Bekendtgørelse om social pension

Ret til ydelser efter pensionsloven tilkommer ikke diplomatiske eller konsulære repræsentanter eller tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved herværende diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, og Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 og lov nr. 67 af 8. marts 1972. Det samme gælder sådanne personers familiemedlemmer.

Ret til ydelser efter pensionsloven tilkommer ikke udenlandske statsborgere, som er beskæftiget for en fremmed stat eller herværende internationale organisationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet.

Udlændinge med fast bopæl her i landet, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som er fuldt skattepligtige her i landet, har adgang til ydelser efter loven.

§§ 1 og 2 fraviges, hvor dette er nødvendigt i medfør af andre internationale regler, herunder De Europæiske Fællesskabers forordninger.

Fravigelse af bestemmelser om dansk indfødsret og bopæl i Danmark

Fravigelse af bestemmelser om dansk indfødsret og bopæl i Danmark

Kravet om dansk indfødsret efter lovens § 2, stk. 1, og § 68, jf. § 5 i lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og lovens § 11, stk. 2, ophæves for følgende personer:

1. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i en EF-medlemsstat eller er statsløse eller flygtninge, bosat i en medlemsstat.

1. Efterlevende ægtefæller efter de personer, der er nævnt under 1).

1. Efterlevende ægtefæller efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, når den efterlevende er statsborger i en EF-medlemsstat eller er statsløs eller flygtning, bosat i en medlemsstat.

Det er en betingelse, at de pågældende har ret til dansk pension efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

For de personer, der er nævnt i § 4, ophæves kravet om dansk indfødsret efter § 4 i lov nr. 257 af 7. juni 1972 om ændring af lov om folkepension.

Kravet om bopæl i Danmark efter lovens § 3, stk. 1, ophæves for personer, der er bosat i en anden EF-medlemsstat, og som har optjent ret til social pension. Dette gælder dog ikke personer, der har ret til pension efter lovens § 2, stk. 2, nr. 1, eller efter overenskomster med andre lande.

Indtægtsforhold og tidsbegrænsning ved tilkendelse af førtidspension

Indtægtsforhold og tidsbegrænsning ved tilkendelse af førtidspension

Tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, er betinget af, at ansøgerens forsørgelsesgrundlag ikke overstiger de indtægtsgrænser, der er fastsat i § 8.

Ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget indgår ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede indtægter. Desuden indgår et beregnet formueafkast, opgjort efter lovens § 28, stk. 1, nr. 2-6.

Ved opgørelsen anvendes endvidere reglerne om bortgivelse i §§ 23-25 både for ansøgeren og dennes ægtefælle.

Ved opgørelsen bortses fra sådanne ydelser eller indtægter, der ikke udgør et aktuelt forsørgelsesgrundlag for ansøgeren og dennes ægtefælle. For selvstændige, der er omfattet af virksomhedsordningen, indgår hele virksomhedens nettooverskud i opgørelsen.

Når forsørgelsesgrundlaget ikke overstiger indtægtsgrænserne efter § 8, tilkendes der førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, hvis erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen og efter § 14, stk. 3, nr. 3, hvis sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

For en gift ansøger er indtægtsgrænsen for forsørgelsesgrundlaget, som det opgøres efter § 7, det beløb, der årligt højst kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

For en enlig ansøger er den tilsvarende grænse 2/3 af beløbet i stk. 1.

For hvert barn, som ansøgeren eller dennes ægtefælle har forsørgelsespligt over for, forhøjes indtægtsgrænserne, der er nævnt i stk. 1 og 2, med et beløb svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i børnetilskudsloven. Tidsbegrænsning

Hvis førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, tilkendes før det fyldte 50. år, skal sagen genoptages af kommunalbestyrelsen ved udløbet af en periode på 5 år efter tilkendelsen eller, hvis pensionisten forinden fylder 50 år, på dette tidspunkt.

Kommunalbestyrelsen skal ved genoptagelse af sagen efter stk. 1 undersøge pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering.

Finder kommunalbestyrelsen, at pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er uforandret, ydes pension fortsat, og sagen genoptages efter en ny 5-års periode, jf. dog § 10.

