Bekendtgørelse om uddannelsesstøtte(*

, stk. 3, § 8 a, stk. 5 og 7, § 9, stk. 2 og 7, § 10, § 11, stk. 1-3, § 12, stk. 1 og 5, § 13, stk. 1, § 13 a, stk. 1 og 3, § 14,

og 3, § 17, stk. 2, § 18, stk. 2, § 20, § 20 b, § 22, stk. 2 og 3, § 23, stk. 1-3 og § 26, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, samt i medfør af § 2, stk. 4 og 5, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte og § 2, stk. 1, i lov nr. 859 af 20. december 1989 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte, fastsættes:

Aldersbetingelser for støtte

Aldersbetingelser for støtte

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) giver efter ansøgning uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende fra begyndelsen af det førstkommende kvartal, der følger efter, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.

Studieaktivitet som betingelse for støtte

Studieaktivitet som betingelse for støtte

Det er en betingelse for at kunne modtage støtte, at den uddannelsessøgende er studieaktiv, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 4.

En uddannelsessøgende er studieaktiv, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesinstitutionen konstateres, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der svarer til den forbrugte støttetid til den igangværende uddannelse. Uddannelsesinstitutionen kontrollerer løbende den uddannelsessøgendes studiemæssige indsats i forhold til de for uddannelsen gældende bestemmelser, herunder ved deltagelse i foreskrevne prøver, obligatorisk undervisning, aflevering af opgaver m.v. En uddannelsessøgende kan ikke oppebære uddannelsesstøtte i større takt end svarende til den konstaterede studiemæssige placering.

Reglen i stk. 2 finder ikke anvendelse på støtte, der er omfattet af §§ 16, stk. 2, og 26 samt lovens § 3, stk. 4-6.

En uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 har påbegyndt en støtteberettigende videregående uddannelse, betragtes som studieaktiv, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesinstitutionen konstateres, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden væsentlig overskridelse af den sædvanlige studietid.

En uddannelsessøgende under uddannelse eller studier i udlandet sørger for, at styrelsen får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet, mindst to gange om året. Uddannelsessøgende, der er indskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution, skal dog sende meddelelsen til den danske uddannelsesinstitution.

Arbejde, som er pålagt den uddannelsessøgende i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, kan efter ansøgning sidestilles med studieaktivitet i indtil 1 år.

Styrelsen kan bestemme, at afgørelser om studieaktivitet træffes af uddannelsesinstitutionen.

Betingelser for godkendelse af uddannelser som støtteberettigende

Betingelser for godkendelse af uddannelser som støtteberettigende

En uddannelse i Danmark godkendes af styrelsen som støtteberettigende, når den:

1. er en offentlig anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse,

1. foregår ved en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution,

1. er tilrettelagt som heltidsundervisning og af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

1. er ulønnet.

En uddannelse, der foregår i et andet nordisk land, er støtteberettigende under samme betingelser som stk. 1, hvis den giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark eller indgår som en del af eller kan give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

En kompetencegivende uddannelse i udlandet i øvrigt er støtteberettigende under samme betingelser som stk. 1 og 2, hvis en principielt tilsvarende uddannelse ikke findes i Danmark.

Studier i udlandet er støtteberettigende i indtil 2 år under samme betingelser som nævnt i stk. 1, når de ville give adgang til uddannelsesstøtte, hvis de foregik i Danmark. Studierne skal kunne indgå som en del af den pågældende uddannelse i Danmark, og den pågældende studietid skal kunne medføre en tilsvarende eller i overvejende grad tilsvarende nedsættelse af uddannelsestiden i Danmark. Er den uddannelsessøgende ikke indskrevet ved uddannelsen i Danmark, kan støtte kun gives, hvis den uddannelsessøgende ved en erklæring fra rette uddannelsesinstitution i Danmark kan godtgøre, at betingelserne i 2. punktum er opfyldt. Kan hele uddannelsen tages i udlandet inden for 2 år, er uddannelsen støtteberettigende, hvis de i 1. punktum nævnte betingelser er opfyldt, og uddannelsen giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark. Endvidere er en uddannelse, der træder i stedet for en dansk studentereksamen eller tilsvarende eksamen som adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, støtteberettigende inden for de sidste 2 år af uddannelsen, hvis de i 1. punktum nævnte betingelser er opfyldt.

Til uddannelser i Forbundsrepublikken Tyskland kan der efter styrelsens nærmere bestemmelse ydes uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Sønderjylland.

Ved almen voksenuddannelse og ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver, til højere forberedelseseksamen eller til lignende undervisning på tilsvarende niveau er kravet om heltidsundervisning opfyldt, hvis den uddannelsessøgende deltager i mindst 20 ugentlige undervisningstimer normalt på samme kursus.

En uddannelsessøgende, der alene deltager i undervisning på gymnasiale suppleringskurser, opfylder kravet om heltidsundervisning ved at deltage i mindst 16 ugentlige undervisningstimer. Deltager en uddannelsessøgende i færre end 16 ugentlige undervisningstimer på gymnasiale suppleringskurser og samtidig i een eller flere af de i stk. 1 nævnte kursusformer, er kravet om heltidsundervisning opfyldt, hvis det samlede antal ugentlige undervisningstimer er mindst 20. Undervisningen betragtes ved opgørelsen af forbrugt støttetid som gymnasialt suppleringskursus, hvis denne undervisning omfatter mindst 15 ugentlige timer.

