Bekendtgørelse om forældremyndighed og samværsret

Anmodningen om godkendelse af en aftale om fælles forældremyndighed indsendes til statsamtet, jf. § 21, stk. 1, sammen med:

1. Dåbs- eller navneattest for barnet eller fødselsattest, såfremt barnet er unavngivet, for børn navngivet til personregistret i de sønderjyske landsdele fødsels- og navneattest udstedt af personregisterføreren, og

1. eventuel tidligere aftale eller afgørelse vedrørende forældremyndighed.

Anmodning om godkendelse af aftalen kan ikke fremsættes, før barnet er født.

Anmodning om godkendelse skal fremsættes på en blanket, der er godkendt af Civilretsdirektoratet.

Godkendelse af aftale kan ske på skriftligt grundlag, hvis det ikke anses for betænkeligt at godkende aftalen, og parterne erklærer, at de har gjort sig bekendt med statsamtets særlige vejledning om retsvirkningerne af og forudsætningerne for fælles forældremyndighed, herunder særligt at udøvelse af fælles forældremyndighed forudsætter, at de kan blive enige om alle væsentlige spørgsmål vedrørende barnet. Findes det påkrævet, kan statsamtet indkalde forældrene til et personligt møde, før det tager stilling til godkendelsen.

Anmoder forældre i forbindelse med en ansøgning om bevilling til separation eller skilsmisse om statsamtets godkendelse af en aftale om, at de fortsat skal have fælles forældremyndighed, jf. myndighedslovens § 11, vejleder statsamtet under vilkårsforhandlingen forældrene om aftalens retsvirkninger og om retsstillingen ved ophør af fælles forældremyndighed. Hvis betingelserne for separation eller skilsmisse ved bevilling i øvrigt er opfyldt, godkender statsamtet aftalen, medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet.

Statsamtet kan ikke godkende en aftale om fælles forældremyndighed eller om, at en af forældrene skal have forældremyndigheden alene, hvis aftalen er begrænset til at gælde i separationstiden.

Anmoder en af forældrene statsamtet om ophør af fælles forældremyndighed, jf. myndighedslovens § 10, indkalder statsamtet forældrene til møde. Statsamtet skal endvidere ved anmodning om fri proces til sag om ophør af fælles forældremyndighed i almindelighed indkalde forældrene til møde.

Er forældrene enige om, hvem af dem der skal have forældremyndigheden alene, vejleder statsamtet forældrene om aftalens retsvirkninger og om retsstillingen ved en eventuel fortsættelse eller genoptagelse af samlivet. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet.

Anmodningen indgives skriftligt til statsamtet, jf. § 22, sammen med de bilag, der er nævnt i § 1, stk. 1.

Er forældrene uenige, eller nægtes godkendelse af deres aftale, henvises forældrene til at søge spørgsmålet afgjort af retten.

Anmoder en af forældrene om godkendelse af en aftale, hvorved forældremyndigheden overføres til den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, eller til andre, jf. myndighedslovens § 13, indkalder statsamtet parterne til møde og vejleder dem om aftalens retsvirkninger. Statsamtet godkender aftalen, medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet.

Anmodningen indgives skriftligt til statsamtet, jf. § 23, sammen med de attester for barnet og parterne, der er nævnt i § 1, stk. 1. Ønskes forældremyndigheden tillagt et ægtepar i forening, vedlægges også vielsesattest. Det skal i anmodningen oplyses, om der skal ydes vederlag ved overførelse af forældremyndigheden.

Det i stk. 1 nævnte møde kan ikke afholdes før 3 måneder efter barnets fødsel.

Statsamtet kan anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse vedrørende parterne og barnet.

Yder barnets forældre vederlag i forbindelse med overførelse af forældremyndighed, afgør statsamtet, om vederlaget skal indsættes i en godkendt forvaltningsafdeling som tilhørende barnet, jf. dog § 8, stk. 2, i Justitsministeriets bekendtgørelse om værgens beføjelser og pligter, og underretter i så fald forvaltningsafdelingen herom.

