Bekendtgørelse om bygningsdrift
BEK nr 540 af 18/07/1990
§ 1
Bekendtgørelsen gælder for byggeri, der er omfattet af Byggeskadefonden, jf. § 62 b i lov om boligbyggeri.
§ 2
Bygningsdrift skal gennemføres således, at byggeriet i overensstemmelse med god driftskik opfylder sine funktioner og fremtræder i forsvarlig stand.
§ 3
Bygningsdrift omfatter forsyning, renhold, vedligehold, pasning og overvågning af byggeriet og dettes installationer og friarealer.
§ 4
Bygningsejeren skal udarbejde og følge en plan for driften af byggeriet.
Planen skal foreligge ved byggeriets overgang fra anlæg til drift (skæringsdatoen). Hvis byggeriet overdrages inden denne dato, skal driftplanen udarbejdes af den oprindelige bygherre.
Projektmateriale, dokumentation for udførelsen, driftinstrukser, brugsanvisninger og lignende, der danner grundlag for planen, skal til enhver tid findes i ajourført form hos bygningsejeren.
Planen revideres efter behov af bygningsejeren, særlig med henblik på at modvirke skader i byggeriet.
§ 5
I driftsplanen angives
- de nødvendige driftaktiviteter, herunder driftrutiner,
- tidspunkter for vedligeholdsarbejders udførelse under angivne forudsætninger om, hvilken vedligeholdstilstand byggeriet skal have, og hvornår bygningsdele og installationer påregnes udskiftet, og
- de økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at efterleve planen.
Driften skal dokumenteres således, at der fremkommer en systematisk oversigt over planens gennemførelse.
§ 6
Kommunalbestyrelsen påser som tilsynsmyndighed, at det almennyttige byggeri, ungdomsboliger, lette kollektivboliger og ældreboliger overholder reglerne i denne bekendtgørelse.
For private andelsboliger påser kommunalbestyrelsen ved godkendelsen af den endelige anskaffelsessum ved byggeriets færdiggørelse, at driftplanen foreligger.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1990.
For byggerier, der har skæringsdato før den 1. januar 1991, jf. § 4, stk. 2, har bekendtgørelsen dog først virkning fra den 1. juli 1991, og driftplaner skal foreligge senest fra denne dato.
pre_paragraph I medfør af § 56, stk. 2, § 65, § 73 og § 82 ( 1) i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 2. februar 1989 og § 33 i lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 7. oktober 1988 med senere ændringer, fastsættes:
Bygge- og Boligstyrelsen, den 18. juli 1990, den 18. juli 1990
/H.E. Rasmussen Flemming Lethan/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990