Indgår i undervisningen 15 timer eller derover på folkeskoleniveau, betragtes hele undervisningen afholdt på folkeskoleniveau ved opgørelsen af forbrugt støttetid, jf. lovens § 3, stk. 2, 3. pkt.

Styrelsen kan godkende en uddannelse, der består af lønnede og ulønnede perioder, som støtteberettigende i de ulønnede perioder af uddannelsen, hvis der indgår mindst 1 sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen. Den del af de lønnede praktikperioder af en uddannelse, som efter sammenlægning af sådanne perioder er af mindre end 1 måneds varighed, er dog støtteberettigende, jf. § 16.

Uddannelsessøgende kan ikke få uddannelsesstøtte, når de under uddannelse eller studier i udlandet får uddannelsesstøtte efter uddannelseslandets regler herom.

Særlige bestemmelser for udlændinge

Særlige bestemmelser for udlændinge

Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, til uddannelser i Danmark, når:

1. de tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,

1. de den 6. marts 1946 var eller inden for de sidste 10 år før denne dato som islandske statsborgere har været bosat i Danmark,

1. de modtager eller har modtaget integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp eller de familiesammenføres med sådanne personer eller

1. de sammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år.

Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er statsborgere fra et af de øvrige medlemslande af De europæiske Fællesskaber, i overensstemmelse med EF-retten.

Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark til uddannelsessøgende, der er statsborgere fra de øvrige nordiske lande, når de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde.

Med erhvervsarbejde sidestilles:

1. pasning af egne børn under 12 år,

1. praktikarbejde forud for en uddannelse,

1. registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse, dog ikke udover sammenlagt 1 år inden for det i stk. 1 nævnte tidsrum, eller

1. sygdomsperioder, der ikke afbryder ansættelsesforhold.

Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har en uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været af følgende art:

1. registrerede perioder af arbejdsløshed og arbejdsmarkedsuddannelse ud over de i stk. 2, nr. 3, nævnte,

1. perioder af tilsammen højst 6 måneders varighed, der er anvendt til gennemførelse af en uddannelse,

1. sygdomsperioder ud over de i stk. 2, nr. 4, omhandlede eller

1. militærtjeneste i hjemlandet.

Styrelsen kan på samme betingelser som til danske statsborgere give uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark til andre udlændinge end statsborgere fra de øvrige nordiske lande, når

1. de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtidserhvervsarbejde eller forudgående praktikarbejde eller

1. der foreligger ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslaggivende.

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande og uddannelsessøgende, som er udenlandske statsborgere, og som tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet. Udlændinge i øvrigt har ikke ret til at få uddannelsesstøtte, hvis de gennemgår en uddannelse, der giver adgang til uddannelsesstøtte efter hjemlandets regler.

Almindelige bestemmelser om støttetiden

Almindelige bestemmelser om støttetiden

Ved støttetid forstås det antal støttemåneder (klip), hvori den uddannelsessøgende efter loven er berettiget til at modtage støtte (tilgodehavende støttemåneder), såfremt lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.

Ved forbrugt støttetid forstås det antal støttemåneder (klip), der fragår i den uddannelsessøgendes (rest)tilgodehavende af støttemåneder (klip).

Støttetid betragtes som forbrugt, selv om uddannelsesstøtten frivilligt tilbagebetales helt eller delvis, eller selv om uddannelsesstøtten bortfalder ved den endelige beregning af støttetildeling efter støtteårets udløb.

Ved beregningen af tilgodehavende støttemåneder (klip) sker der fradrag for perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige til den igangværende uddannelse eller til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser, der er påbegyndt efter den 13. december 1988. Der sker endvidere fradrag for perioder, hvori der er modtaget fast revalideringsydelse efter lov om social bistand til den igangværende uddannelse eller til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser. For uddannelsessøgende i videregående uddannelser sker dog intet fradrag for uddannelsesydelse og fast revalideringsydelse, der er modtaget i forbindelse med tidligere afsluttede eller afbrudte ungdomsuddannelser.

Har styrelsen eller vedkommende uddannelsesinstitution truffet bestemmelse i medfør af §§ 16, stk. 2, og 26, sker der en tilsvarende forlængelse af støttetiden.

Tillægsperioden, jf. lovens § 3 b, stk. 1, kan forlænges på grund af bevilget orlov, praktikperioder, som ikke indgår i den normerede studietid, sygdom, fødsel, aftjening af værnepligt, udførelse af videnskabeligt arbejde, arbejde, der er omfattet af § 2, stk. 6, eller andre særlige forhold.

Styrelsen kan bestemme, at afgørelsen i henhold til stk. 1 træffes af uddannelsesinstitutionen.

Perioder med lønnet praktik medregnes ikke i den støtteberettigende normerede uddannelsestid, jf. §§ 17, 19, 20 og 21, hvis de sammenlagt for hele uddannelsen udgør en eller flere hele måneder.