Viser kommunalbestyrelsens undersøgelse, at pensionisten har mulighed for erhvervsmæssig placering, forelægges sagen for revaliderings- og pensionsnævnet, der efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, træffer afgørelse om pensionen skal inddrages.

Ved pensionistens fyldte 50. år skal kommunalbestyrelsen foranledige, at revaliderings- og pensionsnævnet træffer afgørelse om pensionistens ret til førtidspension uden tidsbegrænsning efter § 9.

Personligt tillæg til varmeudgifter (varmetillæg)

Personligt tillæg til varmeudgifter (varmetillæg)

Personligt tillæg til varmeudgifter (varmetillæg) efter lovens § 17, stk. 2, fastsættes een gang årligt efter et beregningsgrundlag, jf. § 12.

For gifte pensionister i samme husstand fastsættes eet varmetillæg. Gifte pensionister, der bor sammen på plejehjem, anses dog som enlige ved beregning af varmetillæg, hvis plejehjemmets varmeudgifter fordeles efter antallet af beboere.

Beregningsgrundlaget svarer til husstandens forventede årlige varmeudgift, der fastsættes med udgangspunkt i det hidtidige, årlige varmeforbrug. I beregningsgrundlaget kan højst indgå varmeudgifter på 10.300 kr.

Hvis der i husstanden udover pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget efter stk. 1 forholdsmæssigt.

Ydelse af varmetillæg forudsætter, at beregningsgrundlaget overstiger en egenbetaling på 2.400 kr. for enlige pensionister. For gifte pensionister udgør egenbetalingen 11/2 gange egenbetalingen for enlige.

Af beregningsgrundlaget efter § 12 udgør varmetillægget 3/4 af forskellen mellem egenbetalingen efter § 13 og op til 6.200 kr., 1/2 fra 6.200 kr. og op til 8.200 kr., samt 1/4 fra 8.200 kr. og op til 10.300 kr.

Varmetillæg efter § 14 ydes fuldt ud til pensionister, hvis indtægter ikke overstiger indtægtsgrundlaget efter lovens § 29.

Hvis indtægten overstiger indtægtsgrundlaget efter lovens § 29, ydes varmetillæg med den personlige tillægsprocent, der er fastsat for den enkelte pensionist, jf. lovens § 31, stk. 3.

Varmetillæg afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Varmetillæg udbetales månedsvis forud sammen med de øvrige pensionsydelser.

Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan varmetillæg udbetales på andre tidspunkter.

Varmetillæg omregnes i løbet af året, hvis beregningsgrundlaget ændres væsentligt, eller hvis pensionistens personlige tillægsprocent bliver ændret.

Viser den årlige opgørelse af varmeforbruget, at varmeudgifterne har været større eller mindre end forudsat efter beregningsgrundlaget, beregnes et endeligt varmetillæg efter § 14. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorledes efterreguleringen af varmetillægget skal ske.

De beløb, der er nævnt i § 12, stk. 1, 2. pkt., § 13 og § 14, reguleres efter de i lovens § 49 fastsatte regler om regulering af fradragsbeløb. Beløbene afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, skal, ved bopæl i samme kommune, have beregnet varmetillæg efter de hidtidige regler, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter §§ 11-18.

Opgørelse af indtægten ved personligt arbejde og ved udenlandske

Opgørelse af indtægten ved personligt arbejde og ved udenlandske

Indtægter ved personligt arbejde efter lovens § 27, stk. 1, omfatter lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor samt indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Ved opgørelsen af indtægten ved personligt arbejde fra egen virksomhed efter stk. 1 fratrækkes for personer uden for virksomhedsordningen:

1. et formueafkast af virksomhedens nettoværdi, beregnet som for selvstændige omfattet af virksomhedsordningen,

1. de udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten m.v., som nævnt i personskattelovens § 3, stk. 2, bortset fra udgifterne efter denne bestemmelses nr. 3.

Indtægter ved personligt arbejde, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres på samme måde som indtægterne og fradragene i § 20.

For indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, jf. lovens § 28, stk. 2, opdeles og beregnes indtægtsgrundlaget på samme måde som i lovens § 28, stk. 1.

