Bekendtgørelse om aromaer m.m., der må anvendes til levnedsmidler

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på aromaer, som anvendes til eller er bestemt til anvendelse i eller på levnedsmidler for at give disse duft og smag, jf. § 3, samt på udgangsmaterialer til fremstilling af aromaer.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på:

1. spiselige stoffer og produkter, som er beregnet til at fortæres som sådanne i uforarbejdet stand eller efter at være rekonstituerede,

1. stoffer som udelukkende har sød, sur eller salt smag, og

1. stoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, der har egne aromagivende egenskaber, når de ikke anvendes som aromakilder.

Kun aromaer, der opfylder denne bekendtgørelses bestemmelser, må anvendes eller sælges med henblik på anvendelse i levnedsmidler. Dette gælder også importerede aromaer.

Til levnedsmidler, der importeres her til landet, må kun anvendes aromaer, der er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelsens bestemmelser finder bortset fra §§ 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 også anvendelse på aromaer og levnedsmidler, der eksporteres til lande, som er medlem af De Europæiske Fællesskaber.

Definitioner

Definitioner

Ved aroma forstås i bekendtgørelsen aromastof, aromapræparat, reaktionsaroma, røgaroma, røgaromastof eller blandinger af disse, indbyrdes eller med andre tilsætningsstoffer eller andre levnedsmidler.

I bekendtgørelsen forstås ved:

1. Aromastof: en defineret kemisk forbindelse med aromagivende egenskaber, fremstillet ved

a) egnede fysiske processer (herunder destillation og ekstraktion med opløsningsmiddel), enzymprocesser eller mikrobiologiske processer på grundlag af et stof af vegetabilsk eller animalsk oprindelse enten i dets oprindelige form eller forarbejdet med henblik på konsum gennem almindeligt anvendte tilberedningsprocesser for levnedsmidler, (herunder tørring, ristning og gæring),

b) kemisk syntese eller udskillelse ad kemisk vej, hvis den kemisk set er identisk med et stof, der naturligt forekommer i et stof af vegetabilsk eller animalsk oprindelse som beskrevet under litra a, eller

c) kemisk syntese, men som kemisk set ikke er identisk med et stof, der naturligt forekommer i et stof af vegetabilsk eller animalsk oprindelse som beskrevet under litra a.

1. Aromapræparat: et koncentreret eller ikke-koncentreret produkt bortset fra de stoffer, der beskrives i nr. 1, litra a, med aromagivende egenskaber, fremstillet ved egnede fysiske processer (herunder destillation og ekstraktion med opløsningsmiddel), enzymprocesser eller mikrobiologiske processer på grundlag af stoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse enten i deres oprindelige form eller forarbejdet med henblik på konsum gennem almindeligt anvendte tilberedningsprocesser for levnedsmidler ( herunder tørring, ristning og gæring).

1. Reaktionsaroma: et produkt fremstillet under overholdelse af god fremstillingspraksis ved opvarmning til en temperatur, der ikke overstiger 180 grader C i et tidsrum på højst 15 minutter, af en blanding af forskellige ingredienser, som ikke nødvendigvis selv har aromagivende egenskaber, og hvoraf mindst en indeholder nitrogen (aminogruppe) og en anden er en reducerende sukkerart.

1. Røgaroma: en røgekstrakt, som anvendes i traditionel levnedsmiddelrøgning.

1. Røgaromastof: aromastof eller aromapræparat, jf. nr. 1 og 2, som giver røgsmag.

Sammensætning m.m.

Sammensætning m.m.

Aromaer må ikke indeholde bestanddele eller stoffer i en toksikologisk farlig mængde.

Aromaer må ikke indeholde mere end 3 mg/kg arsen, 10 mg/kg bly, 1 mg/kg cadmium og 1 mg/kg kviksølv, med mindre der er fastsat andet ved specifikke renhedskriterier.

Anvendelsen af aromaer må ikke medføre, at levnedsmidler indeholder de i bilag 1 nævnte stoffer i større mængder end fastsat i bilaget.

