Bekendtgørelse om saltvandsbaseret fiskeopdræt (Havbrugsbek)

Bekendtgørelsens formål er at begrænse forureningen fra saltvandsbaseret fiskeopdræt.

Bekendtgørelsen fastsætter regler for etablering, udvidelse og ændring af anlæg for det i stk. 1 nævnte formål.

Definitioner

Definitioner

I denne bekendtgørelse forstås ved: Opdrætsanlæg placeret på land med indtag af saltvand, herunder kølevand fra kraftværker eller lignende, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder. Opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder. Samlet vægt af producerede fisk incl. udsatte, døde og tabte. Bruttoproduktion minus samlet vægt af udsatte fisk. Mængden af foder angivet i tons, der medgår til en nettoproduktion på 1 ton fisk.

1. Saltvandsdambrug:

1. Havbrug:

1. Bruttoproduktion:

1. Nettoproduktion:

1. Foderkvotient:

Myndighederne i godkendelsessager

Myndighederne i godkendelsessager

Etablering af nye og ændring eller udvidelse af bestående saltvandsdambrug og havbrug kan ske efter forudgående godkendelse, der meddeles af amtsrådet.

Amtsrådet fører tilsyn med, at vilkår i meddelte tilladelser og godkendelser overholdes.

For tilsyn gælder iøvrigt reglerne i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovens kapitel 7.

Saltvandsdambrug

Saltvandsdambrug

Ansøgning om godkendelse indgives igennem kommunalbestyrelsen til amtsrådet.

Ansøgningen skal være ledsaget af oplysninger som nævnt i kapitel 3 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 783 af 21. november 1986 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder.

I forbindelse med godkendelsen skal der fastsættes vilkår om følgende:

1. Anlæggets stofbidrag angivet som den maksimalt tilladelige årlige udledning af total kvælstof og total fosfor.

1. Fodertype og sammensætning. Der skal foreskrives en tørfodertype, der opfylder specifikationerne i bilag 2.

1. Foderforbrugets størrelse angivet ved det maksimalt tilladelige årlige foderforbrug og beregnet ud fra en foderkvotient på 1,2 samt bilag 1. Uudnyttede fodertilladelser kan med op til 10% af den samlede fodertilladelse tillades overført til det efterfølgende år.

1. Foderkvotient. Anlæggets faktiske foderkvotient beregnet på årsbasis må ikke overstige 1,4.

1. Udformning af indløb og afløb, der sikrer kontinuerlig registrering af den indpumpede og den udledte vandmængde samt faciliteter til udtagning af vandføringsvægtede døgnprøver i indløb og udløb.

1. Egenkontrol af ind- og udløbsvand omfattende prøvetagning af anlæggets indløbsvand og udløbsvand mindst 12 gange årligt med højest 5 ugers mellemrum. Prøverne skal foreskrives udtaget som vandføringsvægtede døgnprøver, der mindst skal analyseres for total-kvælstof, total-fosfor og organisk stof (BI5) på et autoriseret laboratorium.

1. Egenkontrol omkring anlæggets udledningssted omfattende mindst to årlige analyser af overfladesedimentets indhold af N og P, organisk stof samt tørstofindhold og glødetab.

1. Driftsjournal i et omfang der muliggør den i bilag 3 nævnte årsopgørelse. Driftsjournalen skal være tilgængelig for amtskommunen og opbevares i mindst 5 år efter afslutning. Årsopgørelsen fremsendes senest 1. februar det efterfølgende år til amtskommunen.

Ved produktion af andre fiskearter end laksefisk kan amtsrådet i samråd med Miljøstyrelsen fastsætte en højere, midlertidig grænse for den faktiske årlige foderkvotient end nævnt under stk. 1, nr. 4. Amtsrådet vurderer 1 gang årligt, om der er grundlag for at opretholde den højere foderkvotientgrænse.

Amtsrådet kan ved afgørelser efter § 7 fastsætte vilkår om andre forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte.

Amtsrådet kan tillade et større foderforbrug end fastsat efter § 7, stk. 1, pkt. 3, hvis der anvendes foder med lavere N- og P-indhold m.v. end fastsat i godkendelsen, hvis anlægget drives med en lavere foderkvotient end 1, 2 og/eller en dokumenteret bedre rensning for N og P end angivet i bilag 1.

En godkendelse bortfalder, hvis produktionen ikke er påbegyndt inden 2 år fra godkendelsens dato.

