TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lodstvang for skibes besejling af indre og ydre danske territorialfarvande

BEK nr 578 af 10/08/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

De i lovens § 8, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, nævnte tankskibe, skal, når de har urensede tanke, som ikke er sikrede med inaktiv gas, anvende lods.

§ 2

Lovens § 8, stk. 1, nr. 1, 2 og 3 og denne bekendtgørelses § 1, finder ikke anvendelse på:

  1. olietankskibe under 1500 tons dødvægt,
  1. skibe, hvis fører mindst 5 gange inden for de sidste 6 måneder har besejlet det samme område med det samme skib, eller
  1. danske skibe, der, hvis de havde sejlet under udenlandsk flag, havde haft ret til den pågældende sejlads uden at tage lods.
Stk. 2

Uanset stk. 1 finder skærpende bestemmelser om pligt til at anvende lods i havne, farvandsområder m.v. anvendelse.

§ 3

Skibe, som i medfør af lovens § 8, stk. 2, ikke er forpligtet til at anvende lods, skal, hvis skibet er bestemt for dansk havn, anvende lods ved sejlads i dansk indre og ydre territorialfarvand ud for anløbshavn.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 medfører, at et skib under sejlads til og fra en havn skal have lods om bord, fra det tidspunkt skibet sidste gang sejler ind på dansk territorialfarvand før anløb af den pågældende havn, og til det tidspunkt skibet første gang efter afgang fra havn forlader dansk territorialfarvand.

§ 4

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1990.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 463 af 27. juni 1989 om lodspligt for skibes besejling af indre og ydre danske territorialfarvande.

punkt_21 21. marts 1979, lodslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989, fastsættes efter samråd med Industriministeriet:


Forsvarsministeriet, den 10. august 1990, den 10. august 1990

/Knud Enggaard H. M. Richter/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990