændingsafledere bør være forsynet med beskyttelse mod akustiske chok.
Anvendelsen af overspændingsafledere er en beskyttelsesforanstaltning, der ikke stiller specielle krav til indføringskablers prøvespænding.
Vedrørende krav til indføringskabler i øvrigt, se pkt. 5.
Anvendelse af overspændingsafleder muliggør overførsel af jævnstrømme.
Under fejl, hvor overspændingsaflederne fungerer, sættes det beskyttede telefon- og fjernkontrolanlæg kortvarigt ud af drift.
Der må i fornødent omfang føres tilsyn med overspændingsaflederne, herunder kontrol af tændspændingen.
- Indsættelse af neutraliseringsreaktorer.
En neutraliseringsreaktor består af to ens viklinger, der er viklet på en fælles, lukket jernkerne. Indsættes en neutraliseringsreaktor i serie med hvert korepar i indføringskablet, som vist på fig. 3, vil størstedelen af stationspotentialet lægge sig over reaktorviklingerne, idet en neutraliseringsreaktor frembyder en stor impedans over for strømme, der går i samme retning i korerne. Reaktorens impedans over for tale- og signalstrømme, der løber i modsat retning i de to reaktorviklinger, er lille.
+++FIHUR+++
Fig. 3.
Beskyttelse ved neutraliseringsreaktorer.
Neutraliseringsreaktorens funktion forudsætter, at indføringskablets korer såvel i stationen som uden for stationen er jordet
ved fejl i højspændingsanlægget, f.eks. ved anvendelse af overspændingsafledere i det første termineringspunkt, som beskrevet
under pkt. 2.
Neutraliseringsreaktorens viklinger skal både i funktionsmæssig og i isolationsmæssig henseende være udført for en spænding mellem klemmerne og i forhold til stel, som med sikkerhed overstiger det størst forekommende stationspotential og mindst er 4 000 V.
Vedrørende krav til indføringskabel, se pkt. 5.
Såfremt det ikke kan tolereres, at telefon- eller fjernkontrolanlægget kortvarigt sættes ud af drift ved fejl i højspændingsanlægget, kan der eventuelt i stedet for overspændingsaflederne anvendes passende dimensionerede kondensatorer mellem korerne og jord.
Ved denne udførelse kræves intet tilsyn, men overføringen af talefrekvenser vil ikke være tilfredsstillende for en telefonforbindelse.
Ved begge typer beskyttelsesforanstaltninger kan der overføres jævnstrømme.
- Isoleret udførelse.
Hele telefon- eller fjernkontrolanlægget inden for stationsområdet udføres med en elektrisk isolering fra alle ledende dele i stationen, og således at der ikke er mulighed for samtidig berøring af elektrisk ledende anlægsdele hørende til stationen og telefon- eller fjernkontrolanlægget.
Isoleringen skal være udført for en prøvespænding, som med sikkerhed overstiger det størst forekommende stationspotential og mindst er 4 000 V.
Vedrørende krav til indføringskabel, se pkt. 5.
Metoden bør kun anvendes, hvor installationen er enkel og fuldt overskuelig.
Driften af telefon- og fjernkontrolanlægget kan opretholdes under fejl på højspændingsanlægget.
- Indføringskabler til telefon- eller fjernkontrolanlæg i højspændingsstationer.
Ved et indføringskabel forstås et kabel, der fører gennem det område i og omkring en højspændingsstation, som ved fejl på højspændingsanlægget kan antage et forhøjet jordpotential.
Jordpotentialet betragtes som forhøjet, når det overstiger de i § 11 anførte grænser for tilladelig spænding i forhold til neutral jord.
Indføringskabler skal være udført for en prøvespænding mellem korerne og jord, som med sikkerhed overstiger det størst forekommende stationspotential og mindst er 4 000 V.
Er et indføringskabel omgivet af en metalkappe eller -skærm, og er denne dækket af en isolerende plastbeklædning, der overholder nævnte prøvespænding mellem korerne og jord, stilles der ikke krav til prøvespænding mellem korerne og metalkappen eller -skærmen, forudsat at metalkappen eller -skærmen holdes isoleret fra højspændingsstationens jordingsanlæg, og at eventuel jording foretages uden for området med forhøjet jordpotential. Ved nedlægningen af sådanne kabler må der drages særlig omsorg for, at den ydre beklædning ikke beskadiges.
Er metalkappen eller -skærmen dækket af en isolerende beklædning, der ikke overholder nævnte prøvespænding mellem korerne og jord, bør metalkappen eller -skærmen beskyttes som korer under anvendelse af de i pkt. 2 nævnte principper. Kablet skal i så tilfælde være udført for en prøvespænding mellem korerne og metalkappe eller -skærm, som med sikkerhed overstiger det størst forekommende stationspotential og mindst er 4 000 V.
