Bekendtgørelse om klageadgang til Undervisnings- og Forskningsministeriet med hensyn til visse afgørelser truffet af kommunalbestyrelser vedrørende det kommunale skolevæsen
BEK nr 553 af 24/07/1990
§ 1
Uanset bestemmelsen i § 43 a, stk. 2, 1. pkt., i folkeskoleloven kan kommunalbestyrelsens afgørelser i sager vedrørende det kommunale skolevæsen indbringes for Undervisnings og Forskningsministeriet, når det drejer sig om sager om følgende forhold:
- Normering og klassificering af stillinger, herunder funktion og kombinationsbeskæftigelse,
- ansættelse og afskedigelse, herunder disciplinære forhold,
- tjenestetid, herunder tjenestefrihed,
- overtimebetaling/afspadsering,
- videreuddannelse,
- tjeneste- og lejeboliger samt flyttegodtgørelse,
- ferie samt sygdom og andet tilsvarende fravær,
- ulempegodtgørelse, befordringsgodtgørelse samt ATP,
- lønforskud og lønforskrivninger,
- kommunale løntillæg samt
- sager der i øvrigt er omfattet af tjenestemandsorganisationernes aftale- og forhandlingsret, jf. tjenestemandslovens kap. 10 og hovedaftale af 27. oktober 1969 mellem ministeren for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen og statstjenestemændenes centralorganisationer.
Med henblik på at vejlede om klageadgang kan en kommunalbestyrelse, før den træffer afgørelse i en sag vedrørende det kommunale skolevæsen, forelægge Undervisnings- og Forskningsministeriet spørgsmålet, om der efter denne bekendtgørelse er adgang til at klage til ministeriet over kommunalbestyrelsens afgørelse.
§ 2
Fristen for klage over kommunalbestyrelsens afgørelser er 4 uger fra den dag, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse er meddelt de pågældende myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen angår.
§ 3
Bekendtgørelsen har virkning for afgørelser efter § 1 truffet af en kommunalbestyrelse den 1. august 1990 eller senere.
pre_paragraph I medfør af § 43 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkeskolen fastsættes:
Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 24. juli 1990, den 24. juli 1990
/Sten Grambye Ole H. Trønning/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990