Den i miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 4 og 5 omhandlede beskyttelsesperiode fastsættes til 4 år.

Beskyttelsesperioden beregnes fra tidspunktet for anlæggets idrifttagelse. Ved godkendelser af eksisterende anlæg beregnes perioden dog fra datoen for godkendelsens meddelelse, eller, hvis afgørelsen har været påklaget, fra datoen for klagemyndighedens afgørelse.

Amtsrådet underretter Miljøstyrelsen ved kopi af meddelte godkendelser.

Amtsrådet indberetter en gang årligt pr. 1. april de opgjorte stofbidrag efter driftsjournalerne til Miljøstyrelsen.

Slam fra saltvandsdambrug

Slam fra saltvandsdambrug

Slam fra saltvandsdambrug skal deponeres på kontrolleret losseplads eller udbringes på jord i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herfor.

Havbrug

Havbrug

Ansøgning om tilladelse indsendes til amtsrådet. Ved placering udenfor de amtskommunale farvandsområder indsendes ansøgningen til det amtsråd, hvor afstanden til det amtskommunale farvandsområde er mindst.

Ansøgning om tilladelse indsendes tillige til Fiskeriministeriet, jf. § 14, stk. 1, i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri.

Tilladelse efter denne bekendtgørelse indgår i Fiskeriministeriets tilladelse efter saltvandsfiskeriloven.

Ansøgningen skal være ledsaget af oplysninger svarende til bestemmelserne i kapitel 3 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 783 af 21. november 1986 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder.

Havbrug kan etableres på lokaliteter, der fastlægges af amtsrådet i en forudgående tilladelse.

Indenfor de vandområder, der i regionplanerne er udlagt med skærpet målsætning, kan der meddeles tilladelse, når forholdene begrunder, at påvirkningen vil ske uden for områder med skærpet målsætning.

I forbindelse med tilladelsen skal der fastsættes vilkår om følgende:

1. Anlæggets stofbidrag angivet som den maksimalt tilladelige årlige tilførsel til havet af total kvælstof og total fosfor fra anlægget.

1. Fodertype og sammensætning. Der skal foreskrives en tørfodertype, der opfylder specifikationerne i bilag 2.

1. Foderforbrugets størrelse angivet ved det maksimalt tilladelige årlige foderforbrug og beregnet ud fra en foderkvotient på 1,5 samt bilag 1. Uudnyttede fodertilladelser kan med op til 10% af den samlede fodertilladelse tillades overført til det efterfølgende år.

1. Foderkvotient. Havbrugets faktiske foderkvotient beregnet på årsbasis må ikke overstige 1,6.

1. Afblødning af fisk.

1. Egenkontrol omfattende mindst to årlige analyser af bundsedimentets indhold af N og P, af organisk stof samt af tørstofindhold og glødetab.

1. Driftsjournal i et omfang der muliggør den i bilag 4 nævnte årsopgørelse. Driftsjournalen skal være tilgængelig for amtskommunen og opbevares i mindst 5 år efter afslutning. Årsopgørelsen fremsendes senest 1. februar det efterfølgende år til amtskommunen.

Ved produktion af andre fiskearter end laksefisk kan amtsrådet i samråd med Miljøstyrelsen fastsætte en højere, midlertidig grænse for den faktiske årlige foderkvotient end nævnt under stk. 1, nr. 4. Amtsrådet vurderer 1 gang årligt, om der er grundlag for at opretholde den højere foderkvotientgrænse.

Amtsrådet kan ved afgørelser efter § 17 fastsætte vilkår om andre forhold end de i § 17, stk. 1, nævnte.

Amtsrådet kan tillade et større foderforbrug end fastsat efter § 17, pkt. 3, hvis der anvendes foder med lavere N- og P-indhold m.v. end fastsat i tilladelsen, og/eller hvis anlægget drives med en lavere foderkvotient end 1,5.

Bundspuling eller anden aktiv fjernelse af aflejringer under anlæggene er ikke tilladt.

Amtsrådet kan dog meddele tilladelse til opgravning med henblik på deponering på land.

Tilladelsen bortfalder, hvis produktionen ikke er påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato.

Amtsrådet underretter efter klagefristens udløb Fiskeriministeriet og Miljøstyrelsen ved kopi af meddelte tilladelser med orientering om eventuelle indgivne klager.

Amtsrådet indberetter en gang årligt pr. 1. april de opgjorte stofbidrag efter driftsjournalerne til Miljøstyrelsen.