Er metalkappen eller -skærmen uisoleret, bør denne forbindes til højspændingsstationens jordingsanlæg.
Ved jording af metalkappe eller -skærm bør opmærksomheden være henledt på faren for termiske skader som følge af, at en del af jordslutningsstrømmen vil gå i metalkappen eller -skærmen.
Til indføringskabler, der anvendes i forbindelse med beskyttelsesforanstaltningerne beskrevet i pkt. 2, stilles der ikke krav om, at de skal være udført for en prøvespænding mellem korer og jord, som med sikkerhed overstiger det størst forekommende stationspotential eller mindst er 4 000 V.
Bilag 3
Foranstaltninger til begrænsning af elektromagnetisk
inducerede spændinger eller deres virkninger
I henhold til § 12.3 kan det være nødvendigt at træffe foranstaltninger til enten at reducere de ved en given nærføring optrædende elektromagnetisk inducerede spændinger til tilladte værdier eller at begrænse de inducerede spændingers virkninger.
- Reduktion af inducerede spændinger.
Som eksempler på foranstaltninger til reduktion af de inducerede spændingers størrelse kan nævnes:
- Anvendelse af særlig godt ledende gennemgående jordledere ved højspændingsluftledninger eller anvendelse af særlig godt ledende kabelkapper på højspændingskabler.
De normale jordledere af stål reducerer de inducerede spændinger til 80-95 %. Ved forøgelse af jordtrådenes ledningsevne kan opnås en reduktion til ca. 50 %.
- Anbringelse af særlige jordforbundne ledere langs svagstrømskabler eller anvendelse af særlig godt ledende kabelkapper på
svagstrømskabler.
Disse ledere, respektive kapper, skal have en ledningsevne svarende til 50-100 mm2 Cu for at give en reduktion til 40-50 %.
- Udførelse af svagstrømskablet (eller højspændingsledningen) som kabel armeret med jernbånd, eventuelt med særlig gunstige permeabilitetsforhold.
Herigennem kan opnås en reduktion til 10 % eller endnu mindre i specialtilfælde.
- Begrænsning af inducerede spændingers virkninger.
Som eksempler på foranstaltninger til begrænsning af de inducerede spændingers virkninger kan nævnes:
- Indsættelse af isoleringstransformere i det påvirkede svagstrømskabel.
Ved denne principielt enkle metode opdeles svagstrømskablet i så mange galvanisk adskilte afsnit, at påvirkningerne i de enkelte afsnit ikke overstiger de tilladte værdier. Metoden kan være dyr og besværlig, da hvert korepar må have sin isoleringstransformer. Transformerne umuliggør overføringen af jævnstrømsimpulser, bevirker uønskede dæmpninger og vanskeliggør lokaliseringen af fejl.
- Indsættelse af overspændingsafledere langs svagstrømskablet mellem korer og jord.
Ved indsættelse af overspændingsafledere med passende mellemrum langs svagstrømskablet kan de inducerede spændinger i ledningen mellem aflederne begrænses til tilladte værdier.
Overspændingsaflederne kan vælges som gasfyldte udladningsrør med flere elektroder, der kan tåle store udladningsstrømme uden at ødelægges, og hvorved der kan opnås praktisk taget samtidig tænding for flere korer i korepar eller firkorepar. Der må sørges for tilstrækkelig gode jordelektroder for overspændingsafledere.
Mangekorede telefonkabler kan være vanskelige at beskytte
ved overspændingsafledere, som kræver et vist pladsbehov, og
som derfor nødvendiggør tilslutningskabler, der kan medføre
ubalance i kabelforbindelserne. Bortset herfra indvirker overspændningsaflederne kun lidt på transmissionsegenskaberne i normal drift. De tillader jævnstrømsimpulsering under normal drift, men sætter svagstrømskablerne ud af drift under fejl, hvor aflederne tænder.
Der må føres et vist tilsyn med overspændingsaflederne, f.eks. en kontrol af tændspændingen med visse tidsmellemrum, specielt efter fejl, som giver anledning til formodning om, at de har fungeret.
Telefonapparater tilsluttet korer med overspændingsafledere bør være forsynet med beskyttelse mod akustiske chok.
Bilag 4
Foranstaltninger mod berøringsfare ved nærføring mellem
højspændingsanlæg og metalliske røranlæg
1 Almindeligt.
1.1 I henhold til § 13.5.1 må de i §§ 13.2.1, 13.3.1 og 13.4.1 fastsatte største tilladte spændingsforskelle overskrides, såfremt der træffes foranstaltninger, der fjerner eller begrænser virkningerne af spændingsforskellene til et omfang, der ikke overstiger virkningerne af de tilladte spændingsforskelle.
Eksempler på sådanne foranstaltninger samt på foranstaltninger, der kan begrænse de nævnte spændingsforskelle, er anført i pkt. 3 og 4.