Anvendelsen af aromaer og af andre levnedsmiddelingredienser med aromagivende egenskaber må ikke medføre, at færdige levnedsmidler indeholder de i bilag 2 nævnte stoffer i større mængder end fastsat i bilaget. Disse stoffer må ikke som sådan tilsættes aromaer eller levnedsmidler.

Mærkning

Mærkning

Aromaer, der ikke er bestemt til salg til den endelige forbruger, skal på salgsemballagen være forsynet med følgende oplysninger, som skal være klart synlige, letlæselige og uudslettelige:

1. navn eller firmanavn samt adresse på fabrikanten eller emballeringsvirksomheden eller en forhandler, der er etableret indenfor De Europæiske Fællesskaber,

1. varebetegnelse: enten ordet »aroma« eller en mere specifik betegnelse eller beskrivelse af aromaen,

1. angivelsen »til levnedsmidler« eller en henvisning til det eller de levnedsmidler, som aromaen skal anvendes til,

1. en opregning i rækkefølge efter faldende vægt af de kategorier, som de tilstedeværende aromastoffer og aromapræparater tilhører. Opregning skal ske i henhold til følgende kategoriopdeling:

a) naturlige aromastoffer for de aromastoffer, der er defineret i § 3, stk. 2, nr. 1, litra a,

b) naturidentiske aromastoffer for de aromastoffer, der er defineret i § 3, stk. 2, nr. 1, litra b,

c) kunstige aromastoffer for de aromastoffer, der defineret i § 3, stk. 2, nr. 1, litra c,

d) aromapræparater for de præparater, der er defineret i § 3, stk. 2, nr. 2,

e) reaktionsaromaer for de aromaer, der er defineret i § 3, stk. 2, nr. 3,

f) røgaromaer for de aromaer, der er defineret i § 3, stk. 2, nr. 4, eller

g) røgaromastoffer for de aromaer, der er defineret i § 3, stk. 2, nr. 5.

1. for aromaer, der er iblandet tilsætningsstoffer, der er nødvendige for at oplagre og anvende aromaer, eller produkter, der anvendes til opløsning og fortynding af aromaer, angives en opregning i rækkefølge efter faldende vægt af disse. Stofferne angives ved deres navn eller eventuelt nummer fastsat af De Europæiske Fællesskaber,

1. for så vidt angår bestanddele eller grupper af bestanddele herunder tilsætningsstoffer og de i bilag 1 og 2 nævnte stoffer, der er undergivet en kvantitativ begrænsning, en angivelse af den maksimale mængde eller anden fyldestgørende oplysning, der sætter køber i stand til at overholde disse kvantitative begrænsninger,

1. en angivelse til identifikation af parti og

1. det nominelle indhold, angivet i vægt- eller rumfangsenheder

De i § 5, stk. 1, nr. 4, 5 og 6, nævnte oplysninger kan anføres i handelsdokumenterne, såfremt disse kommer køber i hænde senest samtidig med leveringen, og såfremt påtegningen »bestemt til fremstilling af levnedsmidler, ikke til detailsalg« anføres et klart synligt sted på varens emballage eller beholder.

Med forbehold af den opregning, der skal foretages i henhold til § 5, stk. 1, nr. 4, må ordet »naturlig« eller andre ord med stort set samme betydning kun anvendes for aromaer, hvis den aromagivende bestanddel udelukkende indeholder naturlige aromapræparater som defineret i § 3, stk. 2, nr. 1, litra a eller § 3, stk. 2, nr. 2.

Hvis aromaens varebetegnelse indeholder en henvisning til et levnedsmiddel eller en anden aromakilde, må ordet »naturlig« eller andre ord med stort set samme betydning kun anvendes, såfremt aromaandelen udelukkende eller næsten udelukkende er udskilt af det pågældende levnedsmiddel eller den pågældende aromakilde. Udskillelsen skal være sket ved egnede fysiske processer, enzymprocesser, mikrobiologiske processer eller almindeligt anvendte tilberedningsprocesser for levnedsmidler.

