TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om administration af Udstillingsbygningen ved Charlottenborg

BEK nr 445 af 14/06/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Udstillingsbygningen ved Charlottenborg er opført i henhold til lov nr. 105 af 24. juli 1880 om opførelse af en udstillingsbygning ved Charlottenborg Slot.

§ 2

Bygningens formål er at tjene som udstillingssted for dansk, nordisk og fremmed kunst inden for alle kunstarter.

Stk. 2

Bygningen kan endvidere anvendes til andre kunstneriske formål til gavn for kunstnere.

Stk. 3

En nærmere angivet del af bygningen anvendes til Kunstakademiets bibliotek.

Stk. 4

I bygningen vil så vidt muligt hvert år i marts måned ved Charlottenborgudstillingens foranstaltning være at afholde en åben, censureret udstilling »Charlottenborg Forårsudstilling« i henhold til særlige bestemmelser herom, der skal godkendes af Kulturministeriet.

§ 3

Bygningen administreres af en bestyrelse på 8 personer bestående af: 3 medlemmer udpeget af Akademirådet 3 medlemmer udpeget af de stemmeberettigede kunstnersammenslutninger 1 medlem udpeget af Charlottenborgudstillingen.

Stk. 2

Bestyrelsen udpeger uden for sin kreds sin formand blandt danske kunstnere eller kunstkyndige. Valget af formand godkendes af kulturministeren.

Stk. 3

Formand og medlemmer beskikkes til bestyrelsen af kulturministeren for en periode af 4 år, således at de 3 medlemmer udpeget af Akademirådet og bestyrelsens formand beskikkes for samme periode og de øvrige 4 bestyrelsesmedlemmer for samme periode 2 år senere. Genvalg kan finde sted. Ved ikrafttrædelsen af nærværende bekendtgørelse genbeskikkes de 3 medlemmer valgt af Akademirådet og bestyrelsens formand for en periode af 2 år, regnet fra den 1. juli 1990.

§ 4

Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.

§ 5

Den daglige adminstration varetages af et sekretariat.

§ 6

Udgifterne ved ejendommens drift afholdes af staten.

§ 7

For brugen af udstillingslokaler i ejendommen erlægges en af bestyrelsen med ministeriets godkendelse fastsat leje.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. juni 1990. Samtidig ophæves Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 618 af 27. august 1987 om administrationen af Udstillingsbygningen ved Charlottenborg.


Kulturministeriet, den 14. juni 1990, den 14. juni 1990

/Lise Roepstorff/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990