Uddannelsessøgende, som i særlige tilfælde ikke kan opnå løn i praktikperioden, kan efter ansøgning oppebære støtte, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Styrelsen kan bestemme, at afgørelsen i henhold til 1. pkt. træffes af uddannelsesinstitutionen.

Støttetiden i ungdomsuddannelserne

Støttetiden i ungdomsuddannelserne

Uddannelsessøgende i en ungdomsuddannelse er berettiget til uddannelsesstøtte, såfremt lovens støttebetingelser i øvrigt er opfyldt, i en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid (studietid) for den igangværende uddannelse (støttetiden).

Støttetiden til den i § 4, stk. 1, omhandlede enkeltfagsundervisning kan for hver af de nævnte uddannelser ikke overstige 35 støttemåneder.

Ved opgørelsen af støttetiden for den igangværende uddannelse sker der fradrag for støttetid (månedlige klip), der er forbrugt efter den 1. august 1989 til tidligere afsluttede eller afbrudte ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Der sker endvidere fradrag efter reglen i § 13.

Ved opgørelsen af støttetiden sker der ikke fradrag for støttetid og perioder med uddannelsesydelse og fast revalideringsydelse, der er brugt til undervisning på folkeskoleniveau, medmindre den igangværende uddannelse er på folkeskoleniveau.

Støttetiden i videregående uddannelser

Støttetiden i videregående uddannelser

De uddannelsessøgende indplaceres i klippekortsystemet på det tidspunkt, hvor de første gang efter den 1. august 1989 søger om støtte. Indplaceringen sker efter reglerne i §§ 20, 21 eller 22.

Hvis den uddannelsessøgende skifter til en anden videregående uddannelse, efter at den første indplacering er sket, foretages der ikke nogen ny indplacering, men til den reststøttetid, som den uddannelsessøgende har på tidspunktet for skiftet af uddannelse, sker der fradrag eller tillæg afhængig af, om den normerede studietid for den nye uddannelse er kortere eller længere end den normerede uddannelsestid for den uddannelse, som blev lagt til grund ved indplaceringen i klippekortsystemet.

Ved beregningen af støttetiden sker der fradrag for støttetid (klip), der er forbrugt, og for perioder, hvori der er modtaget uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige og fast revalideringsydelse i henhold til lov om social bistand, efter den første indplacering i klippekortsystemet. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt deres første uddannelse 1. august 1989 eller senere

Uddannelsessøgende, der har påbegyndt deres første videregående uddannelse den 1. august 1989 eller senere, indplaceres i klippekortsystemet med virkning fra det tidspunkt, fra hvilket de søger om støtte. Indplaceringen har dog først virkning fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter, at den uddannelsessøgende er fyldt 19 år, jf. lovens § 9, stk. 5, sammenholdt dog med lovens § 3, stk. 6.

Ved indplaceringen tillægges der de uddannelsessøgende en støttetid, der svarer til den normerede studietid for uddannelsen. Der sker dog fradrag for perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige og for perioder, hvori der er modtaget fast revalideringsydelse efter lov om social bistand til en støtteberettigende videregående uddannelse.

Perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte i henhold til loven, uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige, eller fast revalideringsydelse efter lov om social bistand, fragår ikke ved beregningen af tilgodehavende støtte ved indplaceringen, hvis disse perioder ligger før begyndelsen af det kvartal, der følger efter, at den uddannelsessøgende er fyldt 19 år. Perioderne indgår i den i lovens § 3, stk. 4-6, fastsatte ekstraramme på 12 støttemåneder for videregående uddannelser. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt en uddannelse mellem 15. marts 1988 og 31. juli 1989

Uddannelsessøgende, der har påbegyndt deres første støtteberettigende videregående uddannelse i perioden fra og med den 15. marts 1988 til og med den 31. juli 1989, indplaceres i klippekortsystemet med en støttetid svarende til den normerede studietid for den igangværende uddannelse. Ved opgørelsen af støttetiden fradrages perioder, hvori den uddannelsessøgende i tiden fra og med den 15. marts 1988 til og med den 31. juli 1989 har modtaget støtte til den igangværende uddannelse og til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende videregående uddannelser. Der fradrages endvidere perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige til støtteberettigende videregående uddannelser, der er påbegyndt efter den 13. december 1988, samt perioder, hvori der er modtaget fast revalideringsydelse efter lov om social bistand til støtteberettigende videregående uddannelser.

Reglerne i § 12, stk. 2, § 20, stk. 3, samt lovens § 3, stk. 4-6, og § 9, stk. 5, finder anvendelse. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt en uddannelse før 15. marts 1988

Uddannelsessøgende, der har påbegyndt deres første støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, indplaceres i klippekortsystemet med en støttetid svarende til sædvanlig studietid for den igangværende uddannelse med tillæg af 1 år og med fradrag for indskrivningsperioder ved den igangværende uddannelse og ved tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende videregående uddannelser, uanset om de har modtaget uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige, eller fast revalideringsydelse i henhold til lov om social bistand.

Fravalg af støtte

Fravalg af støtte

Uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og i videregående uddannelser kan fravælge en eller flere månedlige støtterater. Fravalg af indtil 4 måneders støtte i et støtteår medfører for uddannelsessøgende i videregående uddannelser en forhøjelse af fribeløbet, jf. lovens §§ 3 a, stk. 1, og 8 a, stk. 2, nr. 1, for det pågældende støtteår. Med fravalg sidestilles undladelse af at søge om støtte.

