Bekendtgørelse af lov om buskørsel

§ 1. Den, der udfører erhvervsmæssig personbefordring med et dansk indregistreret motorkøretøj, indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, skal have tilladelse hertil af Persontrafikrådet. Der kan gives en ansøger flere tilladelser, der gælder for et tidsrum af indtil 8 år. Stk. 2. Udføres der rutekørsel, jf. § 2, eller den i § 11, stk. 1, nævnte kørsel, kræves der tillige tilladelse i henhold til § 3 eller § 11. Stk. 3. Udføres der almindelig rutekørsel, jf. § 2, stk. 2, gælder kravet i stk. 2 uanset motorkøretøjets størrelse. Stk. 4. Undtaget fra kravet i stk. 2 er kørsel, der inden for de i § 3, nr. 1-2, nævnte områder udføres af eller for den tilladelsesudstedende myndighed. Det samme gælder kørsel inden for de i § 3, nr. 3, nævnte områder, såfremt de berørte myndigheder er enige om kørslen, eller Persontrafikrådet har godkendt denne. Stk. 5. Erhvervsmæssig personbefordring, der udelukkende udføres inden for dansk område med et motorkøretøj, der er indregistreret i udlandet, kan alene udføres i henhold til international aftale eller regler fastsat af trafikministeren.

Rutekørsel.

Rutekørsel.

§ 3. Tilladelse til udførelse af såvel almindelig som speciel rutekørsel gives, jf. dog §§ 6 og 7.

1. hvor kørslen forløber inden for Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner (hovedstadsområdet), af Hovedstadsområdets Trafikselskab,
2. hvor kørslen forløber inden for een amtskommune uden for hovedstadsområdet, a) af det udvalg, der er nævnt i lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, såfremt der er oprettet en fælleskommunal trafikvirksomhed i amtskommunen, b) i andre tilfælde af kommunalbestyrelsen, såfremt kørslen udelukkende forløber inden for een kommune, og c) ellers af amtsrådet,
3. hvor kørslen forløber inden for to amtskommuner uden for hovedstadsområdet eller inden for hovedstadsområdet og en tilstødende amtskommune, af den under nr. 1, nr. 2 a eller nr. 2 c nævnte myndighed, i hvis område den længste del af kørslen forløber. Tilladelsen kan dog kun gives, hvis begge områders myndigheder er enige herom, eller hvis Persontrafikrådet, jf. § 21, træffer bestemmelse herom,
4. i alle andre tilfælde af Persontrafikrådet,

§ 5. Tilladelser i henhold til § 3 gives for indtil 8 år og, for så vidt de vedrører almindelig rutekørsel, i almindelighed ikke under 5 år. Stk. 2. Trafikministeren fastsætter regler om vilkår med hensyn til:

1. afgivelse af indberetninger om virksomhedens omfang og udøvelse,
2. varsel om ophør, såfremt tilladelsens indehaver inden tilladelsesperiodens udløb vil ophøre med at drive ruten,
3. pligt for indehaveren af tilladelsen til at fortsætte kørslen indtil det tidspunkt, hvor han lovligt kan ophøre med kørslen, samt
4. ansvar for driftsforstyrrelser og lignende. Stk. 3. De øvrige vilkår for tilladelsen, herunder om rute, køreplan, takster og befordringspligt, fastsættes af de tilladelsesudstedende myndigheder, jf. dog § 6, stk. 2, og § 7. Stk. 4. Passagerer, der ikke foreviser gyldig billet eller kort, kan afkræves kontrolafgift og ekspeditionsgebyr. Der er udpantningsret for kontrolafgift og gebyr. Stk. 5. Passagerer, der ikke er i besiddelse af gyldig billet eller kort, har pligt til på forlangende at forevise legitimation med henblik på at fastslå vedkommendes identitet.

§ 6. Meddelelse om de af en kommunalbestyrelse udfærdigede tilladelser til rutekørsel indsendes samtidig med tilladelsernes udfærdigelse til amtsrådet. Stk. 2. Amtsrådet kan ud fra hensynet til samordningen af trafikbetjeningen i området kræve de af kommunalbestyrelsen fastsatte vilkår for tilladelsen ændret. Amtsrådet kan ligeledes kræve ændringer i den kørsel, der udføres af eller for kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Amtsrådet kan kræve, at den af en kommunalbestyrelse tilladte specielle rutekørsel

1. enten søges udført som almindelig rutekørsel eller
2. indstilles. Stk. 4. Krav i henhold til stk. 2 og 3 skal fremsættes i så god tid, at der kan gives tilladelsens indehaver meddelelse herom inden for en frist af 2 måneder efter, at tilladelsen er givet.

