Bekendtgørelse om overdragelse af skadesforsikringsbestande tegnet ved tjenesteydelsesvirksomhed
BEK nr 464 af 21/06/1990
§ 1
Vil et EF-forsikringsselskab eller en EF-forretningsafdeling, som ikke er etableret her i landet, overdrage hele eller en bestemt del af sin tjenesteydelsesbestand tegnet her i landet, til et forsikringsselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller en her i landet etableret EF-forretningsafdeling, således at den overdragende part derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal den overdragende part ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil.
Ansøgning om den i stk. 1 nævnte overdragelse skal ledsages af udkast til den overenskomst, der agtes afsluttet mellem de to parter og oplysning om forhold, der kan have betydning for Finanstilsynets bedømmelse af, om overdragelsen er forsvarlig overfor forsikringstagerne. Såfremt den overtagende part er en EF-forretningsafdeling, skal der endvidere fra tilsynsmyndigheden i det land, hvor afdelingen har sit vedtægtsmæssige hjemsted gives en bekræftelse på, at virksomheden har den under hensyn til overførslen fornødne solvensmargen, og at afdelingen opfylder betingelserne for at kunne drive den ansøgte virksomhed her i landet.
§ 2
Vil et EF-forsikringsselskab eller en EF-forretningsafdeling, som ikke er etableret her i landet, overdrage hele eller en bestemt del af sin tjenesteydelsesbestand tegnet her i landet som store risici, til et EF-forsikringsselskab eller en EF-forretningsafdeling, der er etableret i et andet EF-medlemsland end Danmark, således at den overdragende part derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal der fra tilsynsmyndigheden i det land, hvor den overdragende part har sit vedtægtsmæssige hjemsted, gives en bekræftelse på, at den overtagende part har den under hensyn til overførslen fornødne solvensmargen og opfylder betingelserne for at drive tjenesteydelsesvirksomhed her i landet.
§ 3
Vil et EF-forsikringsselskab eller en EF-forretningsafdeling, som ikke er etableret her i landet, overdrage hele eller en bestemt del af sin tjenesteydelsesbestand tegnet her i landet som andet end store risici, til et EF-forsikringsselskab eller en EF-forretningsafdeling, der er etableret i et andet EF-medlemsland end Danmark, således at den overdragende part derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal den overdragende part ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil.
Ansøgning om den i stk. 1 nævnte overdragelse skal ledsages af udkast til den overenskomst, der agtes afsluttet mellem de to parter og oplysning om forhold, der kan have betydning for Finanstilsynets bedømmelse af, om overdragelsen er forsvarlig overfor forsikringstagerne. Endvidere skal der fra tilsynsmyndigheden i det land, hvor den overtagende part har sit vedtægtsmæssige hjemsted gives en bekræftelse på, at den overtagende part har den under hensyn til overførslen fornødne solvensmargen og opfylder betingelserne for at drive tjenesteydelsesvirksomhed her i landet.
§ 4
Finder Finanstilsynet, at tilladelse til overdragelse efter § 1 eller § 3 bør nægtes, skal der hurtigst muligt gives den overdragende part meddelelse om nægtelsen.
Finder Finanstilsynet, at tilladelse bør gives, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse tillige med en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til inden 3 måneder at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Redegørelsen skal offentliggøres i Statstidende og i mindst eet landsdækkende dagblad. Den overdragende part skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er den overdragende part bekendt, udsende meddelelse om overdragelsen, kopi af redegørelsen samt en henvisning til offentliggørelsen med angivelse af dennes dato.
Efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.
Overdragelse af tjenesteydelsesbestande tegnet i udlandet
Overdragelse af tjenesteydelsesbestande tegnet i udlandet
§ 5
Vil et forsikringsselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller en her i landet etableret EF-forretningsafdeling overdrage hele eller en bestemt del af sin forsikringsbestand tegnet i et andet EF-land til et EF-forsikringsselskab eller en EF-forretningsafdeling etableret i tjenesteydelseslandet, således at den overdragende part derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal den overdragende part ansøge om Finantilsynets tilladelse dertil.
Finanstilsynet tillader overdragelsen, hvis tilsynsmyndigheden i tjenesteydelseslandet giver samtykke til overdragelsen. Såfremt den overtagende part er en EF-forretningsafdeling, skal tilsynsmyndigheden i det land, hvor den overtagende part har sit vedtægtsmæssige hjemsted, bekræfte, at den overtagende part har den under hensyn til overførslen fornødne solvensmargen.
§ 6
Vil et forsikringsselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller en her i landet etableret EF-forretningsafdeling overdrage hele eller bestemt del af sin tjenesteydelsesbestand tegnet i et andet EF-land til et forsikringsselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller en her i landet etableret EF-forrretningsafdeling, således at den overdragende part derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal den overdragende part ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil.
Finanstilsynet tillader overdragelsen, hvis tilsynsmyndigheden i tjenesteydelseslandet giver samtykke til overdragelsen. Såfremt den overtagende part er en EF-forretningsafdeling, skal tilsynsmyndigheden i det land, hvor den overtagende part har sit vedtægtsmæssige hjemsted, bekræfte, at denne har den under hensyn til overførslen fornødne solvensmargen og opfylder betingelserne for at drive tjenesteydelsesvirksomhed i det pågældende tjenesteydelsesland.
§ 7
Vil et forsikringsselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller en herværende EF-forretningsafdeling overdrage hele eller en bestemt del af sin tjenesteydelsesbestand til et EF-forsikringsselskab eller en EF-forretningsafdeling, der hverken er etableret i tjenesteydelseslandet eller her i landet, således at den overdragende part derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal den overdragende part ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil.
Finanstilsynet tillader overdragelsen, hvis tilsynsmyndigheden i tjenesteydelseslandet giver samtykke til overdragelsen, og tilsynsmyndigheden i det land, hvor den overtagende part har sit vedtægtsmæssige hjemsted bekræfter, at denne har den under hensyn til overførslen fornødne solvensmargen og opfylder betingelserne for at drive tjenesteydelsesvirksomhed i det pågældende tjenesteydelsesland. Kapitel Ikrafttræden
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1990.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990