Bekendtgørelse om arbejderboliger på landet
BEK nr 472 af 22/06/1990
§ 1
Jordbrugsdirektoratet udøver landbrugsministerens beføjelser efter lovens §§ 11 og 19 a, stk. 4. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning udøver i øvrigt landbrugsministerens beføjelser efter lovens kap. III-V, bortset fra beføjelserne efter § 18, stk. 3, § 19, § 19 a, stk. 1, litra c, og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 21, stk. 5, § 22 a, stk. 1, 2. pkt., § 31, stk. 3, 1. pkt., § 48, stk. 3, § 49, stk. 3, § 58, stk. 3, og § 61.
Erklæring efter lovens § 21, stk. 4, og underretning efter lovens § 22, stk. 4, skal tilgå Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
§ 2
Jordbrugsdirektoratets og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings afgørelser efter § 1 kan indbringes for landbrugsministeren.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende. Beregning af frigørelsesafgift
§ 3
Det beløb, som ejeren af en arbejderbolig skal indbetale til statskassen i medfør af lovens § 19 a, stk. 1, litra c, i forbindelse med, at noteringen som arbejderbolig i matrikel og tingbog slettes, og at ejendommen frigøres for rådighedsindskrænkninger efter loven, er 12 pct. af den pågældende ejendoms kontantværdi ved den på tidspunktet for indbetalingen af frigørelsesbeløbet sidst udsendte offentlige ejendomsvurdering (almindelige vurdering, årsomvurdering, årsregulering).
Det i henhold til stk. 1 beregnede frigørelsesbeløb nedsættes med 1/6 for hvert af de sidste 5 år, inden ejendommen kan frigøres for rådighedsindskrænkninger i medfør af lovens § 19, stk. 3, og § 23.
Når særlige omstændigheder foreligger, kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning fravige de i stk. 1 og 2 nævnte beløb. Lån til berigtigelse af frigørelsesafgift
§ 4
Frigørelseslån i henhold til lovens § 19 a, stk. 3, forrentes med 10 pct. p.a. og afdrages over 15 år.
Lånene skal sikres med betryggende panteret i ejendommen med oprykkende prioritet efter de hæftelser, som påhviler ejendommen. Lånene skal ved udbetalingen normalt være sikret inden for 60 pct. af ejendommens kontantejendomsværdi ved den senest foreliggende offentlige vurdering (almindelige vurdering, årsomvurdering, årsregulering).
§ 5
Frigørelseslån i henhold til lovens § 19 a, stk. 3, rykker ved optagelse af lån ydet af realkreditinstitutterne tilbage i det omfang, restgælden på de foranstående lån og restgælden på statslånet ikke tilsammen overstiger 60 pct. af ejendommens kontantejendomsværdi ved den senest foreliggende offentlige vurdering (almindelige vurdering, årsomvurdering, årsregulering).
Ved opgørelsen i henhold til stk. 1 af restgælden på de foranstående lån lægges disse låns nominelle restgæld til grund. Dog kan restgælden opgøres som kontantværdien heraf, dersom pantebrevet ved indleveringen til tinglysning ledsages af en opgørelse af denne fra et realkreditinstitut, en bank eller en sparekasse, og opgørelsen omfatter samtlige foranstående lån. Opgørelsen skal være foretaget på grundlag af de af Realkreditrådet inden for 2 måneder forud for indleveringen til tinglysning udsendte retningslinier herfor, og opgørelsen skal være påført vedkommende realkredit- eller pengeinstituts indeståelse for opgørelsens rigtighed. Den nævnte opgørelse kan lægges til grund ved tilbagerykning af statslån efter stk. 1.
§ 6
Hvor omstændighederne, herunder låneformålet og vilkårene for de foranstående lån tilsiger det, kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning efter ansøgning tillade, at lån efter loven rykker tilbage for lån ydet af realkreditinstitutterne i videre omfang end anført i § 5. Konverteringslån
§ 7
Lån, der ved ejerskifte er konverteret i henhold til lovens § 22 a, forrentes med 10 pct. p.a. og afdrages over 15 år.
Lånene skal ved udbetalingen være sikret efter reglerne i § 4, stk. 2.
Lånene står tilbage for realkreditlån efter reglerne i §§ 5 og 6. Ikrafttræden
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1990.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 269 af 25. maj 1984 om arbejderboliger på landet.
pre_paragraph I medfør af § 19 a, stk. 1, litra c, § 19 a, stk. 3, § 22 a, stk. 1, og § 68 i lov om arbejderboliger på landet, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 8. december 1987 med de ændringer, der følger af lov nr. 418 af 13. juni 1990, fastsættes: Administration
Landbrugsministeriet, den 22. juni 1990, den 22. juni 1990
/Tage Siboni/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990