Aromaer, der enkeltvis eller i blanding indbyrdes eller med andre tilsætningsstoffer eller med levnedsmiddelingredienser sælges til anvendelse ved madlavning i private husholdninger, skal på salgsemballagen eller en medfølgende vejledning være mærket med:

1. Fabrikantens, importørens eller forhandlerens navn og adresse,

1. ordene »Til levnedsmidler« og »begrænset anvendelse«,

1. den specifikke betegnelse for de i produktet forekommende tilsætningsstoffer. Betegnelsen skal være den, som er anvendt i afsnit B i Positivlisten. Produktets indhold af aromaer kan være angivet med ordet »aroma« eller »aromastoffer« i stedet for den specifikke betegnelse,

1. tilsætningsstoffernes nummer fastsat af De Europæiske Fællesskaber, hvis der findes et sådant,

1. kode til identifikation af parti og

1. brugsanvisning indeholdende en doseringsvejledning, der sikrer, at de i Positivlisten anførte mængdemæssige begrænsninger ikke overskrides.

Hvis der i et færdigpakket levnedsmiddel bestemt til den endelige forbruger eller til institutioner, restauranter og lignende virksomheder, er anvendt en eller flere aromaer skal levnedsmidlets færdigpakning eller en vedhæftet etiket mærkes med oplysning herom ved angivelse af kategorien, det vil sige »aroma« eller »aromastof(fer)». Såfremt levnedsmidlerne bringes i handelen i et tidligere led end detailleddet, kræves der dog ikke mærkning på den enkelte færdigpakning eller en dertil vedhæftet etiket, idet det i så fald er tilstrækkeligt, at mærkningsoplysningerne i stedet anføres på de relevante handelsdokumenter.

Levnedsmiddelstyrelsen kan, med henblik på at give bedst mulig oplysning om eventuel anvendelse af aromaer i levnedsmidler, træffe bestemmelse om yderligere mærkning af aromaer eller visse grupper heraf, og om yderligere mærkning af levnedsmidler, der indeholder sådanne stoffer.

De mærkningsoplysninger, som kræves i henhold til denne bekendtgørelse, skal være anført på dansk. I stedet for dansk kan andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, anvendes. Yderligere mærkningsregler for røgaromaer og røgaromastoffer

§§ 5 og 6 finder også anvendelse på halvfabrikater indeholdende røgaroma og røgaromastoffer, der har karakter af et levnedsmiddel og som sælges til anvendelse ved erhvervsmæssig fremstilling af levnedsmidler.

Mærkning ifølge § 5, nr. 2-8, kan dog undlades for sådanne halvfabrikater, der i øvrigt opfylder de regler om tilsætningsstoffer, der er i positivlistens afsnit A. Mærkning skal i så fald ske efter § 11 i bekendtgørelse nr. 65 af 20. februar 1981 om tilsætningsstoffer til levnedsmidler med senere ændringer. Emballagen skal dog være forsynet med ordet »røgaroma« eller »røgaromastof«.

Såfremt halvfabrikater forefindes som pulvere, koncentrater eller lignende, kan mærkning ifølge § 5, nr. 2-8, erstattes af mærkning efter § 11 i bekendtgørelse nr. 65 af 20. februar 1981 om tilsætningsstoffer til levnedsmidler med senere ændringer, hvis der er angivet en brugsanvisning til fremstilling af det færdige levnedsmiddel, der sikrer, at dette overholder reglerne i positivlistens afsnit A. Emballagen skal dog være forsynet med ordet »røgaroma«, eller »røgaromastof«.

Røgaromaer og røgaromastoffer, der enkeltvis eller i blanding med levnedsmiddelingredienser sælges til anvendelse ved madlavning i private husholdninger, skal på salgsemballagen være mærket med de i § 5, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5 - 8 nævnte oplysninger.

