TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om afgift af spillekasinoer

DanmarkdocType.LOVH1990

Skatteministeriet

LOV nr 421 af 13/06/1990 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. Virksomheder, der driver spillekasinoer, jf. lov om spillekasinoer, skal betale afgift af indtægten ved spil i virksomheden.

§ 2

§ 2. Afgiften udgør 65 pct. af det beløb, hvormed spilleindsatserne overstiger gevinsterne, fratrukket værdien af spillemærker, der er givet til de ansatte efter reglerne i lov om spillekasinoer (bruttospilleindtægten).

§ 3

§ 3. Virksomheden skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af og kontrollen med afgiftens berigtigelse.

regnskab
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Virksomheden skal for hver måned og senest ved udgangen af den følgende måned angive størrelsen af den afgiftspligtige bruttospilleindtægt og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivne negative bruttospilleindtægter for en afgiftsperiode kan modregnes ved indbetaling af afgiften i efterfølgende afgiftsperioder. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige indbetalingsdag, dog mindst 50 kr.

skatmoms
§ 5

§ 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for regnskabsførelse, opgørelse, angivelse og indbetaling af afgiften samt om gebyrer for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.

skatregnskab
§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse efter § 4, stk. 1, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, skal virksomheden betale det skyldige beløb senest 14 dage efter påkrav. Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang. Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes for det i momslovens § 37 omhandlede nævn. Begæring herom skal være fremsat over for told- og skatteforvaltningen senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med ansættelsen. Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

ansættelseskatmomsregnskab
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom. Stk. 3. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

skatregnskab
§ 8

§ 8. Pengeinstitutter, herunder postgirokontoret, samt advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mellemværender med navngivne spillekasinoer.

skat
§ 9

§ 9. Det efter momslovens § 37 nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af:

  1. Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.
  2. Klager over de af told- og skatteforvaltningen i henhold til § 6 foretagne skønsmæssige ansættelser.
ansættelseskatmoms
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov. Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af told- og skatteforvaltningen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 9.

skat
§ 11

§ 11. Gevinster vundet i et spillekasino som omhandlet i denne lov medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

skat
§ 12

(Stk. 4)

§ 12. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

  1. Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen.
  2. Overtræder § 3, § 4, stk. 1, vedrørende angivelse, § 7, stk. 3, eller § 8. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
selskab
§ 13

(Stk. 4)

§ 13. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Stk.4. Når sager om de i § 12 nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

skatleje
§ 14

§ 14. Loven træder i kraft den 31. december 1990.

§ 15

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg Slot, den 13. juni 1990, den 13. juni 1990 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
18. november 2005