Bekendtgørelse om ydelse af produktionsstøtte til olieholdige frø samt kontrol med importerede olieholdige frø
BEK nr 466 af 22/06/1990
§ 1
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af produktionsstøtte til olieholdige frø med henblik på oliefremstilling eller iblanding i foder samt kontrol med importerede olieholdige frø i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger.
Produktionsstøtte til
Produktionsstøtte til
§ 2
EF-direktoratet varetager administrationen af støtteordningen til olieholdige frø (raps-, rybs- og solsikkefrø) og udsender vejledning om de gældende bestemmelser.
§ 3
Ydelse af produktionsstøtte til olieholdige frø er, udover hvad der følger af fællesskabsbestemmelserne, betinget af, at enhver virksomhed, forinden produktionen iværksættes, og før tilførslen af frøene finder sted, registreres hos EF-direktoratet og godkendes af Plantedirektoratet som anerkendt bruger af olieholdige frø.
Tilførslen og forarbejdningen undergives Plantedirektoratets kontrol. De nærmere retningslinier for kontrollens gennemførelse fastsættes af EF-direktoratet og Plantedirektoratet.
§ 4
Bevillinger til forarbejdningsvirksomheder, som er udstedt af told- og skattevæsenet, og som udløber efter den 1. juli 1990, bevarer deres gyldighed, indtil Plantedirektoratet godkender virksomheden som anerkendt bruger af olieholdige frø.
Kontrol med importerede olieholdige frø
Kontrol med importerede olieholdige frø
§ 5
Kontrollen med importerede olieholdige frø (raps-, rybs- og solsikkefrø samt blandinger som nærmere fastlagt i fællesskabsbestemmelserne) med oprindelse i tredjelande varetages af told- og skattevæsenet samt Plantedirektoratet.
Kontrollen sker for at sikre, at importeret frø med oprindelse i tredjelande ikke nyder godt af støtteordningen for oliefrø, dyrket i Fællesskabet, samt udbetalingen af eventuelle differencebeløb og udligningsbeløb ved import af frø med oprindelse i et andet medlemsland.
§ 6
Importører af olieholdige frø skal, af hensyn til kontrollen med anvendelse af frøene, forud for importen indhente en bevilling fra told- og skattevæsenet.
§ 7
Når kontrollen med importen her i landet er forbundet med en sikkerhedsstillelse udsteder EF-direktoratet på begæring af importøren en attest som bevis for, at sikkerhedsstillelse er sket.
Attesten skal fremlægges for told- og skattevæsenet i forbindelse med importen.
Fællesbestemmelser
Fællesbestemmelser
§ 8
Plantedirektoratet og told- og skattevæsenet er berettiget til at udtage prøver af produkterne, i det omfang det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed, og har ret til at foretage eftersyn hos eksportører, importører og senere handelsled, herunder de af Plantedirektoratet godkendte virksomheder, og til at efterse varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, analysemateriale samt korrespondance m.v.
Det påhviler virksomhederne at yde den bistand, der er nødvendig for foretagelsen af eftersyn og kontrol.
§ 9
Udgifter til vejning af frøene ved tilførslen til de af Plantedirektoratet godkendte virksomheder samt udgifterne ved udtagning, forsendelse og undersøgelse af prøverne af olieholdige frø og heraf fremstillede produkter afholdes af den pågældende virksomhed.
§ 10
Overtrædelse af § 6, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, samt af de i medfør af bekendtgørelsen meddelte godkendelser og andre forskrifter straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter ovennævnte lovs § 25.
§ 11
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1990.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 240 af 22. januar 1988.
Landbrugsministeriet, den 22. juni 1990, den 22. juni 1990
/Henrik Trauther/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990