Bekendtgørelse om Dansk Landbrugs Realkreditfond

Dansk Landbrugs Realkreditfond (instituttet) kan yde lån mod tinglyst pant i ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, skovbrug og lignende jordbrugsmæssig virksomhed, samt drive virksomhed, der må anses for accessorisk til instituttets realkreditvirksomhed.

Jordbrugsdirektoratet kan bestemme, at accessorisk virksomhed skal udøves af et særskilt selskab, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Instituttet er organiseret som en fond.

Instituttets vedtægter skal godkendes af Jordbrugsdirektoratet.

Instituttet kan yde nominallån.

Nominallån ydes som annuitetslån, serielån eller stående lån samt som kombinationer heraf. Nominallån kan ydes med fast eller variabel rente.

Instituttet kan yde indekslån.

Indekslån (type I) ydes som serielån. Indekslån, der ydes som jordbrugslån (type IJ), ydes som serielån eller stående lån.

Jordbrugsdirektoratet kan tillade, at instituttet yder andre lån end de i lovens §§ 5-6 nævnte.

Midler, som instituttet tilvejebringer gennem udstedelse af realkreditobligationer eller andre værdipapirer end realkreditobligationer, kan alene anvendes til udlån mod pant i jordbrugsejendomme.

Til brug for instituttets låneudmåling ansættes en kontantværdi af jord og bygninger, af besætning samt af driftsinventar og driftsmateriel. Summen af de tre værdiansættelser udgør ejendommens værdiansættelse til låneudmåling.

Instituttet skal ved værdiansættelsen af jord og bygninger, besætning, driftsinventar og driftsmateriel tage hensyn til eventuel risiko for ændringer i markeds- eller strukturforhold. Forhold, der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen.

Værdiansættelsen af driftsinventar og driftsmateriel fastsættes til brugsværdi, således som denne må antages at være, når inventaret og materiellet sælges i forbindelse med ejendommen.

Værdiansættelsen af besætning, af driftsinventar og af driftsmateriel reduceres, i det omfang løsøret er behæftet med gæld sikret ved ejendomsforbehold, løsørepant eller lignende.

Instituttet kan yde lån på grundlag af ejendommens forventede værdi (forhåndslån). Forhåndslån kan kun ydes, såfremt der stilles tilstrækkelig sikkerhed for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis det ikke efter udløbet af fristen for foranstaltningernes gennemførelse kan ydes med det bevilgede beløb.

Pantebreve udstedt til instituttet skal være udstedt på sådanne vilkår, at de gennemsnitligt afgiver fornøden dækning for de af instituttets løbende forpligtelser, der ikke måtte have fuld dækning i andre sikre og tilstrækkeligt likvide aktiver, jf. stk. 2.

Overskydende midler fra en blokemission kan midlertidigt anbringes i sikre og likvide værdipapirer i samme valuta og med tilnærmelsesvis samme betalingsrække. Værdipapirerne skal være adskilt fra instituttets øvrige værdipapirbeholdninger.

Instituttet må på intet tidspunkt påføres risiko for tab som følge af forskelle mellem indfrielsesvilkårene eller valutasammensætningen for udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer på den ene side og pantebreve og af Jordbrugsdirektoratet godkendte finansielle instrumenter på den anden side.

Instituttet kan yde kontantlån i forbindelse med indekslån, lån til yngre jordbrugere og refinansiering af K-lån.

Instituttet kan endvidere yde kontantlån i andre end de i stk. 1 nævnte tilfælde, medmindre Jordbrugsdirektoratet fastsætter andet.

Instituttets reserver skal til enhver tid udgøre mindst 10 pct. at instituttets samlede cirkulerende obligationsmasse, andre værdipapirer end realkreditobligationer og øvrige forpligtelser.

Ved beregningen, af om instituttet opfylder 10 pct.-kravet, medregnes til reserverne ud over egenkapitalen: garantikapitalen og grundfondene.

