Bekendtgørelse om fritagelse for pligten til at anvende sikkerhedssele
BEK nr 646 af 17/09/1990
§ 1
Pligten til at anvende sikkerhedssele under kørsel gælder ikke personer, som ved lægeattest er fritaget herfor. Attesten skal medbringes under kørsel og på forlangende vises til politiet.
Sundhedsstyrelsen fastsætter efter samråd med Justitsministeriet retningslinjer for, i hvilke tilfælde attest om selefritagelse må udstedes.
Attesten udstedes af ansøgerens sædvanlige læge eller en speciallæge på en blanket, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Lægen skal forelægge tvivlstilfælde for embedslægen.
§ 2
Pligten til at anvende sikkerhedssele gælder endvidere ikke ved følgende særlige former for kørsel:
- erhvervsmæssig kørsel med lav hastighed, når vedkommende under kørslen ofte skal stige ud og ind af bilen, og afstanden mellem de enkelte stop ikke overstiger 500 m,
- postvæsenets kørsel inden for tættere bebygget område i forbindelse med uddeling af brev- og pakkepost samt tømning af postkasser,
- kørsel inden for tættere bebygget område, når vedkommende skal uddele dagblade til abonnenter,
- politiets og militærpolitiets kørsel i særligt bevogtningsøjemed samt ved befordring af anholdte og andre, som kan være til fare under kørslen,
- forsvarets kørsel med lav hastighed på øvelsesområder, og
- hyrevognschaufførers erhvervsmæssige kørsel med passagerer.
Fritagelse efter stk. 1, nr. 2 og 3, omfatter ikke kørsel til eller fra det område, hvor uddeling eller postkassetømning skal foretages.
§ 3
Overtrædelse af § 1, stk. 1, 2. pkt., straffes med bøde.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1990.
Samtidig ophæves:
- Bekendtgørelse nr. 608 af 12. december 1975 om fritagelse for pligten til at anvende sikkerhedssele, og
- § 1, nr. 29, i bekendtgørelse nr. 150 af 18. april 1977 om opretholdelse af visse bekendtgørelser udstedt i henhold til tidligere færdselslovgivning.
pre_paragraph I medfør af § 80, stk. 4, og § 118, stk. 3, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar 1986 som ændret senest ved lov nr. 401 af 13 juni 1990, fastsættes:
Justitsministeriet, den 17. september 1990, den 17. september 1990
/Hans Engell Henrik Waaben/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990