Bekendtgørelse om speciallæger

Sundhedsstyrelsen kan meddele læger tilladelse til at betegne sig som speciallæge inden for følgende grund- og grenspecialer: Grundspecialer: domme) Grenspecialer: b Hepatologi (leversygdomme) Grenspecialer: Grenspeciale: Klinisk neurofysiologi Linjedelt:

1. Anæstesiologi

1. Børnepsykiatri

1. Dermato-venerologi (hud- og kønssyg-

1. Diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse)

1. Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp)

1. Intern medicin (medicinske sygdomme)

a) Geriatri (alderdommens sygdomme)

c) Hæmatologi (blodsygdomme)

d) Infektionsmedicin

e) Kardiologi (medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme)

f) Medicinsk allergologi (medicinske overfølsomhedssygdomme)

g) Medicinsk endokrinologi (medicinske hormonsygdomme)

h) Medicinsk gastroenterologi (medicinske mave-tarmsygdomme)

i) Medicinske lungesygdomme

j) Nefrologi (medicinske nyresygdomme)

k) Reumatologi (gigtsygdomme)

1. Kirurgi (kirurgiske sygdomme)

a) Karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme)

b) Kirurgisk gastroenterologi (kirurgiske mave-tarmsygdomme)

c) Plastikkirurgi

d) Thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdomme)

e) Urologi (urinvejens kirurgiske sygdomme)

1. Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

1. Klinisk immunologi

1. Klinisk kemi

1. Klinisk mikrobiologi

1. Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme)

1. Neuromedicin (medicinske nervesygdomme)

1. Oftalmologi (øjensygdomme)

1. Onkologi (kræftsygdomme)

1. Ortopædisk kirurgi

1. Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme)

1. Patologisk anatomi (vævs- og celleundersøgelser)

1. Psykiatri

1. Pædiatri (børnesygdomme)

1. Samfundsmedicin

a) Samfundsmedicin/administrativ medicin.

b) Samfundsmedicin/arbejdsmedicin.

c) Samfundsmedicin/socialmedicin.

Læger, der i henhold til tidligere bestemmelser har fået tilladelse til at betegne sig som speciallæge, har fortsat ret til at benytte denne betegnelse med det angivne speciale. Ændring af betegnelsen kan kun foretages efter indhentet tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Uddannelsen

Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et grundspeciale er betinget af:

1. Autorisation som læge, jf. lægelovens § 2, stk. 1.

1. Tilladelse til selvstændigt virke som læge, jf. lægelovens § 2, stk. 4.

1. En uddannelse i grundspecialet af mindst 4 1/2 års varighed gennemført i en bestemt rækkefølge omfattende:

a) Introduktionsfase af 1-2 års varighed.

b) Undervisningsstilling af 1-2 1/2 års varighed.

c) Ansættelse som 1. reservelæge af 1 1/2-2 1/2 års varighed.

d) Eventuel supplerende uddannelse af op til 2 års varighed.

Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et grenspeciale er betinget af:

1. Autorisation som læge, jf. lægelovens § 2, stk. 1.

1. Tilladelse til selvstændigt virke som læge, jf. lægelovens § 2, stk. 4.

1. En uddannelse gennemført i en bestemt rækkefølge omfattende:

a) Den i stk. 1., 3., a. omhandlede uddannelse i grundspecialet.

b) Den i stk. 1., 3., b. omhandlede uddannelse i grundspecialet.

c) Overbygning af 3-4 års varighed.

For specialet samfundsmedicin gælder særlige regler.

Udover den i stk. 1 og 2 omhandlede kliniske uddannelse skal lægen gennemgå en af Sundhedsstyrelsen godkendt teoretisk uddannelse. Tilrettelæggelse

Uddannelsen i et speciale skal være opnået ved ordinær ansættelse efter forudgående opslag og ansøgning på sygehusafdelinger, institutioner eller i speciallægepraksis. Sundhedsstyrelsen godkender for hver af de nævnte afdelinger, speciallægepraksis m.v. de stillinger (uddannelsesstillinger), hvori ansættelse kan indgå som en bestemt del af uddannelsen til speciallæge (enkeltstillingsklassifikation).

Sundhedsstyrelsen fastsætter bestemmelser om uddannelsen i de enkelte grund- og grenspecialer.

Sundhedsstyrelsen fastsætter målbeskrivelser for de enkelte grund- og grenspecialer.