Hvis der i et færdigpakket levnedsmiddel bestemt til den endelige forbruger eller til institutioner, restauranter og lignende virksomheder er anvendt røgaroma eller røgaromastof, skal levnedsmidlets færdigpakning eller en vedhæftet etiket mærkes med oplysning herom ved i ingredienslisten efter kategoribetegnelsen »aroma/aromastof(fer)» at anføre ordet »røgaroma« eller »røgaromastof« . Såfremt levnedsmidlerne bringes i handelen i et tidligere led end detailleddet, kræves der dog ikke mærkning på den enkelte færdigpakning eller en dertil vedhæftet etiket, idet det i så fald er tilstrækkeligt, at mærkningsoplysningerne i stedet anføres på de relevante handelsdokumenter.

Anmeldelse af røgaromaer og røgaromastoffer

Anmeldelse af røgaromaer og røgaromastoffer

Røgaromaer og røgaromastoffer til levnedsmidler kan tages i anvendelse, hvis de senest 6 måneder, før de tages i brug, er anmeldt til Levnedsmiddelstyrelsen, og der ikke forinden af styrelsen er nedlagt forbud mod den påtænkte anvendelse.

Levnedsmiddelstyrelsen kan godkende, at anvendelsen sker tidligere end 6 måneder efter anmeldelsen.

Styrelsen træffer bestemmelse om, hvilke oplysninger en anmeldelse skal indeholde.

Levnedsmiddelstyrelsen kan fastsætte vilkår for anvendelsen af røgaromastoffer, herunder at anvendelsen begrænses til bestemte levnedsmiddelgrupper eller tidsbegrænses.

Uagtet forbud mod anvendelse af et røgaromastof ikke er nedlagt i henhold til stk. 1, kan Levnedsmiddelstyrelsen senere nedlægge forbud mod anvendelsen, såfremt forholdene taler derfor.

Tilsyn og Kontrol

Tilsyn og Kontrol

Levnedsmiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for og træffe bestemmelse om gennemførelse af kontrollen med overholdelsen af denne bekendtgørelse, herunder prøveudtagning.

Tilsynet med, at reglerne i denne bekendtgørelse og afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen overholdes, påhviler Kommunalbestyrelsen, der kan lade tilsynet udøve gennem vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed.

Tilsynsmyndigheden kan pålægge den, der fremstiller, importerer eller sælger varer, som er omfattet af bekendtgørelsen, at give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for tilsynet eller kontrollens gennemførelse. Tilsynsmyndigheden kan endvidere pålægge den pågældende at afgive prøver uden vederlag af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, samt at emballere og forsende prøver efter tilsynsmyndighedens særlige bestemmelse og afholde udgifterne herved.

Tilsynsmyndigheden kan meddele de påbud eller forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af bekendtgørelsen. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder bekendtgørelsens krav, skal beslaglægges eller tilintetgøres, og at virksomheden skal kalde varer tilbage fra senere omsætningsled.

Klage, dispensation m.m.

Klage, dispensation m.m.

Tilsynsmyndighedens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til Levnedsmiddelstyrelsen, hvis afgørelse er endelige.

Levnedsmiddelstyrelsen kan i særlige tilfælde, når forholdene taler herfor, meddele dispensation fra §§ 5-15 i denne bekendtgørelse.

Levnedsmiddelstyrelsens afgørelser i henhold til stk. 1 er endelige. Sundhedsministeriet kan dog tillade, at Levnedsmiddelstyrelsens afgørelser inden 4 uger påklages til ministeriet hvis afgørelsen er af principiel karakter eller i øvrigt må anses for at være af væsentlig betydning.

Levnedsmiddelstyrelsen kan foretage ændringer i bekendtgørelsens bilag samt udfærdige yderligere bilag med henblik på gennemførelse af bestemmelser for aromakilder, udgangsmaterialer for røgaromaer og røgaromastoffer, anvendelse og fremstillingsmetoder for aromaer, tilsætningsstoffer, der anvendes til aromaer, renhedskriterier, mikrobiologiske kriterier, analysemetoder og varebetegnelser for aromaer.

Straffebestemmelser, Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Straffebestemmelser, Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes i henhold til levnedsmiddellovens § 63, stk. 3, med bøde.