§ 8. Hvis en tilladelse til almindelig rutekørsel efter udløbet af gyldighedsperioden nægtes fornyet og den tilladelsesudstedende myndighed vil meddele en anden end den hidtidige indehaver tilladelse til at køre den pågældende rute, kan den hidtidige indehaver kræve, at det ved udstedelsen af den nye tilladelse stilles som vilkår, at indehaveren af denne overtager det hidtidige på ruten benyttede materiel til brugsværdi, medmindre

1. andet er bestemt i den oprindelige tilladelse til den hidtidige indehaver,
2. denne senere i forbindelse med aftale om tilskud eller lignende til rutens opretholdelse giver afkald på kravet, eller
3. han efter den tilladelsesudstedende myndigheds skøn ikke har drevet ruten på tilfredsstillende måde. Stk. 2. Tvister om den hidtidige tilladelsesindehavers rettigheder i henhold til stk. 1, herunder om vilkårene for en overtagelse af materiellet, kan af såvel den hidtidige som den nye tilladelsesindehaver indbringes for en voldgiftsret, der består af 3 medlemmer. Formanden udpeges af præsidenten for sø- og handelsretten i København, medens hver af tvistens parter udpeger eet medlem. Stk. 3. Tvister, der kan indbringes for den i stk. 2 omhandlede voldgiftsret, kan ikke indbringes for domstolene, inden voldgiftsrettens afgørelse foreligger. Stk. 4. Voldgiftsretten træffer afgørelse om, hvem der skal afholde udgifterne ved voldgiftsrettens arbejde.

Andre former for buskørsel.

Andre former for buskørsel.

§ 11. Tilladelse til at udføre andre former for buskørsel inden for landets grænser end nævnt i §§ 2 og 9 gives af de i § 3 nævnte myndigheder, og kun såfremt behovet for kørslen ikke kan dækkes af bestående kollektive trafikforbindelser. Stk. 2. Reglerne i §§ 5 og 6 gælder for den i stk. 1 omhandlede kørsel. Stk. 3. Tilladelse til at udføre andre former for buskørsel i forbindelse med kørsel i udlandet gives af Persontrafikrådet.

Betingelser for meddelelse af tilladelse.

Betingelser for meddelelse af tilladelse.

§ 12. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles personer, der

1. har dansk indfødsret,
2. har bopæl her i landet,
3. ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål,
4. hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,
5. har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt,
6. ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. borgerlig straffelovs § 78, stk. 2,
7. i faglig henseende er kvalificeret til at drive vognmandsvirksomhed, og
8. i øvrigt gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. Stk. 2. Kravet i stk. 1 om indfødsret og bopæl i Danmark bortfalder i det omfang, dette følger af international aftale eller regler fastsat af trafikministeren.

§ 13. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles aktieselskaber eller anpartsselskaber, når selskabet opfylder betingelserne i § 12, stk. 1, nr. 4, 5 og 8. Stk. 2. Selskabet skal have ansat en godkendt ansvarlig leder, der faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens buskørsel. Denne skal opfylde betingelserne i § 12, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, jf. stk. 2. Stk. 3. Der kan under de i stk. 1 og 2 nævnte betingelser meddeles tilladelse til andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar, kommanditselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde og andre selvejende institutioner. Der kan ligeledes meddeles tilladelse til offentlige myndigheder og virksomheder. Stk. 4. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1 og 3 nævnte art kan meddeles tilladelse, såremt dette følger af international aftale eller regler fastsat af trafikministeren. Kap. 4 a. Tilbagekaldelse og bortfald af tilladelser m.v.

§ 14. Den myndighed, der har givet tilladelsen, kan tilbagekalde denne, hvis indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen, jf. § 5, stk. 2 og 3, § 10 og § 11, stk. 2, bestemmelserne i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven. Stk. 2. Det samme gælder, såfremt betingelsen i § 12, stk. 1, nr. 8, eller § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 8, for meddelelse af tilladelse ikke længere er til stede. For så vidt tilladelsen er udstedt i henhold til § 1, stk. 1, kan den tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil videre. Stk. 3. Godkendelse som ansvarlig leder efter § 13, stk. 2, kan ligeledes tilbagekaldes efter stk. 1 og 2.

