Bekendtgørelse om akademi- og civilingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitetscenter

Akademiingeniøruddannelsens formål er at uddanne ingeniører, der kan

1. omsætte tekniske forskningsresultater og teknisk viden til praktisk anvendelse ved løsning af tekniske problemer,

1. tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver, og

1. analysere og vurdere tekniske løsninger, herunder være i stand til i samarbejde med andre at inddrage samfundsmæssig viden i løsningen af tekniske problemer.

Civilingeniøruddannelsens formål er ud over akademiingeniøruddannelsens formål, jf. § 1, at uddanne ingeniører, der kan

1. anvende videnskabelige metoder inden for det teknisk-naturvidenskabelige område og deltage i ledelsen af den tekniske udvikling og forskning,

1. løse komplicerede tekniske problemer under inddragelse af matematisk, naturvidenskabelig og teknologisk viden i problemløsningen, og

1. deltage i planlægning, styring og implementering af komplekse teknologiske systemer.

Akademiingeniøruddannelsen varer 41 måneder og består af den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse (1.-2. semester) og en overbygningsuddannelse (3.-7. semester).

Civilingeniøruddannelsen varer 58 måneder og består af den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse (1.-2. semester) og en overbygningsuddannelse (3.-10. semester), hvoraf 3.-6. semester er fælles med akademiingeniøruddannelsen.

Om den teknisk- naturvidenskabelige basisuddannelse henvises til bekendtgørelse om fællesbestemmelser om uddannelserne ved Aalborg Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen). Om overbygningsuddannelserne henvises til bestemmelserne nedenfor samt til fællesbekendtgørelsen.

Uddannelsernes indhold

Uddannelsernes indhold

Uddannelserne opbygges på 3.-6. semester og på 7. semester på akademiingeniøruddannelsen inden for forskellige sektorer. På civilingeniøruddannelsen opbygges uddannelsen på 7.-10. semester inden for forskellige linier. En sektor eller linie er en af universitetscentret godkendt fagkombination, der udgør en faglig indholdsmæssig helhed, som opfylder uddannelsens formål. Inden for en sektor eller linie kan der etableres forskellige mulige studieforløb.

Den studerende følger i hvert semester med undtagelse af de semestre, der er nævnt i stk. 2, een projektenhed (et projektarbejde med tilknyttede kurser), studieenhedskurser og frie studieaktiviteter, der tilsammen udgør en studieenhed, jf. fællesbekendtgørelsens § 5. Studieforløb, projektenheder og studieenhedskurser kan være fælles for flere sektorer eller linier. Arbejdet med projektenhederne udgør normalt 3/4 af studieenhedens arbejdstid. Frie studieaktiviteter kan højst udgøre 1/10 af studieenhedens arbejdstid.

I 7. semester på akademiingeniøruddannelsen og i 10. semester på civilingeniøruddannelsen afsluttes overbygningsuddannelserne med et større selvstændigt arbejde, et afgangsprojekt.

Uddannelsernes nærmere indhold fastsættes i studieordninger for de enkelte sektorer og linier, herunder hvilke uddannelsesforløb i 3.-6. semester der er adgangsgivende til de enkelte civilingeniørlinier.

Universitetscentret kan tillade, at en studerende begynder på en civilingeniørlinies 7. semester, uanset at den studerende ikke har gennemført 3.-6. semester i den eller de sektorer, der efter stk. 1 er adgangsgivende til den pågældende linie. For sådanne studerende fastsætter universitetscentret, hvilke supplerende studieaktiviteter den studerende eventuelt skal gennemføre.

En studerende kan i et eller flere semestre efter universitetscentrets godkendelse vælge projektenheder og studieenhedskurser uden for den sektor eller linie, den studerende følger.

I 8.-9. semester kan i stedet for projektenhederne indgå et specialiseringsår efter universitetscentrets godkendelse, jf. fællesbekendtgørelsens § 8. Specialiseringsåret erstatter projektenhederne i de to semestre og bedømmes som en projektenhed ved afslutningen af 9. semester.

Afgangsprojektet, jf. § 6. stk. 2, skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende relevante teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektet skal afgrænses således, at det kan gennemføres inden for 1 semesters varighed.

Emnet for afgangsprojektet vælges af den studerende og godkendes af universitetscentret. Emnet skal give den studerende mulighed for at arbejde på et tilstrækkeligt højt niveau inden for uddannelsens faglige emnekreds.

Bedømmelse

Bedømmelse

Som hovedregel gives der karakter efter 13-skalaen ved bedømmelsen af projektenhederne i overbygningsuddannelserne.

Ved studieordning kan det fastlægges, at enkelte projektenheder bedømmes med bestået/ikke bestået.

For at bestå en projektenhed, eller et studieenhedskursus, jf. § 11, stk. 2, efter 13-skalaen kræves, at der opnås karakteren 6 eller derover.