Ansøgning om fravalg af støtte skal være styrelsen i hænde senest 1 måned forud for den første måned, som fravalget omfatter. Ansøgning, der vedrører støtte i det løbende støtteår, skal dog være styrelsen i hænde senest den 1. oktober i støtteåret.

Efter en fravalgsperiode på indtil 6 måneder, genoptager styrelsen støtteudbetalingen på det foreliggende grundlag.

Hvis den uddannelsessøgende ønsker støtteudbetalingen genoptaget efter en fravalgsperiode på 7 måneder eller derover, indgives ansøgning herom til uddannelsesinstitutionen. Ansøgningen skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest i løbet af den måned, fra hvilken støtteudbetalingen ønskes genoptaget. Ansøgning, der vedrører støtte i det løbende støtteår, skal dog være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. oktober i støtteåret.

Støtte, som er konstateret opsparet efter den 1. august 1989, kan til uddannelsessøgende i videregående uddannelser, der er normeret med en studietid på mere end 48 måneder, udbetales månedsvis sammen med den sædvanlige støtte efter lovens § 2 (dobbeltklip) i indtil 12 måneder, jf. lovens § 3a, stk. 2.

Til uddannelsessøgende, som er indplaceret i klippekortsystemet i medfør af reglerne for uddannelsessøgende, der har påbegyndt en støtteberettigende videregående uddannelse efter den 15. marts 1988, jf. §§ 20 og 21, kan der kun ydes dobbeltklip, hvis det samlede antal forbrugte månedsklip incl. dobbeltklip til den igangværende udddannelse ikke derved overstiger det antal månedsklip, som svarer til det for uddannelsen fastsatte antal månedsklip med tillæg af eventuelle ekstra klip i medfør af §§ 16, stk. 2, og 26.

Ansøgning om udbetaling af støtte med dobbelt sats skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest i løbet af den måned, fra hvilken udbetaling af dobbeltklip ønskes foretaget. Ansøgning, der vedrører støtte i det løbende støtteår, skal dog være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. oktober i støtteåret. Ansøgningen vedlægges en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, at uddannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder.

Hvis den uddannelsessøgende ønsker udbetaling af dobbeltklip standset, skal ansøgning herom være styrelsen i hænde senest 1 måned forud for den første måned, hvori dobbeltklip frasiges. Ansøgning, der vedrører støtte i det løbende støtteår, skal dog være styrelsen i hænde senest den 1. oktober i støtteåret.

Hvis der ikke er opsparet tilstrækkelig støtte til, at der kan ske dobbeltklip i alle måneder af afslutningsperioden, ydes der dobbeltklip i en sammenhængende periode, så langt den opsparede støtte rækker.

Støtte med dobbelt sats kan kun udbetales, hvis den uddannelsessøgende har uforbrugte månedsklip svarende til det antal måneder, som er tilbage af uddannelsen, og derudover har et antal månedsklip.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

Styrelsen kan bestemme, at der skal ske fradrag i støttetiden for uddannelsessøgende, der har oppebåret uddannelsesstøtte efter færøske eller grønlandske regler.

Styrelsen kan bestemme, at afgørelsen i henhold til stk. 1 træffes af uddannelsesinstitutionen.

Styrelsen kan bestemme, at støttetiden ud over de i lovens § 3, stk. 4-6, nævnte tilfælde kan forlænges, eller tidligere indskrivningsperioder ikke skal fradrages i støttetiden på grund af sygdom, fødsel, aftjening af værnepligt, udførelse af videnskabeligt arbejde, arbejde der er omfattet af § 2, stk. 6, eller andre særlige forhold.

Styrelsen kan bestemme, at afgørelsen i henhold til stk. 1 træffes af uddannelsesinstitutionen.

Styrelsen kan bemyndige den enkelte uddannelsesinstitution til at træffe afgørelse om, hvor megen ekstra støttetid inden for den i lovens § 3, stk. 4-6, anførte samlede ramme på 12 måneder, der tilkommer en uddannelsessøgende som følge af, at en prøve ikke er bestået.

Støttetid, som en uddannelsessøgende bruger til adgangsgivende kurser til en videregående uddannelse, indgår i den i lovens § 3, stk. 4-6, anførte samlede ramme på 12 støttemåneder for en ungdomsuddannelse.

Indtil udgangen af juli måned 1993 kan uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 har påbegyndt en støtteberettigende videregående uddannelse, få statsgaranti for lån i et pengeinstitut i indtil 1 år ud over det tidsrum, for hvilket stipendiestøtte er eller kunne være opnået efter § 22, såfremt sådan statsgaranti ikke allerede er opnået i tidligere støtteår. I forbindelse med afslutningen af uddannelsen kan garantien ydes i endnu højst 1 år. Er tildelingsperioden kortere end støtteåret, nedsættes garantibeløbet forholdsmæssigt.

Afgørelser i henhold til stk. 1 kan efter styrelsens bestemmelse træffes af uddannelsesinstitutionen.