Opgørelsen af den samlede cirkulerende obligationsmasse sker på grundlag af den pålydende, værdi af obligationsrestgælden for lån ydet som nominallån og den pålydende indekserede værdi af obligationsrestgælden for lån ydet som indekslån. Opgørelsen af andre værdipapirer end realkreditobligationer sker på grundlag af fordringens restgæld. Opgørelse af øvrige forpligtelser sker til kontantværdi.

Ved opgørelsen af forpligtelserne kan der ses bort fra

1. obligationer udstedt til finansiering af lån sikret ved statsgaranti i medfør af § 15 i lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, og

1. obligationer udstedt til finansiering af lån, for hvilke staten efterfølgende har overtaget debitorforpligtelsen i medfør af § 8, stk. 2, i lov nr. 372 af 6. juli 1988 om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme eller for hvilke, der er sket indfrielse i medfør af § 4a, stk. 2, i lov nr. 373 af 6. juli 1988 om ændring af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. med obligationer fra andre serier, aldersklasser og rentefodsafdelinger end dem, hvori det oprindelige lån er effektueret.

Jordbrugsdirektoratet kan tillade, at der ved opgørelse af instituttets forpligtelser ses bort fra andre forpligtelser end de i stk. 4 nævnte.

Instituttet skal mindst have anbragt midler i børsnoterede obligationer opgjort til kursværdi svarende til 65 pct. af instituttets egenkapital. Ved opgørelse af kravet til anbringelse i obligationer kan instituttet se bort fra reservefondslån og nettoperiodeafgrænsningsposter.

Instituttet må ikke erhverve ejerandele i en erhvervsvirksomhed eller virksomheder i samme koncern, herunder ejerandele i kapitalformidlingsaktieselskaber, der efter deres vedtægter kan erhverve bestemmende indflydelse på erhvervsvirksomheder, for et beløb svarende til mere end 15 pct. af instituttets egenkapital. Denne grænse kan dog overskrides ved erhvervelse af ejerandele i erhvervsvirksomheder, der ikke driver anden virksomhed end at yde lån mod tinglyst pant i ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, skovbrug og lignende jordbrugsmæssig virksomhed.

Instituttet må ikke alene eller sammen med realkreditinstitutter i fællesskab gennem midlernes anbringelse udøve bestemmende indflydelse på en erhvervsvirksomhed, der driver anden virksomhed end at yde lån mod tinglyst pant i ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, skovbrug og lignende jordbrugsmæssig virksomhed.

Instituttet må ikke eje fast ejendom eller have ejerandele i ejendomsselskaber for et beløb svarende til mere end 20 pct. af instituttets egenkapital. Ejendomme, som instituttet har erhvervet for derfra at drive realkreditvirksomhed eller accessorisk virksomhed, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.

Jordbrugsdirektoratet påser, at instituttet overholder bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af loven.

Såfremt instituttet efter Jordbrugsdirektoratets skøn ikke overholder bestemmelserne i lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, eller regler udfærdiget i medfør af loven, kan Jordbrugsdirektoratet forlange forholdene berigtiget. Efterkommes pålægget ikke, indberettes sagen til landbrugsministeren.

Jordbrugsdirektoratet foretager stikprøvevis, herunder uanmeldt, kontrol med instituttets udlånsvirksomhed ved gennemgang af et passende antal af instituttets lånesager.

Jordbrugsdirektoratet kan indhente oplysninger om fast ejendom fra andre offentlige myndigheder til brug for administrationen af denne lov.

Jordbrugsdirektoratet godkender instruksen for revisionsvirksomheden m.v. i Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Jordbrugsdirektoratet afgør, hvad der må anses for accessorisk virksomhed.

Jordbrugsdirektoratet afgiver en årlig beretning om tilsynsvirksomheden.

Afgørelser truffet af Jordbrugsdirektoratet i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. oktober 1990.

pre_paragraph I henhold til § 10, stk. 2, § 11, stk. 4, § 13, § 14, stk. 2, § 17, stk. 6 og § 18 i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond fastsættes:

Landbrugsministeriet, den 18. september 1990, den 18. september 1990

/Laurits Tørnæs Mogens Nagel Larsen/