§ 15. En afgørelse efter § 14, stk. 2, og § 14, stk. 3, jf. stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, fremsættes over for den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også, såfremt vedkommende myndighed bestemmer, at tilladelsen ikke kan fornys på grund af, at ansøgeren ikke længere opfylder betingelsen i § 12, stk. 1, nr. 8, eller i § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 8. Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. Stk. 4. En tilbagekaldelse efter § 14, stk. 2, og § 14, stk. 3, jf. stk. 2, kan for så vidt tilladelsen er givet i henhold til § 1, stk. 1, til enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har truffet afgørelsen. En ansøgning herom kan dog kun indgives med 1 års mellemrum. Hvis ansøgningen afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre, og der er forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at ophævelsen senest er nægtet ved dom. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 16. Tilladelsen eller godkendelsen bortfalder, hvis indehaveren af en tilladelse eller godkendelse afgår ved døden eller ophører med at opfylde betingelserne i § 12, stk. 1, nr. 1-4, eller § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 1-4. Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til den myndighed, der har givet tilladelsen, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en værge for en umyndiggjort midlertidigt få tilladelse til at fortsætte virksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil seks måneder fra dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets afsigelse eller umyndiggørelsen. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.

§ 18. Trafikministeren kan fastsætte regler om

1. anvendelse eller gennemførelse af De europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om buskørsel med motorkøretøjer samt af tilsvarende aftaler med andre lande,
2. undtagelse fra kravet om tilladelse,
3. ansøgningers indhold samt om de økonomiske og faglige krav, en ansøger skal opfylde,
4. fremgangsmåden ved udstedelse af tilladelser, herunder om høring af myndigheder og organisationer,
5. gebyr for behandling af ansøgninger og for meddelelse af tilladelse og godkendelse samt
6. afmærkning af køretøjer og kontrolforanstaltninger, herunder for den kørsel, der er undtaget fra kravet om tilladelse. Stk. 2. Der er udpantningsret for gebyrer efter stk. 1, nr. 5. Stk. 3. Indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster. Stk. 4. Tilladelsen skal udnyttes af den virksomhed, der har opnået denne, og den kan hverken helt eller delvis overgå til andre. Stk. 5. Offentlige myndigheder skal efter anmodning give Direktoratet for Vejtransport enhver oplysning om motorkøretøjers registreringsforhold.

§ 21. Persontrafikrådet består af 11 medlemmer, der beskikkes af trafikministeren. 5 af medlemmerne beskikkes efter indstilling af henholdsvis Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen Danmarks Bilruter, Turistvognmændenes Landsforening og Specialarbejderforbundet i Danmark. Stk. 2. Trafikministeren udpeger blandt rådets medlemmer formanden, der skal have juridisk eller økonomisk uddannelse. Stk. 3. For formanden og de øvrige medlemmer beskikkes en suppleant efter reglerne i stk. 1 og 2. Stk. 4. Direktoratet for Vejtransport fungerer som sekretariat for Persontrafikrådet. Trafikministeren kan efter aftale med Persontrafikrådet fastsætte regler om, at direktoratet bemyndiges til at træffe afgørelse efter loven. Ministeren kan herunder bestemme, at afgørelser, der er truffet af direktoratet, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Sådanne bestemmelser er ikke til hinder for, at Persontrafikrådet på eget initiativ kan tage en afgørelse, der er truffet af direktoratet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

Straffebestemmelser.

Straffebestemmelser.

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1. overtræder § 1, stk. 1, 2, 3 og 5, § 13, stk. 2, 1. pkt., § 17, stk. 1 eller § 18, stk. 3 og 4,
2. overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af denne,
3. overtræder bestemmelser, der er indeholdt i De europæiske Fællesskabers forordninger om buskørsel. Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Hovedstadsområdets Trafikselskab, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, selskabet, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1990. Stk. 2. Den, der har tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring med de i § 1, stk. 1, nævnte motorkøretøjer eller udfører denne virksomhed for offentlige myndigheder eller selskaber, har efter ansøgning, der skal indgives senest 1. september 1990, krav på et antal tilladelser i henhold til § 1, stk. 1, svarende til antallet af nævnte køretøjer vedkommende har indregistreret eller ejer ved lovens ikrafttræden. Tilladelsen kan begrænses til at omfatte den kørsel vedkommende har tilladelse til eller udfører.