Beregning af støtte

Beregning af støtte

Støtteperioden er de måneder af støtteåret, hvori den uddannelsessøgende er støtteberettiget, jf. lovens § 7. Støtte kan ikke gives for mindre end 1 måned.

Styrelsen bestemmer, i hvilke måneder, der ikke udbetales støtte på grund af lønnet praktik.

Styrelsen kan bestemme, at afgørelsen i henhold til stk. 2 træffes af uddannelsesinstitutionen.

Opgørelse af fribeløb og forældres

Opgørelse af fribeløb og forældres

Har den uddannelsessøgende modtaget legater, stipendier eller lignende, der er givet med uddannelsesformål for øje, og som indgår i den uddannelsessøgendes indkomst, jf. lovens § 8, kan styrelsen efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, jf. lovens § 8 a, med et beløb, der svarer til legatet.

Har den uddannelsessøgende i medfør af lov om arbejdsskadeforsikring eller lov om erstatningsansvar modtaget udbetalinger, som indgår i den uddannelsessøgendes indkomst, jf. lovens § 8, kan styrelsen efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, jf. lovens § 8 a, med et beløb, der svarer til udbetalingerne.

Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, jf. lovens § 8 a, hvis legater, stipendier eller lignende, der er givet med uddannelsesformål for øje, jf. stk. 1, eller engangsudbetalinger i henhold til de i stk. 2 nævnte love, indgår i den uddannelsessøgendes skattepligtige formue, og denne overstiger det i lovens § 8, stk. 2, fastsatte beløb. Friløbet kan forhøjes med 75 pct. af det beløb, hvormed legatet eller engangsudbetalingen har medført en stigning af den skattepligtige formue ud over det i lovens § 8, stk. 2, fastsatte beløb.

Når den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret er højere end fribeløbet, jf. lovens §§ 8 og 8 a, stk. 1-6, nedsættes først stipendium, herunder stipendium efter lovens § 5, og dernæst studielån krone for krone med det overskydende beløb.

Supplerende studielån i medfør af lovens § 9, stk. 4, nedsættes altid først krone for krone med det beløb, egenindkomsten overstiger fribeløbet. Når der ikke er mere supplerende lån, sker nedsættelsen efter reglerne i stk. 1.

Nedsættelse efter stk. 1 og 2 sker altid, som om der er søgt størst muligt studielån.

Indtil udgangen af det kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, beregnes stipendium på grundlag af den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret og forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for støtteåret, jf. lovens §§ 9 og 9 a.

Hvis forældrenes indkomst på grund af længerevarende arbejdsløshed efter afskedigelse, langvarig sygdom, konkurs, betalingsstandsning eller overgang til pension eller efterløn er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, som indgår i indkomstgrundlaget, kan styrelsen efter ansøgning fastsætte et andet beregningsgrundlag. Dette beregningsgrundlag fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen, på grundlag af forældrenes forventede bruttoindkomst i perioden og efter styrelsens bestemmelse med de fradrag i den personlige indkomst, som fremgår af indkomstsgrundlaget, og med tillæg af positiv kapitalindkomst og et beregnet formueafkast ifølge indkomstgrundlaget.

Er betingelserne for søskendefradrag i henhold til lovens § 9, stk. 2, opfyldt i en del af støtteperioden, gives fradraget for hele støtteåret.

Forældrenes indkomstgrundlag sammenlægges, når forældrene den 1. oktober i kalenderåret forud for støtteårets begyndelse enten var gift med hinanden og ikke var separerede eller havde fælles folkeregisteradresse eller bopæl.

Var forældrene ikke gift med hinanden, eller var de separerede, og havde de ikke fælles folkeregisteradresse eller bopæl den 1. oktober i kalenderåret forud for støtteårets begyndelse, tages kun indkomstgrundlaget for den af forældrene, der senest har haft forældremyndigheden alene, i betragtning. Har ingen af forældrene haft forældremyndigheden alene, tages indkomstgrundlaget i betragtning for den af forældrene, som den uddannelsessøgende ved støtteårets begyndelse er nærmest knyttet til.

Ved dødsfald lægges indkomstgrundlaget for den længstlevende af forældrene til grund. Styrelsen kan se bort fra den efterlevendes indkomstgrundlag, hvis det godtgøres, at den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med denne, og støtte har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes indkomstgrundlag.

Styrelsen fastsætter beregningsgrundlaget for støtten, hvis forældrene i det andet indkomstår forud for støtteåret, havde indtægter på Færøerne eller i Grønland. Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af forældrenes indkomst på Færøerne eller i Grønland i dette indkomstår.

Styrelsen fastsætter beregningsgrundlaget for støtten, hvis forældrene i det andet indkomstår forud for støtteåret, havde indtægter i udlandet, der ikke var skattepligtige i Danmark. Det samme gælder, hvis forældrene i det andet indkomstår forud for støtteåret, havde skattefri indtægter i Danmark.

Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af oplysninger om forældrenes økonomiske forhold efter principperne for dannelsen af indkomstgrundlaget, jf. lovens § 9 a, stk. 1.

Den uddannelsessøgende skal give de oplysninger om forældrenes indkomst og formue, der er nødvendige for fastsættelsen af indkomstgrundlaget.