Beslutninger, klage og straf

Beslutninger, klage og straf

Amtsrådets afgørelser efter kapitel 4 meddeles efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10 og kan påklages efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 og 12.

Amtsrådets afgørelser efter kapitel 6 kan påklages til Miljøstyrelsen efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11. Miljøstyrelsens afgørelser i klagesager kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der tilsidesætter:

1. Vilkår efter §§ 7, 8 og 9 fastsat i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 35.

1. Vilkår efter §§ 17, 18 og 19 der er knyttet til en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 2.

Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:

1. Voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller

1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar, jf. miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 4.

Sker der ikke konfiskation, jf. miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 5, af udbytte, som er opnået ved en overtrædelse af denne bekendtgørelses bestemmelser, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1990.

Tilladelser til etablering og drift af havbrug, som udløber i 1990 og 1991, forlænges til 31. december 1992.

Miljøministeriet, den 17. september 1990, den 17. september 1990

/Lone Dybkjær Karen Aarøe/

Bilag 1

Tilladeligt stofbidrag og foderforbrug

Ved fastsætteles af det tilladelige foderforbrug benyttes følgende relation mellem stofbidrag og ton nettoproduceret fisk ved anvendelse af foder som nævnt i bilag 2:

Havbrug Saltvandsdambrug kg kg kg/døgn Total-kvælstof 90 60 0,25 Total-fosfor 10 6 0,02

Tabellens stofbidrag for saltvandsdambrug forudsætter som minimum, at anlægget er udstyret med effektivt selvrensende damme, slamseparator, anlæg til slutseparering af slamfraktionerne fra damme og slamseparator samt filtrering af vandfraktionerne gennem selvrensende filtre med maksimal maskevidde 80 my.

1. Havbrugs faktiske stofbidrag ved kontrol beregnes som differensen mellem de med foderet tilførte og de med nettoproduktionen af fisk fraførte mængder kvælstof og fosfor. Ved beregningen af de fraførte stofmængder forudsættes det, at fiskens indhold af kvælstof og fosfor udgør henholdsvis 3,0% og 0,5%.

1. Saltvandsdambrugs faktiske stofbidrag ved kontrol beregnes på basis af de 12 døgnvægtede vand- og vandføringsmålinger som differensen mellem stoftransporten i anlæggets udløb og stoftransporten i anlæggets indløb.

1. Ved produktion af andre fiskearter end laksefisk, kan andre, dokumenterede værdier for stofudledninger, N- og P-indhold i fisk og rensningsgrader tillades anvendt.

Bilag 2

Foderspecifikation

Bruttoenergiindhold (bombekalorimetri): Mindst 5,6 Mcal/kg tørstof.

Fordøjelighed: Mindst 70% af foderets bruttoenergiindhold skal kunne udnyttes af fisken.

Kvælstofindhold (total-N): Højst 8,0% af tørstof.

Fosforindhold (total-P): Højst 1,0% af tørstof.

Smuldindhold: Højst 1%. Smuld defineres som den fraktion, der passerer en sigte med maskevidde 0,25 gange foderpillernes tværmål.

Ved produktion af andre fiskearter end laksefisk, kan tørfoder med andre specifikationer end ovenstående tillades anvendt.

Bilag 3

Driftsjournal for saltvandsdambrug

Driftsjournalen skal indeholde oplysninger, som muliggør en årlig opgørelse af følgende værdier:

a) Udsætning, vægt og antal.

b) Vaccinationsstatus for sættefisk.

c) Nettoproduktion, vægt og antal.

d) Salgsproduktion, vægt og antal.

e) Døde, vægt og antal.

f) Foderforbrug, vægt, specificeret på art og sammensætning.

g) Medicin- og kemikalieforbrug, specificeret på mængde, art og sammensætning.

h) Skønnet slammængde.

i) Egenkontroldata.

Bilag 4

Driftsjournal for havbrug

Driftsjournalen skal indeholde oplysninger, som muliggør en årlig opgørelse af følgende værdier:

a) Udsætning, vægt og antal.

b) Vaccinationsstatus for sættefisk.

c) Nettoproduktion, vægt og antal.

d) Salgsproduktion, vægt og antal.

e) Døde, vægt og antal.

f) Tabte, anslået vægt og antal.

g) Foderforbrug, vægt, specificeret på art og sammensætning.

h) Medicin- og kemikalieforbrug, specificeret på mængde, art og sammensætning.