Som hovedregel gives der ved bedømmelsen af studieenhedskurser i overbygningsuddannelserne bestået/ikke bestået.

Ved studieordning kan det fastlægges, at enkelte studieenhedskurser bedømmes med karakterer efter 13-skalaen.

I studieordningen gives nærmere regler for prøveformen. Det kan her bestemmes, at bedømmelsen foretages samtidig med bedømmelsen af en bestemt projektenhed, hvor kursets stof naturligt kan inddrages i drøftelsen af projektet.

Studieenhedskurser skal for den enkelte studerende være bestået inden påbegyndelsen af det 3. semester efter kursets afholdelse. Universitetscentret kan dispensere fra denne regel, når der foreligger usædvanlige forhold.

Bedømmelsen af en projektenhed sker ved et fremlæggelsesseminar, der har til formål dels at give en samlet vurdering af det aktuelle projekt, dels at give grundlag for en individuel vurdering af, om den enkelte studerende har nået projektenhedens mål.

Bedømmelsen af en projektenhed kan være ekstern eller intern, jf. fællesbekendtgørelsens § 14.

Ved intern bedømmelse af en projektenhed medvirker læreren(ne), der har fungeret som vejleder, og en intern censor. Den interne censor er en lærer, der normalt ikke har vejledt eller undervist de studerende ved projektenheden.

Projektenheden skal for den enkelte studerende være bestået inden påbegyndelse af det 2. semester efter projektenhedens afholdelse. Universitetscentret kan dispensere fra denne regel, når der foreligger usædvanlige forhold.

Der afholdes ekstern prøve efter 5. eller 6. semester og efter 8. eller 9. semester, jf. dog § 8, stk. 2, fastlagt ved studieordning. Prøven afvikles som beskrevet i § 12, stk. 1. I samtalen skal indgå den studerendes anvendelse af det pensum, der indgår i projektenheden. De nærmere regler om prøvens omfang, form og bedømmelse fastsættes ved studieordning, jf. dog stk. 2 og 3.

I bedømmelsen deltager 1 ekstern censor.

Der gives 1 karakter efter 13-skalaen.

Der afholdes ekstern prøve i form af bedømmelse af et afgangsprojekt efter 7. semester af akademiingeniøruddannelsen, og 10. semester af civilingeniøruddannelsen. Bedømmelsen foretages som en helhedsvurdering på grundlag af projektrapporten og en samtale om projektet mellem den studerende (de studerende), lærer(e) og censor(er).

I bedømmelsen deltager 1 eller 2 eksterne censorer.

Der gives 1 karakter efter 13-skalaen.

Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe studerende i fællesskab. I sidstnævnte fald skal den indsats, den enkelte deltager har ydet under arbejdet med projektet, konstateres ved drøftelsen, hvis den ikke fremgår af rapporten.

Deltagelse i prøven er betinget af, at den studerendes forudgående studieaktiviteter er bestået, og at den studerende har fremlagt et afgangsprojekt.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Inden en studieordning fastsættes, tager universitetscentret kontakt til aftagerrepræsentanter.

Universitetscentret udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af den betegnelse, uddannelsen giver ret til.

Den, der har bestået akademiingeniøreksamen i henhold til denne bekendtgørelse, betegnes akademiingeniør, »Bachelor of Science in Engineering«.

Den, der har bestået civilingeniøreksamen i henhold til denne bekendtgørelse, betegnes civilingeniør, polyteknisk kandidat, candidatus(a) polytechnices (cand.polyt.), »Master of Science in Engineering«, »Ingeenieur diplome«, »Diplomingeniør (Uni.)».

Til uddannelserne kan der knyttes en specialebetegnelse, der skal være godkendt af universitetscentret. Betegnelsen optages i eksamensbeviset.

Eksamensbeviset bilægges en fortegnelse over de projektenheder og andre studieaktiviteter, der er fulgt under uddannelsen, samt oplysning om emnet for det udførte afgangsprojekt. Der henvises i øvrigt til fællesbekendtgørelsens § 22 og § 23.

Den, der har gennemført en kombinationsuddannelse i henhold til fællesbekendtgørelsens § 4, kan, hvis uddannelsen i det væsentlige sammensættes af uddannelsestilbud fra ingeniøruddannelserne, opnå betegnelsen akademiingeniør henholdsvis civilingeniør efter universitetscentrets godkendelse.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1990.

Universitetscentret fastsætter nærmere bestemmelser for studerende, der er begyndt på uddannelserne efter de hidtidige bestemmelser, og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige bestemmelser.

Bekendtgørelse nr. 663 af 18. december 1975 om akademi- og civilingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitetscenter ophæves.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 21. august 1990, den 21. august 1990

/Bertel Haarder Pia Gerd thor Straten/