2 Kontrolmåling.
2.1 Ved kontrolmåling med voltmeter af, om de i §§ 13.2.1, 13.3.1 og 13.4.1 fastsatte grænseværdier for spændingsforskelle er overholdt, skal følgende betingelser være opfyldt:
- Måling af spændingsforskel mellem
- samtidig berøringstilgængelige dele af røranlægget,
- berøringstilgængelige dele af røranlægget og andre samtidig berøringstilgængelige elektrisk ledende dele med forbindelse til jord,
- berøringstilgængelige dele af røranlægget og strømkredse hørende til stærk- og svagstrømsinstallationer, som er forbundet til neutral jord, og som er anbragt mindre end 1 m fra røranlægget.
Spændingsforskellen måles over en modstand på 2 000 omega ved kontrol af, om spændingsgrænsen 50 V er overholdt, og 1 000 omega ved kontrol af, om spændingsgrænsen 300 V er overholdt.
- Måling af spændingsforskel mellem berøringstilgængelige dele af røranlægget og jord.
Spændingsforskellen måles over en modstand, der tilsluttes mellem den berøringstilgængelige del af røranlægget og et jordspyd (måleelektrode).
Modstanden skal være på 3 000 Z. Jordspyddet, der skal have en diameter på ca. 10 mm, skal være placeret i 1 meters afstand fra røranlægget og nedført i mindst 0,5 meters dybde. Andre dermed ækvivalente måleelektroder med en samlet overgangsmodstand på højst 2 . r, hvor r er jordens specifikke modstand ved jordoverfladen, kan også anvendes.
3 Elektromagnetisk induktion.
3.1 De i §§ 13.2.1 og 13.3.1 omtalte spændingsforskelle kan begrænses ved
- at tilslutte jordelektroder til røranlægget,
- at forbedre højspændingsledningens skærmfaktor og dermed reducere den inducerende strøm.
3.2 Virkningerne af spændingsforskellene kan begrænses eller fjernes ved
- at indskyde isolerende flanger eller rørstykker i rørledningen, således at berøringstilgængelige dele af røranlægget isoleres fra den del af rørledningen, der er påvirket af den inducerede spænding,
- at anvende potentialstyring, udligningsforbindelser eller isolerende underlag (standpladsisolering) på steder, hvor der
er mulighed for berøring af røranlægget,
- at anvende overspændingsafledere ved røranlægget,
- at indskyde isoleringstransformere eller på anden måde at etablere galvanisk adskillelse i stærk- og svagstrømsinstallationer foran de dele af installationerne, der er i metallisk forbindelse med røranlægget eller er anbragt mindre end 1 meter fra dette,
- at forsyne berøringstilgængelige dele af røranlægget med tilstrækkelig isolation.
Isolerende underlag skal have en sådan udstrækning, at en person først har røranlægget inden for rækkevidde, når han står på det isolerende underlag. Desuden skal røranlægget og alle andre ledende dele, som samtidig kan berøres fra underlaget, have indbyrdes ledende forbindelse.
Det isolerende underlag skal i 1 minut kunne modstå en 50 Hz prøvespænding, der er mindst det dobbelte af den højeste spænding, som røranlægget kan antage i forhold til jord, dog mindst 2 kV.
Før prøvningen skal det isolerende underlag opbevares i 91-95 % relativ fugtighed ved en temperatur på
20-30 grader C i 7 døgn.
3.3 Under
- etablering af røranlæg,
- arbejde på eller nær ved dele af eksisterende røranlæg, der normalt ikke er berøringstilgængelige,
kan virkningen af spændingsforskellene - foruden ved de i pkt. 3.2 nævnte foranstaltninger - begrænses eller fjernes ved at anvende isolerende beklædning, herunder isolerende handsker, isolerende værktøj eller transportabelt, isolerende underlag.
4 Forhøjet jordpotential.
4.1 Den i § 13.4.1 omtalte spændingsforskel kan begrænses ved at tilslutte jordelektroder til røranlægget.
4.2 Virkningen af spændingsforskellen kan begrænses eller fjernes ved
- at indskyde isolerende flanger eller rørstykker i rørledningen, således at den del af røranlægget, der befinder sig på området med forhøjet jordpotential, er elektrisk isoleret fra den øvrige del af røranlægget,
- at anvende potentialstyring eller isolerende underlag (standpladsisolering) på steder, hvor der er mulighed for berøring af røranlægget,
- at forsyne berøringstilgængelige dele af røranlægget med tilstrækkelig isolation.
4.3 Under
- etablering af røranlæg,
- arbejde på eller nær ved dele af eksisterende røranlæg, der normalt ikke er berøringstilgængelige,
kan virkningen af spændingsforskellen - foruden ved de i pkt. 4.2 nævnte foranstaltninger - begrænses eller fjernes ved at anvende isolerende beklædning, herunder isolerende handsker, isolerende værktøj eller transportabelt, isolerende underlag.
Stikordsregister
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990