Indtægter m.v. i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner på grundlag af et gennemsnit af de valutakurser, der er noterede i København i indkomståret.

De uddannelsessøgendes bopælsstatus

De uddannelsessøgendes bopælsstatus

En uddannelsessøgende er hjemmeboende, hvis vedkommende ud over ferier og søn- og helligdage jævnligt bor hos forældrene eller den ene af dem. Hvis en uddannelsessøgende i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, betragtes vedkommende som hjemmeboende.

En uddannelsessøgende skal når som helst ved fremlæggelse af huslejekvittering eller på anden måde kunne dokumentere at være udeboende i perioder, hvori støtte modtages eller er modtaget som udeboende.

En uddannelsessøgende, der bor på kostskole, skolehjem eller lignende, er udeboende, uanset med hvilken adresse vedkommende er tilmeldt folkeregistret. Det samme gælder for uddannelsessøgende, der får støtte til uddannelse eller studier i udlandet, hvis de ikke bor hos forældrene eller den ene af forældrene i udlandet.

Det er den uddannelsessøgendes bopælsstatus pr. den 1. i hvert kvartal, der er afgørende for, om den uddannelsessøgende tildeles støtte som hjemmeboende eller som udeboende i det pågældende kvartal. Når den uddannelsessøgende begynder en ny uddannelse, kan der dog tildeles støtte med udeboendesatsen fra uddannelsens begyndelse, hvis den uddannelsessøgende den 1. i den måned, hvori uddannelsen begynder, er udeboende.

Har en uddannelsessøgende fået hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter, nedsættes stipendiebeløbet med højst 1.150 kr. pr. støttemåned for gratis kost og logi og med højst 525 kr. pr. støttemåned for gratis kost alene. Nedsættelsen sker også i ferieperioder. Beløbet reguleres efter reglerne i lovens § 6.

Ansøgning om og udbetaling af støtte

Ansøgning om og udbetaling af støtte

En uddannelsessøgende ansøger styrelsen om støtte. Styrelsen bestemmer, i hvilke tilfælde der skal indgives en ansøgning. Ansøgning afleveres til uddannelsesinstitutionen, jf. dog § 39, stk. 2. Ansøgninger, der vedrører støtte i det løbende støtteår, skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. oktober i støtteåret. Der kan ses bort fra denne frist for uddannelsessøgende, som efter den 1. oktober optages på en uddannelse, der begynder i perioden 1. oktober til 31. december.

Uddannelsesstøtte tildeles tidligst fra støtteperiodens begyndelse og tidligst fra begyndelsen af den måned, hvori ansøgning om støtte er uddannelsesinstitutionen i hænde.

En uddannelsessøgende kan søge om ændring af tildelt støtte. Ansøgning afleveres til uddannelsesinstitutionen. Ansøgning, der vedrører støtte i det løbende støtteår, skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. oktober i støtteåret.

Ændring kan søges, hvis:

1. den uddannelsessøgende bliver udeboende,

1. der sker en væsentlig ændring af forholdene for forældrene til en uddannelsessøgende inden udgangen af det kvartal, der ligger forud for det kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, jf. §§ 32, stk. 2, og 33, stk. 3,

1. skattemyndighederne ændrer forældrenes indkomstgrundlag,

1. der er sket en ændring i antallet af den uddannelsessøgendes søskende,

1. den uddannelsessøgendes hele eller delvise fritagelse for betaling af opholdsudgifter bortfalder eller

1. den uddannelsessøgende ønsker at supplere tidligere tildelt stipendium med studielån.

Regulering i de i stk. 2, nr. 1, 2, 5 og 6 nævnte tilfælde sker tidligst fra begyndelsen af den måned, hvori ansøgning er uddannelsesinstitutionen i hænde.

I de i stk. 2, nr. 1, 2 og 5 nævnte tilfælde sker reguleringen tidligst med virkning fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter det kvartal, hvori ændringen er sket, jf. stk. 3. Ved flytning den 1. i et kvartal regnes ændringen fra denne dato.

I de i stk. 2, nr. 3 og 4, nævnte tilfælde sker regulering fra støtteperiodens begyndelse.

Ved studieophold i udlandet afleverer den uddannelsessøgende ansøgningsskema, jf. §§ 37 og 38, til den uddannelsesinstitution i Danmark, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet, jf. § 3, stk. 4.

Hvis den uddannelsessøgende under uddannelser eller studier i udlandet ikke er indskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution, afleveres ansøgningskema, jf. §§ 37 og 38, direkte til styrelsen.

Stipendier og studielån udbetales forud i månedlige rater på postgirokonto eller til konto i et pengeinstitut i Danmark. Første rate af studielån udbetales dog tidligst, når gældsbrevet (lånebeviset) er underskrevet og modtaget i styrelsen.

Et lånetilsagn bortfalder normalt, hvis gældsbrevet ikke er tilbagesendt til styrelsen senest den 1. november i støtteåret.

Stipendium, der udgør mindre end 100 kr. pr. støttemåned, udbetales ikke. Det samme gælder studielån.

