TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fjerkrævirksomheder m.v.

BEK nr 580 af 10/08/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Denne bekendtgørelse vedrører anvendelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om produktion og afsætning af rugeæg og kyllinger af fjerkræ.

§ 2

Enhver avlsvirksomhed, formeringsvirksomhed eller ethvert rugeri skal registreres hos Veterinærdirektoratet og Landsudvalget for Fjerkræ. Registreringen er tidsbegrænset.

Stk. 2

Anmodning om registrering sendes til Veterinærdirektoratet, der underretter Landsudvalget for Fjerkræ. Virksomheden underrettes fra Landsudvalget for Fjerkræ om det registreringsnummer, virksomheden har fået.

Stk. 3

Virksomheder, der allerede er registreret som anført i stk. 1, skal ikke registreres påny ved udstedelsen af denne bekendtgørelse.

§ 3

Det er tilladt ved mærkning af rugeæg at anvende de undtagelsesbestemmelser, der er angivet i forordning (EØF) nr. 1868/77, artikel 2.

§ 4

Hvert rugeri skal til Landsudvalget for Fjerkræ senest 5 dage efter udløbet af hver nærmere fastsat 4(5)-ugers periode sende indberetning over antallet af indlagte rugeæg og antallet af udklækkede kyllinger, som faktisk er bestemt til brug opdelt efter fjerkræart, -kategori og -type. De nævnte indberetninger skal gives på blanketter, der udleveres af Landsudvalget for Fjerkræ.

Stk. 2

Landsudvalget for Fjerkræ udarbejder månedligt en oversigt over antallet af indlagte rugeæg og antallet af udklækkede kyllinger, som faktisk er bestemt til brug opdelt efter fjerkræart, -kategori og -type. Oversigten indsendes til Landbrugsministeriet.

§ 5

Det i rådsforordning (EØF) nr. 2782/75, artikel 13, nævnte ledsagedokument skal opbevares af modtageren, sålænge de modtagne rugeæg eller kyllinger er tilstede hos denne.

Stk. 2

Landsudvalget for Fjerkræ kan forlange kopier af ledsagedokumenterne udleveret.

§ 6

Veterinærdirektoratet foretager kontrollen med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordninger.

§ 7

Overtrædelser af de i § 1 nævnte forordninger straffes med bøde i medfør af § 23 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Stk. 2

Overtrædelse af § 2, stk. 1, §§ 4 og 5, straffes med bøde.

Stk. 3

Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lign., kan der efter § 27, stk. 1, i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1990.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 442 af 27. juli 1973 om fjerkrævirksomheder m.v. ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 3, § 4, stk. 1 og § 24 i lov nr. 414 af 13, juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 10. august 1990, den 10. august 1990

/Laurits Tørnæs A. Buch Kristensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990
Bekendtgørelse om fjerkrævirksomheder m.v. | TheLawyer.sh