Er pensionerne, som nævnt i lovens § 28, stk. 3, nr. 1, ikke skattepligtige her i landet, jf. lovens § 28, stk. 3, nr. 2, fratrækkes de i det opgjorte indtægtsgrundlag efter stk. 1, hvis de indgår heri.

Forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse

Forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse

Bortgivelse efter lovens § 28 foreligger:

1. Ved gaver eller arveforskud til personer (børn, børnebørn, ægtefælle, forældre m.v.), der er omfattet af § 44 om gaveafgift i bekendtgørelse nr. 62 af 6. februar 1987 af lov om afgift af arv og gave.

1. Ved arveforskud til andre end personer, der er nævnt i 1), eller ved gaver, der er skattepligtige for modtageren.

1. Ved afkald på underholdsbidrag eller ved afkald på anden løbende ydelse, der tjener til forsørgelse af pågældende, hvis dispositionen ikke er omfattet af 1) eller 2).

1. Ved afkald på retten til at sidde i uskiftet bo eller ved afkald på falden arv.

Indtægtsgrundlaget forhøjes i de tilfælde, der er omfattet af § 23, nr. 1, med 8 pct. af det beløb, hvoraf Told- og Skatteregionen beregner gaveafgift. Hvis et ægtepar har ydet gaver fra både fælleseje og særeje eller fra deres særeje, forhøjes det afgiftspligtige beløb med det eller de fradrag på 8.000 kr., der er foretaget udover eet.

Indtægtsgrundlaget forhøjes i de tilfælde, der er omfattet af § 23, nr. 2, med 8 pct. af gavens værdi, bortset fra 8.000 kr.

Indtægtsgrundlaget forhøjes i de tilfælde, der er omfattet af § 23, nr. 3, med den årlige ydelse, der er givet afkald på, bortset fra 8.000 kr.

Indtægtsgrundlaget forhøjes i de tilfælde, der er omfattet af § 23, nr. 4, med 8 pct. af det udskiftede beløb eller af det beløb, der er faldet i arv, bortset fra 8.000 kr.

Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget vedvarer i indtil 10 år fra det tidspunkt, hvor dispositionen er foretaget.

Udbetaling af pension under institutionsophold m.v.

Udbetaling af pension under institutionsophold m.v.

Personer, der har ophold på de institutioner m.v., der er nævnt i lovens § 46, kan tilkendes pension efter loven.

Pensionen nedsættes eller inddrages efter forløbet af de opholdsperioder, der er nævnt i lovens § 46. For personer, der er indlagt på en institution under sygehusvæsenet, er det dog en betingelse, at der er truffet afgørelse som nævnt i lovens § 46, stk. 1 eller 2, jf. dog lovens § 46, stk. 3, om bistands- og plejetillæg.

Hvis pensionen er nedsat eller inddraget efter lovens § 46, gælder nedsættelsen eller inddragelsen alle pensionens bestanddele. Pensionen anses dog ikke for bortfaldet, og der kan ydes personligt tillæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Pensionen eller den del heraf, der ikke udbetales, anvendes ikke til betaling for opholdet, jf. dog § 35.

Fra tidspunktet, hvor pensionen til en pensionist, hvis ægtefælle modtager pension, nedsættes eller inddrages, omregnes begge pensioner som til enlige pensionister for resten af opholdstiden.

Beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende efter lovens § 46, stk. 1, 4 og 5, udbetales af pensionen og kan ikke overstige denne, jf. dog § 27, stk. 1, 2. pkt.

Udgifter til husleje omfatter også udgifter til ejerbolig, herunder ejendomsskatter og ejendomsforsikringer.

Herudover ydes beløb til dækning af andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, f.eks. udgifter til varme, indboforsikring samt gas-, elektricitets- og telefonabonnement.

Der kan i almindelighed ikke ydes beløb til betaling af afdrag på indbo.

Afgørelse, som nævnt i lovens § 46, stk. 1, kan først træffes, når indlæggelsen træder i stedet for plejehjemsophold. Afgørelse efter lovens § 46, stk. 2, kan først træffes, når den pågældendes ophold hovedsagelig er af plejemæssig karakter, eller når den pågældende i øvrigt som følge af sit behandlingsbehov skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem.