Regulering af stipendium og studielån og tilbagebetaling af for

Regulering af stipendium og studielån og tilbagebetaling af for

Styrelsen regulerer stipendium og studielån, når den uddannelsessøgende i støtteperioden:

1. fylder 19 år,

1. bliver hjemmeboende i stedet for udeboende, eller udeboende i stedet for hjemmeboende eller

1. opnår hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.

Regulering har først virkning fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter det kvartal, hvori ændringen er sket. Ved flytning den 1. i et kvartal regnes ændringen fra denne dato.

Udbetaling på lån, der er ydet i medfør af lovens § 9, stk. 4, ophører fra udgangen af det kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år.

Stipendium og studielån bortfalder, hvis den uddannelsessøgende i støtteperioden:

1. afslutter eller afbryder uddannelsen,

1. får orlov,

1. får løn i perioder som led i uddannelsen, jf. §§ 5 og 29, stk. 2 og 3,

1. får anden offentlig støtte, som udelukker uddannelsesstøtte,

1. erklæres ikke-studieaktiv eller

1. ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse.

Stipendium og studielån bortfalder fra den 1. i en måned, hvis ændringen sker fra dette tidspunkt og ellers fra månedens udgang.

Stipendium og studielån, der er udbetalt for perioden efter, at de i § 42 nævnte ændringer får virkning, skal tilbagebetales og forrentes efter reglerne i lovens § 13.

Stipendium og studielån, som er tildelt for tiden fra 1. januar 1991 og derefter, og som skal tilbagebetales i henhold til § 43 og lovens § 12, stk. 2 og 4, skal tilbagebetales senest den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter kravets fremsættelse.

Styrelsen kan bestemme, at gælden tilbagebetales med lige store beløb over en periode på højst 12 måneder. Den månedlige ydelse kan dog ikke være mindre end 200 kr. for det enkelte krav. Er gælden ikke betalt efter 12 måneder, opkræves hele det resterende beløb straks. Styrelsen kan efter anmodning give lempelser i tilbagebetalingsvilkårene, herunder give udsættelse med tilbagebetalingen, hvis debitor på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Styrelsen kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt anerkender gælden, herunder dens tilblivelse og størrelse. Styrelsen kan endvidere bestemme, hvorledes indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol, tilbagebetalingstillæg efter lovens § 12, stk. 5, og eventuelle omkostninger.

Hvis debitor ikke overholder vilkårene for tilbagebetalingen, kan gælden efter påkrav opsiges til skadesløs betaling.

Stipendium, studielån og statslån, som er tildelt for tiden før den 1. januar 1991, og som skal tilbagebetales i henhold til da gældende regler, skal tilbagebetales straks.

Styrelsen kan bestemme, at gæld, jf. stk. 1, tilbagebetales over en periode, der normalt ikke må overstige 5 år. Perioden fastsættes under hensyn til gældens størrelse. Den månedlige ydelse kan kun i særlige tilfælde være mindre end 200 kr. for det enkelte krav. Ved tilbagebetaling af gæld, som er opstået før den 1. august 1989, opgøres kravene samlet, selv om gælden vedrører flere støtteår.

Styrelsen kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt anerkender gælden, herunder dens tilblivelse og størrelse. Styrelsen kan endvidere bestemme, hvorledes indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol, tilbagebetalingstillæg efter de da gældende regler og eventuelle omkostninger.

Tilbagebetaling af studielån og statslån, der er tildelt i

Tilbagebetaling af studielån og statslån, der er tildelt i

For en låntager, som kun har studielån optaget for perioden efter 1. januar 1991, skal tilbagebetaling af studielån begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsestiden er ophørt.

For en låntager, som har studielån og statslån optaget for perioden før den 1. januar 1991, og for en låntager, som både har studielån og statslån optaget for perioden før og efter 1. januar 1991, skal tilbagebetaling af studielån og statslån begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsestiden er ophørt, dog tidligst 1. august.

Uddannelsestiden er det tidsrum, en uddannelsessøgende gennemgår offentligt anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede, af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis. Uddannelsestiden betragtes ikke som ophørt, når den uddannelsessøgende inden for 15 måneder efter, at en uddannelse er afsluttet, påbegynder en anden uddannelse, som kan medregnes i uddannelsestiden. Tilsvarende gælder, når en afbrudt uddannelse genoptages inden for den nævnte frist.

Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsestid skal betragtes som ophørt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv, selv om uddannelsen ikke er afsluttet eller afbrudt.

Styrelsen fastsætter i gældsbrevet (lånebeviset), i hvilke tilfælde gælden forfalder til omgående indfrielse. I gældsbrevet fastsættes endvidere vilkår for lånets tilbagebetaling og eventuel tvangsinddrivelse, herunder for indbetalte beløbs fordeling på gebyrer, renter, hovedstol og eventuelle omkostninger.

Tilbagebetaling af studielån og statslån med påløbne renter sker med lige store ydelser hver anden måned.

Betalingen sker over en periode, der fastsættes af styrelsen på grundlag af gældens størrelse. Perioden udgør mindst 7 år og højst 15 år. Ydelsen skal udgøre mindst 200 kr.