Ydes der i forbindelse med overførelsen af forældremyndigheden vederlag eller betaling for tabt arbejdsfortjeneste til indehaveren af forældremyndigheden, kan aftalen ikke godkendes.

Skal statsamtet før afgørelser i henhold til myndighedslovens § 13 indhente erkæring fra den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, vejleder statsamtet den pågældende om muligheden for overførelse af forældremyndigheden efter lovens §§ 14 og 17.

Statsamtets afgørelse vedrørende indsigelse fra den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, mod overførelse af forældremyndigheden efter myndighedslovens § 13 kan påklages til Civilretsdirektoratet. Agter statsamtet trods indsigelsen at godkende aftalen, og påklages statsamtets afgørelse til Civilretsdirektoratet, kan aftalen ikke godkendes, før direktoratet har truffet afgørelse.

Parterne indkaldes til at møde samtidigt til det i §§ 1, 4 og 5 omtalte møde. En part kan dog indkaldes særskilt, hvis særlige omstændigheder, herunder navnlig afstanden mellem parternes bopæle eller opholdssteder taler for det. I så fald holdes mødet i det statsamt, hvor parten bor eller opholder sig. Opholder en part sig i udlandet, kan møde ske for den danske repræsentation på det sted, hvor parten opholder sig eller kan give møde.

Udebliver begge parter fra det møde, der er nævnt i §§ 1 og 5, anses anmodningen som bortfaldet. Ved udeblivelse i øvrigt indkaldes parterne på ny. Udebliver en eller begge parter efter den anden indkaldelse, anses anmodningen som bortfaldet. Er der ansøgt om fri proces til en sag om ophør af fælles forældremyndighed, fortsættes behandlingen af denne ansøgning.

Nægter statsamtet at godkende en aftale om forældremyndighed, jf. myndighedslovens §§ 9-11 og 13, kan afgørelsen påklages til Civilretsdirektoratet.

Under behandling af en sag om forældremyndighed efter dødsfald, jf. myndighedslovens § 15, skal statsamtet spørge skifteretten, om afdøde efter lovens § 16 har tilkendegivet, hvem der bør have tillagt forældremyndigheden.

Statsamtet kan anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse vedrørende barnet.

Skal statsamtet indhente erklæring fra den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, vejleder statsamtet den pågældende om muligheden for at få tillagt forældremyndigheden efter myndighedslovens §§ 15 og 17, stk. 3.

Børne- og familiesagkyndig rådgivning

Børne- og familiesagkyndig rådgivning

Dette kapitel anvendes på rådgivning, der ydes af statsamtet ved uenighed om forældremyndighed og samværsret, jf. myndighedslovens § 27 a. Kapitlet anvendes endvidere på rådgivning, der ydes af andre, med hvem statsamtet har indgået aftale om, at de for statsamtet yder rådgivning efter § 27 a.

Formålet med rådgivningen er at hjælpe parterne til selv at løse konflikter vedrørende forældremyndighed og samværsret.

Statsamtet skal under behandlingen af en sag, hvori der er uenighed om forældremyndighed eller samværsret, tilbyde parterne, at de og barnet kan få en tværfaglig børne- og familiesagkyndig rådgivning.

Stk. 1 gælder tilsvarende ved statsamtets behandling af en ansøgning om fri proces i en sag, hvori der er uenighed om forældremyndighed, jf. retsplejelovens § 448, nr. 1-5, uanset om ansøgningen imødekommes.

Er et barn fyldt 12 år, skal rådgivning tillige tilbydes barnet under statsamtets samtale med barnet efter myndighedslovens § 26.

Rådgivning skal ikke tilbydes i sager om midlertidig afgørelse af forældremyndighed efter myndighedslovens §§ 19 og 21.

Selv om statsamtet ikke behandler en sag efter § 13, stk. 1-2, kan forældrene eller barnet ved uenighed om forældremyndighed og samværsret anmode statsamtet om en tværfaglig børne- og familiesagkyndig rådgivning.