Sundhedsstyrelsen fastsætter bestemmelser om hvilke krav, der stilles til afdelinger m.v. med hensyn til uddannelsesprogram, evaluering m.v., for at afdelingen m.v. kan få godkendt uddannelsesstillinger, jf. § 3.

Sundhedsstyrelsen kan, for de i § 3 nævnte uddannelsesstillinger, efter drøftelse med vedkommende amtsråd bestemme, at ansættelsesmyndigheden skal tilbyde ansættelse heri som blokansættelse.

Ved blokansættelse forstås, at lægen som led i et og samme ansættelsesforhold gør tjeneste i flere på hinanden følgende uddannelsesstillinger på forskellige afdelinger m.v. og i forskellige på forhånd fastsætte perioder.

Sundhedsstyrelsen kan udsende en vejledning om ansættelsesmyndighedernes tilrettelæggelse af blokansættelse og kan herunder beskrive hvordan læger, som har gennemgået en del af en blokansættelse, og som på grund af sygdom, graviditet og fødsel eller af andre særlige grunde har måttet afbryde et blokansættelsesforløb, kan få mulighed for at gennemføre resten af den forudsatte del af uddannelsen til speciallæge. Dimensionering m.v.

Sundhedsstyrelsen fastsætter antallet af uddannelsesstillinger indenfor hvert speciale efter drøftelse med vedkommende amtsråd og under hensyn til uddannelseskapaciteten samt behovet for speciallæger i specialet.

Sundhedsstyrelsen offentliggør de af styrelsen givne tilladelser til at betegne sig som speciallæge samt en liste over uddannelsesstillinger på afdelinger, institutioner og i speciallægepraksis, som af Sundhedsstyrelsen er godkendt til ansættelse i forbindelse med speciallægeuddannelsen.

Sundhedsstyrelsen skal indhente en udtalelse fra det i lægelovens § 4, stk. 2, nævnte specialistnævn om de almindelige bestemmelser, der fastsættes af Sundhedsstyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse.

Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra de almindelige bestemmelser, styrelsen fastsætter i medfør af denne bekendtgørelse, herunder meddele tilladelse til at en person kan betegne sig som speciallæge på grundlag af en i udlandet helt eller delvis erhvervet tilsvarende uddannelse. Dispensation gives efter indstilling fra det i § 8 nævnte specialistnævn. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1991.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 463 af 26. juni 1987 om speciallæger, jf. dog stk. 3-7.

Læger, der har påbegyndt ansættelse i en kursusstilling eller tilsvarende uddannelse, herunder teoretisk videreuddannelse, før 1. januar 1983, kan efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen, fremsendt inden udgangen af 1992, under ganske særlige omstændigheder få deres uddannelseskvalifikationer til anerkendelse som speciallæge bedømt efter § 2 i bekendtgørelse nr. 202 af 25. maj 1970 om speciallæger med senere ændringer.

Læger, der har påbegyndt ansættelse i en undervisningsstilling før 1. august 1987, kan få deres uddannelse bedømt efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 2. juni 1982 om speciallæger.

Læger, der efter 1. august 1987 og inden 1. januar 1991 har påbegyndt ansættelse i en undervisningsstilling, kan få deres uddannelse bedømt efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 463 af 26. juni 1987 om speciallæger.

Læger, der før 1. januar 1991, har påbegyndt ansættelse i en efter de hidtidige regler, uddannelseskvalificerende stilling, hvor ansættelsesperioden først udløber efter 1. januar 1991, kan, uanset stillingen fra 1. januar 1991 er godkendt som uddannelsesstilling efter denne bekendtgørelses § 3, 2. pkt., få ansættelse i stillingen til ansættelsesperiodens udløb godkendt efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 463 af 26. juni 1987 om speciallæger.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser for den nærmere tilrettelæggelse af overgangen fra den hidtil gældende afdelingsklassifikation til den fra 1. januar 1991 indførte enkeltstillingsklassifikation, jf. bekendtgørelsens § 3.

pre_paragraph I henhold til § 3, stk. 2 og § 4, stk. 1, i lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 19. august 1976 (lægeloven), fastsættes: Specialer

Sundhedsministeriet, den 3. juli 1990, den 3. juli 1990

/Ester Larsen Steen Loiborg/