Styrelsen kan efter ansøgning give lempelser i tilbagebetalingsvilkårene eller give udsættelse med tilbagebetaling, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Statsgaranti for lån i pengeinstitutter

Statsgaranti for lån i pengeinstitutter

Låntager træffer inden for støtteperioden aftale med et pengeinstitut om oprettelse af lånet. Gældsbeviset skal normalt være underskrevet senest 1 måned efter udstedelse af garantierklæringen.

Der må normalt ikke ske udbetaling på et lån, når betingelserne for støtte efter lovens § 7 ikke længere er opfyldt.

Styrelsen fastsætter fremgangsmåden ved oprettelse af lånet samt ved misligholdelse. Styrelsen godkender de formularer, der anvendes ved oprettelse og tilbagebetaling af lånet.

Tilbagebetaling i henhold til lovens § 17, stk. 1, nr. 1, udsættes, hvis låntager senere påbegynder eller genoptager en offentligt anerkendt uddannelse, ulønnet eller lønnet, af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis.

Styrelsen kan efter ansøgning udsætte tilbagebetalingen, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan indgå en tilbagebetalingsordning.

Styrelsen kan bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde før det i lovens § 17, stk. 1, nr. 1, fastsatte tidspunkt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv. Garantien ophører i så fald senest 15 år efter, at tilbagebetaling skal påbegyndes.

Afvigelser fra tilbagebetalingsaftalen kan efter styrelsens bestemmelse aftales mellem låntager og pengeinstituttet, jf. dog lovens § 17, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelserne i lovens § 16, stk. 2, og § 17, stk. 1, nr. 1, om garantiperiodens ophør og om tidspunktet for påbegyndelsen af tilbagebetalingen af statsgaranterede lån finder også anvendelse for statsgaranterede lån optaget efter den tidligere uddannelsesstøttelovgivning.

Pengeinstituttet afgiver årligt inden den 1. februar til styrelsen en opgørelse over hver låntagers statsgaranterede studiegæld pr. 31. december i det foregående kalenderår. Indberetningen skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling, og skal for hver studielånskonto, låntager har i pengeinstituttet, indeholde oplysninger om:

1. pengeinstituttets registreringsnummer,

1. låntagers personnummer,

1. låntagers kontonummer,

1. saldoen pr. 31. december og de tilskrevne renter i kalenderåret og

1. hvorvidt der er indgået aftale om studiegældens tilbagebetaling.

Oplysningspligt

Oplysningspligt

En uddannelsessøgende skal straks give oplysning, når den uddannelsessøgende:

1. afbryder uddannelsen eller afslutter uddannelsen, uden at det fremgår af sidste støttemeddelelse,

1. får orlov,

1. får en lønnet periode som en del af uddannelsen, uden at det fremgår af sidste støttemeddelelse, jf. §§ 5 og 29, stk. 2 og 3,

1. bliver hjemmeboende,

1. får tildelt anden offentlig støtte, som udelukker uddannelsesstøtte,

1. opnår hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter eller

1. ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse.

Oplysningerne skal gives til styrelsen eller til uddannelsesinstitutionen efter styrelsens nærmere bestemmelse.

Uddannelsessøgende, der har fået studielån, statslån eller statsgaranteret lån, skal give styrelsen meddelelse om uddannelsens afslutning eller afbrydelse.

Administration m.v.

Administration m.v.

Styrelsen fastsætter frister for indbetalinger og meddelelser og udarbejder skemamateriale m.v. Styrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for støttetildeling, kontrol af egenindkomst, tilbagebetaling af lån m.v. og administrationen i øvrigt. Styrelsen fastsætter, i hvilket omfang ansøgninger m.v. skal indgives på særligt skema.

Styrelsen fastsætter, i hvilket omfang oplysninger skal gives skriftligt.

Styrelsen fastsætter regler for den enkelte uddannelsesinstitutions bistand ved støttetildelingen, herunder at uddannelsesinstitutionen giver meddelelse til styrelsen om den uddannelsessøgendes studieaktivitet. Meddelelse gives til styrelsen efter retningslinier, som fastsættes af styrelsen. Styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til styrelsens edb-system.

Styrelsen varetager administrationen af statslån, der er ydet efter den tidligere uddannelsesstøttelovgivning. Lån ydet i henhold til lov nr. 262 af 4. juni 1970 forrentes med 1 pct. over diskontoen. Forrentningen begynder normalt fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende ikke længere anses for berettiget til at opnå uddannelsesstøtte, herunder statsgaranti for lån i pengeinstitutter. Tilbagebetalingen begynder normalt et år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse, jf. reglerne i § 46, stk. 3 og 4.

Gebyrer

Gebyrer

Sker indbetaling ikke rettidigt på gæld som følge af lån eller for meget udbetalt støtte, udskriver styrelsen rykkermeddelelse eller opsigelse af låne- og tilbagebetalingsordningen. For udskrivning af hver rykkermeddelelse beregnes et gebyr på 35 kr. og for udskrivning af hver opsigelse beregnes et gebyr på 100 kr. Beløbet tillægges gælden, og indbetaling afskrives forlods på gebyret.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Bestemmelsen i lovens § 13, stk. 2 ( 1), er trådt i kraft den 1. august 1987. Bestemmelsen i § 1, nr. 4 ( 2), i lov nr. 859 af

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 4. juli 1990, den 4. juli 1990

/Jørgen Winther/