Statsamtet kan fastsætte en frist, inden hvilken parterne skal meddele, at de ønsker at modtage tilbud om rådgivning efter § 13. Tilsvarende gælder, hvis anmodning om rådgivning efter § 14 alene er fremsat af en af parterne.

Rådgivning er i almindelighed betinget af, at begge parter ønsker at deltage. Ønsker en af parterne ikke at deltage, kan rådgivning af den anden part dog finde sted, hvis det kan antages at medvirke til at løse parternes konflikt.

Statsamtet bestemmer, hvilken eller hvilke børne- og familiesagkyndige, der skal yde rådgivning, og hvor denne skal finde sted.

Statsamtets behandling af en sag efter § 13, stk. 1-2, sættes i bero, indtil rådgivningen er afsluttet.

Parterne skal møde samtidigt og personligt til rådgivningen.

En part kan dog indkaldes særskilt til rådgivning, hvis særlige omstændigheder, herunder navnlig afstanden mellem parternes bopæle eller opholdssteder, taler for det. I så fald foretages rådgivningen af statsamtet på det sted, hvor parten bor eller opholder sig.

Statsamtet kan afslå en anmodning om fortsat eller fornyet rådgivning, hvis rådgivning ikke kan antages at medvirke til en løsning af parternes konflikt. Under tilsvarende betingelser kan rådgivning afslås, hvis parterne ikke inden for den frist, statsamtet har fastsat efter § 15, har meddelt, at de ønsker rådgivning, eller hvis parterne udebliver fra et møde om rådgivning.

Der må ikke til brug for statsamtets afgørelse af en sag om samværsret, forældremyndighed eller fri proces indhentes oplysninger, som parterne har givet under rådgivningen. Sådanne oplysninger må heller ikke af rådgiveren videregives til brug for afgørelsen. Internt arbejdsmateriale vedrørende sådanne oplysninger må heller ikke udleveres til parterne. 1.-3. pkt. gælder dog ikke, hvis parterne har givet samtykke til, at oplysningerne indhentes eller videregives.

Statsamtets jurist kan anmodes om at deltage i rådgivningen. Såfremt juristen deltager, og der mundtligt under denne del af rådgivningen meddeles oplysninger vedrørende faktiske omstændigheder, der er af betydning for statsamtets afgørelse om samværsret, forældremyndighed eller fri proces, skal der gøres notat herom på en sådan måde, at oplysningerne kan anvendes til brug ved sagens afgørelse og meddeles parterne i overensstemmelse med den forvaltningsretlige lovgivning.

Pligten til at gøre notat efter stk. 2 gælder tilsvarende, hvis parterne efter stk. 1, 4. pkt., har givet samtykke til, at oplysningerne indhentes eller videregives.

Parterne skal inden rådgivning orienteres om stk. 1-3.

Kompetenceregler m.v.

Kompetenceregler m.v.

Godkendelse af en aftale om fælles forældremyndighed i henhold til myndighedslovens § 9 meddeles af statsamtet på det sted, hvor indehaveren af forældremyndigheden bor eller opholder sig.

Godkendelse af en aftale i forbindelse med en ansøgning om bevilling til separation eller skilsmisse om, at forældrene fortsat skal have fælles forældremyndighed, eller at en af dem skal have forældremyndigheden alene, meddeles af det statsamt, der skal udfærdige bevilling til separation eller skilsmisse.

Godkendelse af en aftale om ophør af fælles forældremyndighed, jf. myndighedslovens § 10, stk. 2, meddeles af statsamtet på det sted, hvor den, hvem forældremyndigheden begæres frataget, bor eller opholder sig. Er to statsamter kompetente efter 1. pkt., meddeles godkendelse af statsamtet på det sted, hvor moderen bor eller opholder sig, medmindre det af anmodningen fremgår, at forældrene er enige om, at godkendelse meddeles af statsamtet på det sted, hvor faderen bor eller opholder sig.

Godkendelse af en aftale om overførelse af forældremyndighed i henhold til myndighedslovens § 13, meddeles af statsamtet på det sted, hvor indehaveren af forældremyndigheden bor eller opholder sig.

Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør den ene, træffer statsamtet på det sted, hvor den efterlevende af forældrene bor eller opholder sig, afgørelse om forældremyndigheden, hvis en anden end den efterlevende af forældrene anmoder om at få tillagt forældremyndigheden, jf. myndighedslovens § 15, stk. 1, 2. pkt.

Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør begge forældrene, træffer statsamtet på det sted, hvor de afdøde boede, afgørelse om forældremyndigheden.

Har en af forældrene forældremyndigheden alene, og dør denne, træffer statsamtet på det sted, hvor afdøde boede, afgørelse om forældremyndigheden.

Stk. 1-3 gælder tilsvarende for afgørelse om ændring af en midlertidig afgørelse om forældremyndighed efter myndighedslovens § 20.

Midlertidig afgørelse om forældremyndighed efter myndighedslovens § 21 træffes af statsamtet på det sted, hvor den, der midlertidigt er forhindret i at udøve forældremyndigheden, bor eller opholder sig.

Fremsættes anmodning om fastsættelse af omfanget og udøvelsen af samværsret, jf. myndighedslovens § 24, træffes afgørelse af statsamtet på det sted, hvor den, som har forældremyndigheden over barnet, bor eller opholder sig. Fremsættes der under sagen anmodning om fastsættelse af omfanget og udøvelsen af samværsret med et barn, som den første ansøger har forældremyndigheden over, behandles denne sag i forbindelse med den oprindelige anmodning.

Er fælles forældremyndighed ophørt ved separations- eller skilsmissebevilling eller ved godkendelse af en aftale efter § 4, behandles en anmodning om afgørelse af omfanget og udøvelsen af samværsret dog af det statsamt, der har meddelt bevillingen eller godkendt aftalen, hvis anmodningen er fremsat under vilkårsforhandlingen eller det møde, der er nævnt i § 4. Det samme gælder, hvis anmodningen fremsættes inden 3 måneder efter bevillingens meddelelse eller aftalens godkendelse, og en af forældrene fortsat bor i amtet.

Anmodning om afgørelse af omfanget og udøvelsen af samværsret ved separation eller skilsmisse meddelt her i landet mellem statsborgere i de nordiske lande fremsættes over for det statsamt, der har meddelt bevilling til separation eller skilsmisse, eller over for statsamtet på det sted, hvor dom til separation eller skilsmisse er afsagt.

Rejses der senere spørgsmål om omfanget og udøvelsen af samværsret i tilfælde, hvor ægtefællerne er statsborgere i de nordiske lande, og den ægtefælle, mod hvem kravet rejses, er bosat i Danmark, sendes ansøgning til statsamtet på det sted, hvor den pågældende bor.

Behandles en sag om forældremyndighed ved retten, træffes afgørelse om midlertidig samværsret, jf. myndighedslovens § 25, af statsamtet på det sted, hvor retssagen behandles eller, i tilfælde af appel, på det sted, hvor byretssagen blev behandlet.

Fremsættes anmodning om midlertidig samværsret under en sag om forældremyndighed efter myndighedslovens § 15, træffes afgørelsen af det statsamt, der behandler forældremyndighedssagen.

Fastsætter statsamtet samværsret i henhold til myndighedslovens § 25, skal det fremgå af afgørelsen, at barnet kan kræves tibage ved fogedrettens bistand efter udøvelsen af samværsretten.

Er intet statsamt kompetent i henhold til §§ 21-28, kan Civilretsdirektoratet bemyndige et statsamt til at træffe afgørelse. Det samme gælder i tilfælde, hvor flere statsamter er kompetente, og parterne er uenige om, hvilket statsamt der skal træffe afgørelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1990.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 596 af 5. september 1986 om forældremyndighed og samværsret.

Er en anmodning om godkendelse af en aftale om fælles forældremyndighed fremsat før den 1. oktober 1990 behandles sagen efter de hidtidige regler. Det gælder dog ikke, hvis parterne anmoder om godkendelse af aftalen på skriftligt grundlag.

Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Justitsministeriet, den 18. september 1990, den 18. september 1990

/Hans Engell J. Vorstrup Rasmussen/