Straffen for overtrædelse af §§ 2, 4 og 15 kan i henhold til levnedsmiddellovens § 63, stk. 3, stige til hæfte eller fængsel i 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1. voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor, eller

1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 10. august 1990. Produkter, der opfylder de hidtil gældende regler, kan dog sælges indtil 22. juni 1991.

Bekendtgørelse nr. 126 af 16. marts 1978 om forbud mod visse aromastoffer m.m. samt bekendtgørelse nr. 68 af 30. januar 1987 om røgaromastoffer til levnedsmidler ophæves.

I §§ 9, 10 og 11 i bekendtgørelse nr. 65 af 20. februar 1981 udgår reguleringen af aromastoffer. Samme bekendtgørelses § 12 ophæves.

Sundhedsministeriet, den 1. august 1990, den 1. august 1990

/Ester Larsen Ulla Thorsteinsson/

Bilag 1

Maksimalgrænseværdier for visse uønskede stoffer, der forekommer i færdige levnedsmidler som følge af anvendelse af aromaer. Stof Levnedsmidler Drikkevarer

3,4-benzo (a) pyren 0,03 my/kg 0,03my/kg

Bilag 2

Maksimalgrænseværdier for visse stoffer, der stammer fra aromaer og andre levnedsmidler, der har aromagivende egenskaber, og som forekommer i færdige levnedsmidler, hvori der er anvendt aromaer.

Ingen af de nævnte stoffer må som sådan tilsættes levnedsmidler. Stofferne kan forekomme i levnedsmidler enten naturligt eller efter tilsætning af aromaer, der er fremstillet af naturlige udgangsmaterialer.

--------------------------------------------------------------------~ Stoffer Levnedsmidler Drikkevarer Undtagelser og/eller mg/kg mg/kg særlige restriktioner --------------------------------------------------------------------~ Agaricin 20 20 100 mg/kg i alkohol-holdige drikkevarer og levnedsmidler, hvori indgår svampe. Aloin 0,1 0,1 50 mg/kg i alkohol-holdige drikkevarer. Beta-asaron 0,1 0,1 1 mg/kg i alkohol-holdige drikkevarer og krydderier anvendt i snacks. Berberin 0,1 0,1 10 mg/kg i alkohol-holdige drikkevarer. Kumarin 2 2 10 mg/kg i visse karamelvarer. 50 mg/kg i tyggegummi 10 mg/kg i alkohol-holdige drikkevarer Hydrogencyanid 1 1 50 mg/kg i nougat, marcipan og marcipanerstatning eller lignende varer. 1 mg/kg i alkohol-holdige drikkevarer pr. volumen % alkohol. 5 mg/kg i konserverede stenfrugter. Hypericin 0,1 0,1 10 mg/kg i alkohol-holdige drikkevarer. 1 mg/kg i sukkervarer. Pulegon 25 100 250 mg/kg i drikkevarer aromatiseret med pebermynte - eller andre myntearter. 350 mg/kg i pebermynte~ eller andre myntearter. Kvassin 5 5 10 mg/kg i sukkervarer i form af pastiller. 50 mg/kg i alkohol-holdige drikkevarer. Safrol og isosafrol 1 1 2 mg/kg i alkohol-holdige drikkevarer med indhold af indtil 25 volumen % alkohol 5 mg/kg i alkohol-holdige drikkevarer med indhold af over 25 volumen % alkohol. 15 mg/kg i levnedsmidler med indhold af muskatnød eller muskatblomme. Santonin 0,1 0,1 1 mg/kg i alkohol-holdige drikkevarer med indhold af over 25 volumen % alkohol. Alfa- og Beta-thujon 0,5 0,5 5 mg/kg i alkohol-holdige drikkevarer med indhold af indtil 25 volumen % alkohol. 10 mg/kg i alkohol-holdige drikkevarer med indhold af over 25 volumen % alkohol. 25 mg/kg i levnedsmidler af salvieprodukter. 35 mg/kg i bitter. --------------------------------------------------------------------~