Hvis der træffes afgørelse efter lovens § 46, stk. 2, inddrages pensionen fra udgangen af måneden efter den måned, hvor afgørelsen er truffet, dog tidligst efter den samlede indlæggelsestid, der er fastsat i loven.

De opholdsperioder m.v., der er fastsat i loven eller denne bekendtgørelse, omfatter også perioder, hvori der ikke er udbetalt pension.

Pension kan først inddrages efter lovens § 46, stk. 5, når der er afsagt endelig dom, men med virkning fra det i loven fastsatte tidspunkt.

Hvis den pågældende tager ophold i eget hjem eller lignende, ophører nedsættelsen eller inddragelsen af pensionen med virkning fra udskrivningen, medmindre denne sker med henblik på kortvarigt ophold uden for institutionen m.v. og senere genindlæggelse.

Hvis personer, der er omfattet af lovens § 46, stk. 1, 4 og 5, får fornyet ophold på de nævnte institutioner m.v., nedsættes eller inddrages pensionen på ny med virkning fra udgangen af måneden efter optagelsesmåneden.

Hvis personer, der er omfattet af lovens § 46, stk. 2, genindlægges, kan inddragelse først ske, efter der er truffet fornyet afgørelse herom.

Hvis en pensionist med henblik på mere varigt ophold flytter mellem institutioner m.v., for hvilke der gælder regler om nedsættelse eller inddragelse af pension, udbetales en nedsat eller inddraget pension ikke på ny, men nedsættelsen eller inddragelsen sker fra overflytningstidspunktet på den måde, der gælder for tilflytningsinstitutionen.

Hvis pensionen endnu ikke er nedsat eller inddraget, anvendes de regler, der gælder for tilflytningsinstitutionen, dog således at pensionen nedsættes eller inddrages senest fra det tidspunkt, der ville have været gældende ved fortsat ophold på fraflytningsinstitutionen.

Hvis en person får ophold på en institution, der er anerkendt efter § 96 i lov om social bistand, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter optagelsesmåneden. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne udskrives inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen, kan den pågældende dog beholde et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende.

Reglerne i §§ 26-28, § 30 samt i §§ 32-33 finder tilsvarende anvendelse under opholdet på institutionen.

Udenlandsk pension, der i kraft af en konvention fortsat udbetales her i landet i stedet for dansk pension under institutionsophold m.v., anvendes til betaling for opholdet efter de regler, der gælder om dansk pension for den pågældende institution. Udenlandsk pension efter EF-forordning nr. 1408/71 samt udenlandsk pension i øvrigt nedsættes eller inddrages ikke, men anvendes til betaling efter de regler, der gælder ved betaling af indtægter ud over dansk pension.

Chefen for Socialstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager om udbetaling af pension til personer, der er omfattet af lovens § 46.

Overdragelse af kommunale beføjelser til Socialstyrelsen

Overdragelse af kommunale beføjelser til Socialstyrelsen

De beføjelser, som kommunerne har efter loven, overføres til chefen for Socialstyrelsen, når de angår

1. pensioner, der skal fastsættes efter afsnit III, kap. 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet,

1. pensioner, der skal samordnes med udenlandsk pension efter regler i en overenskomst med en anden stat. Beføjelserne overføres først, når en administrativ aftale om gennemførelse af overenskomsten er trådt i kraft.

Administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere love, der

Administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere love, der

De administrative forskrifter om overenskomster med andre stater, der er udstedt med hjemmel i § 1, stk. 6, i lov om folkepension og § 1, stk. 6, i lov om invalidepension og førtidspension m.v. forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984, jf. lovenes § 11, stk. 1. Regler om refusion, regnskabsaflæggelse og revision, der er udstedt i medfør af tidligere lovgivning, forbliver ligeledes i kraft, jf. lovens § 52.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1990.

Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 874 af 23. december 1987 om social pension.

De beløb, der er nævnt i §§ 12-14, forhøjes den 1. januar 1991 med 9 pct.

Socialministeriet, den 4. juli 1990, den 4. juli 1990

/Aase Olesen Ib Valsborg/